1 2 3 4 5

A study in slavery

Jontar af Kazimi

Arving

Sand Neutral

Race / Menneske

Lokation / Rubinien

Alder / 25 år

Højde / 182 cm

Beanstalk 21.01.2022 21:18

På en måde var Emin behagelig som værende en fri person. Eller så fri som en født slave kunne føle sig midlertidigt. Selvfølgelig kunne Jontar opnå lignende samtaler med slaven til fremtiden. Blot lukke døren og love, at intet ville blive fortalt videre. Lade Emin snakke frit uden konsekvenser. Men det ville ikke være permanent. Det ville Jontar ikke have. Han havde brug for Emin som slave. Hele slægten havde. Ikke at de var afhængige af Emin, men gode og loyale slaver var sværere at opnå. Det tog tid, så det ville være et større tab for slægten at miste en brugbar slave som Emin.
"Jaja. Slægten er vigtigst." sagde Jontar, men en undertone af prinsens kunne tydeligt høres. Og selv en slave som Emin ville vide, at noget dybere var der. Ikke, fordi Jontar ikke ønskede børn. Men han havde aldrig levet sit liv tænkende, at han kunne være fri. Hans fader havde altid ladet det være den eneste mulighed. Jontar skulle være fader og faderfader og mange-fader.

Jontar fnøs kort med et skævt smil. "Faktisk går vores aftale på, at jeg har resten af året til at finde min kommende hustru," Et suk blev givet sammen med en efterfølgende kort pause. En pause inden konsekvensen kom. "Men har jeg ingen inden året er omme, er min fader i sin fulde ret til at udpege en passende hustru til mig ifølge ham." Sådan var aftalen. Midlertidig frihed og udnyttede Jontar den ikke, ville hans fader træffe valget for ham. Som en rigtig fyrste ville gøre. En rigtig adelig fader til sine afkom.

~ Don't just take me as a handsome face. I am so much more than that ~

Emin

Slavebundet til Kazimi

Neutral God

Race / Ørkenelver

Lokation / Omrejsende

Alder / 610 år

Højde / 185 cm

Blæksprutten 23.01.2022 21:50

Selv med et lettere bedukket blik, var Emin skam helt og holdent fokuseret på Jontar. Det var interessant at se hvordan samtalen pludselig udviklede sig. Han kunne faktisk tydeligt høre og se på Jontar, at den frihed som fyrsten havde givet ham, samtidigt var lidt af en plage. Emin kunne næsten fornemme på ham, at... eller måske var det blot en antagelse, men det virkede på Jontar som om, at han ikke ønskede hverken børn eller hustru. Men det ville jo selvfølgelig være forkasteligt! I denne her sag havde Jontar vel en pligt som fyrstesøn. Han skulle bare sikre sig nogle sønner, og derfra var han vel fri til at gøre hvad det passede ham. Hans herre og drikkemakker her, havde i sandhed det Emin i hemmelighed ville kalde luksusproblemer. Men set fra en øjenhøjde med børnene af paladset, kunne han godt føle med prinsen. Det var ikke en let opgave, at blive forelsket på kommando, og da slet ikke på en så kort tidsbegrænsning, når man samtidigt havde arbejde at tage sig af.

"Hvis det skulle ske at tiden render ud, er jeg sikker på at fyrsten vil finde en hustru der vil gøre dig ære," Svarede Emin for at opmundre sin prins lidt, for han kunne jo mærke på ham, at presset fra hans far tyngede ham. "Rang er altid meget godt, men det vigtigste er vel hendes skønhed. For personlighed og karisma kan man altid finde hos andre," Tilføjede Emin i et forsøg på at give Jontar et råd med på vejen. Han kunne godt råde ham ud fra hans erfaring med samtlige andre Kazimimænd. Det var helt almindeligt for dem allesammen at hygge sig med flere end blot deres koner. Selv fyrsten havde mange rygter bag sig, og en del af dem Emin kendte til, var sande nok. Så det skulle ikke undre mig, at resten også passede. Og det skulle ikke undre ham, at selvom Jontar virkede god og uskyldig nu, så ville det desværre ikke vare ved... Statistisk set.

Jontar af Kazimi

Arving

Sand Neutral

Race / Menneske

Lokation / Rubinien

Alder / 25 år

Højde / 182 cm

Beanstalk 28.01.2022 11:20

Selvfølgelig prøvede Emin at virke upartisk. Både tiltale fyrstens fordel af aftalen, men endnu prøve at tale til Jontars fornuft og ønsker. Man kunne virkelig ikke tage slaven ud af ham tydeligt. Der var endnu den balancerende tale for ikke at bringe sig selv i problemer. Ingen gad høre en slaves holdninger og tanker normalt. De skulle bare nikke og være enige. Mere skulle de ikke.
"Har du nok ret i," sagde Jontar med tydelig ligegladhed i stemmen. Det var ikke en kone, han hungrede efter. Gjorde han det, havde han skam gjort en større indsats for at finde en. Ja, selv med denne aftale var han ikke sikker på, han ville gøre en stor indsats for det. Til de store arrangementer ville han uden tvivl snakke, men ikke med det ene formål for at finde sin kommende kone. Han var ikke den mand endnu. Han ville have sit fokus andet sted end kone og afkom. Men selvfølgelig var det fyrstens fokus. Jontar havde den fornemmelse, at hans fader ikke anså jobbet som slavehandler at værende mere end en dybdegående hobby for Jontar. Tidsfordriv, indtil kone og familie skulle stiftes. For det var fyrstens fokus. Når der var rigelig med afkom fra Jontars gren, kunne han gøre mere med sit liv, men indtil da skulle slægten sikres. Dét var, hvad fyrsten havde på hjertet. "Så længe min fader ikke finder en kvinde som min moder, er det vel okay." Jontars holdning og tanker om sin moder var ingen hemmelighed. Han var ikke sky for at sige det, hvis det var relevant at fortælle. Den kvinde havde født ham, men hendes afskedsgave havde strippet hende for titlen som hans mor. Hun var en kvinde, han havde vokset i, men han var sin faders søn. Ingen anden.

~ Don't just take me as a handsome face. I am so much more than that ~

Emin

Slavebundet til Kazimi

Neutral God

Race / Ørkenelver

Lokation / Omrejsende

Alder / 610 år

Højde / 185 cm

Blæksprutten 25.02.2022 08:10

Det kunne ikke skjules, at Emin nærmest gibbede ved Jontars nævnelse af Safiya, og især fik han sig lidt af et indre chok, over at høre hvor stærke hadske følelser Jontar måtte have for hende. Disse følelser delte han udelukket sin fader, fordi han var farmands dreng. Hans mor havde ikke haft muligheden for at forklare sig… Emins skuldre sænkedes lidt igen, men han forsøgte at finde ord. I princippet kunne han vel lade være med at sige noget, og det virkede i det hele taget også som om at kommentaren mest var for hans eget behovs skyld.

”Det tror jeg ikke han vil. Der forfærdeligt det hun gjorde mod sine egne…” Forsøgte Emin lidt forsigtigt. Kendte han slægten korrekt kunne de fare op på ingen tid, så hvorfor skulle det være anderledes med Jontar. Det værste der kunne ske, var nok hvis samtaleemnet skulle ende ud i at Jontar græd for øjnene af ham, for hvad skulle han så gøre? Men umiddelbart lignede det ikke på Jontar at han var ulykkelig over det. ”Hvis altså… at det er sandt.” Dette var første gang Emin overhoved havde åbnet munden hvad den eksilerede hustru angik. Jontar var blot en dreng, men Emin var voksen, og havde stået temmelig tæt på, da fyrstens raseri buldrede højlydt i hele paladset. Dengang havde han været bange på Safiya og børnenes vegne. Og slavernes vegne, naturligvis… Han tvivlede på at børnenes mor ville sælge ud af familieoplysningerne til mørket. Men han havde ingen jordisk chance for at vide det.

Hans blik havde søgt ned i sit glas, men han kiggede så op på sin prins igen, for at aflæse situationen. ”Et glas mere?” Måske der skulle mere alkohol til, for at dulme lidt på minderne… Emin glemte endnu engang at det ikke var hans job, men hans klons job at servicere dem, så han rakte ud efter flasken. Men idet han havde lettet sig en smule på stolen slog den snurrende, beruselsesfornemmelse ham, og i stedet for at gribe om flaskehalsen, fik fingerspidserne givet hele flasken et skub i fyrstesønnnens retning...!

Jontar af Kazimi

Arving

Sand Neutral

Race / Menneske

Lokation / Rubinien

Alder / 25 år

Højde / 182 cm

Beanstalk 28.02.2022 19:56

Det var altid et påpasseligt område at nævne den eksileret fyrstinde. Især i nærvær med en af hendes afkom eller tidligere husbond. Men nu var det Jontar selv, der bragte hendes eksistens på banen. Og så med det klare forhad til hende. Ingen anstændig moder ville lade en forbandelse regne udover sin mand og især ikke hendes afkom. Hvor mange af hendes egne havde hun ikke inddirekte, men endnu af hendes usynlige hånd, fjernet fra dette plan af eksistens? Alt for mange. Men ak, end ikke den stærkeste magi kunne fjerne forbandelsen, der virkede til at florere rundt i Kazimi's blod. For hver dag, der gik, virkede det blot som et tikkende ur, indtil det var Jontars skæbne også. Desværre.
Derfor kom det også bag på Jontar, hvordan Emin kunne stille spørgsmål til forbandelsens ægtehed. Først var han overrasket og perplekst, men ansigtet og de limegrønne øjne faldt hurtigt i et af forfærd. "Kan du virkelig stille spørgsmål til min moders værk, når jeg har været til flere af mine brødres begravelser? Når jeg ser min fader være levende offer for det dag efter dag?" Det var ikke direkte had mod Emin i prinsens stemme. Det var had til moderen. Det var forfærd rettet mod Emin. Hvor vovede han at stille spørgsmål til dét? Prinsen ville have reageret, om så Emin havde været en tilfældig gæst af paladset, medmindre det var en af himmelhøj vigtighed.

Der var et form for mod fra Emin, hvordan slaven efterspurgte mere at drikke efter at have luftet sådan en tanke. Måske, fordi Jontar var i bedre humør end generelt, lod han det ske. Flasken blev skænket i begge deres glas, men inden han gjorde anslag til at skåle, kiggede han direkte i Emins øjne. "Men aldrig tvivl det. Min moders værk er lige så sand som vinen i dit glas. Forstået, kære Emin?"

~ Don't just take me as a handsome face. I am so much more than that ~

Emin

Slavebundet til Kazimi

Neutral God

Race / Ørkenelver

Lokation / Omrejsende

Alder / 610 år

Højde / 185 cm

Blæksprutten 09.03.2022 18:26

Emin nåede at gribe flasken, inden den væltede. Godt nok snurrede det for hans øjne, men forfærdelsen i Jontars grønne øjne, kunne han skam ikke undgå at bemærke. Derfor vidste han allerede inden Jontars stemme skiftede så hadefuldt, at han havde begået en grænse. Det burde han have sagt sig selv, men hvad kunne han sige til sit forsvar? Emin blev altid så selskabelig, når han havde drukket, og desværre havde han kommet til at sige for meget og uden omtanke.

Han frøs fast i sin position, indtil det på en eller anden måde blev stråleklart, at hadet mest var rettet mod hans mor og ikke Emin. “Om forladelse herr- Prins Jontar,” rettede han hurtigt i forskrækkelsens forglemmelse. “Jeg er blot slave, og jeg bør ikke betvivle en Kazimis ord. Og jeg har langt fra viden nok til at udtale mig om hende eller hendes forbrydelser…” Ved denne undskyldning sænkede han hovedet.

Den anden, sobre udgave Emin, havde ikke kunnet gøre noget for at redde den berusede fra at klokke i det. Men også hans blik søgte væk. Det var ikke let at overvære sig selv sidde i så varm en skammel.

Den Emin der ikke var slave for i dag kiggede atter op på Jontar og løftede sit nu fyldte glas og hævede det. “Jeg er vel… blevet lidt af en svagdrikker med årene,” Erkendte han beklagende “Eller også sidder jeg her og skåler med en overmand.”

Jontar af Kazimi

Arving

Sand Neutral

Race / Menneske

Lokation / Rubinien

Alder / 25 år

Højde / 182 cm

Beanstalk 18.03.2022 22:42

At Emin reddede den næsten ødelagte flaske rørte ikke Jontar. Måske hvis det var en komplet unik flaske af den bedste vin, ville prinsen være imponeret og glad for at redde den. Men denne flaske kunne findes i bunker i paladsets kældre og købes ind. Derfor ville det ikke være for meget spild, hvis denne gik i stykker. Emin kune jo nemt lave en dobbeltganger for at gøre rent. For selvom de to diskuterede og havde forskellige holdninger, var Jontar ikke parat til at slippe af med Emin. Slaven havde endnu noget at bidrage. Måske Jontar blot kedede sig, men det var på en måde interessant at opleve Emin lige nu på denne måde.

"Tænk ikke på det," sagde Jontar og viftede på hånden. Måske alkoholen havde ramt en nerve for prinsen. Eller måske den havde forstærket Kazimi'ernes stærke holdning. Eller måske var det bare Jontar. Det var jo ingen hemmelighed, at prinsen næppe var glad for sin moder, der heldigvis ikke længere var under paladsets tag. Hvis hun var, havde der måske været en dræbende prins. "Min moder har efterladt en syndig gave, der kun går imod hendes eget blod og ekshusbond." Og jo flere, der blev dræbte ofre, jo tættere kom den mod Jontar. Og dét skræmte prinsen, skønt han ikke vidste dette.

Det var heller ikke nemt at drikke mod en Kazimi, hvis daglige væske i store træk bestod af alkoholiseret drikke. Især ikke, hvis man normalt ikke drak. Dette var i sandhed som David og Goliath, blot uden tricksejren. "Du drikker med en, der næsten blev ammet med mælk med procenter."

~ Don't just take me as a handsome face. I am so much more than that ~

Emin

Slavebundet til Kazimi

Neutral God

Race / Ørkenelver

Lokation / Omrejsende

Alder / 610 år

Højde / 185 cm

Blæksprutten 19.03.2022 11:59

Den syndige gave, som Jontar talte om, var Emin kun meget lidt bekendt med. Ligesom han altid havde været ret nysgerrig, så var han også nysgerrig på den nu. Men han overvejede slet ikke at spørge ind til det. Dette var et alt for farligt emne, for en slave at diskutere. Han håbede bare på at overhøre en den rigtige samtale på det rette tidspunkt. Men lige nu var Emins tilstand alt for beruset, og selvom det var rart, var det også uhyggeligt.

Emin drak taktisk af glasset, når der lige var en åbning hvor Emin kunne komme til at svare yderligere. Det virkede, men det hjalp ikke ligefrem på hans alt for høje promille.

“Det er jeg ikke i tvivl om” Emin satte glasset ned og smilte bredt og velbehaget fra varmen i kroppen. Selvom Emin holdt sig meget godt i skindet når han var fuld, var det ikke usynligt at han havde drukket. Han plejede at være langt mere ret og pæn, men hans skuldre hang nu afslappet og blikket blev hængende længere, når han kiggede ind på de grønne øjne, da han var længere tid om at fokusere på detaljerne i dem. “Du kunne jo drikke lidt mere for at vise solidaritet med din drikkepartner. Men måske venter der dig mere arbejde?” Emin fik ikke noget ud af at lokke sin prins til at hælde mere i sig. Han var nysgerrig på at se hvordan han tog imod beruselse. Men selvfølgelig, hvis ikke han passede på, kunne han måske blive slemt overrasket, hvis Jontar ikke blev mere selskabelig, sjov og flirtende, som Emin. Jontar kunne jo sagtens vise sig at blive træt og tvær ved indtagelsen af alkohol.

Men hvis Jontar blev ved med at drikke i dette tempo, uden den store effekt, ville Emin nok ikke opleve nogen som helst udviklen, før han selv ville dejse om ved aftentid. Men måske ville hans dobbeltgænger desværre blive vidne til det hele. Emin bemærkede ikke hvordan hans dobbeltgænger både var nervøs og bekymret. For det første var han heldigvis en fremragende skuespiller, når det kom til at skjule ansigtsudtryk, men Emin havde nærmest glemt alt om omgivelserne i rummet, pånær den søde rom og det prinselige selskab.

Jontar af Kazimi

Arving

Sand Neutral

Race / Menneske

Lokation / Rubinien

Alder / 25 år

Højde / 182 cm

Beanstalk 20.03.2022 12:37

Der var altid en sikkerhed ved alkohol. Eller når man blev nok påvirket af alkohol, for Kazimi'er havde lært at forholde sig fornemt selv med procenter i blodet. Men selv de kunne være ofre for alkoholens afslappethed, skulle der drikkes for meget. Og Emin var et tydeligt offer for dette. Han hang slapt og afslappet. Armene var ikke holdt fast og bestemt. De hang og dinglede fra de nedsunkne skuldre. Jontar på den anden hånd var ikke tydelig påvirket. Han havde lært at drikke i mange år hver dag. Dette var som en rolig aften for ham jo!
"Sig mig, prøver du at give en prins ordre, kære Emin?" sagde Jontar drilsk med kækt smil på læberne. Det var sagt for sjovt, hvorfor han også sagde navnet og ikke blot 'slave'. Alligevel valgte han at tage en slurk af sit glas. For at vise, at Emins inddirekte ordre bar frugt. Måske dette ville give slaven nok hår på brystet til at spørge og snakke om, hvad han ønskede. For samtalen om moderen og hendes efterladte forbandelse var ikke blevet afsluttet. Den var kun sat på pause.

Kort blev der kigget over på dobbeltgangeren. Det var i sandhed to vidt forskellige Emin'er. Den ene var det bedste eksempel på en slave, den anden drak som en fri mand. Den ene var sandheden, den anden var et spinkelt og allerede slukket håb. "Du vil ikke kunne mærke, hvad der sker med din dobbeltganger lige nu og omvendt?" Blikket forblev på slave-Emin, men han forventede svar fra beruset-Emin. Det var ham, Jontar snakkede med, ikke dobbeltgangeren.

~ Don't just take me as a handsome face. I am so much more than that ~

Emin

Slavebundet til Kazimi

Neutral God

Race / Ørkenelver

Lokation / Omrejsende

Alder / 610 år

Højde / 185 cm

Blæksprutten 20.03.2022 14:11

Kære Emin. Dette var anden gang Jontar omtalte ham, en slave, som var han en kær ven. Det kunne jo selvfølgelig have været nedsættende ment, hvis ikke det var fordi at det var så tydeligt, selv for Emin, at Jontar morede sig. Det fik Emin til at tænke på, om han kunne lide at blive udfordret. Men selvom Emin var fuld, kunne han aldrig blive ligesom fortidens frie, sjove og udfordrende jeg. Dengang var han vild og stædig. Ung og stærk.

“Det er jeg slet ikke i position til. Der er vel kun én du behøver at lystre,” Lo han og forsøgte at skjule sit smigrede smil, bag et sæt fingre fra en mandehånd, der engang havde været fin, men med de mange århundrede år nu var hærdet af slid og slæb. Det var lidt mærkeligt at tænke på, men det var ikke hver dag Emin kunne grine, og da slet ikke i nærheden af Kazimierne.

Emins varme blik hvilende på glasset som det blev hævet op til Jontars læber, og han så hvordan væsken blev tømt. Hans slaveinstinker var for langsomme til at reagere på, at det betød at Jontars glas nu var tomt igen, og han behøvede mere. I stedet flyttede hans blik sig derhen hvor Jontar kiggede. Der stod Emin jo. Høj og statueagtig med et meget alvorligt, ulæseligt ansigtsudtryk. Emin var vant til at se sig selv. Det var lidt det samme som at have en identisk tvilling, bortset fra at han næsten vidste præcist hvordan han tænkte og havde det.

“Ikke endnu,” Svarede han roligt, selvom Jontars spørgsmål måske burde vække bekymring “Når jeg forenes med min dobbeltgænger har vi begge drukket og får begge tømmermænd. Jeg får både minderne fra hans og mit eget perspektiv.” Han havde vænnet sig til at omtale den anden Emin som ‘han’, når han besvarede andres spørgsmål, fordi det var lettere for andre at forholde sig til at det var 2 personer. Men dobbeltgænger Emin var jo også en ‘jeg’ for Emin. Han forstod godt forvirringen og han forstod også godt nysgerrigheden. Det var typisk hans evne han blev spurgt ind til. Sikkert fordi Kazimierne gerne ville vide hvordan de skulle få det fulde udbytte af ham, eller vide hvordan de skulle straffe ham, så det gjorde mest ondt på ham.

Jontar af Kazimi

Arving

Sand Neutral

Race / Menneske

Lokation / Rubinien

Alder / 25 år

Højde / 182 cm

Beanstalk 26.03.2022 13:13

Ak, ja. Teknisk set var der én for Jontar at lystre. Hans fader. Fyrsten. Og der var rigelig med lystringer at lave. Ægteskab, afkom, familie, meget. Det var næppe som en slave. For det første var Jontar en prins. En fri mand. Men der var endnu begrænsninger for hans liv. Ægteskabet kunne ikke være med hvem som helst. Forestil jer, hvis Jontar kom hjem med en bondepige fra en ukendt familie. Hans fader ville grine og spørge, om hun var en tjenestepige. For hun kunne næppe være hans kommende svigerdatter. Der var visse krav for Jontars liv. Han kunne ikke leve komplet fri som den hypotetiske bondepige. Hun var muligvis fattig og uden rigdomme, men hendes liv kunne bestemmes af hende, skulle hendes familie ikke have traditioner selvfølgelig.

Blikket forblev på den slave-Emin. Den stående, stille elver, der ikke ytrede et ord. Én Emin snakkede, én Emin var slave. "Hvis nu varige mén blev gjort på ham, hvad ville der så ske, når I forenes?" Selvfølgelig snakkede Jontar rent hypotetisk. Han var ikke en af de der sadistiske prinser, der havde en fangekælder med afhuggede lemmer og lignende. Men det var en vigtig viden at vide. Hvis nu den ene Emin mistede sin arm, hvad skete der med den anden? Eller hvis den ene blev forgiftet eller dræbt. Kunne de så forenes eller ville den overlevende Emin leve et liv uden en del af ham? Dette havde meget vel været fornuftig viden at vide, dengang Emin skulle trænes. True og straffe på den måde. En personlig straf til Emin. Hans bedstefader - eller hvem nu havde været den første fyrste under Emins slavedømme - havde meget vel gjort dette, bare uden at fortælle videre. Meget interessant tankeeksperiment i hvert fald.

~ Don't just take me as a handsome face. I am so much more than that ~

Emin

Slavebundet til Kazimi

Neutral God

Race / Ørkenelver

Lokation / Omrejsende

Alder / 610 år

Højde / 185 cm

Blæksprutten 26.03.2022 17:25

Slave-Emin stod som en forstenet statue mens han måtte finde sig i, at samtaleemnet var faldet på ham, og alle øjne i lokalet var rettet på ham. Hans blik vovede sig ikke op på sin herre, men forblev rettet ud i luften, sådan cirka sådan så han hele tiden fokuserede mod et af stolebenene. Umiddelbart lignede det ikke at han hørte efter, før han ret tydeligt sank og klemte tænderne sammen kortvarigt, så den opmærksomme kunne se det på kæben. Slave-Emin var i den grad mere bekymret og mere hurtigtopfattende end berusede Emin.

“…” Den ellers snaksagelige af de to dubletter var pludselig stille. Han vendte sit blik fra den forstenede udgave af ham selv og kiggede på Jontar for at forsøge at aflæse hans nysgerrighed. Jontar var måske ikke klar over det, men den slags spørgsmål fik ham til at gyse. Han følte sig syg helt ind til benet, fordi han blev sendt direkte tilbage til den tid, hvor han var blevet behandlet langt grimmere end i dag. I dag havde han det jo faktisk helt godt til sammenligning. “Det kommer an på… h-hvordan…” Svarede han tydeligt påvirket af emnets alvorlighed. Umiddelbart virkede han alt for beruset og målløs til at kunne reagere yderligere, men han var nødt til at røre på sig. Hans tone ændrede sig fra forskrækket til mere behagelig. “Men du ville ikke kunne gøre mig fortræd?” Han talte til sin herres samvittighed, hvis han altså havde en. Der skulle mere end en hyggelig middag til at overbevise ham om, at han var i sikre hænder i alenerum med en Kazimi. I 22 år havde han observeret ham på afstand og set ham vokse op til den mand han var blevet, men han kunne ikke sige at han kendte ham eller hans intentioner. Den forkælede, men søde dreng han havde talt med dengang kunne have ændret sig.

Jontar af Kazimi

Arving

Sand Neutral

Race / Menneske

Lokation / Rubinien

Alder / 25 år

Højde / 182 cm

Beanstalk 28.03.2022 21:00

Dér havde Jontar tydeligvis ramt en form for nerve på Emin. Selvfølgelig. Hvis man, selv hypotetisk, snakkede om mishandle og lemlæste sig selv eller ens dobbeltganger. Dog prøvede Jontar ihærdigt at holdt et hvis poker-ansigt. Og han havde trænet sit ansigt til ikke at vise, hvad han følte eller tænkte. En prins skulle kunne holde på hemmeligheder og dermed fremstå mystisk og speciel. Og lige nu ville end ikke Emin, der havde kendt Jontar, siden han var helt spæd, aflæse prinsen. I det dusin sekunder eller deromkring, Jontar lod det stå.
Dernæst valgte han at bryde ansigt og blinke med øjnene. Hånden blev hvisket, som han havde lukket øjne. "Rent hypotetisk, Emin. Rent hypotetisk," Selvfølgelig kunne det komme på tale, hvis det var nødvendigt. Men Jontar kendte Emin. Det ville ikke blive nødvendigt. "Selvfølgelig ikke, Emin. Du er en af de slaver, der ikke behøver straf. Du kender din plads. Det skal vi ikke lave om på."

Dette var nok den største kompliment, Jontar ville give en slave. Men igen, nu var Emin heller ikke den typiske slave. Han mindede på en måde om Morosa. Prinsen havde et specielt forhold til dem. Han ville dem mere end den typiske slave. Han lavede forskelsbehandling. Ikke tydelig eller mærkbar, men der var forskel, om Jontar var med Emin eller enhver anden slave. Man havde vel sine favoritter.

~ Don't just take me as a handsome face. I am so much more than that ~

Emin

Slavebundet til Kazimi

Neutral God

Race / Ørkenelver

Lokation / Omrejsende

Alder / 610 år

Højde / 185 cm

Blæksprutten 28.03.2022 22:41

Hvilken lettelse. Emin tav og smilte så igen og var atter rolig. ”I så tilfælde… Ja. Lemlæstelse vil gå ud over os begge. Ved genforening. Jeg prøver på at komme helskindet igennem, men min skæbne ligger i dine hænder, indtil jeg overdrages til dine børn, og dernæst deres børn,” Svarede han og hvilede sine gyldne øjne på den smukke Kazimiprins. Han var vist nok i den alder, hvor mennesker var allersmukkest… De fleste Kazimier blev ved dog ved med at være smukke, velplejede og velklædte. Selvom Emin var evigt ung, var han i den grad forfaldet med tiden, blevet gammel af sind og ødelagt af pisk, slag og skrammer.

Emin slog blikket ned. Hans hænder holdt nu en af frugterne fra bordet, som han nænsomt skrællede ”Du min prins har hjertet på det rette sted. Det er ikke alle herrer i paladset der ænser mig. En mand af din rang burde slet ikke… interessere dig i en ubetydelig slaves selskab…” Det var ment som en kompliment, selvom Emin ikke just så op på ham eller smilte. ”Jeg er meget taknemmelig, det er jeg virkelig. Men måske gør denne forsmag på jeres luksus mig mere skade end gavn. Når jeg træder ud af dette rum skal jeg igen drikke vand og fortsætte mine pligter.”

Jontar af Kazimi

Arving

Sand Neutral

Race / Menneske

Lokation / Rubinien

Alder / 25 år

Højde / 182 cm

Beanstalk 04.04.2022 21:56

Kort overvejede Jontar, hvordan den genforening ville se ud. Hvis den ene Emin havde fået skåret armen over ved skulderen og den anden Emin ikke var blevet beskadiget. Ville én af kroppene vælges? Eller ville et kompromis findes? Sådan at den genforenede Emin ville have armen fra albuen og ned skåret væk. Det var et interessant tankeeksperiment, men det var også så lagt, prinsen ville tage det. Hvorfor lemlæste en af paladsets bedste slaver? Det ville være som en fjerne alle dørhåndtage og dernæst låse dørene. Det kunne fikses, men man havde kun gjort det sværere for en selv.
"Min slægt er i sandhed heldige." Lidt taknemmelig kunne man godt være. Og det var nok mærkværdigt for Emin at opleve en sand oprigtig Jontar. En kompliment fra en adelig var en sjældenhed. Især, hvis denne blev rettet mod en slave. Dét var i sandhed en mærkværdighed.

"Visse vasse," sagde Jontar meget henkastet, som han viftede med den ene hånd. Han var adelig, en prins. Han valgte sine ord med omhu. Og der var da slaver, der ikke fortjente andet end slag eller en tur i en fangekælder, så dårlige var de. "At smage sødmen og så få den fjernet for bare at se på den dagligt. Måske, måske ikke." Det var to sider af samme konsekvens. Hvordan det kigges på, var forskelligt. Emin havde tydelig sin holdning. Jontar holdte sin tilbage. For nu. Aldrig klogt for en prins at vise stærke holdninger. De skulle jo nødigt skabe fjender.

~ Don't just take me as a handsome face. I am so much more than that ~

Emin

Slavebundet til Kazimi

Neutral God

Race / Ørkenelver

Lokation / Omrejsende

Alder / 610 år

Højde / 185 cm

Blæksprutten 08.04.2022 06:50

Heldige? Emin smilte og kiggede lidt op fra sine finmotoriske færdigheder med frugten. Det var et besynderligt beskedent ordvalg for en Kazimi at bruge. Mange af Jontars familiemedlemmer ville mene at held alene ikke kunne gøre det. Det var deres hårde flid, rigtige beslutninger i forretningen og deres mange ægteskaber med allierede, der gjorde det muligt for dem, at have hvad de havde. Men Emin var enig med Jontar. Han var heldig at han var født i den rigtige familie, og han var heldig at have en slave som Emin, der sørgede for at hans barndomshjem altid var skinnende rent og behovene opfyldte.

”Jeg er en meget gammel elver, men jeg husker godt,” Svarede han næsten advarende ”Denne her dag har været meget anderledes fra alle andre dage i hele mit liv. Jeg er blevet budt på mad og vin før, for mange år tilbage, men ikke på den måde her.”

Han havde skrællet appelsinen som om han aldrig havde lavet andet og alligevel tålmodigt. Men da han var færdig med at strippe den fra al skræl, rakte han den over bordet med begge hænder og gav den til Jontar. Hvorefter han tog en ny appelsin og skrællede til sig selv. Emin kunne ikke selv vurdere længere, om han gjorde det fordi han var omsorgsfuld eller fordi han var slave helt ind til benet. En del af ham mente nok, at han skyldte Jontar noget. Men hvad kunne en slave give mere end han allerede gav?

”Jeg har aldrig været anerkendt som et værdigt selskab af nogen Kazimi før.” Uddybede han så endelig.

Jontar af Kazimi

Arving

Sand Neutral

Race / Menneske

Lokation / Rubinien

Alder / 25 år

Højde / 182 cm

Beanstalk 13.04.2022 08:45

Emins arbejde med frugten var langsomt. Normalt kunne elveren nemt skrælle en masse for at lave friskpresset juice. Det havde været en af prinsens foretrukne drikke som barn og han kunne stadig have trangen til et glas af den friskpresset nektar. Måske var det derfor, Emin havde været en af favoritslaverne som barn. Fordi han altid kunne lave den bedste juice til en drenget prins.
"Du er så velkommen." sagde Jontar. Måske var han lidt følsom i dag, for det var langt fra hver dag, han lod slaver tage fordel af paladsets goder. Selv Morosa var tydeligt bag ud fra resten af tjenestefolket, som ikke var slaver, skønt hun, sammen med resten af de personlige slaver, nok var de bedst stillet slaver.

Den færdigskrællet frugt blev overrakt til Jontar. Han tog en skive ud og spiste den i én mundfuld. Safterne eksploderede i munden. Den ville have udgjort et godt glas juice, havde han ønsket mere væske. Men nu havde de to drukket en del. "Hvad skal jeg sige? Nogle gange er jeg vel blødsøden." Eller måske var det for ikke at ligne resten af slægten. Ikke, fordi Jontar skammet sig over sin slægt. Næppe! Men prinsen havde altid haft det mål at gøre sig unik. Skille sig ud fra slægten og ikke bare være 'en af fyrstens afkom'. Han ville være sig selv. Han ville være Jontar først og dernæst en Kazimi.

~ Don't just take me as a handsome face. I am so much more than that ~

Emin

Slavebundet til Kazimi

Neutral God

Race / Ørkenelver

Lokation / Omrejsende

Alder / 610 år

Højde / 185 cm

Blæksprutten 16.04.2022 14:12

“Du er venlig…” Kom det som en rettelse fra Emin, som også smilte, næsten taknemmeligt over, at Jontar tog imod appelsinen. Måske ville kritikere kalde deres prins for blødsøden, men det havde en negativ klang over sig. Jontar var bare venlig, og det var ingenlunde et svaghedstegn, hvis man spurgte Emin. Måske var der bedre tider i vente, hvor Kazimislægten blev mere og mere empatiske og gode? En Kazimi der var ansvarlig for slaveindtægterne kunne nu udvise venlighed overfor slaver. Emin der var tro mod sine herrer, ville ikke kunne kritisere dem, men det var jo hans sande holdning, at man burde stoppe med at indfange slaver, avle på dem og i stedet ansætte dem. Hvis nogen havde råd til det, var det da Kazimifamilien… Men grådige var de stadig. Hvis Jontar blev fyrste en dag, og det var ikke utænkeligt, selvom han ikke var den næste i køen, så ville det blive det næste skridt mod en bedre fremtid. For Emin. Og alle de andre.

Hvis han kunne påvirke Jontar i den rigtige retning… så lidt som en simpel paladsslave overhoved fik lov til at påvirke en fyrstesøn, så var der alligevel en mening med hans lange, meningsløse liv.

Han spiste sin egen frugt og hvilede nu blikket på Jontars glas igen. Han kunne aldrig hamle op med denne mand… denne mand, som kun var en knægt, ved siden af ham.

Jontar af Kazimi

Arving

Sand Neutral

Race / Menneske

Lokation / Rubinien

Alder / 25 år

Højde / 182 cm

Beanstalk 14.05.2022 15:16

Pudsigt, hvordan synonymer kunne have vidt forskellige lyde og undertone af betydning. Blødsøden og venlig var to ord for den samme beskrivelse. Den ene var negativt ladet, hvor den anden oftest var positivt eller lavest neutralt ladet. Derfor bed Jontar også mærke i Emins rettelse af ham. Ikke blødsøden, bare venlig. Dette sagde en del om Emin. Det fortalte Jontar, at slaven ikke anså venlighed som værende en svaghed. Visse familie, især adelsfamilier, ville se dette som en svaghed dog. Hvis man var for venlig, havde man ingen respekt. Der var altid en hårfin grænse at balancere konstant. Men så var det godt, at Jontar var en god linedanser. Det skulle prinser og prinsesser være.

Frugten blev spist af ham. Kort tørrede han safterne væk fra læberne med fingrene. "Sig mig, Emin. Hvis fyrsten lovede dig din frihed. Hvis han sagde, at du ikke længere behøvede at være i paladset. Hvad ville du gøre?" Ville han løbe væk, inden tilbuddet blev trukket tilbage? Eller var Emin et nok vanedyr til at blive her, blot som en tjener frem for slave? For paladset havde både tjenestefolk og slaver, og selvom mange af deres pligter var ens, var deres stillinger vidt forskellige. For eksempel kunne tjenestefolk sige op. Slaver havde intet at sige. Medmindre de blev spurgt.

~ Don't just take me as a handsome face. I am so much more than that ~

Emin

Slavebundet til Kazimi

Neutral God

Race / Ørkenelver

Lokation / Omrejsende

Alder / 610 år

Højde / 185 cm

Blæksprutten 23.05.2022 19:14

Der var ikke den store reaktion at hente fra Emin, selvom emnet frihed kom på banen. Han vidste godt at det aldrig ville ske. Han undrede sig over motivet bag spørgsmålet, men ikke mere end at han vidste, at Jontar var ung og nysgerrig og blot var interesseret i at lære ham at kende. Hvilket var utroligt nok i sig selv.

“Det er jo aldrig sket for nogen slave,” Svarede Emin en kende affejende. Det var egentlig slet ikke værd at diskutere. Blandt slaver talte kun de nytilkomne om det, fordi de havde håb om at slippe fri på den ene eller den anden måde. Emin havde selv været der engang, da han selv var ung og håbefuld, men med tiden havde han lært at kende sin plads og affinde sig med sin nye tilværelse. Det var ikke noget dårligt liv… Men det var heller ikke et særligt meningsfuldt liv.

Emin måtte nok hellere svare sin herre, selvom det ikke var et emne der var rart at tale om. “Hvis fyrsten lovede mig frihed, ville jeg blive ked af det, tror jeg. Jeg har gjort mit bedste for at gøre det rart for Kazimifamilien at vokse op her. Og selv har jeg levet langt over størstedelen af mit liv her, så det er alt jeg kender til…” Han var blevet taget til slave i en meget ung alder, så i forhold til hvor længe han havde været slave, var det ikke sikkert at han kunne huske hvordan man opførte sig fri. Men helt hemmelighedsfuldt tænkte han for sig selv, at han kunne huske sine frie år langt bedre end de mange ensartede år. “Jeg tror… Jeg ville forsøge at forstå hvad der lå bag fyrstens ord. Hvis jeg ikke var ønsket her mere, ville jeg forsvinde. Hvis det nu var ment som et tilbud, ville jeg måske bede om at arbejde her. Som tjener.”

Et øjeblik efter gik han i stå, før han fortsatte i samme spor. Han var lige ved at begynde at drømme sig til et hus udenfor paladset og ny ægtefælle. Men han skulle passe på. Både fordi man aldrig kunne vide om prinsen ville synes om en slaves dagdrømmerier om frihed, men også fordi det kunne være yderst skadeligt for tilværelsen, hvis han lod sig minde om at han aldrig kunne leve et normalt liv.

1 2 3 4 5

0 0 0

Chatboks

[Se ældre chatbeskeder]

[Åben IC-chatten]

IC-chat▽

[Se ældre chatbeskeder]

[Åben almindelig chatboks]

Online nu:
Lige nu: 0 | I dag: 2

Online Rollespil

Begivenheder

Aktivitet

Dagens

0

0

Denne måned

20

4.708

Søg

Nyeste

Karakterer

I forslagskassen

A study in slavery

Jontar af Kazimi

Emin

Jontar af Kazimi

Emin

Jontar af Kazimi

Emin

Jontar af Kazimi

Emin

Jontar af Kazimi

Emin

Jontar af Kazimi

Emin

Jontar af Kazimi

Emin

Jontar af Kazimi

Emin

Jontar af Kazimi

Emin

Jontar af Kazimi

Emin

Gæst