Emin er en klassisk ørkenelver af udseende. Han har højden, den slanke, stærke krop og den elviske skønhed på sin side (Før slavetiden var han stærkere af bygning). Han er mørkglødet og har mørkt og langt hår og gyldne, mandelformede øjne. Der er noget venligt og troværdigt over hans ansigt, og en behersket, yndefuld elegance over måden han bukker sig på og udfører sine pligter på.

Han nåede aldrig at blive tatoveret som så mange andre ørkenelvere, men han har piercede øreflipper, som er pyntet med smykker han gennem årene har fået. Han sætter sit hår og iklæder sig det tøj, som er blevet ham givet i forbindelse med hans slavebundne skæbne på Kazimi-paladset. Tøjet varierer med slavemoden og anledningen, men der er som hovedregel ikke nogen tvivl om, at han er slave, når man ser på hans klæder ved siden af hans slaveholderes. Men der hvor der ikke længere hersker nogen tvivl, er om hans hals og hans håndled, hvor tunge læderstropper for evigt skal minde ham om sin plads. Læderremmene har med tiden givet ham en slidt hud, der hvor læderet har strammet i så mange århundrede. På ryggen har han ligeledes gamle spor fra piskeslag.

På trods af at slavekludene og slavehalsbåndet er ydmygende for hvem end der bærer dem, forbliver Emin stadig rank og stolt til en vis grad.

Evnen gør Emin i stand til at lave en tro kopi af sig selv. Der er ikke en der er mere ægte end den anden. Det er den samme Emin, med samme hukommelse, personlighed og viden som fra før han har valgt at dele sig i to. Oplevelser og viden fra de to Emins bliver først samlet, når de to Emins forenes igen. Indtil da kan Emin A og Emin B lade sig påvirke forskelligt.

Emins duplikeringsevne har ingen tidsbegrænsning for hvor længe den holder. Evnen har ingen distancebegrænsning for hvor langt væk hans dobbeltgænger kan befærde sig. Tøj, smykker og redskaber han måtte bære, når han lader sig duplikere bliver ligeledes duplikeret og forsvinder ikke, hvis han lægger det fra sig, inden han smelter sammen igen. Men magiske genstande vil altid kun duplikere en forfalsket udgave uden egenskaber fra den ægte vare (Han har skam prøvet det af). Skulle den ene Emin gå hen og dø vil den anden Emin ikke ane uråd, for han vil ikke mærke smerten på egen krop, men til gengæld vil eventuel viden fra den afdøde Emin gå tabt, og Emin vil ikke længere kunne benytte sig af evnen.

Emin undlader at være duplikeret for længe ad gangen, da det kan være mentalt drænende at modtage så meget viden på en gang. Det kan ligefrem være smertefuldt. Oftest ses han med sin dobbeltgænger, hvis han har ladet sig duplikere, og oftest bliver hans evne blot udnyttet til dobbelt så meget arbejde for én slaves pris.

Loyal Emin er loyal til Kazimislægten. Han konspirerer ikke imod dem bag deres rygge eller udnytter lejligheden til at stikke af, selvom muligheden opstår. Ej heller taler han grimt om dem, men han taler nu heller ikke pænt om dem. Hans loyalitet har sikret hans overlevelse i alle de år han har været slave, og det har uden tvivl sikret ham tillid hos sine slaveholdere igennem tiden, og har givet ham mere frihed end nogle af de andre slaver.

Stolt Emin har altid haft en elvers stolthed i sig. Han vil hellere dø med æren i behold, end at blive indfanget og gjort til slave, men eftersom han ikke kunne få det som han ville have det, har han i stedet lagt sin stolthed i det arbejde og flid han gør i det daglige, for at kunne rumme tilværelsen.

Vis Han er efterhånden blevet en gammel elver, skønt det ikke kan ses på ham. Hans alder har givet ham en masse erfaring og visdom, i hvert fald når det kommer til paladset og generationerne af Kazimifyrster, prinser og prinsesser der har levet der. Han kender paladsets hemmeligheder bedre end nogen anden, og han ved bedst hvordan en slave bedst kan overleve, og hvordan de bedst vil kunne stikke af endda. Det er ikke ualmindeligt, at man vælger at gå til Emin for at høre hans mening, uanset om man er Kazimi, slave eller tjener.

Nyttig Som langtidsholdbar slave med masser af alder har han erfaret mange talenter. Han kan alt hvad en slave skal kunne, og mere til. Han kan blandt andet tømme en natpotte, vaske gulv, ordne have, lave mad, massere, bade, klippe hår og fodre og samtidigt formå at se yndig ud mens han gør det. Han kan endda ting som der ikke forventes af slaver, såsom at gribe et sværd og kæmpe for sin herre eller herskerinde, om nødvendigt. Sidstnævnte er der dog ikke mange der ved, da det i årenes løb er gået i glemmebogen.

Én gang slave, altid slave Fordi han har været slave så længe som han kan huske, vil han nok aldrig kunne vende tilbage til hvad der skal forstille et almindeligt liv. Han kan i hvert fald ikke vende tilbage til sit gamle liv nogensinde, for han kæmpede så længe imod, men knækkede til sidst. Han danner sig ikke længere egne meninger og han gør sig ikke i forhåbninger eller drømme, og han kender slet ikke verden uden for paladset længere. Almindelige frie folk, ville aldrig kunne forstå ham, så et liv i frihed ville være en meget ensom tilværelse for Emin.

Evnen Det er almindeligt kendt i Kazimifamilien hvad Emin er i stand til, for det ses næsten til dagligt. Til tider bliver det krævet af ham, at han skal være to steder på én gang, og nogle gange får han opgaver der strider mod hinanden. Blandt andet kan han få at vide, at han skal sadle en hest, så en af prinserne eller prinsesserne kan ride tidligt om morgenen, og så kan han samtidigt få at vide, at han skal sørge for at prinserne eller prinsesserne skal passe deres hjemmearbejde. Det er forskelligt fra herre til herre, hvor forstående de er overfor slavens klodsethed. Nogle gange leder det til straf, som Emin ellers ikke havde nogle chancer for at undgå. Derudover er evnen også skyld i, at han til tider er mentalt drænet fra at have været duplikeret for længe, og det avler desværre på sjusk og fejl her og der.

Upopulær blandt egne Man skulle tro at slaverne havde et sammenhold, men det er ikke tilfældet for Emin. Især nye slaver ser ned på ham, for at være så loyal overfor kazimierne. Det er klart, at man ikke bryder sig om ham, når han stopper en medslave fra at flygte eller gøre noget imod Kazimiernes vilje, men Emin gør jo bare hvad han har fået befalet, og man kan ikke engang fiske frem til hans sande mening, selvom man er i enrum med ham. Særligt ørkenelvere, hvad end de er slaver eller gæster af Kazimierne, ser naturligvis også ned på en ørkenelver, der har ladet sig selv synke så dybt som Emin har.

Emin er blot en simpel slave tilhørende Kazimi-familien, bosat i Kazimipaladset ”Balzeras Gyldne Perle.”

Da han var blot en ung spejdersoldat fra Thal’Elor, blev han indfanget i ørkenens åbne landskab af en gruppe slavefangere, og senere solgt til fyrstefamilien Kazimi. Dengang ville han ikke affinde sig med sin nye skæbne, så han var fjendsk og trodsig overfor alle, hvad end de var Kazimi, tjenestefolk eller slaver. Han gjorde sig særligt bemærket fordi han var til et kæmpe besvær, for alle der stod for at skulle træne ham op som slave. For nogle var han en plageånd og for andre var det den rene underholdning.

Med tiden blev han lettere at styre, men det skete så pludseligt, nærmest fra den ene dag til den anden. Det var på den dag hvor det endelig var gået op op for ham, at han nok aldrig ville se dagens lys igen. Noget havde knækket den stolte elver, men ingen vidste hvordan eller hvem der havde båret sig ad. Man mistænkte ham for at forsøge at snyde alle til at tro, at han endelig var blevet loyal for sine herre, så han kunne stikke af, når man mindst ventede det, og derfor testede man ham ved at give ham de værste, urimeligste og mest ydmygende opgaver man kunne komme på. Emin slog tankerne over på noget andet og gjorde hvad der blev sagt.

Som årene fløj afsted og nye gamle fyrster gik bort eller blev pillet af deres brødre og rådgivere, og nye fyrstesønner voksede op, paladset udvidede sig og fødsler, dåb, bryllupper og begravelser blev afholdt, forblev Emin stadig den samme. Hans trods, bål og brand fra flere år tilbage kunne ikke huskes af nogen længere, for alle fra den tid var for længst lagt i jorden. Emin var nu fast inventar af paladset og han var den der kendte til paladsets hemmeligheder, traditioner og historie. Han var den der vidste hvordan slottets gange bedst kunne gøres rene og hvordan silketøjet skulle foldes bedst. Man gav ham endda som personlig slave til prinser og prinsesser, som en form for arvestykke. Det sluttede dog på et tidspunkt, da en fyrste blev træt af at glo på det samme ansigt, og da gik Emin tilbage til at være slave af paladset i stedet for at være tildelt en enkelt person.

I dag er Kazimifamiliens nulevende prinser og prinsesser kun en lille bid af et langt liv for Emin. Han har passet mange af de små og har set dem vokse op. Han har bedt for familien og begrædt de fyrstens døde sønner. Man er ikke i tvivl om slaven Emins loyalitet til fyrstefamilien.

Nemeer familien er kæmpestor og lever i bedste velgående i Thal'Elor. Det er dog langt over 500 år siden han sidst har set dem. Da han forlod lyet i Thal'Elor for allersidste gang, havde han en mand, adopteret niece fra mandens side, forældre, bedsteforældre, oldeforældre, tipoldeforældre, søstre, brødre, onkler, tanter, fætre, kusiner, nevøer og niecer. Dengang var hans adopterede datter ganske lille, men er formentligt selv bedsteforælder i dag.