I det at Ecaeriss kom tættere på, lænede Malon sig frem og greb omkring de bløde hofter. Han guidede hende, med en blid bestemthed, ned at sidde på sig, hvormed deres kroppe lod sig forene. Fri af sine buksers fangenskab kunne Malon omsider nyde det, der lagt og rumsteret i hans krop i hvad der føltes som en evighed. Ikke, at han havde travlt; hans hænder vandrede henover hendes hvide krop; lod hende finde sig til rette imens, at han selv lænede sig frem og lagde sine læber om hendes ene bryst.
Granny 18.09.2020 23:05
Mørkelverhannen havde ikke travlt. Han værdsatte endda pirreligheden i Ecaeriss’ bevægelser; nød de langsomme og sensuelle bevægelser, de gyngende hofter og vuggende barm. Hun var et pragteksemplar; så yndefuld og elegant, at Malon kunne betragte hende i lange tider. Der var noget fascinerende over hendes blotte tilstedeværelse.I det at Ecaeriss kom tættere på, lænede Malon sig frem og greb omkring de bløde hofter. Han guidede hende, med en blid bestemthed, ned at sidde på sig, hvormed deres kroppe lod sig forene. Fri af sine buksers fangenskab kunne Malon omsider nyde det, der lagt og rumsteret i hans krop i hvad der føltes som en evighed. Ikke, at han havde travlt; hans hænder vandrede henover hendes hvide krop; lod hende finde sig til rette imens, at han selv lænede sig frem og lagde sine læber om hendes ene bryst.
Alianne_ 19.09.2020 11:15
Ecaeriss stønnede inderligt, idet hun gled ned over ham, nemt og vådt. Hun fandt sig hurtigt til rette med den ene hånd på hans skulder og den anden på ydersiden af hans overarm. Brystvorten stivnede mellem hans læber, og hun pressede overkroppen en smule tættere på hans berøring. Hans hænder på hendes længelsfulde krop fik hende til at skælve, og hun så på ham med et veltilfreds smil.
Hun lod sit blik glide over hans mørke hud. Selvom den var arret og vejrbidt, have hun lyst til at berøre hver enkelt centimeter af den. De filtrede hårlokker faldt ned over hans nakke, mens hans ansigt lå begravet ved hendes bryst, og hans hårdhudede hænder vidnede om en hverdag langt fra den langsomme intimitet, de delte lige nu.
Ecaeriss begyndte at bevæge hofterne. Med tåspidserne på gulvet som støtte og den ene hånd med et godt greb i hans skulder som modvægt, tvang hun ham helt i bund. Hun klemte om ham med sit eget indre og stønnede ind i hans øre i takt med sine bevægelser.

Granny 19.09.2020 23:15
Det var en følelse af lettelse og noget, der kunne beskrives med ordet ’omsider’ i det, at deres kroppe blev forenet. Malons øjne gled i, i samme øjeblik hans mundvige skred op og de skarpe hjørnetænder snittede den ene af Ecaeriss strittende brystvorter. Det var i grunden ikke hensigten, men øjeblikkets eufori havde forårsaget en netop sådan handling, og Malon mærkede ikke, at det nødvendigvis skulle betragtes som en fejltagelse.Malon lod Ecaeriss tage ham og han nød at modtage, siddende behageligt på den – for – lille stol. Der kom dog et tidspunkt, hvor han vidste, at det var tid til at være ham, der gav den anden. Han var drevet af lysten til, også at lade Ecaeriss mærke følelsen af uforstyrret nydelse og ingen anstrengelse, hvormed han lod sine arme lukke sig om hendes liv.
Dernæst rejste han sig, deres kroppe forblivende ét, og aflagde afstanden til den ene væg, hvor op han lagde hende. De tofarvede øjne gled henover hendes skikkelse, og da blev det hans tur til at støde; hvor Ecaeriss bevægelser havde været vuggende, var Malons langt mere rytmiske og hårde, og lyden af skovelverhunnens krop, der ramte væggen med korte mellemrum, fik Malon til at smile lystfuldt.
Alianne_ 20.09.2020 09:37
"Åhh, Malon," stønnede Ecaeriss som han stødte i hende op ad væggen.Den kortvarige smerte fra hans skarpe tænder mod hendes brystvorte havde affødt et lidt lysere støn, men på ingen måde sat en stopper for hendes ophidselse. Det var kun en påmindelse om, hvor farligt et væsen, Malon var.
Ecaeriss var vant til at være den stærke i det fleste situationer. Den stærke og frygtede. At lede interaktionerne med andre var reglen mere end undtagelsen, og at Malon kunne overmande hende og tage kontrollen tændte hende blot endnu mere.
Det kunne ses i hendes blussende kinder og mærkes i det våde skød, hvor meget Malons handlinger gjorde ved Ecaeriss. At blive taget på den måde op ad væggen sendte frydefulde skælv igennem hele hendes krop. Hendes ben var slynget om hans hofter, og hænderne kærtegnede rastløs hans skuldre, nakke og brystkasse.
De hårdere stød gjorde stønnene dybe og højlydte, og neglene borede sig ned i hans hud, da følelsen af et klimaks begyndte at snige sig nærmere.

Granny 23.09.2020 12:42
Malons mundvige forrådte ham omsider og skred længere op i ansigtet, hvormed de hvide og skarpe tænder blev blottet. Det var berusende, at forglemme sin egen eksistens i Ecaeriss varme skød og da hunelveren skælvende nåede sit klimaks, kunne Malon ikke bekæmpe et tungt åndedrag i også at undslippe ham. Fornemmelsen, der lukkede og åbnede sig omkring hans lem, gjorde underværker for ham og for et langt øjeblik, imens Malon fyldte hende, så han intet; der var intet der eksisterede foruden den følelse, han da fornemmede brusede i hans krop og hans tofarvede blik var knebet tæt sammen. Der var intet der kunne bryde igennem følelsen af eufori, og selv da hans eget klimaks var ovre, forblev han stående sådan; hans næse mod Ecaeriss hals, stadig forblindet og med en art indre ro, han ikke havde følt i århundrede.
Alianne_ 26.09.2020 00:49
Hendes krop rystede af efterskælv længe efter klimakset var nået. Hun mærkede sine muskler spændes om ham i bølger, mens det føltes som om han fyldte hende endnu mere ud, idet han selv nåede en udløsning.Hænderne holdt krampagtigt fast i ham, og hun gengældte hans position ved også selv at lægge ansigtet ned til hans skulder, som hun nappede lidt i.
Åndedrættet var stadig tungt og Eca lod armene glide overskuldrene, så hendes fingre kunne danse ned over hans svedglinsende ryg, mens hun nød hans ånde mod sin egen hud. Hun havde ikke lyst til, at det skulle stoppe. Ikke lyst til at han skulle trække sig ud og adskille dem. Bevidst trak hun sig sammen om ham, håbe de på at pirre ham lidt. Måske som ekstra bekræftelse af, hvor meget hun nød det og have nydt det - selvom stønnene nok allerede havde talt deres klare sprog.

Granny 29.09.2020 22:14
Malon kunne ikke bekæmpe smilet og heller ej den brummende lyd af nydelse i det, at Ecaeriss klemte om hans lem med sit skød. Det var ligeså berusende, som at have betragtet hende udgyde blod og tæmme sin magi, så dens funktion blev tveægget. Det var – det havde været smukt at betragte. Sikke en kundskab og elegance det afkrævede af hende. For en der havde levet i over tusinde år var det… sådanne øjeblikke der var værd at samle på.De spidse hjørnetænder gled henover skovelverhunnens pulserende pulsårer, hvorefter Malon dog gjorde det, hun ikke ville have: nemlig dét at adskille deres kroppe. Han havde dog ikke i sinde at det skulle forblive sådan, så han greb om hende med sine stærke arm og drejede rundt for at aflægge afstanden til hendes soveværelse.
Da de nåede derind, lagde han, måske med en ukarakteristisk blidhed, ned på det bløde underlag. Dernæst gled de tofarvede øjne henover hendes nøgne skikkelse og de gnistrede begge af indestængt fryd over, hvad han så.
Alianne_ 30.09.2020 09:55
Efter lang tid uden benene på jorden, fungerede de ikke helt optimalt, og bare det at holde sig fast om ham mens han gik, var hårdt for de skælvende lemmer. Hendes krop sank ned i tæpperne og håret lagde sig som et ekstra blødt tæppe om hendes skuldre. Enkelte lokker faldt ned over huden og dannede sorte konturer på den lyse hud.Olielampen flakkede stadig i det andet rum, og herinde skød månen et par sølvstråler ind ad vinduet. Hun hævede sig op på den ene albue og lod sin anden hånd glide ned over sin egen side og hofte, mens hun tog ham i øjesyn. Hans væsker gled ud af hende sammen med hendes egne, mens blikket fulgte den muskuløse overkrop hele vejen ned - og op igen for at møde det røde øje.
"Mere?" bad hun spørgende, længselsfuldt.

Granny 01.10.2020 21:38
Malon lænede sig tilbage, siddende på sine knæ, i håb om at hendes skikkelse ville fremtræde helt for ham. Han nød at betragte hende, de bløde kurver og fyldige bryster, men også hendes sitrende smil, hvis magi også tvang hans egne mundvige op; om han ville det eller ej. For første gang i lange tider følte Malon sig i live – rigtigt i live. Ikke længere som en sovende, der gik igennem verdenshistorien, foruden at være andet end fluen på væggen. Det var berusende, så da Ecaeriss spurgte om mere, nikkede han smilende. ”Hvordan kunne jeg sige nej?”, mumlede han til svar, hvorefter han bøjede sig frem og kyssede hendes mave.
Dernæst skubbede han sig længere ned, i takt med at hans mund gjorde det samme, indtil hans læber og tunge kolliderede med hendes våde skød; det, der smagte af hendes og hans egne safter.
Alianne_ 02.10.2020 19:38
Skovelverens krop trykkede sig ned i de bløde sandsække, som formede sig efter hendes figur. Hun spredte villigt benene og gav Malon plads, ladende sin ene fod kærtegne hans overkrop, inden den fandt et tæppe at krumme tæerne omkring.Ligeledes søgte hendes hænder udad og op over hendes hoved for at gribe om noget. Stof blev krøllet sammen i hendes greb, mens hendes støn fyldte det lille lokale, godt opvarmet af ildstedet ved siden af og deres arbejdende kroppe.
Skyggerne flød sammen på væggen, og Ecaeriss valgte at bruge det sidste chakra, hun havde tilbage, på at lade sin egen skygge komme til live. Den smøg sig fra væggen og ud i rummet med sin nyfundne tredimensionalitet.
"Mnh-Malon," stønnede hun i takt med hans tunges dansetrin. "Tag-nnhh imod endnu et lille-hh trick."
Hendes egen skygge var den, hun var mest vant til at hundse rundt med, og hun kendte til alt, hvad den kunne, så den var ikke sen til at opfange intentionen. Kølige, sorte fingre ramte Malons krop - sådan var det ikke at have egen kropsvarme - og blide i deres berøring begyndte de at massere hans skuldre og kærtegne hans muskler.
Under ham skælvede Ecaeriss' lyse krop af nydelse.

Granny 05.10.2020 21:04
Malon smilede, selvom hans mund og tunge var optaget af deres egen leg. Sanseindtrykket, Ecaeriss smag efterlod, fik hans mundhule til at prikke og hans lem til at vokse for endnu engang. Det var lige dele pirrende og oplivende – Hvad der dernæst hændte var dog… alarmerende i sin kompleksitet. Malon kunne ikke forholde sig neutralt dertil, men fjernede sin mund, stadig smilende, og tog Skyggen i nærmere øjesyn. Ecaeriss skulle ikke vente i en evighed på, at han atter skænkede hende sin hengivne opmærksomhed, men for blot et sekund betragtede han magien – så kompetent, så flydende og afmålt i sin elegance – og rakte ud efter, for at mærke, om han kunne fornemme dens tilstedeværelse.
”Fascinerende”, hviskede han, i grunden uden selv at høre det selv, hvorefter han vendte rundt og så ned på skovelverhunnen. ”Du er fascinerende.”
Alianne_ 06.10.2020 09:50
Skyggen var som altid en kopi af, hvordan Ecaeriss' skygge så ud i det øjeblik, hun havde vagt den til live. Så den var en kontur af hendes nøgne selv med løst hår og flydende bevægelser. Den var svær at se i det dunkle rum, men hver gang lyset flakkede henover rummet, kom den også mere til syne. Den stod som en uhyggelig silhouette, uden at man kunne fange hverken åbne øjne eller struktur i ansigtet, men alligevel føltes den aura rolig og afslappet - for det var det, skovelveren havde budt den at være. Den lod sig berøre af Malon, og mens han vendte sin opmærksomhed tilbage til Ecaeriss, fortsatte hendes skygges fingre med at pirre hans hud steder, hun ikke selv kunne nå. Ecaeriss lå behageligt under ham stadig knugende tæpper i hænderne. Hendes underliv skælvede under fraværet af hans berøring og tankerne om, hvordan det havde føltes. Små suk og støn brød hendes vejrtrækning, og hendes blik mødte hans igen, blanke, fraværende og længselsfulde.
"Mhn," sukkede hun med et tilfreds smil. Den slags smiger var skam ikke spildt på hendes ego. "Få tør indrømme det."

Granny 06.10.2020 21:55
Malon smilede lige dele sultent og kælent ned til skovelverhunnen, skønt hendes øjne ikke ville se det. De mange pirrende fornemmelser var endnu for distraherende til, at han var i stand til at forme meget andet end en brummende, bekræftende lyd til svar. Dernæst vendte han tilbage til det, han havde forladt og lod den øvrige nat udvikle sig til mere. ***
Malon vågnede til fuglesang, liggende nøgen i de bløde sandsække og tilsyneladende… alene. Udenfor det lille sovekammer lød der skridt og rumstering, men Malon kunne ikke determinere, hvad der var forårsagede lydene. Ikke, at han rigtig anstrengte sig. Faktisk gjorde han en dyd ud af, at lukke øjnene på ny og lade minderne af nattens varme aktivitet indfinde sig bag hans mørklilla pande.
Han kunne ikke huske sidste gang, at han havde befundet sig i en kvindes skød. Heller ej hvornår tiden sidst var stået stille, hans sjæl hengiven til det øjeblik, han oplevede. Ikke parat til at lade det passere endnu, lukkede han sine øjne, tæt efterfulgt af et veltilfredst suk.
Alianne_ 07.10.2020 11:32
Aldrig før var Ecaeriss vågnet så veludhvilet efter at have sovet så lidt. Hun var øm i kroppen, og det var på den helt rigtige, varme måde. Hun havde det fantastisk og chakradepoterne var så sprudlende overfyldte, at hun som det første gik splitterragende nøgen udenfor og ryddede op efter gårdsdagens dans med Lyset.Derefter vaskede hun Malons og hendes delte væske af sig og rumsterede rundt i køkkenet en times tid. Da hun hørte bevægelse fra værelset, kom hun ind med en bakke og et behaget smil på læben, som alle, der kendte hende, ville syntes så yderst underligt og uvant ud.
"Sovet godt, Malon?" spangt hendes stemme, mens hun satte bakken fra sig i vindueskarmen. På den var brød, gedeost og nogle skiver kød. To kopper med te sendte dampende skyer op og fik vinduet til at dugges.
Hendes knæ ramte sandsækkene mellem hans ben, og hun smøg sig hen over ham og lod sine læber mødes med hans. Det lange hår faldt ned til siden og skærmede deres kroppe fra solstrålerne. Hun var høj på hans tilstedeværelse og det, de havde delt. "Jeg har ikke haft så godt selskab i årtier."

Granny 08.10.2020 23:02
Malon lyttede og hvad han hørte, fik hans mundvige til at vibrere på ny. De nøgne fødders skridt og dernæst bakkens behagelige ’klink’ mod vindueskarmen var kærkommende lyde, så ulig de Malon under normale omstændigheder skulle vågne til. Det var også den tanke, der fik hans øjne til at forblive lukkede. Selv da Ecaeriss lagde sig henover ham og hendes læber berørte hans.
Malon gengældte kysset og lod sin ene hånd finde vej om i skovelverhunnens lyse nakke. Huden var blød – så blød den fremstod uberørt, selvom Malon så absolut ikke havde ladet den gå uberørt hen – og han nød fornemmelsen, smilet vokset til fulde henover hans mund.
”Heller ikke jeg. Det er også derfor, jeg ikke vil åbne mine øjne. Jeg er ikke færdig med at nyde det”, indrømmede han, hans dybe stemme hæs efter søvnen.
Alianne_ 09.10.2020 14:50
Som for at pirre ham til at åbne øjnene alligevel, lod hun sine læber følge hans kæbelinje rundt og plantede dernæst kys hele vejen ned langs hans hals og over hans brystkasse. De lilla nuancer i den mørke hud kom frem med solens skær, og hun sørgede for at spise så meget af synet med øjnene, som hun kunne. Hvem kunne vide, hvor lang tid der ville gå, før hun igen mødte en som ham.Selve det at møde folk, var ikke noget hun gjorde sig ekstremt meget i mere. Patienter kom og gik, men hun ville aldrig sige, at hun decideret mødte dem, sådan rigtigt. De var krystaller i kassen og bevarelse af hendes greb om magien. Sidst hun havde sludret i længere tid med nogen, havde det været Caelon, og sidst hun havde følt den her grad af ligesind var længe før sit eksil. Malon og hun lå på samme bølgelængde - langt, langt væk fra alle andre, patetiske væsner.
"Jeg forsvinder ikke, hvis du åbner øjnene," sagde hun og kyssede sig vej op til hans mund igen, mens hun kærtegnede hans arm. "Jeg ved godt, du skal videre, men nyd i det mindste lidt mad med mig inden."

Granny 09.10.2020 19:53
Malons sorte øjenbryn krøllede sig sammen i midten af hans pande, alt imens mundvigene fortsatte deres rejse opad. Kyssene var som blød regn efter en hedebølge og Malon forholdt sig tavst imens, de stod på. Han ville gerne tage hvert enkelt kys og placere det i en mindeboks bag hans mørklilla pande, så han kunne tage dem frem på sine mange rejser og nyde dem igen. ”Jeg har ikke travlt”, svarede han, og i grunden sandfærdigt, hvorefter han omsider slog sine øjne op.
Malon drejede langsomt hovedet mod Ecaeriss og lod begge sine arme finde vej omkring hende, hvoraf den enes hånds fingre strøg en lok af alt det sorte hår væk fra hendes ansigt. ”Sikke et syn at vågne op til”, brummede han dernæst, alt imens de tofarvede øjne slog gnister; Ecaeriss var et syn for guderne og Malon havde ikke tænkt sig at holde dén tanke for sig selv.
Alianne_ 09.10.2020 20:32
Ecaeriss smilede, inden hun stjal et kys til for så at rette sig op. Som hun sad der på knæ over ham, hev hun bakken ned fra vindueskarmen. Den blev placeret solidt i tæpperne ved siden af dem, og hun tog en skive brød op og tog selv en bid, mens hun brækkede et stykke af og sænkede det ned mod Malons mund."Hvis dit hverv bringer dig den her vej en anden god gang, skal du vide, jeg næppe går nogen steder," sagde hun med en blidhed, der var noget uvant for hendes stemme.
Hun lænede sig ned over ham og satte albuen i sengen ved siden af ham for så at lægge sin vægt ud til siden, dog stadig med benene filtret ind over hans.
"De har ikke fået mig smidt væk efter de første tohundrede år, så mon ikke jeg bor her mindst det dobbelte endnu," Hun smilede og kærtegnede hans krop. "Jeg venter gerne tusind på endnu et besøg som dette."

Granny 09.10.2020 21:26
Malon betragtede Ecaeriss, som hun satte sig op og solens stråler kolliderede med hendes lyse hud. Hun skinnede i gule nuancer og den konstatering fik ham endnu engang til at smile, betaget af det gudesmukke væsen over ham. ”Jeg vil ikke lade dig vente i tohundrede år, Ecaeriss”, svarede han alvorligt og oprigtigt. ”Jeg er en selvisk mand. Jeg er end ikke sikker på, at jeg kan holde mig væk blot et enkelt år.” For elvere var det med tid en finurlig størrelse, for når man havde noget i al evighed, syntes dage ikke længere at eksistere og et år – et år var ingen ting.
Malon tog imod brødet men kunne ikke afstå fristelsen det var, at lade sin tungespids kærtegne Ecaeriss finger, forinden at han tog maden i munden. ”Næste gang vil jeg dog bestræbe mig på at komme alene.”
Alianne_ 09.10.2020 21:42
Ecaeriss' udtryk så næsten lige så tilfreds ud med hans ord om ikke at lade hende vente et eneste år som hun havde set ud hele natten, druknet i den nydelse, han havde ladet skylle over hende. Et enkelt år var absolut ingenting og heæbredersken mærkede, hvordan det sitrede i hele kroppen ved hans ord. Som om noget, der altid havde siddet lidt skævt, faldt på plads i hende og fik en varm, behagelig følelse til at sprede sig ud i brystet. De næste ord fik hende dog til at trække på smilebåndet på en måde, man sjældent så hos gudsfrygtige og godhjertede væsner.
"Åh det var skam en del af fornøjelsen," svarede hun med en drillende undertone. Hun brækkede endnu et stykke brød af, dyppede der i lidt honning før det fandt vej til Malons mund. "Måske det ikke behøves være Lysets folk, men lidt offergaver har jeg nu aldrig taget skade af. Man er vel 'Heksen i skovbeynet'. Jeg har et ry at opretholde."

Chatboks
IC-chat▽
Online nu:
Lige nu: 0 | I dag: 1
Lige nu: 0 | I dag: 1