Det var ikke fordi Zane spildte tiden, når han først havde fået lov til at lege, så udnyttede han enhver mulighed, som blev givet og Yotul var ikke bange for at give ham muligheden. Men måske fordi hun regnede med at få noget ud af det. Selvfølgelig var smerten yderst velkommen og de præcise slag gjorde det også muligt for hende virkelig at mærke hendes krop. Hvordan slaget strøg igennem kroppen og ud mod fingerspidserne, som panisk forsøgte at give slip på smerten ved at grave sig ned i jorden under hende. Yotul følte endnu at hun havde fuld kontrol over sin krop, omend hun kunne mærke adrenalinen flyder rundt i kroppen, presse sig på for at få sluppet det fri, så blev hun liggende.
Der var noget på færde, men Yotul følte sig hverken fanget eller nervøs for udfaldet. Hun havde selv indviet i at være en del af det og hun mente selv, at hun nemt ville kunne slippe ud, hvis det blev nødvendigt. Den dybe vejrtrækning fortsatte, som hun stadig svajede i ryggen og pressede maven imod hans næve. Afventende og spændt på, hvor langt han ville tage det. Der var fuldkommen ro imellem dem, som han hev hånden til sig og hurtigt slog til igen. Der var ikke tid til at spænde eller tage højde for, hvor han ville ramme. Men slaget gik rent ind, som hun endte med at hoste i et støn. Stønnet blev tonet ned, som hun trak vejret dybt nogle gange og kunne mærke hvordan smerten bredte sig fra hendes maveregion og ud i hele hendes krop. Det kom helt ned til hendes tæer og ud i fingerspidserne. Det gav hende kuldegysninger, som hun tog nogle dybe vejrtrækning og holdt blikket imod ham. Yotul bed sig langsomt i underlæben, som hun fik kontrol over sin vejrtrækning.

//Afsluttes grundet inaktivitet, skriv endelig hvis du vil tråde igen eller fortsætte hvor vi skal xD