”Jo, det plejer at virke sådan, selvom du nok skal dele nogle af de ekstra gode opskrifter hvis det er familie hemmeligheder. Desuden, jeg tror ikke at de kan lide os, fordi vi er jo børn i deres øjne,” hun svang lidt sine ben frem og tilbage, siden hun rent faktisk ikke kunne nå gulvet. Det var godt at være lille, men hun var måske lidt i underkanten ifølge menneskerne og alle de andre høje racer. Ikke at det gjorde hende spor, bortset fra når hun blev kaldt et barn. Hun var trods alt voksen nu!
Helli 17.09.2017 15:42
Peony så lidt eftertænksom ud. Det var rigtigt at der var nogen der ikke var så glade for at dele deres hemmeligheder, men hvis man gav dem noget, plejede de at være lidt mere villige til at dele ud af deres hemmeligheder. Noget Peony også h avde oplevet på tomandshånd, da hun rejste rundt alene. Et eventyr foran det andet.”Jo, det plejer at virke sådan, selvom du nok skal dele nogle af de ekstra gode opskrifter hvis det er familie hemmeligheder. Desuden, jeg tror ikke at de kan lide os, fordi vi er jo børn i deres øjne,” hun svang lidt sine ben frem og tilbage, siden hun rent faktisk ikke kunne nå gulvet. Det var godt at være lille, men hun var måske lidt i underkanten ifølge menneskerne og alle de andre høje racer. Ikke at det gjorde hende spor, bortset fra når hun blev kaldt et barn. Hun var trods alt voksen nu!
Hobbit 19.09.2017 17:50
At kalde dem børn var nok ikke verdens bedste beskrivelse. Ingen af dem var børn længere, faktisk var det ved at være lidt tid siden. Og så igen. Hobbitter levede nu egentlig ganske længe når det kom til stykket, men Bumi følte sig voksen! Stadig på mange måder en direkte pivskid, men voksen var han og han tog ansvar som en for det meste. ”Nejh… De kan nok ikke li at dele deres hemmeligheder med børn.” svarede han med et slukøret udtryk. Han sukkede let og roddede lidt i maden. ”Så er der altid prøve sig frem metoden!” kom der en smule mere opløftet fra ham, som han fandt en lille bog frem. ”Vi skriver det ned vi kan smage og se” foreslog hans og fandt en pind frem hvor der var bundet noget kuld fast på der kunne bruges som skriveredskab uden man skulle finde blækhus og fjerpind frem. Det havde vidst sig at være ganske effektivt!

Helli 21.09.2017 10:20
Peony kiggede forundret på Bumi. Det var da godt at han havde gåpåmod, ligesom Peony, men det var vidst også et hobbittræk. Hun kunne da alligevel ikke dy sig fra at grine. ”Det skal du nok snildt klare. Du er trods alt den bedste kok i verdenen,” sagde hun. Ikke første gang at hun havde nævnt dette for Bumi, siden at han var begyndt at lave mad til dem begge. Hun havde virkelig ikke fået noget mad så god som Bumis. Om det sagde noget om kvaliteten på resten af hendes mad, eller den mad Bumi kom med, det var ikke til at vide, men Peony var ligeglad. For Peony var Bumis madlavning perfekt og hun var altid interesseret i at vide hvad han næste gang kunne finde på. Hobbit 21.09.2017 18:55
Bumi begyndte at rødme i hele ansigtet og de store øre var nær postkassefarvet i det hun sagde det. Han smilede forsigtigt som han fik kigget op på hende. Nej, det var ikke første gang at hun havde sagt det, men han rødmede også hver ene eneste gang. Han kiggede nervøst ned på papiret og så hen på sin mad igen. Som han begyndte at skrive ting ned stak hans tunge let ud af munden i koncentration. ”Kan du også smage noget kaninagtigt? Tror du de har ørkenkaniner?” nej, han kendte så absolut ikke til dyrelivet eller de dyr de spiste, men kødet var ikke mørkt, men derimod lyst. For fast til at være fjerkræ og kanin var det første han tænkte på. Nogle af grønsagerne havde været ganske nemme, selvom de havde en let anderledens smag. Lokalt så at sige.

Helli 27.09.2017 11:26
Peony var vant til rødmen der kom fra Bumi og det var da også grunden til at hun ikke kommenterede på det overhoved. Han var også godt klar over det, så ingen grund til at vade rundt i det. Lige nu. Hun var jo selv blevet frustreret tidligere da han havde pointerede at hun rødmede, hvilket havde været lidt af en dæmper på humøret.”Jeg aner det ikke, men hvad skulle de leve af herude? Der er ikke meget spiseligt på disse egne” pointerede hun, for ifølge Peony spiste kaniner jo græs og lignende, og det havde hun altså ikke set meget af, men nu var hun så heller ikke klar over hvordan de i det hele taget klarede ser herude med hensyn til mad. Der var jo ingen steder at dyrke det. Alt var jo sand.
Hobbit 27.09.2017 14:39
Bumi brummede eftertænksomt og tappede bagenden af træpinden mod sin næse som han tænkte. ”Nej, det har du nok ret i.. Hvordan kan de overhovedet overleve her? Der er intet grønt?” grønsager var vel også nærmest en umulighed. Han havde set det triste stykke af plante der voksede rundt omkring. Selv træerne så ud til at kunne knække af tørke hvert øjeblik. ”Måske det er importeret fra andre dele af landet? Her kommer mange handelsskibe” han var blevet helt opslugt i at finde ud af hvad maden gemte på. Noget sagde ham at det ikke kun var lokale råvare, eftersom han var ret sikker på at han skimtede forårsløg! Og sidst han tjekkede behøvede de en god mængde vand for at kunne gro. Måske de havde en hemmelig have fyldt med vandlige omgivelser. Gemt for omverden. Bumi rystede på hovedet af sig selv. Nej, det var en dum tanke.
Helli 01.10.2017 17:36
Peony nikkede bekræftende. De havde været nede i nærheden af havnen, og der var oceaner af kæmpestore skibe, så det var ikke usædvanligt. Nu var Peonys ide om kæmpestort så godt nok også lidt anderledes end mennesker, så det kunne godt være at de ikke var helt så store for andre.”De må godt nok importere meget mad så. Det er underligt at det så ikke er dyrere end det er,” pointerede Peony. Nu havde hobbitbyen aldrig haft et import problem, men Peony havde arbejdet på kroer først. Der var priserne noget svingende, hvis de skulle have noget der ikke blev groet i nærheden. Så en smul eforstod Peony sig på det. Ikke meget, men nok til at hun havde en general ide.
Hobbit 07.10.2017 03:14
Det var begrænset hvad viden han havde om dette sted, men noget af det var da kommet ind i kraniet så vidt han husker. ”Jeg husker noget med at de handler meget med ædelmetaller og smykker.. fine klæder og sådan.” som de nemt kunne bytte for råvare der var en mere sparsom del af dette land. Han fik trukket sig langt nok ud af sin ivren for at skive alt ned at han kunne smile til Peony og sætte sine tanker lidt ind i om det var råvare herfra end udefra, i stedet for at rode rundt i maden og smage på forskellige stykker. ”Men jeg er ikke så god til handel” det røde øre meldte sig igen. Det var noget hans far havde håbet på at han kunne oplærer sin hobbitsøn i. Noget der slog fejl, siden tal var en by i Tusmørkely for Bumi. ”Det er i hvert fald en rodfrugt af en art!” kom der fra ham ved næste bid, og hurtigt blev det også skrevet ned i bogen. ”Jeg tror ikke jeg kommer til at kunne genskabe det, men noget der ligner måske” når først Bumi blev helt opvækket indenfor madens kundskab, var han svær at stoppe igen.
Helli 26.11.2017 15:01
Når Bumi virkelig gad så var han faktisk ganske kløgtig. Det havde nok også hjulpet at han havde rejst rundt i landet, men det havde hun også, og selv de ting Peony ikke tænkte på, det kunne Bumi så drage ud fra sin lomme. Måske var det fordi at hun havde været mere fokuseret på eventyret end at lære om tingene omkring hende? Bumi havde trods alt forladt deres lille by med et mål. At blive den bedste kok nogensinde! Okay... måske ikke lige med de ord, men det var sådan at Peony forstod det.”Altså, det vigtigste er vel også bare at drage inspiration fra det du får lov til at smage? Du kan jo mikse alle de ting du lærer lige som de passer dig,” pointerede hun grinende. Bumi var jo ikke rigtig bundet af en mad tradition, nu når han rejste rundt for at smage det hele. Hobbitter havde da også generlet en speciel måde at lave mad på og visse krydderier, men det stoode jo ikke Bumi for at lære nye retter.
Hobbit 01.12.2017 21:55
Bumi smilede og mærkede hvordan hans øre tog en smule mere farve. Denne gang var han ikke helt sikker på hvorfor. Måske fordi han hørte hendes latter, som gjorde ham mere glad indeni. Faktisk fik han helt sommerfugle i maven. ”Ja, det er nok rigtigt..” svarede han med et stadig genert smil på læben. Bumi vidste godt han var en ganske genert hobbit, og det kunne også ses ved de røde øre at han godt var klar over det. Jo mere bevidst han blev, jo mere rødmede han også. Det var da også en forbandelse. ”Hvor vil du gerne hen efter vi er færdige her?” spurgte han ind til, nysgerrigt. Han var ikke helt sikker på hvor næste rejse bragte sig! Men han regnede med at det blev godt, og ikke alt for skræmmende.
Helli 10.12.2017 14:24
Peony tænkte sig lidt om. De havde efterhånden set en del ting hernede i Balzera, og her var ærlgitalt en anelse varmt for de to hobbitter. Det meste af landet havde Peony dog fået set på må og få, men hun havde ikke noget imod at rejse der igen.”Vi kan jo se hvor vores fødder tager os hen? Nogen gange er det jo rejsen og ikke målet der er det sjove,” pointerede hun grinende. Det var sådan set lidt sådan hun havde rejst før i tiden, og sammen med Bumi. Det kunne vel kun blive sjovt, selvom Bumi nok også ville formå at være skræmt halvdelen af tiden, men så kunne Peony vel godt passe på ham.
Hobbit 07.01.2018 10:45
Bumi smilede. Ja, det havde hun vel fuldstændig ret i. Desuden var Balzera også noget for spændende til hvad Bumi kunne holde til i længden. Han var altid så nervøs af sig, og det blev kun værre af jo mere brutalitet der var omkring dem. De havde ikke været alt for uheldige, men de var heller ikke kommet igennem byen uden problemer. Nej, han ville faktisk ikke havde noget imod at rejse herfra igen uden der gik alt for mange måner forbi himmelen. ”God ide! Om end det også kunne være sjovt at komme ud og sejle engang. Bare ikke… herfra” det sidste blev sagt dæmpet og med et flygtigt blik på kroens øvrige og lidt mere støvede gæster. Med hans held, og ikke mindst frygt for alting, var chancen for at lande på et godt og afslappende cruise så at sige, direkte umuligt. Måske Azurien var en bedre mulighed hvad det angik, men nu måtte de se hvor fødderne bar dem hen! 
Helli 12.01.2018 22:22
Snakken om at komme ud og sejle fik Peony til at blegne, tydeligt. Hvor man kunne snakke hendes rødme af til varmen, var der ikke meget at tænke sig om her, når hun endelig blegnede. Hun var kendt for at være eventyrlysten, men selvom hun prøvede at holde skjult at hun var bange for vand. Ikke at kunne svømme, og så sidde på en båd. Ja, det var måske et barndomstraume, men hun var aldrig rigtig kommet sig over det.”Ja, det må vi hellere… undgå for nu,” kom det hæst fra Peony, som bare ved tanken følte at hun var klar til at kaste op. Pludselig var maden foran hende heller ikke nær så appetitlig.
Hobbit 16.01.2018 12:57
Bumi bemærkede ganske hurtigt at al farve syntes at forlade Peonys ansigt, som han nævnte at sejle. Et øjeblik var han forvirret over det, og glemte ganske simpelt at ligge to og to sammen, inden hans hørte sig selv tale. ”Hvad er der galt?” som svar på hendes hæse tale om at undgå det for nu. Det var vitterligt ikke gået op for ham at det kunne være snakken om en båd der gjorde det. Han var selv en habil svømmer, men som alt andet, skræmte det store blå hav ham ligeledes. Det ville heller ikke være uden små tilfælde af panik han kom ud og sejle, det var helt sikkert. ”Vi har en masse andre steder at besøge før det bliver aktuelt” forsøgte han med en let nervøs stemme at berolige hende med – hvis han da havde gættet rigtigt og at det var sejle delen der havde frembragt reaktionen. Han kunne ikke rigtig se hvad det ellers skulle være.
Helli 16.01.2018 23:11
Peony rømmede sig let og nikkede, mens hun forsatte med at kigge ned i maden. Tanken havde stadig gjort hende lidt svimmel og hun var ikke lige klar på hvordan hun skulle komme sig helt over det. Desuden ville hun da heller ikke levne noget at maden der stadig lå på tallerken, det var ikke værdigt for en hobbit!"Jeg tror måske at jeg tager en tidlig nat... det her været en lidt for spændende dag idag," sagde hun så endelig og tvang næsten sig selv til at spise resten af sin mad. Bumi skulle da ikke se at hun stadig var lidt påvirket af at have talt om både. Desuden var der sket meget, så det var ikke underligt at hun pludselig også bare følte sig træt og afkræftet.
Hobbit 20.01.2018 23:17
Bumi var ked af hvis det han havde sagt, havde fået Peony til at få det dårligt. Faktisk var han godt i gang med at lammetæve sig selv mentalt, og han virkede også en smule mere nedtrygt. Han smilede dog til hende og nikkede. "Forståeligt.. Der er sket meget i dag" alt for meget... det havde været lige spændende nok at være på tur i menneskenes verden og møde deres brutale natur. Det var ikke et sted for hobbitter! Bumi spiste selv færdig, nok lidt hurtigere, da hans appetit ikke var blevet udfordret, men han følte sig hurtigt mere døsig bagefter. Det var nok egentlig et godt forslag at komme op og sove.
Helli 27.01.2018 13:24
Peony smilede lidt til ham. "Du kommer bare op når du er færdig," sagde hun stille før at hun rejste sig, men inden hun gik nogen steder nussede hun blidt Bumi i håret. Det var ikke hans skyld at hun var blevet utilpas, og han skulle ikke få det dårligt over det, og selvom Peony havde svært ved at sige dette, så kunne hun godt vise det. Det var nemmere at gøre oget fysisk end at sige det.Hun blev dog ikke stående lang tid, før at hun skyndte sig hen til trapperne og hvor der var nogle rum som de havde betalt for tidligere. Samme rum, det var færre penge, men det var nu heller ikke fordi at to hobbitter havde behov for specielt meget rum for at der var plads til dem.
Hobbit 27.01.2018 14:32
Selvom han stadig havde dårlig samvittighed, hjalp det at kunne se Peony smilede, og ikke så ud til at bebrejde ham. Bumi var atid bedst tilpas når alle var glade og havde det godt - og det gjorde ham altid ked af det eller på anden vis utilpas hvis det ikke var tilfældet. Han smilede tilbage og nikkede til hende, som hun gik op til deres værelse.Han selv sad lidt tilbage og blev efter et par håndfulde sekunder konfronteret med det næste.
At Bumi sad alene. Ved et bord. På en kro. Hvor der egentlig sad nogle ret skumle typer i hjørnerne, nu når han rent faktisk kiggede efter. Han forsøgte at bevare roen ved at spise færdig, men havde knap og nap fåte den sidste bid indenbords før han hoppede ned af stolen og gik i et tvunget roligt - eller tilpas roligt - tempo hen til trappen og op imod værelset, mens hele hans krop var anspændt. Han var overbevist om at de stirrede på ham!
Det, blandet med et godt måltid mad fik for alvor energien til at forsvinde fra den lille hobbit hvis hovedmål nu var at få sovet!

Chatboks
IC-chat▽