Formaliteterne overholdt med anerkendelse af hinanden og Moana lod smilet falme væk så hurtigt som det var kommet for i stedet at se den lille mandsperson mere vurderende an. At hendes udseende skilte hende ud fra mængden og mærkede hende som del af havfolket var hun vant til efterhånden og ignorerede da også alle reaktioner på dette. Ikke at der var meget. Ikke vist åbent.
Hun nikkede let tilbage, mens hendes opmærksomhed delte sig mellem manden og pigen, der med yderste forsigtighed kom frem bag ham for at møde det store væsen der var så interesseret i hende som hun i den. Hvordan de to ville reagere var dog så uforudsigeligt som magien var det for tiden og Moana følte ikke for at tage flere chancer end højest nødvendigt.
Der var dog rigeligt af hendes opmærksomhed til også at dække manden foran hende. "Jeg forstår. Ingen grund til at uddybe." Hun sendte den lille et sideblik og måtte skjule et grin. Tauwhanga var ved at snuse pige ind med først det ene næsebor og så det andet, før den puffede blidt til hende med snuden og fik en overrasket fnisen fra den lille. Nogen gange havde hun en håbløs drage.
Mandens næste ord havde hende dog seende direkte på ham. "I fandt hende i så farlig en situation?" Hun ventede på hans svar, før hun nikkede let. "Tak for indsatsen. Jeg skal nok sørge for hun kommer i sikkerhed." Med det vendte hun opmærksomheden helt mod pigen og signalerede tydeligt at deres samtale var ovre.
Forsigtigt sank hun ned i knæ og fandt pigens blik. "Hej Josephine. Mit navn er Moana. Kan du lide Tauwhanga?" Hun nikkede let mod dragen og fik da også som svar et lille forsigtigt nik fra den betuttede pige. "Kunne du tænke dig en tur på hende?" Svaret var et lidt mere overbevisende nik, før pigen skævede tilbage mod palæet og så på Moana. "Det er i orden med dine forældre." Hun smilede beroligende som hun stak en hvid løgn og rakte en hånd ud til pigen. Det var dog barnet som skulle tage det første skridt og som gjorde det efter et lille pust fra dragens varme ånde.
Moana lukkede hånden om pigens og gav den et lille klem, før hun rettede sig op, skiftede taget til hun havde fat om livet på pigen og stoppede der. "Klar?" Et lille nik mere og Moana svang barnet op på halsen af Tauwhanga, før hun satte sig op bag hende og sikrede sig de sad sikkert begge to. Først derefter satte hun dragen i bevægelse mod paladset.

//OUT

//Forvandling - 5
Lyd - 4
Lys - 3

Det føltes et kort øjeblik som at få lettet en tung sten fra sine skuldre, ved synet af de andre byvagter, som der blev hilst pænt på. Cyraneus så rundt på den nye samling et kort øjeblik, inden han fulgte i trop og så træt frem for sig - tvingene sig selv til at opretholde en fast holdning og overblik over situationen.

Cyraneus missede med øjnene, og konstaterede at hans syn absolut ikke var godt nok til at tolke noget af det som befandt sig inde i mørket. I stedet valgte han at kigge i det rum de allerede var i. I hvert fald indtil han havde fundet noget brænbart, bestående af en væltet stol. Med lidt vrik, fik havmanden hevet stolbenet af, lagde sin hånd på det øverste stykke og bad til at han ikke futtede hele huset af, som han så afgrænset som muligt satte ild til stykke.
Heldigvis fik ingenting over gevind, og Cyranues ånede lettet op ved synet af den stærke flamme som dansede rundt på træet. Det var en midlertidig løsning.
Forsigtigt og påpasselig holdte han den nylavede fakkel frem, således den nåede ind i det mørke rum og kastede et blødt skær over området, samtidigmed at den ikke kom for tæt på ham selv. Rummet i sig selv så godt sveden ud, hvilket Cyraneus et kort øjeblik skyldtes fakkellyset, men desværre måtte indse senere ikke passede. "Det ser ikke godt ud.." brummede han så roligt han kunne til de andre, mens han tog et par skridt mere. Nu manglede det bare at halen kom endnu engang, og så ville denne forpestede dag, da være fuldendt.

//forvandling - 5
Skæl - 2
Lys - 4

Kalitresh holdt øje med krigeren, som havde frembragt en fakkel, og et træt, men lettet smil sås kort på hans læber. Jo hurtigere denne mission blev overstået, jo bedre.. Han og resten af byvagterne trådte forsigtigt ind i rummet, der bar tydelige præg af magien, der var gået amok. Den brændte lugt, der hang i hele huset, var noget stærkere herinde. 

"Av for..." En stor gnist fløj fra Kalitresh' fingerspidser uden han selv havde aktiveret magien, og den gav ham et solidt rap over fingrene, inden den forsvandt. Den korte lyskilde fra gnisten samt fakkellyset, der oplyste mere og mere af rummet, som de bevægede sig længere ind, afslørede at de befandt sig i husets spisearealer. Kalitresh så sig en anelse fascineret omkring: det var sjældent han havde mulighed for at se indretningen i de meget velhavende menneskehuse. Et stort bord stod i midten af rummet, og et par åbne dobbeltdøre førte ind i et tilstødende lokale hvor en lille, svaggt lys skinnede ind gennem et par fortrukne gardiner...
Der lød udbrud fra flere af byvagterne, da de fik øje på en sammenkrummet skikkelse, der sad i halvmørket, og Kalitresh satte selv hastigt farten op, imens han bad til, at hans lynmagi ville forblive inaktiv. Skikkelsen var iført fine klæder, der bar kraftigt præg af at have været i nærkontakt med magien, men den siddende skikkelse var tydeligvis ikke endnu et lig .. Det så ud til at husets unge herre rent faktisk var i live!

(Forvandling: 2, Lyn-magi: 6)

Med blikket fulgte Galavant interaktionen mellem den lille pige og den flere gange større drage, inden ridderens mere alvorlige tonefald fangede hans opmærksomhed og fik ham til at kigge direkte tilbage på hende, givende et dæmpet nik; ord var der ikke brug for til at sige hvad den lille havde gennemgået der muligvis kunne sætte sig sine spor i hende i voksenlivet.
Han nikkede endnu engang, forstående at samtalen var ovre som ridderens opmærksomhed faldt mod ungen og dragen, han blev kort indtil tøsen have taget imod ridderens fremstrakte hånd, det ville absolut ikke gå hvis hun under deres korte indsats havde knyttet sig til ham.
Han skar kort tænder inden han drejede om på hælen og gik tilbage mod det store hus, for at søge tilbage imod de andre to fisk for at hjælpe dem med eventuelle andre overlevende..
Blikket gled kort over skulderen imod dragen idet den med en del susen og basken med vingerne kom op i luften igen.
Derefter blev det fremadrettet som han begave sig tilbage gennem huset, med hånden rodende i lommen efter den nøgle han for en sjælden gangs skyld havde fået lov at gå med selv.

Op af trapperne, til den dæmpede belysning og mindst lige så dæmpede lyd af en mindre banden. Han satte farten op mens han stak nøglen ind i halsbåndets lås og fik den klikket op, dog uden at tage halsbåndet helt af, bare så han ikke behøvede at kæmpe med den hvis det skulle blive nødvendigt.
Synet af et par byvagter  fik ham til at sagtne farten idet han nærmede sig rummet og skævede ind mellem de andre. Synet af en sammenkrummen skikkelse sammen med fiskene fik ham dog til at skjule sin hale hurtigt for ikke at skræmme skikkelsen, hvis der da var liv i den. Med halsbåndet der stadig lå om Galavants hals var det svært at bedømme i halvmørket.

" Brug for mere hjælp..?" Lød det dæmpet som han sigende pegede imod sit halsbånd. Med så farlig og ustabil magi som rigmandens elektriske magi, var han sikker på at hans herre ville forstå og acceptere hvis halsbånden blev midlertidigt lånt ud til den unge rigmand indtil denne var i sikkerhed.
Selvom det så også måtte betyde at han selv måtte finde sig i at blive holdt i hans herres påkaldelsescirkel i tilfælde af hans magi skulle slå ud igen.
Han undertrykte en dæmpet knurren af ren irritation over manglen af kontrol der var over magien lige nu.

Cyrans øjne vendte nærmest som hurtigt som lynende som knipsede over Kalitresh fingre, tilbage på ham med et kort spørgende og derefter fortsat alvorligt blik med snert af uro. Lige nu var der ikke mange flugtveje, skulle noget vælge at gå amok.
Øjnene flyttede sig fra ham, til hvad lysets genskær ramte i rummet. Havmanden mærkede sig selv ånde lettet op, mens byvagten gik den unge herre nærmere.

Lyden af dæmonens stemme bragte en ny mulighed med sig, og Cyraneus syntes at tingene begyndte at falde mere og mere på plads - omend de havde fundet et lig blandt husets beboere. Forhåbentlig fandt de ikke flere. "Ja tak" Dette var en af lysets krigeres dæmoner, og måtte derfor være pålidelig - omend Cyraneus ikke forstod hvorfor folk stadig holdte slaver, dæmoner eller ej.

Han nåede dog ikke at indvige dæmonen ej heller byvagterne i nogen plan, før den stærke rullen af magisk kraft sprang igennem kroppen på ham på ny. Havmanden faldte, denne gang uden at tage fra og lå tilbage med en lang hale på ny, og et disorienteret ansigtsudtryk. Det tærrede igen og igen hver gang det skete. Han rørte sig let om på siden - men ellers ikke ud af flækken. Han var på kanten til at besvime af ren udmattelse.


Skæl - 4
Forvandling - 6
lys magi - 5

Kalitresh' egen magi var for nu rolig, og han så kort bagud mod dæmonen, der igen havde sluttet sig til selskabet. Jo flere folk de havde på deres side, jo bedre - selvom han ikke vidste, om antallet ville være den store hjælp, skulle den unge herres magi gå amok igen..
Gruppen af byvagterne var nu nået helt hen til den siddende skikkelse på gulvet. Den unge mande havde begravet hænderne i ansigtet og en endeløs strøm af ord kom hviskende fra ham: "undskyld, det var ikke min mening, undskyld det var ikke min mening.. " Han reagerede ikke, da Kalitresh forsigtigt lagde en hånd, på hans skulder.

"Lad os prøve at få ham ud herfra så hurtigt som muligt.." Hviskede han til den nærmeste byvagt, som nikkede. Bag dem kunne et bump høres, da havmandskrigeren faldt om på gulvet, og flere af byvagterne vendte sig mod lyden. To af dem løb omgående hen mod havmanden og forsøgte at hjælpe ham på benene - det var tydeligt, at magien havde tæret mere på ham, end godt var.

Forvandling: 2
Lyn: 1

Galavant lod sig det ikke sige to gange, men valgte at liste forbi de andre byvagter der stod rundt omkring og holdt lys oppe, og nærme sig rigmanden. Blikket gled undersøgende på ham, jo han havde skam godt set ham spadsere rundt omkring, men han havde aldrig forventet at fyren boede så tæt på eller havde sådan en magi.
Mentalt rystede han på hovedet.
Sammenbidt, og stærkt fokuseret på ikkeat sabe unødig ballade med sin magi, tog han halsbåndet helt af sig, rakte den hen frem og lagde den hastigt om den rablende rigmands hals. " Bær over med det, den er kun på for Deres egen skyld. " Lød det dæmpet, omend han ikke forventede at manden helt opfattede ordene eller deres betydning. Det var vel også lige meget, så længe de fik ham ud i en vis fart.
Dumpet bag ham fortalte ham hvad der var sket allerede før han så den udmattede fisk på gulvet. Hvor mange forvandlinger havde han været igennem nu? Han låste halsbåndet så det fragav sig en lille klikken, inden nøglen blev rakt over imod den tobenede fiskebyvagt. Der er nu alligevel noget tilfredsstillende ved at kunne give andre folk halsbånd på. Lød det gennem hans hoved mens hans blik kort hvilede på det fastlåste halsbånd.
Imidlertid så det ud til at den faldne fisk fik hjælp af nogle byvagter, så Galavant lod sin fokus være ved rigmanden og den anden tilstedeværende fisk i rummet.
" Kan De stå op..?" Lød det spørgene mod den chokerede mand. 
Der var nu alligevel noget tilfredsstillende ved at kunne give andre folk halsbånd på.

Teleportation: 3
Negativ/mørk magi: 5

Cyraneus mærkede taget i sine overarme som byvagterne forsøgte at hive ham på benene. Eller det blev mere til at hive ham op at sidde med et disorienteret ansigtsudtryk og øjne der nægtede at fokusere i alt for lang tid af gangen.
Han forsøgte at fokusere på manden hvis magi havde startet hele ekspeditionen ud, men selv ikke der blev den længe. Han havde ikke kræfterne til at forsøge at få sine ben tilbage, i hvert fald ikke lige med det samme. "Tag jer ikke af mig.. fokuser hellere på få Herren ud af huset. Jeg klare mig" det var et anstrengt smil der kom over hans læber da han sendte byvagternes opmærksomhed væk fra sig.

Og de gjorde hvad han sagde. Alt imens de gik tilbage til den forskræmte herre, dæmonen og de andre byvagter, fik Cyran hevet sig hen imod væggen hvor han blev siddende og kiggede tomt på forsamlingen. Nok havde de fundet Herren, men huset var stadig ikke færdig gennemsøgt. De manglede stadig personer fra familien.
Havmanden lukkede øjnene forsøgene at tvinge sine ben tilbage, men intet skete ud over han opnåede at blive søsyg.

//forvandling: 1, skæl: 3, amulet: 5

Et lettelsens suk gik gennem Kalitresh, som han så halsbåndet falde på plads omkring den unge rigmands hals. Manden så ikke ud til at reagere på noget, men blev blot ved med at mumle for sig selv, og Kalitresh overvejede et øjeblik, om episoden ville være nok til at sende ham på galehuset .. sådanne traumer kunne nemt ødelægge en mand.
Ved hjælp af en af de andre byvagter, fik han løftet manden tilstrækkeligt til, at han kunne hænge imellem dem med armene over deres skuldre. Kalitresh bad til, at hans egen hale ikke ville dukke frem, men ind til videre fungeret hans skællede menneskelignende ben, som de skulle. Der var tydelig medfølelse i hans blik, som han så over på krigeren, der nu sad lænet op ad væggen .. nu hvor huset var sikret, ville han snart kunne få den hvile, han havde behov for.

"Vi mangler stadig at finde ud af, hvad der er sket med husets tjenestefolk og Herrens yngre søskende." Gryntede Kalitresh under dødvægten af den unge herre, der ikke rigtig kunne finde ud af at flytte benene selv, men i stedet stadig blot mumlede frem for sig. Et par af byvagterne var allerede på vej ud af rummet for at undersøge resten af huset, og Kalitresh håbede virkelig, at der stadig var andre i live i palæet .. liget af moderen, der havde fundet, gjorde dog tanken en anelse tvivlsom.

Galavant nikkede let til hvad der blev sagt, alt mens han tog sig i at nyde virvaret af følelser der kom fra rigmanden i et massivt virvar idet han blev hjulpet besværet ud af byvagterne.. Dæmonen ville virkelig ikke blive forundret hvis knægten endte med at sidde på galehuset resten af sit liv. 
Hans fokus gled over på den benede fisk. " Vides det hvor mange der er i familien?" Mentalt gjorde han sig en udredning for hvor mange tjenenstefolk et hus af sådan en størrelse burde have behov for. " Jeg kan forsøge at opspore mere liv med min magi, så længe den er samarbejdsvillig.. " Hvis folk var søgt mod kælderen eller sad i kælderen var han næsten overbevist om at de var døde. Ikke desto mindre lod han koncentreret sin magi søge ud efter tegn på liv i de mest nærliggende områder. Et anspændt fokuseret forsøg, da han helst ikke ville at hans magi løb om hjørner med ham igen. Så var det mere behageligt at gå frem og forsøge sig frem stille og roligt.


Teleportation: 2
Negativ energi: 5

Cyraneus havde lyttet til hvad der blev sagt, samt hvad der foregik omkring ham, omend det var svært for hans øjne at fokusere på noget som helst. Men han kunne stadig lytte uden problemer, og for at undgå at blive mere svimmel lukkede han sine øjne og lænede hovedet tilbage op af hvad end han havde fået placeret sig op ad.
"Han har tre søskende. Hans yngste søser fandt vi ved moren." det betød at der var to tilbage. Cyraneus blev et øjeblik i tvivl om herrens far. Om der stadig befandt sig sådan en i husstanden, eller om den unge herre var overhovedet nu.

Cyraneus krøllede sig sammen, som hele hans indre føltes som om det ville til at springes. Luften blev slået ud af hans lunger, og han gennemgik denne gang en langt langsommere forvandling end før, som hev kraften ud af hans sjæl og krop. Langsomt delte halens sig i to, og skællet traks sig langsomt ind. Cyraneus sad til sidst tungt, op imod væggen med søvndrukne øjne, hvor alt sortnedes for ham.
Han gav slip. Lod stædighed være stædighed, og alt blev sort.

//besvimet

//Forvandling: 6, Skæl: 5, Amulet: 3

Det tog lang tid at få slæbt den mumlende, unge herre ud af rummet. Kalitresh og den anden byvagt flyttede langsomt ét ben foran det andet, men den tydeligvis traumatiserede mand reagerede ikke rigtig på det, der skete omkring ham, og hans fødder slæbte hen ad gulvet.
Han så at dæmonen koncenterede sig og forsøgte at bruge sin magi på at finde resten af familen. Han og den anden byvagt var stoppet i døråbningen med den slatne skikkelse hængende imellem sig. "Kan du fornemme dem?" Spurgte han, da der var gået et lille stykke tid.

Det gik op for de restende byvagter i rummet at krigeren var besvimet, og der blev råbt efter en bårre. Kalitresh tænkte et øjeblik, at sådan en også kunne være meget praktisk til at få husets unge herre slæbt af sted, men fortsatte alligevel med at lempe ham forsigtigt igennem døråbningen og ud i gangen, der var på den anden side. Foran dem tårnede husets store indgangsdøre sig op og lyden af stemmer kunne høres ude fra indkørslen til huset: Da barnet var blevet taget væk derfra, var der blevet sendt bud efter forstærkninger og et par Lysets Krigere kom dem i møde.

Galavant lyttede, lettere fraværende til hvad der blev sagt, alt mens han fokuserede på at holde sin magi under en stædig kontrol, som han bevægede sig hen, ud på gangen og langsommeligt i sin fokuseren på magien og energien der kom fra husets beboere... så hvad..? 2 søskende, og muligt tjenestestab samt en mulig far... Vel en bunke på omkring 20 personer.. Lugten af parfume fra et badeværelse fik ham til kortvarigt at stoppe op og linde let på døren. Det kunne han dog godt have sparet sig med det syn der mødte ham derinde, som fik ham til at afgive et lille smil. " 3 fluer... " Lød det dæmpet mumlende, som han lukkede døren lidt igen og igen fokuserede videre, bemærkende en dunken begyndende i hovedet på ham.
Videre hen til han nåede en trappe ned mod kælderen.. Han kunne mærke svag energi derfra, men hvor mange..? Nogle trin ned blev taget som han stillede fokus på de forskellige. " ... 5.... Muligvis 6.." Han rynkede brynet inden han rystede på hovedet og gik tilbage op til byvagten. " Hvis nogen af jer skal på tønden vil jeg ikke anbefale at bruge det sydvendte.. 3 kvindfolk, alle døde... Og den ene en del mindre påklædt end de to andre. " Lød en halvtør kommentar. Løbsk magi kunne være en stor byrde, men det kunne også være en direkte lykke at se hvad det kunne forårsage af ting og sager.
"Derudover kunne jeg fornemme en lille gruppe nede i kælderen på 5-6 stykker.. Går næsten ud fra at det er tjenestefolk.. " Han trak let på skulderen, glad for at hans magi ikke var gået amok.. Endnu. " Ellers har jeg ikke kunne mærke nogen negative udladninger.. "

Dæmonen følte en trang til at strække sig, og slække på fokuseringen på magien, men fandt at det nok var bedst for at der ikke skulle ske flere ulykker, at han idet mindste forsøgte a gøre en indsats. " Resten af arbejdet bliver manuelt tror jeg.."


( Teleportation: 3
 Negativ energi: 5   
var ikke helt sikker på om jeg bare skulle tagge kali eller cyra så endte med at tagge cyra i tilfælde han vågner op ^^; )

Kalitresh udstødte et lille suk. Han havde næsten ikke turde håbe på, at den unge herres løbske magi ikke havde krævet flere ofre. "Vi har fået sikret den unge herre." Prustede han under dødvægten af den unge mand, der på ingen måde var i stand til at flytte fødderne og stadig mumlede for sig selv.
"Når han er væk fra huset, bør det være en lettere sag for forstærkningerne at tage sig af de levende .. og døde." Rummet omkring dem var pludselig fyldt med mennesker. Endnu en gruppe af byvagter og et par Lysets Krigere. Alle var tydeligvis lettede ved at se det magineutraliserende halsbånd om mandens hals, og Kalitresh og den anden byvagt fik afleveret den unge herre til et par friske arme.

En del af ham var lettet over at se denne sag endelig komme til ende, selv om han havde håbet, at den løbske magi ville have krævet færre ofre. Han pegede bagud mod rummet, de var kommet fra. "En af jeres mænd er bevidstløs .. ikke noget alvorligt, bare overanstrengelse tror jeg." Rapportede han til den nærmeste kriger, netop som havmanden, der var blevet lempet op på en båre, blev båret ud af huset. Kalitresh selv lænede sig et øjeblik op af væggen: det hele havde været lidt af en anstrengelse.
Hans blik faldt på dæmonen, og han sendte et lille, forsigtigt smil i retning af ham. "Mange tak for din hjælp .. " Han var godt klar over, at det nok bare var noget, dæmonen var blevet beordret til, men det havde alligevel været meget nyttigt. Især halsbåndet havde fjernet truslen fra den unge herres magi. 

(Begge evner: 2)

Ved lyden af byvagtens suk, lagde Galavant sit blik på denne, i en længere hvilende stirren, mens han forsøgte at finde ud af hvad der lå i det suk. Sorg? På vegne af de familier der havde mistet flere..? Måske. Han var ikke alt for fokuseret til at kunne udpege det præcis, grundet den gruppe af byvagter der kom som forstyrkelse til dem der allerede var der.
En hånd røg op og kørte gennem hans groft tilklippede hår, i en irriteret bevægelse der fik det hele pjusket yderligere op. 
" Ja, jeg kan ikke ligefrem finde de døde med min magi, så jeg håber I et forberedt på syn der kan være lidt af hvert.." 
Et groteskt smil forlod ham. Han kunne lige forestille sig hvordan køkkenet måtte se ud, eller kunne se ud, hvis nogen havde været i gang med at gøre mad klar, hakke kød eller snitte grøntsager. 

Han nikkede kort til den opretstående havmand. " Måske du også skulle hvile dig lidt før du tager fat igen, du ligner noget der er blevet spyttet ud af dasset.."
Det kunne også meget vel være at havmanden følte sig ligeledes, men det var ikke noget Galavant ville begå sig i og bekymre sig om, i stedet kom endnu et af de bizarre smil fra Galavant smil der let kunne give et lille barn mareridt.
" Det var ikke med min gode vilje, men idet mindste gav det mig et afbræk fra min herres mø.." En mindre grimasse gik over hans ansigt mens båndet kortvarigt var strammet om hans hals. " Fra min herres mindste englebarn.. " Fik han rettet sig selv fra hvad han originalt havde vært ved at kalde møgmiden der lå derhjemme syg og ikke mindst opmærksomhedskrævende så det sagde spar to. Ikke ligefrem noget dæmonen så frem til at skulle tilbage til. I det mindste kunne han få afbræk fra det når han blev lukket ind i påkaldelsescirklen, til det magineutraliserende halssmykke var leveret tilbage.
" Jeg går ud fra at I har styr på tingene nu..? For i så fald vil jeg tage kontakt til min herre." * ..Hvor sjovt det end kunne være at sprede noget mere magisk kaos i byen.* fortsatte han i tankerne.
 
( negativ magi: 5
teleport: 2 )

Kalitresh rømmede sig, idet han så på dæmonen foran sig. Dennes ligefremhed overraskede ham en smule, især kombineret med sprogbruget, der mildest talt ikke var det mest respektfulde. Kalitresh burde efterhånden være vant til den slags fra byvagterne, men en del af ham havde måske forventet noget andet af én, der tjente hos en af byens adelige... 'Spyttet ud af dasset' Hvis han ikke havde været så træt, udmattet og bekymret, havde det nok fået ham til at trække lidt på smilebåndet.

"Din herre vil sikkert sætte pris på at høre, hvad der er sket. Jeg vil vove at påstå, at situationen er under kontrol nu." Svarede han høfligt, omend han tydeligt kunne fornemme den andens modvillighed, når der blev snakket om herren. Et kort øjeblik overvejede han, hvordan dæmonen virkelig ville have grebet situationen an, hvis han ikke havde været slavebundet. Kalitresh var ikke sikker på, at han havde lyst til at vide det. Manden, der et kort øjeblik tidligere havde vist sig i palæet, havde skabt kaos nok.. 
Han undskyldte sig med et sidste blik på dæmonen, før han på lidt usikre ben forlod området. Han håbede at den anden havmand snarest ville komme sig over udmattelsen .. han selv havde brug for et par timers afslappelse, helst i nærheden af noget vand, og han besluttede sig for, at der havde været byvagter nok til stede til, at han ikke selv behøvede aflægge rapport.

/out

(forvandling: 2, lyn-magi: 5)

" Jeg skal nok afligge ham en rapport.. Det er uundgåeligt. " Galavant nikkede let, mens han betragtede den dalrende byvagt. Ja, han måtte vel hellere få afgivet rapporten.. Han havde selv blot taget et par skridt mod undgangen før han fornemmede hvordan hans negative magi begyndte at vende sig mod ham. Fra at kunne mærke andres energier omkring ham, var det nu i stedet hans egen energi han kunne mærke.. Som det eneste. Med en trang til at kaste op som dæmonen ellers aldrig havde oplevet før, andet end da han besatte sin krop og den skulle af med de unødvendige stoffer, mærkede han sin magi sluge af hans egen skumlen, frustration og afsky.
En mindre stønnen forlod ham mens han fik kæmpet sig ned og udenfor, ud for at finde sin herre, der ganske som forventet fik ham trukket afsides så han kunne låse Galavant fast i en dæmoncirkel inden hr. Sherraene hastigt tog hjem for at få Galavant påkaldt i hjemmet hvor han kunne sidde og kukkelure til halsbåndet blev leveret tilbage timer senere.

// out