Hun nikkede let tilbage, mens hendes opmærksomhed delte sig mellem manden og pigen, der med yderste forsigtighed kom frem bag ham for at møde det store væsen der var så interesseret i hende som hun i den. Hvordan de to ville reagere var dog så uforudsigeligt som magien var det for tiden og Moana følte ikke for at tage flere chancer end højest nødvendigt.
Der var dog rigeligt af hendes opmærksomhed til også at dække manden foran hende. "Jeg forstår. Ingen grund til at uddybe." Hun sendte den lille et sideblik og måtte skjule et grin. Tauwhanga var ved at snuse pige ind med først det ene næsebor og så det andet, før den puffede blidt til hende med snuden og fik en overrasket fnisen fra den lille. Nogen gange havde hun en håbløs drage.
Mandens næste ord havde hende dog seende direkte på ham. "I fandt hende i så farlig en situation?" Hun ventede på hans svar, før hun nikkede let. "Tak for indsatsen. Jeg skal nok sørge for hun kommer i sikkerhed." Med det vendte hun opmærksomheden helt mod pigen og signalerede tydeligt at deres samtale var ovre.
Forsigtigt sank hun ned i knæ og fandt pigens blik. "Hej Josephine. Mit navn er Moana. Kan du lide Tauwhanga?" Hun nikkede let mod dragen og fik da også som svar et lille forsigtigt nik fra den betuttede pige. "Kunne du tænke dig en tur på hende?" Svaret var et lidt mere overbevisende nik, før pigen skævede tilbage mod palæet og så på Moana. "Det er i orden med dine forældre." Hun smilede beroligende som hun stak en hvid løgn og rakte en hånd ud til pigen. Det var dog barnet som skulle tage det første skridt og som gjorde det efter et lille pust fra dragens varme ånde.
Moana lukkede hånden om pigens og gav den et lille klem, før hun rettede sig op, skiftede taget til hun havde fat om livet på pigen og stoppede der. "Klar?" Et lille nik mere og Moana svang barnet op på halsen af Tauwhanga, før hun satte sig op bag hende og sikrede sig de sad sikkert begge to. Først derefter satte hun dragen i bevægelse mod paladset.
//OUT
//Forvandling - 5
Lyd - 4
Lys - 3