Gloria lod sin hånd blive på Wills hånd et stykke tid. for at give en fornemmelse af han ikke var alene. Gloria var heldig ikke at have midstet en af sine aller nærmeste til krigen. endnu. men hun havde set nok til døden og til ødelæggelsen, hun havde set nok mødre holde deres døde børn i armene i byer hvor mørket havde trampet igennem til at føle smerten sammen med sin ven. "der findes ikke noget hvorfor Will.." svarede hun stille. det var det værste ved det hele, det var bare meningsløst død og ødelæggelse.

Gloria lagde det æble fra sig som hun havde haft i den anden hånd og hældte en ny kop te op til sin ven, som han fandt hoved og hale i føleserne. så smilte hun til ham ved hans svar "Skøre Will.. jeg er rimelig sikker på jeg aldrig sagde ordet ægteskab..." hun satte kanden fra sig igen og tog et bid af sit æble med et lille klimt i øjet til ham. "Nogle gøre kur til en pige i flere år før ægteskabet kommer på bane. selvfølgelig skal der en del slangemanøvre fra jeres side, eftersom din mor sammen med en drage ville forsøge at smede jer sammen i går. men hvis hun er med på den, er det muligt at spille jeres kort rigtigt til at få lov at se hinanden uden at være ægtefælder i morgen"

Det værste blev bekræftet, som Gloria stille svarede ham. Der var intet hvorfor i denne sammenhæng. William ville heller aldrig kunne finde frem til hvorfor nogen ville gøre Kira noget. Det var umuligt for ham at se. Intet ville det gavne for nogen parter. Det ville kun påføre smerte. Meget smerte. "Det er det skræmmende ved det.." det var en skræmmende tanke, at man ikke engang behøvede en grund for at slå ihjel. Eller rettere, mørket behøvede ikke nogen grund. De gjorde det bare. Måske for at fremme deres egen sag eller tynge lyset tilbage, men for Will var det stadig ikke nogen grund. Døden var farlig at lege med, og kunne ikke tages tilbage når først påført. Hvorfor havde de egenskaben til at lege gud ved at tage andres liv? Det var ikke retfærdigt.

Heldigvis var emnet skiftet over til noget mere behageligt og dog stadig skræmmende område. I hvert fald hvad Wills øjne angik. Han havde ikke været for heldig med familienavnet til blot at kunne løbe rundt med Isa uden det fik nogen form for konsekvenser eller sat tanker i gang hos værge og forældre. Dertil, ønskede han ikke at gøre noget forkert her. "Det er slangemanøvrene jeg frygter! Faktisk.." han stoppede let sin talestrøm for at se let usikkert ned på sin kop med nyophældt the. "Faktisk er jeg mere bange for at dumme mig.. Jeg er virkelig virkelig glad for hende, Gloria.. Men jeg er ikke den mest galante hvad angår regler og forventninger.. Det ved du allerede." William sukkede dybt og lænede sig tilbage i stolen med et let skævt smil på læben. "Dertil, ligemeget hvordan og hvorledes jeg ser hende, er der altid overvåvning på.. Men jeg har lovet hende en ting, som jeg håber du kan hjælpe mig med" det evigt drillende og drengede blik på tilbage i han som han så på veninden med hovedet let på skrå. Alligevel var det ikke så balladevækkende at man skulle tro at han havde planlagt en større skattejagt. "Jeg har måske fortalt hende en ting eller to.. og hun vil gerne møde dig!" og hvis han kendte Gloria ret, samt tidligere udtalelser, ville hun også rigtig gerne møde denne Isadora som havde fået noget helt nyt frem i William.