Der var bare så mange ting at tage stilling til og sådan som han blev ved med at røre ved hende, kysse hende og pille, så var det tæt på umuligt at sætte to tanker sammen. Det hele flød sammen og hun var i tvivl om hun faktisk gerne ville fortsætte eller om begæret havde taget over for fornuften? "Elsker? Er det ikke lidt tidligt at komme med sådan en tilståelse?" Spurgte hun forundret. Hun var ikke gang sikker på, hvad kærlighed var eller hvad det betød. Det eneste hun følte lige nu var lyst. Og begær efter at mærke mere. Men om hun kunne være enig i hans udtalelse om kærlighed var hun meget i tvivl om, særligt da han bevægede sig imellem hendes ben og fik hende til at gispe efter vejret. Af ren og skær refleks bed hun ham i underlæben, da han var tættest på. Hendes krop rystede en smule under berøringen, som hun pressede sig ind imod den hårde klippevæg, imens at ryggen svajede og hendes bryst skød sig fremad. 

Begæret voksede, som han bevægede sig ned over hendes hals med sin mund og snart begyndte at slikke på hendes bryst. Det hele føltes så overvældende, men samtidig også invaderende for nu. Hun ville gerne have mere.. men hun ville også gerne stoppe ham. Rosalyn greb pludselig fat i hans nakke, som hun pressede hans mund ind i hendes bryst. Hendes fingre hev ham let i pelsen, som hendes krop spændte på. "Det er forkert.." mumlede hun, selvom hun havde hørt hans ord, så brød hun sig ikke rigtig om fordelingen. Hvordan skulle hun kunne opføre sig professionelt i smeden, hvis han gik og sendte hende blikke. Ville hun være nød til at flytte et andet sted hen? "Mere" fremstammede hun, som hun skubbede lidt til hans hovede for at få ham ned til hendes bryst igen. Bare lidt mere. Hendes mørke lokker var langsomt begyndt at skifte farve, til hvide. Noget der ikke var sket i flere år.. så hvorfor skulle Nyla dukke op nu?

Varmen i hendes skød forsvandt fra det ene øjeblik til det andet, som Aron forlod hende alene i vandet. Rosalyn skævede efter ham, som hun dog blev nede i vandet og tog nogle dybe vejrtrækninger. Men på det tidspunkt var det allerede for sent, som Nyla havde påbegyndt forvandlingen og hendes hår blev kridhvidt over ingen tid. Nyla var normalt et produkt af Rosalyn's trang til at beskytte hendes søster, men behovet var der ikke længere, så måske det var fordi Nyla skulle beskytte Rosalyn imod Aron? Og det overgreb, som nogen følte det kunne være, at ende afklædt i løbet af ingen tid i et varmt bad. Nyla vrissede ganske let, som hun rystede på hovedet og så sig omkring. Temperaturen i vandet steg hastigt, som hun skævede omkring, før at blikket faldt på det nøgne halvdyr ikke langt fra hende. Hun slog let imod vandet og lod vandet strække sig op på bredden. "Hun kommer ikke" svare Nyla køligt, som hun bed sig i underlæben og så med hårde øjne imod manden foran hende. Hun havde været i dvale i mange år nu, men nu hvor hun endelig kunne komme frem, var det svært at følge med.

"Hvad er du til, Rosalyn?" spurgte hun med lettere sammenbidte tænder, som hun bevægede sig hen til kanten og placerede håndfladerne på klipperne. Hun trådte stille ud af vandet og brugte sin indre varme til at lade vandet fordampe på ingen tid. Hun skævede ned af sin krop, før at hun vendte blikket imod Aron. "Hvad er dit formål med at bringe Rosalyn herind?" fortsatte hun i den samme hårde tone, som tidligere. Hun kiggede sig omkring for at finde noget der kunne tildække hendes krop, så hun kunne komme væk derfra.

Nyla trådte straks tilbage, som den fremmede mand rejste sig fra sengen, eller det lignede nærmere en bunke med tæpper og lagen. Hun rynkede en smule på næsen, som han ikke helt lod til at følge med. "Nej." svarede hun køligt, som hun bestemt ikke var Rosalyn. Det lille væsen kunne umuligt forsvare sig selv, når det rigtig gjaldt. Ellers havde Rosalyn nok ikke byttet plads med hende, for det skete primært, når der var et større behov for at beskytte sig selv eller sin familie. Derfor var Nyla også overbevist om at manden ville hende eller nærmere Rosalyn ondt. Hun rystede på hovedet, som manden insisterede på at hans relation til Rosalyn var mester, men ovenikøbet også elsker! Hvordan kunne han nogensinde få det ind i hovedet på sig selv? Rosalyn var slet ikke gammel nok til at have en i sit liv. Føj! "Navnet er Nyla, ulvemand" brummede hun utilfreds, som hun viste tænder. Det var en tydelig indikation på at han skulle holde afstand.

Hun så lettere forfærdet på ham, som han gav udtryk for, at han var i færd med at vise Rosalyn, hvad han virkelig følte for hende. Ha! Hun måtte le, som hun lagde hånden imod sin mave og grinte. "Og du har tænkt dig, at vise det med røven bar?" spurgte hun forfærdet, før at hun løftede hånden op foran sine øjne. Det var en kort gestus, som indikation på, at han skulle dække sig til og hurtigt. "Mænd tænker ved Zaladin heller ikke på andet end samleje" hvæste hun irriteret og frustreret, som hun bakkede tilbage imod vandkanten og øgede afstanden imellem dem. Hans forsøg på at lægge et håndklæde omkring hende fik hende til at flå det af, før at hun smed det tilbage i hovedet på ham. 

Hans evige forsøg på at overbevise hende om at han ikke ville Rosalyn ondt var latterligt. "Hvorfor er jeg her så?" Spurgte hun arrigt, vidste den mand ingenting? Hun sukkede opgivende, som hun lod blikket vandre rundt i hulen. "Rosalyn lader mig kun komme frem, når hun føler sig presset imod hendes vilje" fortsatte hun, som hun strakte hænderne ud og viste klør. Hun sprang forbi ham, mod udgangen, før at hun forvandlede sig til ulv. Hastigt kom hun ud af hulen og forsøgte at fange færden af det hun mente var hjemme. Hendes mors hjem. Ikke tale om, at Rosalyn skulle blive der. Hun var hurtig og tænkte ikke at ulvemanden kunne følge med.

Nyla var rasende, dybt frustreret over at Rosalyn var endt i en sådan situation. Kunne pigebarnet ikke se fornuften mere? Eller var hun blevet forblændet af ulvemanden.. Uanset hvad så måtte hun hjem eller Rosalyn var nød til at vende hjem, så hun kunne komme på rette køl. Men hvor var hendes hjem? Det eneste hun kunne lugte på ydersiden af hulen var flere halvdyr, men ikke de to halvdyr, som hendes næse var van til. Omgivelserne og lugtene forvirrede hende og derfor var hun som låst fast ikke langt fra hulen, da det gik op for hende, at hun ikke kendte vejen hjem.

Lige pludselig dukkede der dog en skarpt lys op, efterfulgt af et mindre brag og at det pludselig sortnede for hendes øjne. Nyla havde ingen anelse om, hvad hun var blevet ramt af, men slaget havde slået hende omkuld, som ulven blev liggende på jorden, bevidstløs og forsvarsløs. Det var ikke til at sige, hvem der ville vågne op, men ulvens hår forblev lyst og hvidt i spidserne, ikke den sædvanlige mørke skikkelse, imens at Nyla døsede væk. Efterladt til en fremmeds nåde, hvilket bestemt ikke ville passe til den stædige ulv, hvis hun vidste, at det var ham, ulvemanden, som havde gjort det imod hende. 

hvorfor skete det her altid for ham han ville jo bare have hende tæt på sig som alle nomale hanner i byen her han sukket lidt vented på der skulle ske noget bare noget eetn form for teng 

Den bevidstløse ulveskikkelse blev liggende i det høje græs, som en kølig vind strøg over den lyse pels. Hun bevægede sig slet ikke, heller ikke da Aron kom farende over til hende. Hun var langt væk. Slået ud for nu af et lyn. Det ville nok ikke være til at fatte, hvis hun fik at vide, hvad der var sket. Men lige nu vidste hverken Rosalyn eller Nyla havde der var foregået. De ville nok begge være en smule diffuse omkring aftenen. Måske endda have glemt, hvad der var hændt der. Ulven lå stille i armene på Aron, som han forsøgte at placere et kys imod hendes snude, men hun reagerede hverken på det eller hans ord. Lige nu kunne han gøre med hende, som han havde lyst, da hun var tvunget til at følge med i takt med at hun ikke var ved bevidsthed. Derfor bemærkede hun heller ikke, at han valgte at bære hende hjem. Halskæden hang stadig om hendes hals, selv i ulveskikkelse var kæden ikke knækket, men stadig intakt, ellers ville hun nok have mistet den. 

Den bløde seng under ulven blev ikke bemærket, ikke andet end at ulven langsomt sank ned i betrækket og blev liggende, hvor han havde lagt hende. Poten, som han havde taget i sin, gav heller ingen reaktion fra sig, som hun blev liggende. Men et vredt hvæs slap igennem de skarpe tænder, som armbåndet blev lagt omkring hendes håndled. "Furry" mumlede dyret hæst, som hun dog ikke var ved bevidsthed endnu. Søsteren betød alt for Rosalyn, eller det havde hun gjort i så mange år efterhånden, at det var det første, der faldt hende ind. Som om langsomt forsøgte at kæmpe sig tilbage til bevidsthed. Men der gik stadig tid, før at ulven begyndte at bevæge sig for at lægge hovedet væk, imens at ørerne faldt ned over hendes snude.

Den hvide farve famlede stille, som ulven endnu lå i sengen, men skikkelsen var fortsat et miks af de to toner. Mørk og lys, der var stadig ikke kun én farve, som dominerede hendes pels. Samtidig med at ulveskikkelsen blev. Rosalyn var van til at sove i ulveskikkelse, derfor kunne hun også sagtens opretholde den i søvne.

Rosalyn mumlede allermest i søvne, som hun lige skulle vågne efter slaget igen. Men i det mindste kunne hun mærke, at der var nogen omkring hende, ikke fordi den varme pels fik hende til at fryse normalt, det var blot rart i sin underbevidsthed at vide, at der også var andre omkring hende. Ordene gled langsomt rundt i rummet, som Aron talte til hende, men hun ikke reagerede på det, ikke andet end at hun løftede hovedet fra tid til anden for at placere det et andet sted. Den hvide ulv blev også langsomt mere og mere mørk, som Rosalyn fik sin naturlige ulveskikkelse tilbage og endte med at sove lettere tungt ved siden af Aron. Hendes krop var muligvis stadig i færd med en konflikt, men noget kunne tyde på at armbåndet omkring hendes håndled havde en effekt, som gjorde det muligt at give Rosalyn kontrollen tilbage.

Lige pludselig vågnede hun med et sæt, som blikket røg hen imod vinduet. Det var blevet helt mørkt udenfor, månen stod højt på himlen og vinden susede på den anden side af vinduet. Det måtte være virkelig sent om natten, som hun lagde hånden imod sin brystkasse og bemærkede armbåndet, der bevægede sig ned over hendes arm. Rosalyn skævede en smule til det nye smykke, før at hun bemærkede sin bare overkrop. Et gisp undslap hendes læber, som hun forsøgte at finde noget hun kunne trække over sig. Aldrig havde hun sovet nøgen før! Og hvorfor havde hun forvandlet sig midt om natten? Hun rakte ud efter et tæppe, da hun fik øje på Aron og trak tæppet til sig, så det dækkede det meste af hende. Så puffede hun til ham, for at vække ham. "Aron? Hvad skete der i grotten?" spurgte hun forvirret og fortvivlet. Og hvordan var hun havnet i hans seng? Måske hun skulle forsøge at liste sig ind på sit eget værelse. Han så noget så udkørt ud og hun optog ligesom hans plads i sengen..

Det føltes helt underligt, at han virkede så bekymret for hende. Hvor fik han den følelse fra, havde hun gjort ham noget eller var der sket noget, som var årsagen til at han var nervøs og måske endda bange på hendes vegne? Hun forsøgte ihærdigt at tænke tilbage, men det sidste hun kunne huske var varmen fra vandet. Hvordan hendes hår var blevet fugtigt og hvordan stoffet havde klistret sig til hendes krop, da hun var gået ned i vandet. Men hvad var der sket efterfølgende? Rosalyn rynkede på brynene, som hun slet ikke forstod noget af det der kom ud af hans mund. Hvorfor snakkede han om 2 personer? Der var jo kun hende. Måske han havde slået hovedet i stedet for hende, for der ikke noget af det der gav mening. Armbåndet var ment til at beskytte hende, men hvordan skulle det kunne klare den opgave.

Hun skævede til armbåndet, som hun pillede lidt ved det, men egentlig ikke fik så meget ud af runen på armbåndet. Det gav nemlig ingen mening i hendes hoved. Men hun vidste heller ikke så meget om magi eller hvad sådanne runer kunne, hvis de blev brugt rigtigt. Rosalyn løftede hovedet, som han nævnte et navn, der var noget bekendt over navnet, som hun tænkte over det længe. "Sagde du Nyla?" spurgte hun, blot for at sikre sig at hun havde hørt rigtigt. Efter noget tid endte hun med at ryste på hovedet, som hendes blik hvilede på hendes hænder. Besynderligt.

Hvem var det, som var kollapset udenfor hulen? Den mængde af information han kom med fik hun ikke meget ud af, men hun endte dog med at nikke til hans ord. Hun kunne godt beholde armbåndet på, hvis det gjorde ham mere tryg. "Hvis du siger det, Aron" hun gabte lidt igen, som hun overvejede at lægge sig ned igen. Bare for at få hvilet lidt mere, før at de skulle arbejde i smeden igen om nogle timer.

De kærlige kærtegn fik Rosalyn til at løfte blikket en smule. Hun var stadig lettere forvirret over hvad der var sket i grotten, men hun følte sig heller ikke anderledes. Så måske hun bare var gået ud som et lys efter dagens hårde arbejde. Hun ville da uden tvivl have kunnet huske det, hvis de var gået videre med.. med.. med det der.. hun lukkede øjnene hårdt i, i håbet om at han ikke bemærkede hendes tanker igennem hendes blik. Hun kunne da ikke have givet sig selv til ham. De havde kendt hinanden i hvad? 2 uger måske. Det var for tidligt at have følelserne for en anden. Selvom hun godt kunne fornemme at Aron havde det på en anden måde. Særligt med de søde ord. Han elskede hende? Det bragte et smil frem på hendes læber, men hendes sind var i så meget konflikt lige nu, at hun ikke kunne gengælde ordene. I stedet nikkede hun til ham, før at hun gled ned i sengen og lukkede øjnene igen.

Rosalyn havde fuldkommen glemt det manglende tøj, som hun lagde sig tilrette i sengen og placerede sin arm under sin kind, for at løfte hovedet ganske let. Det var underligt at lægge sig til at sove ved siden af en mand. En ældre mand. Hun havde allermest lyst til at gå ind i hendes egen seng, så hun kunne få en rolig nat. Særligt fordi Aron lå så uroligt. Hun mumlede lidt, som hun vendte blikket imod ham. "Hvorfor er du så urolig?" Spurgte hun uforstående, følelserne fra grotten var borte. De var blevet erstattet af træthed og udmattelse. "Er det fordi jeg ligger her? Jeg kan godt gå ind i min egen seng" foreslog hun stille. Det ville måske give dem begge en bedre chance for søvn.

Rosalyn skævede en smule til sin hånd, som Aron tog fat om den og førte den til hans brystkasse. Nærmere hans hjerte, som hun tydeligt kunne mærke det banke. Men hun havde også hørt lyden af hans hjerte, så hun var slet ikke i tvivl om, at der var noget, som fik ham opstemt. Hun rystede dog let, som han strøg hende over skulderen og mindede hende om den manglede påklædning, som hun lå lige foran ham. Måske hun skulle forvandle sig til ulv, så det ikke blev akavet. Lige pludselig holdt han dog op, som hans hånd søgte ned mod hendes røv. Rosalyn spændte op i hele kroppen, som hun bed sig i underlæben. Hvad forsøgte han at gøre?

"Måske jeg alligevel skulle.." mumlede hun lidt, da hun følte sig en smule fanget med ham liggende tæt på. "Få noget tøj på" fortsatte hun lavt, da hun heller ikke ville skuffe ham, hvis han gerne ville mere end hun kunne tilbyde ham lige nu.

Aron rystede stille på hoved af det han forsatte kun sin stille kærtegn mens han lukket stille sine øjne i han sukket lidt og slikket hendes ører blidt  mens for at  berolige hende mere han ville se hvor længe hun kunne holde ud og gå langsomt frem den her gang så hun ikke bliv forsker er som sidste gang at hun spændt han gav hende dog lidt plads og sukket selv stille han ville bare mærke hende  lidt i nu men de hadet også arbejde i morgen  de hadet jo hendes kniv de skulle gøre færdig men han. Ville se hvor længe før hun ville give efter den her gang hans øjne så i hendes smukke igen men gjorder ikke andet ind  der han gjorder lige nu.  Han slappet dog af og lukket stille sine øjne han vidste meget af det var nyt for hende så han forsøgte ikke mere lige nu ind det kæler rig og kærtegn

Det lød ikke som om at Aron ville have hende til at flytte sig, ikke hvis hun skulle bedømme hans afslappede position i sengen. Hun kunne mærke hans varme, men følte stadig lidt at hun trængte sig på, ved at invadere hans seng på denne måde. Hvilken lærling gjorde også det? Ville hun mon få problemer senere. Rosalyn var en smule nervøs, men vidste også godt at hun hurtigt kunne komme til at overtænke al ting, så måske hun skulle slappe af og bare lade vær med at tænke? Hun forsøgte ihærdigt, som hendes fokus hvilede på hans kærtegn. Det var da meget behageligt, men hun ville langt hellere sove. Derfor gik der heller ikke lang tid før at hun faldt i søvn til hans kærtegn. Den tunge vejrtrækning var en tydelig indikation på at hun var faldet hen, som hendes krop blev mere afslappet og hun ikke var helt så anspændt. Hun mumlede lidt, men der var ingen sammenhængende ord, blot lyde, som hun døsede hen og sov tungt foran ham. De skulle også op om ikke så længe og tilbage i smeden, så det var bedst at få noget ud af natten. Søvn var nok det bedste valg for dem begge, hvis de skulle klare sig igennem endnu en dag i smeden. Og hun måtte ej forglemme at komme i tøjet, når hun vågnede op igen.