Han kunne næsten se det kække smil der lurede i ordene, da han gentog hvad der blev sagt. Jah, genskabe. Omend Corinth ikke gav det meget opmærksomhed, var det ikke en uvelkommen tanke at der blev spillet lidt op imod reglerne. Regler var trods alt til for at blive brudt, hvis man var dumsmart omkring det, tænkt med resterne af de mere observantee tanker der lå tilbage i. Og i adelsmandens mørke øjne, kunne han sagtens forestille sig Eskild være lige præcis dét. 

Dumsmart. Men til at kontrollere. Det var i hvert fald sådan det føltes, da han følte spændingerne i hans slanke krop, som havde afsløret hans lyst for ham, hvis ikke ordene havde taget teten. Hvordan? Ord som blev modtaget med begærlig selvsikkerhed, på trods af at Corinth holdt mandens læber fra at nærme sig det lyse skind eller hans egne læber. "Så sulten.." sukkede han, drillede han og hånede han på en og samme tid. Dobbeltmoralsk at sige, givet den tydelige effekt byvagtens nærvær havde på Corinth, der følte de mørkere hænder skubbe relativt pænt tøj til side, og følge rygsøjlens linje. 
En vag sitren kunne mærkes omkring Corints rygmuskler, da fornemmelsen rigtigt forplantede sig i ham. Rigide ar hvor hudcellerne for længst var døde, blev med kølige fingre kærtegnet - det føltes godt, det føltes rigtigt. Mærkerne havde hugget linjer ned over skulderblade, ribben og lænd, og det var ikke nogle han ville have påpasselighed omkring. Tværtimod, syntes kroppen næsten at sukke af længsel. Afslørede ham mere end han nok vidste. "Klæd mig af" han ville have ham på knæ, han ville drikke af begærets kop og næsten føle sig som en gud imens det skete. Men det krævede lidt håndarbejde at komme dertil, og han spredte Eskilds ben, da låret blev møvet mere til side. "Brug dine negle mere" tilføjede han guidende. Hvordan ville han have ham? Helst gerne på så mange måder som muligt, så heftigt som muligt. 

Lidt opfordrende skubbede Corinth sit hoved til siden, så han kunne få (lov) plads ned af halsen. Imens ville han tage sig af et lidt vigtigere projekt - de forbandede bukser - og begyndte lidt mere insisterende på arbejdet med at få dem af. Åbne knapperne, fingrene nedover kanten ved hofterne og Lochtree sønnen skubbede dem lidt henkastet ned, for i stedet at gribe fat om roden af problemet med et tilfreds lille 'ahh, der var den' klukkende over læberne. "Du er erfaren, kan jeg næsten fornemme? Eller bare rigtig frisk?" tilføjede Corinth sagte, da han nogle mere kærtegnende bevægelser satte en langsom rytme med sin hånd. Den anden gled mere imod ballerne, hvori den ene fik et insisterende klem. 

Havde han været et dyr, havde han blottet tænder i frustrationen over hånen han blev mødt af. Ja, han var sulten, han blev sultet i øjeblikket og det havde tilsyneladende ikke i sinde at gå hans veje. Han var ikke blevet tæmmet, men vidste at han måtte følge reglerne der blev opsat for ham, ellers fik han ikke stillet sulten - sulten som konstant blev presset til. 

Fingrene krøb kun længere op ad ryggen på den anden, mødtes midtvejs og greb delvist let i huden for at mere. De klatret sig op ad ham, men som med en hveranden bjergbestiger, faldt grebet og hænderne gled ned, fingrene var alt der kunne hindre faldet. Det ville være for nedbrydende af stolheden at bede til at blive taget, men kroppen skreg det i alle dets afkroge, rejsningerne på alle tænkelige måder. Klæd mig af og brug dine negle mere var modstridende, hans euforiseret hjerne kunne ikke følge med, men han ville gøre sit forsøg på det alligevel. En hånden gled fra ryggen og væk fra tætheden mellem huden og det våde stof som klæbede sig til begge. Den anden hånd greb mere fat i ryggens hud. Kunne han tillade sig at forvolde hans nyfundne skaber mulige smerter? Gipsende vejrtrækninger der sukket ivrigt efter mere gav ham intet andet end besvær med at styre sit tempo. Den frie hånd kæmpede sig igennem skjorteåbningen, alt skulle af. Dampen fra deres kroppe skulle nok lune dem op, fornyet fugten på en anden måde. 

Benene gled mere fra hinanden og han følt sig i en position han ikke havde magt over. Bordet bag ham holdt ham fra at træde yderligere tilbage, men han ville have pladsen. Nok forekom Eskild som den erfarne, men alligevel var han den første til helt at miste bukserne. 

Tankerne kørt i ring af sig selv, han ville både have og give, han ville have den anden ud af tøjet, men han kunne ikke følge trop. Handlingerne gik næsten i kludder af sig selv. "Fuck" udstødte han som han mærkede den andens hånd om sig, og han rev den anden arm fik fra ryggen af Corinth og kunne ikke dy sig fra at flå de sidste knapper op i skjorten, træk det over skulderen på ham. "Du er ikke min første rodeo. Nng.. bare min første tyr" hvor dumt det end måtte lyde, følt han sig på udebane på nye måder. Frisk og klar til alt. "Hvo-" mhmhm han nød det mere end han kunne tale uforstyrret. 
Hænderne greb om de bare skuldre på den anden og hovedet lagde sig mod hans skulder oven på sin egen hånd. Var det ikke lige blevet bestemt, at han skulle males først? Kluddermor rejste sig i tankerne som lystens guideline. 

Der var mange krav at følge op på. Og han ville nok blive ved med at stille dem, imens han krævede at de blev fulgt. Når det så endelig ikke skete, ville han også tage fornøjelsen i at afrette det. Fordi hvordan kunne han lade være? Med et dæmpet fnys mærkede han grådige fingre rive hans sjkorte og knapper i stykker, og sendte et leende takkebrev til dens levetid. Det var et tab han kunne leve med, men også et han ville huske til senere. Især når præmien var så tillokkende. Et fjols guld, men han var gerne et fjols for de lettere fornøjelser. 
Presset ind imellem bordet og Corinth, var det svært at vride sig andre steder hen end længere ned i det. Som sort tjære, mærkede Corinth hvordan stemningens underliggende melodi hev ham med. Et øjeblik af hedonistisk nydelse; han måtte være sikker på at han fangede det ordentligt, når han brugte Eskild som model for det. Hans første tyr? En indirekte kompliement, var det vel... hvad var det nu han havde sagt tidligere, noget med forventninger? Ikke at han ville indrømme det havde prikket til ham - aldrig. 

Klæd mig af, brug dine negle mere, tag hårdere fat, skub dig tættere på. Uudtalt lå adelsmandens ønsker på tungespidsen, men han holdt dem tilbage for nu - i stedet - en tilfreds lille brummen da han følte hovedet ramme hans skulder. "Hvo-hvad?" fulgte han i et hurtigt lille grin op med, og stoppede kortvarigt den kælende behandling af Eskilds skaft, latter dæmrende i spørgsmålstegnet. Med en farlig mængde tålmodighed lurende i kroppen, skubbede han hovedet ned i det naturlige hul der udgjorde hans hals, lige under kæbelinjen. Puslespillet føltes som et kunstværk, når man endelig lagde de vigtige brikker. "Du må ikke blive alt for ufokuseret nu, Eskild" mumlede han ind imod den bløde hud, og følte duften af ham sive ind i næseborene. Citrus, læder, moskus. Det sneg sig ind imellem de hjemmevante dufte, og fæstnede sig i hans tanker. 
Hånden strammede omkring hans pik, inden at han startede det hele op igen, og lidt gestikulerende lod den anden klappe på bordet bagved dem. Så skulle han nok få trukket de bukser det sidste stykke af ham, uden at han behøvede at hinke på et ben for det. 

Imens han rykkede sig, sneg Corinth skjorteærmerne ned omkring albuerne for at krænge det af. Kun et kort brud i deres hud imod hud 'kontakt', førhen han ville genoptage den, nu hvor Eskild sad lidt bedre. Næsten som et måltid, kunne han ikke lade være med at føle. 

Fingrene sitret i nakken af den anden, det var udløsningen for kroppens reaktion som grebet om ham trak ham til syvende himmel.  Maven trak sig indad, spændte i, kroppen havde så mange ting den ville ytre på så milde berøringer, men det kunne ikke give sig løs, han var i spænd mellem bordet og adelsmanden på måder, som han ikke kunne dy sig fra. 

Berøringer trak i ham, som en genkaldelse af hans intime øjeblikke med Stian, havde han alligevel sat så dybe spor i ham, at han lod sig snyde af de dufte som kom fra Corinth. Hjernen spillede et puds med ham. Men der var ingen tvivl om dette ikke var kollegaen, dominansen var et af de mange forskellige mellem disse to mænd. Alligevel kunne Eskild lade sig manipulere af sin egen bevished. Det var dog utroligt. Men han lod sit hoved mærke den andens, som det fald under hans kæbelinje. Nej, han havde ret, det var ikke på sin plads at Eskild blev så ufokuseret, men alligevel kunne han ikke hindre noget så banalt. Men det hjalp i øjeblikket, som der ikke blev gjort noget ved ham. 
Grebet der strammede sig om ham, fik ham til lufte et nydelses støn, men han lod fingrene løsne sig fra nakken og satte dem på bordpladen bag sig og fik trukket sig op. Aldrig i lovet, havde han nogensinde tænkt, at han skulle sidde på et spisebord som han gjorde nu. 

Sat tilbage, og med hænderne på bordkanten, forsøgte han at følge med i, hvad der foregik lige for an ham, men det blev hurtigt ændret. Tanken om at fylde sig så drenget listede tilbage til ham. "Erfaringen tilfalder vidst dig" erkendte han stille og lod sin ene hånds fingre mærke mod den andens solarplexus. Han smulret i den andens varetægt. 

Selv Eskild havde givet efter i kys og snav med Stian, men her blev han holdt hen. Det skulle udelukkende være seksuel samværd uden smagen af den andens læber. Var det blevet et magtspil han ikke kunne vinde?
Hjertet slog arrigt. Det ville blive i det evige fængsel der var for skud. Muligheden for at slynge benene om den anden var der selvfølgelig, men ville det gavne dem at han gjorde det? Hånden mod den anden thorax syntes ikke helt nok, men fingrene gled ned og omkring, mærkede kroppens fysik an. Som fingeren tegnede langs linjerne og skitseret hvor brystmusklerne lå til brystvorterne stod. 

Det var let at glemme, hvordan at byvagten egentlig var blind. I rusens heftige minutter, der hvor at de var væltet indenfor og hurtigt havde fået bevæget sig videre imod stuen, havde han slet ikke tænkt på det en eneste gang. Han virkede så meget med i hvad der skete. Ligesom nu. Lydigt kom han op og sidde på bordet, og Corinth vristede sig lidt modvilligt fri fra den bløde hud ned af halsen, samt slap mandens lem, for i stedet at få de akavede bukser ordentligt kastet et sted ud til siden. Nu kunne han i det mindste bevæge sig, når det blev nødvendigt her senere, og lod den ene hånd glide beroligende over låret, så han ikke ville kede sig helt. 

Erfaringen tilfalder vidst dig. Og en dæmpet latter bølgede derpå fra Corinth, da han tog komplimenten til sig.. kunne han li det? Selvfølgelig, og han mumlede et 'tak'.. Ordene fik ham kort til at kigge ned af næsen på sig selv - ned på de tomme øjne, jah væk fra den bule han ellers mente kaldte på hans opmærksomhed, og der kom han så pludselig kom i tanke om den andens.. synsudfordringer. Igen. 
Hvordan orienterede han sig, her i de hurtige ryk og rokeringer? Et stadigvæk åbent spørgsmål, som pirrede hans interesse. 
Eskilds hånd trak ham dog tilbage til nutiden, da den landede på hans bryst. En hånd som fik frit spil til at følge linjerne af muskulatur, og en bevægelse som Corinth spejlede, for at få fat på skjorteknapperne der havde irriteret ham før. Skilte dem ad, så den atletiske krop kom mere til syne - og rådighed. Hjerterytmen steg troligt, som han fik åbnet mere og mere op. Lige til at æde, hånden ved Eskilds lår strammedes af tanken. 
Men der var et eller andet over måden hænderne kælede for ham, foruden at det selvfølgelig var rart, og han pausede kortvarigt sit arbejde, da det endelig slog ham hvad der manglede. "Eskild.." lød det dæmpet, og skjorten blev sluppet da Corinth greb den andens hånd, som legede omkring brystvorten, og lagde sin egen over den.  Masede de stadigvæk handskedækkede fingre ind over byvagtens, og pressede så vidt som muligt Eskilds negle ind i sit lyse skind, med et tungere suk af velvære ved de små halvmåner af rød der kunne dukke op. "Hvis du skal røre mig - så rør mig ordentligt. Brug dine negle mere, lad mig mærke din tilstedeværelse" sukkede han insisterende, grænsende til kommanderende.

Turde han ikke? Det var også ligemeget - det kunne de prøve igen senere. Corinth virkede nemlig ikke villig til at vente på svar, da han med et lille ryk greb fat i trøjens kanter "Kom-" og insisterende trak ham ned fra sin hævede plads på bordet, ned, ned på knæ, et tændt glimt i de mørke øjne da han følte spændingen sive med nedad i forventning. 

Forvirringsrus blandet med lysten efterlod ham på mange måder som en uerfaren en. Han skulle nosse sig sammen, presse igennem og ikke fortvivle i sine handlinger. Men hele deres setup blev håndteret på måder han ikke kunne ændre ved. Der var blevet givet ordre, ordre som han ikke havde kunne fuldføre. Skønt, det ikke var udelukkende hans ansvar, men pladsen havde ikke tilladt ham det. 

Hånden der lå om bordkanten, grebet strammedes som han prøvede at samle sig selv. Var det et i sandhed et magtspil som Corinth førte i? Det nagede ham næsten på de utænkeligste måder. Men på den anden side, der måtte han stå ved, at han nød at nogen tog den dominerende rolle på sådan en måde. Fingeren gled blot omkring, men opmærksomheden havde forladt ham til fordel for egne tanker. Fingerspidseren blev presset i mod bordet, hans i nuværende og eneste måde at holde kontakten til 'jorden' på. Det var ikke lyden af hans navn som trak ham i land, det var den endnu fugtige handskebeklædte hånd som lagde sig oven på hans, pressende for at fingrenes negle rev sig i ham. Der var noget med de negle, og det kunne han ikke komme uden om. 
Såvel som den andens interesse lå ved synsfeltet, lå hans egen ved taget om at bruge negle. Skulle det gøre ondt, før det gjorde godt. 

Men han rettede fingrene, så enhver spids lå mod huden, neglene der der ville ridse lakken, så snart hånden blev trukket ned med kraft. 

Endnu trolig, gjorde han som der blev bedt om. Eskild lod sig skubbe ned fra bordet, og lod sig sænke ned på knæene. Hånden mod den andens thorax var ikke blevet sluppet, den havde revet sig krævende ned over torsoen indtil fingrene var gledet ud i blødhed som det nåede hoften og gled ind mod indersiden af låret. Han tage fat om det andet bens baglår med et fast greb hvor neglene fik lov at lave sine markeringer. Hånden der havde mærkets mod indersiden af låret var blevet guidet om på bagsiden og greb sig mere mod den andens balle. 
Som en anden prostitueret, lod han sig friste til at sætte læberne mod det frisk blottet hud. I nappende kys fra låret og op.  

Overvejelse. Overvejelse virkede til at ligge i den andens ru hænder, men det var heldigvis en kort en. Ridser i lakken, knæk porcelænet, det kunne vel altid limes sammen igen. Eskild kunne nok ikke fysisk se den bølge af nydelse han nu fremprovokerede. Det piblede ind i det mørke blik - kortvarigt farvede de ellers mørke øjne op -  førhen pupillerne overtog alt i grådig sort igen. De to kontraster kæmpede om pladsen, skubbede farverne ud af billedet, i takt med at hans hjerterytme blev mere insisterende. Mere påtrængende, hviskede en indre utålmodighed. Men Eskild legede godt med, måtte han indrømme. 

Det kunne mærkes som små linjer af først is, og derefter mere brændende varme, som neglene kredsede nedad den lyse overkrop. Brandmærkede ham, omend mindre permanent, og det gav et eftergivende ryk i Corinths underkrop da han satte kløerne i baglåret i stedet. "Mmf, jah.." hvislede han ud imellem de hvide tænder, der taknemmeligt smilede ned til manden under ham. "Lige præcis" det var den rigtige behandling, den pirrede, provokerede og pustede med tavse løfter om hvad byvagten kunne, når han lagde sit håndarbejde i det, og Corinths ene hånd fjernede i et kort sekunds ømhed noget af håret der havde forvildet sig ned i ansigtet på ham. Samlede det i nakken på ham, imens den anden strøg ham over tindingen og ned imod kæbepartiet. 
Inde bagved underklæderne, dunkede det nemlig i takt med pulsens tunge slag. Og da Eskilds læber nærmede sig inderlåret, kunne han ikke længere dy sig. Sekundet var overstået.
Ømheden blev med alt for skødesløse, sorte hænder kvalt. Mere, summede tankerne, mere, og han krængede lidt hårdt, impulsiv og uden selvkontrol pegefingeren ind i mundvigen på Eskild, for at hive den tilbage i et dæmpet 'aha'. Ikke at Eskild havde meget mulighed for at stoppe det, da hånden i nakken også strammede til samtidigt. Flot tandsæt, klukkede han indvendigt, imens endnu et dunk forplantede sig i kroppes yderområder. 

Det var ikke for at få ham til at stoppe. Aldrig. Momentet ramte bare en vision i Corinth, der med pervers interesse lige skulle nyde det, inden at han lod mundvigen slippe. 
Om det var et magtspil? Det var svært for ham at afvise. Men i sidste ende var det nok bare kropslig fråseri - muligheden havde ligget på hylden. Det var vel hans ret, at gøre brug af den - det blev i hvert fald mere og mere svært, hvis han skulle forestille sig at lade være. 

Underklæderne var et midlertidig problem. Der var ikke dét, som ikke kunne trækkes af, det krævede bare koordinering, noget som Eskild ikke havde haft det meste af tiden side de var trådt inden døre. Men fingrene tilrev sig i stoffet ved ballerne, mens den anden hånd tillod sig selv at finde kanten af underklæderne for at gøre antræk til at rykke det ned. Adelsmandens pulsende slag dunkede som tunge trommer i hans øre, det slog vilde slag, voldsommere end hans egen. Overdøvet af den anden. 
Hvislende lyde, om det var blodet eller fra hans mund, det var godt det samme. Det var lyde fra den ældre herre han knælede for. Men som læberne nærmede sig kanten til underklæderne, flød en finger i mundvigen af hans. Tænderne klappede let sammen og han følt nakken trække sig let tilbage, som han blev for alvorligt grebet om håret i et passende tag. 

Hånden slap ballen, og lod sig gribe om kanten på underklæderne for alvor. Langsommeligt blev de trukket ned, en forfærdelige pine ikke at kunne se det, men at kunne få den andens legeme til at blive vippet som en fjeder, det var uundgåeligt for fornøjelsen af dem begge. 

Smilet bredte sig langsomt på ham, ikke kun takket vejret fingeren i mundvigen, men den frigørende aroma af legemet der blev afklædt for alvorligt. Som negle der gled ned af et kradsebræt, blev underklæderne trukket ned til anklerne, lige til at træde ud. Den ene hånd fandt vej tilbage til ballen og tog atter fat, mens den anden hånd tog om den andens stive jeg. Små afmærkende træk blev givet, før han rettet den en anelse til for sig selv. Munden åbnede blot en anelse mere og tunge gled frem og fik tungespidsen til at ramme glansen. Nøjagtigheden var skræmmende præcis, han vidste hvor han sad, hvor den anden stod, hvor stor afstanden var mellem dem - eller hvor lidt afstand der nu engang kunne være. Hånden havde et ordentlig greb om den, mens tommelfingeren lagde sig langs skaftet mod hovedet. 

Det var vel i sig selv lidt af et mirakel, sådan som man fandt djævle der dansede godt med ens egne. Den pirrende afklædning, måden han ikke stoppede sit behov fra at forsætte, til trods for det pludselige trang der som en tyv var opstået i Corinth. Smilet. Et eller andet over smilet, som gled over det solbrune ansigt, fik det til at sitre lidt utålmodigt i Corinth - en mand der ellers brystede sig over at være en mand af tålmodighed. Når det for eksempel handlede om ligegyldigt pladder, en løs dans om den varme grød, overfladiske, hurtige glæder. Selv længerevarende planer, nogle gange strakte de sig over år. 
Det var selve indspillet, han fandt morende, det var underholdning nok i sig selv. Men det smil... byvagten afklædte ham både fysisk og figurativt, da han kontrollen tilbage. Han var ikke tøvende.
Eskild gjorde ham åbenbart impulsiv - hvilket ikke var ualmindeligt. Normalt var det bare ikke omkring mennesker som ham. Han burde nok have set det, allerede tilbage i tempelhaverne. 

Små rivemærker brændte stadigvæk behageligt ned af overkroppen og benene, da han observerede - følte - de faste bevægelser. Igen måtte Corinth minde sig selv om at han faktisk i virkeligheden var blind. Fordi det var umuligt at vide - hvilket Eskild nok ville fryde sig alt for meget over. Hånden omkring ballen, hånden omkring roden - der var ikke noget at brokkes sig over. Og et tungt, længselsfuldt suk bølgede over Corinths læber, ved den fjerlette berøring af tungen. Langsomt gled øjnene mere afventende i. Mørke. 
Mørke, var det hvad han så? 
Det var lige meget hvad han så. 
Tungen maste ind imod kindtænderne, og han møvede diskret underbukserne væk fra anklerne så de ikke skulle være en akavet forhindring senere. Flowet, der var et flow. Og i forventning om hvad der lå forude, vippede han hovedet frem igen for at få overblik over hvad der skete. Fordi selvfølgelig skulle han se det, som en anden VIP gæst til sit eget show. Nej, deres show, rettede han sig indvendigt, inden at filmrullen af tanker blev klippet over, en nydende brummen væltede frem i stedet. 

Kontrollen var atter blevt hans, som solen stod op om morgen efter den lange mørkklædte nat. Intet varet evigt, end ikke manglende kontrol, omend det havde været forfærdelige ikke at vide, hvad eller hvor man selv stod. Hvad var det Corinth havde sagt tidligere? Han burde smide ham i bad først? Dette var vel Eskilds svar på et bad til værten. 

Tommelfingeren der lå langs skaftet, gled omkring og tungen var ikke længere det eneste der fik fornøjelsen af den kommende salte smag. Han skulle have den fulde ære af at smage hvad end den anden havde at tilbyde. Munden omsluttet det hårde jeg og hånden gled længere og længere tilbage, indtil den stort set ikke om skaftet mere. Dybe dyk var ikke et problem for Eskild eller hans gag-refleks, så længe det var kontrolleret. Han foretrak klart at få svælget med i sådanne fornøjelser hos en anden. Men hans personlige fortrukne var næppe en andens. 

Rytmiske bevægelse gled indover det hele og han gav sig selv god tid til at få tungen med omkring den. Hånden gled atter ned omkring som det understøttende tag hos den anden. Pungen måtte næsten også komme med i spil, det var jo en skam at lade det hænge uforkælet hen. Munden slap penisen og hånden holdt det strittende oprejst for at gøre plads. Tungen tog lange strøg mod det sarte hud. Intet var i vejen for det, for i sidste ende ville han blot lade tunge glide fra pung ud til penishovedspids. 

Det hele. Måden de lidt mørkere læber centimeter for centimeter kom tættere til roden... den kontrollerede rytme, der ikke overstimulerede ham alt for meget, og alligevel tippede det gradvist, tungt, effektivt, vægten af begær omkring Corinth. Og skyggerne indvendigt? Jah de vred sig fornøjet. Klappede sammen i et strubetag på hans selvkontrol, og fik ham samtidigt til at stønne længselsfuldt. Hvordan kunne det kvæle ham, når det samtidigt føltes så godt? Et fjols spørgsmål; alt handlede bare om hvornår man gav efter, ikke om hvorvidt. 
 
Som et kvalmende mørke af magt, bankede det alligevel høfligt såvel som civiliseret, men insisterende på først adelsmandens tanker - føj hvor var det godt - og det lagde sine grådige hænder over hans egne. Lod sin essens sive ind i musklerne, fik hans krop til at spænde op. Corinth knap nok ænsede hvordan han var begyndt at bevæge sig i takt med Eskilds rytmiske bevægelser, så svært var det at slippe sit fokus, og efterhånden mål.
Dernæst lagde det sig over hans egne ønsker. Fordi han vidste udmærket hvad han gjorde bagefter. 

Følelsen af tungen over pungen, hele vejen op til hovedet, føltes som en kildende ildebrænd ned igennem mellemgulvet. Dét var god behandling, og givet så frivilligt endda. Hånden borede sig ind i baghovedet på Eskild, da han med et halvleende, halvt stønnende udbrud greb fat om lemmet med den anden hånd, og lod det glide ind imellem læberne, den her gang for at få ham i bund. "Årh, zalans.." lød det, tungt såvel som hæst, og Corinths øjne gled ikke i - men spærredes derimod op. Det hele, han skulle have det hele med. Og ganske langsomt trak han ham tilbage igen efter nogle sekunder, blikket sultent, da han valgte at gøre det hele om igen. Og så lige en gang til. 
Det dunkede krævende og varmt igennem hans krop, og som havde dét været et startskud, fik det Corinth til i det næste øjeblik at skubbe ham tilbage, ham selv på vej ned på knæ for at kunne rette skaftet og 'aktiviteten' tilbage imod en mere liggende skikkelse i stedet. 

Legen havde nået sit brud, det var ikke længere muligt at vende tilbage. Forvildelsen ind i den euforiserende fantasi havde sat grundelementerne for hvad der skete mellem dem. De vidste nok godt begge, hvad der skulle ske mellem dem, men det forblev usagt. Det var ikke intimt på den sensuelle måde, men råt og dyrisk. 
Længselsfulde støn kunne ikke forlade ham på samme måde, som de forlod adelsmandens, hvis legeme lå dybt begravet i hans svælg. 

Uhåndterligt som det hele langsomt blev, gag-refleksen kom endelige til overfladen, som hånden i nakken fik et fast greb, hånden der overtog hans placering ved rodens skaft. Håndfalden var kun blevet sat ved låret af den anden, som han mærkede de dybe ryk i ham. Maven slog knuder på måder som aldrig før. Det var ude af hans hænder, men alligevel så dybt kontrolleret på måder, som han kun kunne drømme om. Det var (næsten) skamfuldt at tænke, at det var bedre end hvad han havde oplevet med Stian. Hvordan det kunne være, at han havde det sådan, var ikke til at sige, men en realitet var blot, at han sammenlignede det, som han ikke burde sammenligne. 

"Ugh?" lød det i et forvirret moment fra byvagten, som ahn lod sig skubbe ned og ligge på gulvet. 
Gulvet var en bidsk vinter følelse mod den nøgne hud, men det var det mindste problem. 

Et kort klukkende grin forlod ham i et oprejsende smil, som han indså hvad der var i vente, og han lod hovedet falde godt tilbage i gulvet. Forventningerne oversteg sig selv, Corinth var så sandelig en mand med mange evner og kreativitet, måder kun Eskild kunne drømme om, men aldrig selv udleve. Det var enhver liderlig ungmands drøm som kom i opfyldelse. "Zalans også," kommenteret han før munden atter blev brugt af den anden, som det var dens eneste fordel. 
Hænderne krøb op ad adelsmandens baglår indtil de nåede ballerne i et ordentlig fast greb. End ikke en fingerspids fra at nå anus, hvorfor det kun kunne være fristende at lade en glide derhenover og lade sig ligge i overfladen, mærke trækningerne der ville opstå. 
Benene blev trukket let op, knæene stod som det højeste. Hvordan det på ingen måde generet ham, at han selv lå uberørt, var blot et spørgsmål om tid, men værre var det dog heller ikke, at han altid selv kunne ligge hånd til. Men den tid, den sov. 

Det klukkende grin var en god indikator for ham, og skubbede kun til beslutningen om at færdiggøre det. Ikke at det havde været særligt tiltrækkende at stoppe, selv hvis han havde brokket sig for meget. Faktisk, så godt som umuligt, måske det kun have gjort det lidt bedre. 
Det var en summende fornøjelse der nu lagde anslaget for Corinths tempo,  der med et behageligt støn mere følte sig selv glide 'på plads', begge håndflader krænget ned i gulvet og et knæ som stabilisator for vægten i underkroppens rytmiske bevægelser. Ikke at den føltes særlig tung, lige nu. Behandlingen fik flere af de overfladiske støn til at glide over Corinths læber, og en koncentreret mine skubbede brynene sammen. "Ahah-he" Corinth kørte sig selvi bund med nogle lidt hårdere ryk og så pludselig - var det hænder han følte bagved sig? Bifaldende kunne man næsten sige at Corinth var, da han følte grebet der pressede til, og med et dæmpet grynt følte noget indeni ham ramme endemålet. Der, det var følelsen. Det dunkede igennem hele hans krop, sitrede i hans sind. Vent, han skulle se ham imens. 
Corinth skubbede sig forsinket en smule bagud, den ene hånd på vej ned omkring hans eget lem, den anden for at løfte byvagtens ansigt en smule fra jorden, lige vinkle det, og kropsvægten tilbage på akilleshælene, en smule svævende over hans bryst. Med nogle faste, sidste ryk kulminerede den ekstatiske fornemmelse omkring hans mellemgulv, der som i små lyn spredte sig til resten af krappen; tænderne blottedes i et beskidt grin. "Argh, århh... dét der er..." og han sukkede tilfreds, da han følte den varme væske pumpe fri, og lande i det solbrune ansigt under ham. "Hah.. heh..." 

Lidt udmattet, jah en anelse doven i sine langsomme bevægelser, strøg handskerne nogle sidste gange over lemmet - lige tørrede eller tværede resterne af sæd mere ud, med øjnene halvåbne og skuende ned på ham i nogle magelige, endorfinfyldte orber af sort. Det her var næsten ligeså godt som mani, hviskede det sultent i ham. Adelsmanden tog sig nogle sekunder til at nyde de vuggende bølger af glæde som summede igennem i kroppen, inden at han lidt undersøgende rakte en hånd bagud, et kælent strøg over maveskindet og ned til spidsen af hans så godt som urørte, stakkels område. 
Foruroligende hårdt og klart, til hans egen glæde samt overraskelse, og Corinth brummede i en dæmpet tone af lidt for bifaldende lyde. "Så det her tænder dig? Eskild dog" og han lød ikke i nærheden af skuffet, selvom tonen var 'bebrejdende'. Det var ret perverst, selv for hans standarder, og han kunne se tiltrækningen i det. Man blev næsten i tvivl om hvem der udnyttede hvem, kunne han nu også godt se på det hele. 

Der var ingen tvivl om at i dette øjeblik var han et udelukkende redskab til ære for den andens behov og lege. Hans iltmætning var uden tvivl faldet, efterlod ham dyspnø. Gag-refleksen bød sig arrigt mellem dem, når de dybe dyk blev en realitet. Men han var ligeglad, om han så skulle falde bevidstløs på en anden mands gulv i sådan en situation, det var uden betydning for ham. Det ville blot være en unik oplevelse. At besvime under seksuelt samværd. 

Fingeren der lå bagtil hos adelsmanden, gled stille i dybet, overfladisk, alligevel nok til at han kunne føle tætningen omfavne fingeren. Fornøjelsen var dog kort. Hænderne gled med neglene sidst fra balleren ned ad lårene til de slap ham helt. Det mener du ikke. Hånden i nakken, rent autoamtisk satte han albuerne lidt i gulvet og støttede med.
Munden var kun ved at lukke i, da han mærkede de varme væske brede sig i ansigtet. Det kom i etaper, men det lå spredt i ansigtet på ham. Øjenkrogene, munden, kinderne, næsen. Havde han ikke haft lukket øjnene i, havde det svedt en anelse, men heldet var vel med ham i det øjeblik. 

Den ene hånd fik trukket sig fri, og lod en finger glide henover det lukket øje og forbi øjenkrogen for lige at få sæden væk derfra. Uden mulighed for at tørre det af nogen steder, lod han blot fingerne glide i munden for at sut sæden af fingeren. Resten måtte tynde ud og ende hvor det endte. Han havde ingen interesse i at vaske sig selv ren for sådan noget griser. "Mhm", sukkede han, som den andens handskebeklædte hånd ramte glansen af ham. "Der er ikke det, som ikke tænder mig. Men det var ekstraordinært" der var ingen grund til ikke at være ærlig. 

Med en anelse besvær, fik han løftede overkroppen en anelse mere, og støttede tungt på albue og underarm hos sig selv. Lidt overfladiske vejrtrækninger kom lettere til syne, som ilten atter kunne nå til blodet og ilte ham på ny. "Hvad er det for noget med at male mig?" de sad jo alligevel en i behagelige situation. 

Næsten alt omkring Corinth emmede stadigvæk tændt. Hans blik blev fanget af mandens lemfældige omgang med sæden, især den gled ind i munden på ham, friskt, og møvede sig lidt tilbage, et lille sekunds sult bankende på hans sind. Hvad sagde han, ekstraordinært? Og Corinth sukkede lidt fornøjet, da han gav ham ret. "Aha. Mig en fornøjelse.." brummede han, ganske enig. Det havde været ekstraordinært, et fysisk samspil han ikke havde kunne købe billet til længe, og mere end bare et scenesæde - men hvordan skulle han have forventet det? Grænserne virkede løse på den her; det var atypisk, det var besnærende. 
Og han lagde en en hånd under Eskilds hage, fingrene delt i et lille fredstegn over adamsæblet. Hvis fingre kunne klippe.. og tommelfingeren fjernede noget løst sæd der gled nedover hagen. Et menneskeligt værk, det var hvad han havde ment, når han sagde genskabe. 

Og Eskild var vel i princippet allerede blevet malet, bare lidt. Det smil havde trods alt næsten bedt om det, en samtidens Mona Lisa, med pæne rester af Corinth hængende over sine træk. "Du er et smukt reference billede. Dine træk behager mig og din fysik.." lidt mageligt slap han den andens lem igen, rettede sin fulde opmærksomhed forud og fjernede i stedet en vildfaren mørkebrun lok af fugtigt hår. "Tiltalende" og det var joh egentlig en kompliment. Men ikke som en ven komplimenterede sine venner - omend Corinth selv mente det kunne lyde ganske romantisk, var det romantik med en... undertone. Problemer, det var problematisk.  
En kompliment fra en kunstner, ville han dog selv argumentere for.

Corinth skubbede endelig sine fodballer ned på gulvet igen, hænderne slap og manden hævede sig fra den liggende skikkelse, så han fik lidt mere frihed til at bevæge sig igen. Få vejret. Imens, et halvt øre lyttende bagud, fik Corinth slentret hen til noget der lignede en boghylde, ikke videre berørt over sin egen nøgenhed i rummet. "Jeg gav dog nogle at... heh, se, men du havde vidst ikke tiden. Men hvad det indebærer, er egentlig blot din tid. Og lidt posering.." Den ene handske blev trukket af på vejen, og en læderindbunden mappe blev hevet ud, imellem de mindre bogrygge han gik udenom. Corinth vægtede den lidt i hånden, men endte med at smide den på sofabordet, og satte sig derefter selv til rette. Lidt eksplicitte scener han havde haft fornøjelsen af at male igennem tiderne, skulle han have genfundet sin nysgerrighed helt. 
"Du minder mig om en som jeg kender" ord af sandhed, men næsten med en spinnende undertone, havde mennesker kunne det. Levine ville ikke være glad for den sammenligning. 

Som han sank noget en  klump spyt blandet med sæd, mærkede han hvordan hånden virkelig under hagen af ham, fingrenen der lå i sit saksegreb. Klar til at klip adamsæblet fri fra ham. Det sank og gled tilbage mellem pege og langefinger, ind i løvens hulegreb. Men intet skete, blot noget løbsk sæd fra hagen blev taget kærligt af. 

Han lod sig ligge faldt ned på ny, efterladt sæden spredt i ansigtet. Armene blev strukket henover overhovedet. Veltilpas og afslappet i sin placering på gulvet hvor han jo hørte til. "Reference billede" gentog han stille og smagte ordene an. Det var vel en kompliment i sig selv, men han kunne også tage de efterfølgende ord til sig som det, der var komplimenten. "Tak" svaret han blot, intet med at give noget igen. Det var ikke sådan, at han ikke kunne give noget fra sig af rosende ord, men som et var lige nu, var alt han kunne give af konkret ros, var hans penis størrelse, lår muskler, alt det irrelevante. Alt som intet betydning havde for øjeblikket lige nu. 
Og dog. Han havde alligevel nogen nag mod Corinth. 

Lettelsen for at blive frigjort fra den andens vægt, kom til udtryk i et dyb suk. "Posering?" hovedet blev lænet tilbage så nakken bukkede sig som en bro under ham og han fulgte lidt med hvor adelsmanden opholdte sig. Han mærkede hvordan sæden langsomt blev påvirket af hans varme hud, det blev mere vådt og faldt i sin konsistens. Det ville rende ned af ham som en flydende væske inden længe. "Hvordan vil du så have mig?" 
Måske lidt ufint ikke at reagere på det meste af hvad der blev sagt, men hvad svaret man til sådanne ting. 

Signalstoffer bølgede stadigvæk igennem Corinths hjerne og ned igennem hans krop, i efterskælvet af den lidt voldsomme overhaling Eskild havde... deltaget i. Følelsen af dopamin, jah nerveceller som hviskede og tiskede over den udsøgte fornøjelse en mand som ham havde bragt med sig; det havde virkelig vækket et eller andet i ham, som han næsten havde lagt låg på omkring de lidt mere dominerende typer i hans liv. 
Med et lidt overvejende blik betragtede han læderet over hans hånd, stadigvæk klistret, og trak nu også den handske af. Et svineri, tænkt med en lille krølle i mundvigen, det var trods alt et 'pænt' svineri. Og lige nu, så manglede der bare... 

Adelsmanden hørte hans svar, og kastede et kort blik over hans stadigvæk liggende skikkelse, han så skam pæn ud dernede. Og der ikke tvivl i sindet, om at Eskild nok skulle komme i bevægelse, hvis han havde en agenda gemt bagved sine tågeøjne. Han havde vidst sine egne mål med at være her. 
Imens vippede Corinth låget af en af de små beholdere på bordet, og hev noget der mindede om en lang, udskåret pibe ud. Han nikkede, ikke meget tanke på at Eskild nok ikke kunne se det, men løftede blikket i et lille ryk ved det vovede spørgsmål. 
Hvordan vil du så have mig? Og han fnyste, underholdt over den manglende blufærdighed dæmrende i luften. Hvordan? "På knæ" gled det  derfor så godt som prompte ud. På knæ, så han kunne tilbede det rigtige alter. "På langs. Måske op af væggen" sagt mere overvejende, så Eskilds gode vinkler rigtigt kunne komme i spil, og bankede pibehovedet imod et lille askebøger, så han kunne fylde den på ny. Ordene fik et næsten romantisk lille glimt frem, ægget på vej af alle de ting han nok kunne få Eskild til at indvillige i - greb han det her korrekt an. Lyden af datidens 'lighter' knitrede dernæst tørt i luften, og han tog et mageligt sug. "Vær ikke nervøs. Jeg skal nok rette dig til, når det bliver nødvendigt" og ordene lød en anelse luftigere med røgen holdt tilbage i lungerne, inden at han gav slip. 

Jah, duften af nymåneblad var hvad der som oftest omgav Corinth. Og som en tåge af sanseindtryk nedover deres lille verden i stuen, snoede det sig dovent igennem den stille luft, sød, klæbende og... blomstret? Omend man let kunne tro det, værdsatte Corinth ikke rigtig almindelig pibetobak, det lugtede for dårligt. Men det her? 
Gude opfindelser; de var som skabt til livets mere hedonistiske sider, det skærpede hans sanser, og fik rivemærkerne fra Eskilds tidligere greb til at kilde insisterende. 

Gejsten forlod ham ikke. Den forblev hvor den skulle være, selvom han intet fik af kærtegn eller sukkende suk. Var det bare eftervirkningen af det hele som holdt ham kampklar. Eller var det bare det opløste sæd der lå i hans ansigt. Det løb ned ad kinder, kæbe og hage. Gulv og hals blev i sidste ende det slutturen for det. 

Fingrene gled lidt skiftende i gulvet, som de mærkede det hele an på ny. Det var endnu lige solidt som da de sidst var kommet derind. Beholderens låg der blev løftet var i sekundet den største støj i mellem dem, men det blev erstattet af svaret han havde burde have forventet. På knæ ... på langs. Det var så sandelige en kunstnerisk person han havde med at gøre. Det lød som det volapyk. Men Eskild fik trukket armene til sig, sat dem i gulvet og skubbet sig selv op og sidde. Dryppende forlod sæden der var som fortykket vand ham for alvor. 
Hvordan det ikke kunne genere ham, var et under. Eller nok ikke, for han var ligeglad med det. Var det bare eftervirkningen af at være en liderlig mand der nød sæd på alle de forkerte måder. 

"Ah, det er dét du dufter af" kom det bekræftende fra ham i selv samme sekund, som der blev givet slip. Ånden havde knap nok forladt munden, før han havde lugtet det. Sporhunden Eskild, ikke at han på nogenmåde gjorde sig en fornøjelse i det. Stian havde haft den mest ækle lugt på sig grundet de latriner. Men med det sagt, fik han rejst sig op, og orienteret sig en anelse, før han gik i retning af den mulige væg som Corinth havde omtalt. Lidt modstridende ved idéen om at gå på knæ igen, som han skulle knæle for bare at knæle. "Op ad væggen sagde du?" spurgte han, åbenlys i sin uvidenhed om hvad det egentlig betød. Klar til at falde på knæ for den anden, på ny. 

Men alt dette vidende vel blot om Eskilds manglende synsevne, for det havde måske været så oplagt for andre hvad der konkret blev ment, i det, de ville kunne se hvorhen Corinth så hen. 

Knap havde røgen lagt sig i lokalet, førhen at Eskild sansede det, og det fik en lille, bekræftende brummen fra Corinth. Duftede af simpelthen? Selvfølgelig sad duften af Eskild stadigvæk i gemmerne af den stimulerede hjerne, uventet, men som et ekko af sanseindtryk han alligevel formåede at stemple på plads i Corinths ellers dvaske mentalitet. 
Og med samme dovne opmærksomhed som i sindet, fulgte adelsmanden nu med i dens anden færden, da han med møjsommelig ro fik rejst sig fra gulvet, og lidt vævende bevægede sig. Ikke hen til ham - men hen til væggen. Aha? 
Endnu et sug af piben. Endnu et sekunds overvejelse, og Corinth hørte hvordan hjertet insisterende, hamrende og kvælende tungt. Man kunne købe sig til begær, og alligevel føltes det så meget smukkere, når broen ikke var bygget af klingende krystal. 

Op af væggen, sagde du? Luften blev atter pustet ud af lungerne, og Corinth lagde den med et dæmpet klonk fra sig på sofabordet, inden at han rejse sig. Et lidt vurderende smil omkring bløde læber. "Op af væggen" gentog han, og tog den mest direkte rute henover gulvet, som til slut positionerede ham foran den lidt højere mand. Ikke at højden virkede som et afskrækkende element for Corinth, der nød at læne hovedet en anelse tilbage, når han skulle betragte den 'plettede' mand. 
Et enkelt blik nedad dog - han var vidst stadigvæk klar til kamp - og virkede forbandet sensitiv, skulle det betyde noget, hvordan han følte den andens lem ikke bare pegede på ham. Men pegede anklagende. Lidt for fristende. 
Med et bestemt greb rakte han ud efter den andens hånd, for at flette sine fingre imellem han (en lidt stærk kontrast til voldsomheden fra før). Skubbede så den op imod væggen ved siden af Eskilds øre,  og lagde den anden hånd på hans lidt fugtige bryst, et kort sekunds værdsættelse af varmen under hans fingerspidser, førhen han kom tæt. Helt tæt, så varmen også kunne mærkes på ham. "Vil du 'se' hvad jeg mener, eller gætte dig frem til det?" kom det mere lavmælt fra ham, en kort og tydelig kommentar hvisket ind imod hans øre, en lille nibble, og han lagde til sidst læberne mere søgende imod hans hals, så kraveben, stille og roligt på vej ned imod brystvorterne. 

Afstanden var blevet skabt. Baseret ud fra adelsmandens ønske, alligevel forekom det på mange måder som om, at det ikke huede adelsmanden helt. Udåndingen han foretog bredte sig kun på ny i rummet. Omfavnet af nymåneblade duften, kunne han fornemme hvordan det satte sig i håret og huden på ham. Klæbet sig om ham som vaccum. 
Dunk, piben blev lagt på sofabordet, og bevægelsen fandt nu sted. Rummet var i fokus for et moment. De sløret jordfarvede øjne, rynkede sig en anelse sammen og han lod hovedet tilte fra den ene til den anden side i en roligt kontrolleret bevægelse. Vær ikke nervøs. Jeg skal nok rette dig til, det var hvad han havde sagt, men skulle han allerede rettes? Nej, det kunne det umuligt være.

Jeg er allerede op ad væggen - eller lige ved og næsten da. Men det virkede blot som en gentagelse fra før. Byvagten havde ikke bedt om en gentagelse, men en uddybende bekræftelse. 

Et ukontrolleret spæn i musklen fik hans legeme til at tage et let vip. Stirrende op for sig på den anden. Og dog. Det blev taget fra den, som han mærket hvordan hans hånd blev grebet om, fingrene der lod sig flette ind i mellem dem som det rene ukrudt. Alligevel lod han sine fingre flette med og ned omkring den andens håndryg, som den blev lagt op ad væggen nær hans øre. Mhmh, som den anden lagde sig mod hans brystkasse. 
Tæt. Tættere. Tættest. Afstanden blev drastisk minimeret mellem dem, varmen fra deres kroppe var som et tæppe for fronten. Et frynsende grynt kom fra ham, som han hørte hvordan sætningen blev formuleret. Se kom ud på måder, som ikke kunne ignoreres. Var dét en af alle de mange små mål adelsmanden havde for dagen - eller bare ugen generelt. "Ah," brød han stille med et begyndende hovmodigt smil der trak op til smilerynker. "Du må hellere vise mig hvad du mener.." der var massere af grunde til at være usamarbejdsvillig lige nu. Hans frie hånd gled glidende om nakken på adelsmanden, flettet ind i håret. 

Modsætningen på dem var, at den anden ville se med, den anden ville hellere bare nyde det, hvorfor han lod hovedet falde tilbage mod væggen. Med fornyet hårde hjerteslag, ville det ikke kunne gå uhørt eller uberørt hen for den anden. "Så meget for at male mig, hva?" klukkede han stille for sig selv, men vidste at det var lydhørt nok til at adelsmanden kunne høre det. 
Eskild forventede intet særligt af dagen. Nu måtte alt komme som en uforventet hændelse.