Maya trak det ene ben op til sig på stolen, som hun lænede sig tilbage og kiggede ind i ilden. Hun lod Maddie snakke uden at afprøve, så hun kunne få en smule svar på, hvordan den anden egentlig tænkte.
Hun løftede et øjenbryn af den anden, som hun benævnte at folk ikke skulle blive for naive omkring hende, for der var en farlig del hvis man gjorde sig uvenner med hende.
Maya fnøs men smilede trods alt et af sine skæve karakteristiske smil alligevel. "Jeg kunne ellers godt bruge at have sådanne rygter. Måske idioterne så lod mig være" konstaterede hun en anelse bittert og kiggede tilbage ind i ilden. Ild var for hende afslappende, specielt efter hendes evne var blomstret frem og givet hende et våben hun aldrig før havde haft.

"Har du været nødt til det, med nogen der er kommet her? Der er vel nogen der forsøger at udnytte det mere end til grænsen" for det var vel ikke at udnytte, så længe hun sagde god for det. Men mere ville have mere, specielt blandt gadebørnene. Så der var nok nogen der havde forsøgt at tage mere end den almindelige håndsrækning.

Maddie lænede sig tilbage i stolen, for hende så det ud til at maya var begyndte stille at slappe lidt mere af hvilket kun var godt for Maddie, det betød jo kun noget godt.

Maddie så på hende "sådan et rygte kan være både godt og skidt, men du skal være velkommen til at låne mit hvis det skulle være, indtil du får dit eget" sagde hun roligt mens hun stadig sad afslappet tilbagelænet i stolen som hun sad i. Jo mere afslappet hun var jo mindre en trussel var hun trods alt for Maya.

Maddie nikkede stille "desværre ja, der har vært nogen som ikke kunne nøjes med det de fik, men ville ha mere, og da de ikke ville lytte og de blev voldelig, så måtte jeg blive bestemt, jeg har ikke set dem her siden" sagde hun roligt, Maddie kunne sagtens fortælle om det uden at få i detaljer med hvad der var sket, mest fordi nogen ting var hun nød til at holde for sig selv, især over for nye folk, og selvom hun ville hjælpe Maya så var der ting som selv Maya ikke måtte få af vide endnu.
Maddie så på Maya inden hun så over på flammerne som hun sad et rimeligt stykke fra.

Maya trak let på skulderne "Jeg tror sgu ikke jeg kan få dem overbevidst om det er sandt. Jeg har været der for længe" eller rettere, hun havde været for tydelig og fået for mange bank til at hun kunne oparbejde et mystisk og skræmmende rygte om sig selv. Måske, hvis hun rent faktisk begyndte at sætte ild til folk der gik imod hende, kunne hun få opbygget et ordentlig omdømme der fik dem til at holde afstand. Hun ville bare ikke give folk for mange oplysninger om sig selv.

"Bestemt ligefrem" grinede hun og kiggede skeptisk på den anden. "Er du 80?" hun kunne ikke lade være. Det lød virkelig som en af de ældre damer nede fra markedet som gav reprimante til de unger der havde stjålet fra hendes bod. Hun var også nødt til at blive bestemt. Maddie mente højst sandsynligt noget andet, og langt mere skræmmende, men Maya valgte at fokusere på noget mindre tungt lige nu. Bare for ikke at danne sig sit eget skræmmende billede af Maddie.

Maddie nikkede lidt "ja måske, og så alligevel, det er aldrig for sent at få sig et omdømme, man skal bare finde ud af hvad man vil kendes for, mit er ikke et jeg selv har valgt, men jeg har taget det til mig" sagde hun roligt og tænkte lidt over hvornår de rygter enlig startede og hvor meget de enlig havde udbredt sig, det var efterhånden nogen år tilbage siden de startede og de var kun vokset mere og mere gennem årene.

Maddie grinede over hendes kommentar "dog ikke, selvom jeg godt kan føle mig sådan til tider" sagde hun roligt og smilede, det var vel et fremskridt at de kunne grine over noget sammen, hun kunne måske godt ha brugt et andet ord end bestemt, men hun ville ikke skræmme Maya nu hun var i gang med at prøve og få noget tillid mellem dem i stedet, men hun havde da vært grov over for nogen som ikke kunne forstå et nej, og det var da også gået galt før hen, men det var ikke dem hun tænkte på, hun havde ikke set dem længe.

Maya kiggede lidt på hende, inden hun tørrede sig under næsen som var let begyndt at klø. "Er det ikke også en ulempe. Er det ikke bedre at være ukendt, så der ikke er nogen der kender ens tricks" det var måske lidt et snydespørgsmål, for Maya vidste godt hvad hun foretrak. Bevares, der var fordele ved at alle var bange for en. Men det medbragte altså også baer så meget mere konkurrence. Noget hun helst ærligt ikke gad at bruge sin tid på.

"Man ved aldrig her. Har efterhånden erfaret at hvor ung man end ser ud, betyder det ikke og en skid" hun havde mødt en bette tøs som var flere hundrede år gammel! Det var sygt. Maya lignede heller ikke helt sin alder, men det var mere fordi hun var underernæret og altid på farten. Det skulle nok komme en eller anden dag. Altså hvis hun overlevede så længe.

Maddie lyttede til hendes spørgsmål og nikkede stille "jo, det er det... men en af de ting jeg er "kendt" for som du siger, er også at jeg altid har nye tricks i ærmet, så ingen ved helt hvilke tricks jeg bruger når de møder mig... dog er de tricks kun til folk der vil mig ondt" sagde hun roligt og smilede lidt, hun ville ikke skræmme Maya, men hun ville også være ærlig.
Maddie kom til at tænke over de rygter der var om hende, hun vidste der en gang var et rygte om at hun havde ætset en anden drengs hud bare ved at røre ham, det var ikke helt det der var sket, men samtidig var det heller ikke helt forkert, men om Maya havde hørt det rygte vidste hun ikke, men hun håbede det enlig ikke, for det kunne skabe spørgsmål som Maddie helst ikke ville svare på.

Maddie grinede lidt "Det er rigtig nok, der findes racer og folk som har nogen interessante aldre taget i betragtning af hvordan de ser ud, men så gammel er jeg slet ikke" sagde hun roligt og så på Maya, hun forsøgte stadig at finde ud af hvor gammel Maya var, men Maya havde ikke ville svare hende på det, men hun kunne altid gætte "hvad med dig, hvor gammel er du... 17? 18 år?" spurgte hun roligt og så stadig lidt undersøgende på Maya, alder og udseende kunne drille, men hun gættede bare, mest gættede hun ud fra Mayas tale måde, være måde og personlighed i hvert fald det hun havde set, men hun kunne også være helt ved siden af.

"Løber man ikke tør på et tidspunkt?" Maya kunne da mange ting. Men altså, det var jo ikke nye trick hver gang hun kunne hive ud af ærmet. Og det trick hun havde fået, holdte hun virkelig tæt til kroppen. Ikke engang Jarko vidste hvad hun kunne, men han lærte hende trodsalt en masse nye ting. Hun var blevet virkelig ferm med en kniv! Hendes hurtighed havde trods alt intet fejlet.
Men et rygte om at være hurtigere end skyggen og dukke op når man mindst ventede det. Nej, det havde hun ikke anskaffet sig. Der var så mange rygter, og der måtte da være et gram sandhed i nogen af dem.

"Du er gammel nok til at eje et hus. Det har selvfølgelig ikke så meget med alder at gøre, men det tager alligevel nogle år at få så mange penge skrabt sammen" pointerede hun med et træk i skulderen og et skævt smil. Maya var ikke engang tæt på den formue!
"Ja, deromkring.. Jeg er holdt op med at tælle" Hvorfor fejre at man endnu engang havde været sæsonerne igennem, og havde overlevet en sørgelig eksistens. Så længe hun så ung ud, kunne hun snyde folk. Det var hvad hun lagde mest vægt på, trods både former og udstråling var begyndt at arbejde imod hende.

Maddie nikkede en smule "Kommer meget an på hvilke tricks folk kender i forvejen, og de rygter der går er bestemt ikke de eneste tricks jeg kan, og så handler det om at være kreativ med de tricks man har" sagde hun roligt og smilede en smule til Maya, Maddie havde en del tricks, men hun var selvfølgelig også det ældre, men hun havde også sit blod som hun altid kunne bruge hvis hun skulle få brug for det, hun ville dog nødig gøre det, da hun vidste hvor farligt hendes blod kunne være.

Maddie nikkede en smule igen "Det har heller ikke vært nemt, og det har taget lang tid, men det lykkes, man kan hvad man sætter sig for, jeg arbejdede mig til penge så jeg kunne købe dette sted her" forklarede hun roligt og smilede lidt til hende, hun vidste at hvis man kæmpede for det man virkelig ville så kunne man også gøre det, uanset hvor mange der var i mod det.
Hun nikkede kort omkring det med Mayas alder, det lød ikke som et emne hun ville snakke om, så der var ingen grund til at fortsætte i den dur.
Maddie så lidt på flammerne selvom hun sad et stykke væk fra dem, hun kunne dog ikke se ret længe på dem før hun var nød til at se væk igen, hun vidste at hvis hun så for længe på dem så ville hun få et flashback og det ville hun ikke så hun så væk i stedet også for at holde sig i ro nu hvor flammerne var der.
Hun virkede nærmest bange for flammerne, selvom hun aldrig ville indrømme den store svaghed hun havde der.

Måske hun havde en god pointe. Mayas rygte var nok mere at hun var ubehageligt selskab som ikke var særlig tilgivende eller tilnærmelig. Hvilket jo alt sammen var en måde at beskytte sig selv på. Man kunne dø af at vise venlighed på gaden. Man kunne nemt blive forrådt.
Derfor var hun, trods hun så meget rolig ud lige nu, stadig en smule skeptisk overfor Maddie. Ikke så meget at hun ikke turde sidde her, men hun havde hele tiden et vågen øje eller sans på hende.

"Tvivler på det var lovligt arbejde" brummede hun, uden egentlig at tænke over om hun kun til at fornærme den anden ved at sige det på den måde. Ingen af dem lavede lovligt arbejde, så fordømmelse var ikke at spore i hendes stemme. Hun tjente ofte bare aldrig nok til andet end at overleve. I hvert fald holde sig oven vande.
Maya stirrede ind i flammerne, men bemærkede godt at Maddie trak blikket væk fra dem. Nærmest som gjorde de ondt på hende. Måske hun havde sarte øjne. Det vækkede da en nysgerrighed, men Maya havde ikke lige nu tænkt sig at spørge, for det virkede ikke synderligt vigtigt. Lige nu.
Den mentale note var dog plantet. Maya selv fandt ro i flammerne, også fordi hun havde ildens magi til at flyde varmt i sine åre.

En ting nagede hende dog. "Er alder vigtig for om du hjælper nogen, siden du spørger?" de fleste gadebørn vidste nok aldrig helt præcist hvor gamle de er. Maya havde en ide, men kun fordi hun havde talt dagene, ugerne og årerne fra hun var havnet på gaden. Derfør talte hun de frygtelige dage og år, indfanget på bordellet.

Maddie var ikke et eneste sekund i tvivl om at Maya holde øje med hende, eller i hvert fald altid vidste hvor Maddie befandt sig i forhold til hende.
Maya var trods alt ikke det første gade barn hun havde taget med sig ind, eller taget under sine vinger, og hun vidste at tillid og tryghed kom ikke ud af det blå, det krævede tid, men Maddie havde ikke tænkt sig at gøre noget som kunne skræmme eller fornærme den unge pige foran sig, i hvert fald ikke bevidst.

Maddie smilede lidt skævt "ikke altid nej" sagde hun roligt som Maya nævnte at arbejdet nok ikke var lovligt "men den man er og det man må gøre for at overleve er to forskellige ting" sagde hun roligt, dette var et motto som Maddie levede meget efter, der var selvfølgelig nogen ting som hun ikke ville gøre, men der var en del ting hun både havde gjort og ville gøre for selv at kunne overleve.

Maddie rystede roligt på hovedet "nej, alder har intet at sige, jeg var blot nysgerrig intet andet... beklager hvis jeg ramte noget jeg ikke skulle ramme" sagde hun roligt, men med en oprigtig undskyldende stemme.
Maddie så ikke ind i flammerne, men hun var ikke i tvivl om at Maya fandt ro i dem, så hun skulle nok holde det i gang.
Så længe Maddie selv ikke behøvede at stirre der ind i, i stedet så Maddie lidt rundt for ikke at sidde og stirre på Maya, da dette nemt kunne gå hen og blive ubehageligt, så hun så lidt rundt, på nogen af de billeder der hang rundt omkring, de var gamle og ikke særlig kønne da de fleste var fundet rundt omkring hvorefter Maddie havde repareret dem så hun havde lidt kunst på væggene.

Maya følte egentlig ikke der var stor forskel på hvad hun gjorde for at overleve og hvem hun var. Hun havde trods alt ikke kendt til andet hele livet. Hun var begyndt at falde lidt mere til ro som teenageårerne nåede en afslutning, men hun var stadig med sit selv i første fokus og ikke særlig påvirket af samvittighed. Eller plaget af dem, som nogen nok ville kalde det. Nej, hun følte sig ikke spor anderledes, men hun forstod et eller andet sted godt hvad den anden mente. Nogen gange, gjorde man ting fordi det var nødvendigt og ikke nødvendigvis fordi det var noget man havde lyst til.

Maya fnøs let som svar. Måske var det mere frygten at nogen ville mene hun sagtens kunne klare sig selv, taget sig sammen og få et rigtigt arbejde, nu hun var over atten år. Og det ville da også gøre ting en helt del nemmere hvis hun kunne, men det var bare ikke særlig nemt når alle vidste man var en løgnagtig og tyvagtig møgunge. ”Det går nok. Jeg er bare vant til folk trækker i land igen med alt de lover og siger” konstaterede hun køligt. Den eneste der ikke var forsvundet igen var Jarko. Eller, talte det når han rent faktisk var forsvundet i starten af hendes liv? Uden at vide hun eksisterede. Hun fandt altid en måde at give sin far undskyldninger, mest af alt fordi den lurvede vingeskudte krave havde holdt ord siden han var kommet ind i hendes liv. Men selv Jarko var der ikke hele tiden, og havde ikke midlerne til at holde hende oven vande. Det måtte hun selv klare.

Maddie nikkede roligt til det Maya sagde "det kender jeg godt, og jeg ved det kan være svært at tro på, men jeg lover at jeg står ved det jeg siger, her er du altid velkommen... hvis du mangler mad, drikke eller en seng at sove i" sagde hun roligt og smilede roligt til hende, mens hun så rundt igen.

Maddie så på bordet for at se om der manglede noget inden hun så lidt rundt igen. Maddie måtte indrømme hun ikke helt vidste hvad hun skulle sige, for hun ville heller ikke være for nærgående overfor Maya, tilliden skulle trods alt bygges op og det skete jo ikke bare på en enkelt dag. 
Maddie ville gerne hjælpe så mange hun kunne, men det var ikke altid lige nemt, jo yngre folk var jo nemmere var de at hjælpe, mest fordi de var knap så bevidst om hvad der kunne ske, men Maddie gjorde ikke dem fortræd så længe de ikke gjorde hende fortræd.

Egentlig underligt at stedet ikke var mere overrendt når hun tilbød netop det alle gadebørnene i hvert fald påstod at de drømte om. Men det var en kort tanke, for Maya vidste bedre. Mad, drikkelse og en varm seng var ønskværdigt og især om vinteren noget man higede efter. Men frihed var en så dyb del af dem alle sammen at det var svært at lade sig være afhængig af et andet menneske på den måde. Det betød ikke at Maya ikke overvejede det. Måske engang imellem ville hun dukke op og få en velfortjent pause fra overlevelse.

”Jeg vil overveje det. Hvem ved, måske jeg kommer forbi så tit du går hen og bliver træt af mig” et skævt smil var at spore på gadetøsens ansigt, som hun børstede sine ben og rejste sig op igen. ”Apropos.. Har du noget mad nu? Jeg vil nødigt gå tomhændet herfra” spurgte hun kækt. Mad kunne man altid bruge, og så måtte hun løbe chancen om det var forgiftet. Hun tvivlede dog.

Maddie havde det godt med hendes livs valg, til tider var der mange gadebørn hos hende, og andre gange slet ikke, det var meget skiftende.

Maddie smilede over Mayas kommentar "så skal du komme tit, der skal meget til før jeg bliver træt af folk, men du er altid velkommen.... selvfølgelig hvis jeg ikke er hjemme så er døren som regel låst, men det sker ikke så tit" sagde hun roligt og smilede lidt over hende.

Maddie kunne ikke lade vær med at grine lidt "ja, det har jeg... noget bestemt du kunne tænke dig?" spurgte hun roligt og rejste sig op så hun kunne gå ud og hente noget mad, hun havde lidt forskelligt som hun kunne pakke til Maya, hun ville ikke give hende for meget med, Maya skulle nødig komme op og slås med de andre gadebørn om maden.