Romulus' mundvige trak sig op i et lille selvtilfreds smil som han så mønterne, og tog imod dem og afleverede flaskerne til hende. Det var ikke måske ikke hvad han ønskede at nogen skulle bruge de dyrebare dråber til, men i det mindste så blev der betalt godt for det.
"Det har været en fornøjelse at gøre forretning med dig," sagde han, selvom det var en løgn. Hun havde været lidt af en pestilens men det gik i sidste ende.
Han kiggede afventede på hende, som han forventede at hun nok også snart ville nu smutte videre og han endelig kunne få fred fra det. Der var vel ikke mere hun ville have fra ham?