Romulus Sadik

Romulus Sadik

Narkobaron

Kaotisk Ond

Race / Menneske

Lokation / Dianthos

Alder / 39 år

Højde / 186 cm

Helli 20.08.2022 14:56
Solen stod højt på himlen i sensommeren. Det nedre bydistrikt lugtede næsten kun værre end det plejede at gøre, men folket der begav sig heromkring virkede ugeneret af det, og havde mere travlt med at komme videre. Typerne der stod i skyggerne lod folk også til at ignorere, og det var kun når de enkelte byvagter måske kom på en patrulje forbi, at folk tvang sig ind i skyggerne. Man vidste at folk ikke lavede lovlige ting, men de færreste bekymrede sig om det, når det ikke vedtog deres.

Det var også sådan Romulus havde fundet sig ud i solskinnet. Skjortens ærmer var hevet op, for at han ikke helt skulle forgå i den klamme varme der hang over dem et tæppe, og en lille meget ordentlig taske var bundet til hoften af ham, som ikke lige var til at åbne eller lukke, skulle man ønske at stjæle noget fra ham.
Hans fingre havde lige åbnet den for blot at lukke den igen, som han fik en flaske der skinnende betagende i solskinnet der bankede ned. "Sørg for at være et uforstyrret sted, når du tager det første gang," var beskeden han gav til kunden, som han tog krystallerne fra manden, inden at han afleverede den fine lille flaske i hans hånd. Og som ikke den første kunde, kiggede manden betaget på flasken med det klare, men dog skinnende væske.

Der var stadig et par flasker mere i tilfælde af at nogle af de faste kunder kom forbi.

Crista

Crista

Krystalisianer

Neutral God

Race / Halvdyr

Lokation / Omrejsende

Alder / 21 år

Højde / 167 cm

Que 20.08.2022 16:25
 Det var en fin dag at gå en tur i, og fordi Crista ikke havde undersøgt Den Nedre Bydel af Dianthos særlig meget var det blevet stedet for hendes gå tur. Det var nok ikke et sted en normal person ville begive sig rundt af flere grunde, men for Crista var det mest af alt bare spændende - her skete altid en masse - og når hun ikke havde så god en lugtesans var det heller ikke fordi stanken generede hende. 
 Munter som hun var, kom hun svansende ned af gaden, med armene svingende let omkring hende. Crista stoppede dog brat op midt i det hele, da solen stråler blev fanget i en eller anden lille ting et par meter væk der blev givet fra en mand til en anden. Læberne blev spidset og hovedet tippet på skrå, mens et nysgerrigt udtryk lagde sig over det spidse ansigt. Det så spændende ud.  

 Cristas blik blev på den skinnende lille ting, som den anden mand gik væk med den, indtil hun ikke længere kunne se den lille skønhed. Og så begyndte hun at gå over til manden der virkede til at have de små skinnende ting, stadig med blikket i retningen af manden der var ved at være et godt stykke væk.
 " Hvad er det? " Spurgte hun så, uden at se på manden ved hende side, og uden nogen fornemmelse om hvorvidt hun burde være en smule varig omkring folkene i Den Nedre Bydel. Nu var hun jo nysgerrig!
Romulus Sadik

Romulus Sadik

Narkobaron

Kaotisk Ond

Race / Menneske

Lokation / Dianthos

Alder / 39 år

Højde / 186 cm

Helli 20.08.2022 17:29
Romulus var ikke uvant til at folk kom over til ham og spurgte ind til Nox, og faktisk tog han det ofte som en opfodring til at få solgt noget mere. En person mere han solgte det til , en person mere han højst sandsynlig gjorde afhængig, og det betød flere penge i hans pung. Han havde ingen kvaler med at ødelægge deres liv trods alt.
Han vendte sig mod den underlige lille kvinde, og tog det mest charmerende smil på sine læber som han kunne. Et salg var et salg, og det var typisk de underlige typer der vendte tilbage.

"Det er dagdrømme i en flaske," sagde han, og begyndte at fiske endnu en flaske op fra sin taske. "En enkelt flaske kan give dig alverdens dagdrømme, og de koster kun 1 jadestykke per flaske." Han lod solen fange den gyldne væske i håb om at det var lidt mere tiltalende for hende. Han kunne helt bedømme om  hun var interesseret i det for at tage det, eller blot fordi hun havde set noget andet end normen. Ikke at man skulle få langt ned af de her gader for at se andre mærkelige ting der blev givet til folkene imellen.

Crista

Crista

Krystalisianer

Neutral God

Race / Halvdyr

Lokation / Omrejsende

Alder / 21 år

Højde / 167 cm

Que 20.08.2022 23:31
 Da manden der havde fået det skinnende et eller andet forsvandt op et hjørne, kiggede Crista i stedet på op manden ved hendes side. Wow han var høj.. Han havde sikker rigtig godt udsyn! Og han virkede også som en ganske behagelig mand, ikke at det rigtig havde noget at sige for Crista, for hun var egentlig bare interesseret i det der skinnede og så noget så fint ud. 

 Hovedet tippede let på skrå som han begyndte at forklare og da han fiskede noget op af sin taske, var det der hendes blik flyttede sig hen. Så snart hun så den skinnende lille flaske, lyste hele hendes ansigt sig op i begejstring og det grønne øjne fulgte nu kun flasken. Med det samme rakte hun ud efter dem, for man så jo generelt bedre med hænderne! 
 " Jeg vil have den! " gjorde hun klart, men hun forsatte med at prøve og gribe ud efter den, så hun rigtig kunne se hvor fin og flot den var. 
Romulus Sadik

Romulus Sadik

Narkobaron

Kaotisk Ond

Race / Menneske

Lokation / Dianthos

Alder / 39 år

Højde / 186 cm

Helli 21.08.2022 10:05
Ligeså snart at kvinden rakte ud efter flasken, så trak Romulus den tilbage. Han havde ikke tænk sig bare at aflevere den til folk uden at der blev betalt for den, især fordi han godt vidste at nogen bare forsøgte at stikke af med det, og det sidste han havde lyst til i denne her varme, var at jage efter en eller anden tosset tøs der ønskede at stjæle fra ham.

"Ingen Nox, hvis du ikke betaler" sagde han i en lidt mere hård tone, inden hans ansigt lagde sig i venlige folder igen. "Hvis du ikke har krystallerne lige nu, så kan du altid vende tilbage senere, eller vi kan finde ud af en anden måde at bytte på." Han tvivlede kraftigt på at hun havde noget som han ønskede at have. Der var visse kunder han var villig til at komme med meget alternative former for betaling, men hun var ikke lige en af de folk der faldt indenfor den kategori. Hun virkede også mere interesseret i stoffet pga. udformningen end for hvad det gjorde, men han tænkte at hun nok med tiden ville drikke den alligevel. Uanset hvad så var det et ekstra jadestykke han godt kunne bruge på lommen.

Crista

Crista

Krystalisianer

Neutral God

Race / Halvdyr

Lokation / Omrejsende

Alder / 21 år

Højde / 167 cm

Que 21.08.2022 10:23
 Selvom manden trak flasken væk, prøvede Crista forsat at få fat i den. Hun stillede sig på tæer og havde et koncentreret udtryk over det spidse ansigt. Han var dog bestemt ikke interesseret i at lade hende få den, tydeligvis, og hun stillede sig ned på flad fod med et lidt surmulende udtryk. Mens han snakkede kiggede hun op på ham uden at løfte hovedet, så udtrykket kun blev mere surmulende. 
 " Selvfølgelig betaler jeg... Jeg vil bare se den også.. " surmulede hun. Hvad tænkte han dog om hende, selvfølgelig skulle hun nok betale... Da han forslog hun kunne betale på en anden måde, skar hun en grimasse og trak hovedet lidt tilbage mens hun lod blikket glide ned over ham. Han lignede ikke helt en god partner. 

 En smule stædigt stod hun og så sur ud, for hvorfor kunne han ikke bare lade hende se lidt på den! Det virkede dog ikke til hun rigtig ville vinde noget ved at bare stirre på ham, så hun drejede overkroppen lidt og fiskede ravstykker op svarende til 1 jade, og rakte dem mod ham.
 " Lad mig så se den! " sagde hun og spidsede læberne lidt. 
Romulus Sadik

Romulus Sadik

Narkobaron

Kaotisk Ond

Race / Menneske

Lokation / Dianthos

Alder / 39 år

Højde / 186 cm

Helli 21.08.2022 11:25
Heldigvis var Romulus langt større end kvinden, så det var nemt at holde den væk fra hende, uden at træde et skridt tilbage, for så måtte hun hun jo prøve at klatre efter den så meget hun kunne. Han var trods alt ikke den der var bange for det fysiske nærvær, selvom hun ikke ligefrem var den kønneste han havde set. "Man skal betale for at se," sagde han i en lidt koldere tone.

Og heldigvis gav hun også op, hvilket gjorde at han kunne sænke flasken lidt. Det var virkelig ikke den første mærkelige kunde han havde haft.
Som krystallerne blev afleveret tog han dem og hurtig talte dem, inden han afleverede flasken til hende. "En lille smule villig går en lang vej," pointerede han med et smil. "Det vil være en god idé at drikke det første gang når du er et lidt mere diskret sted hvis det er." For i hans hoved så ville hun jo drikke det før eller siden, selv hvis hun var lidt mere fokuseret på hvor pæn den var i øjeblikket. Ingen kunne vel helt stoppe sig selv i at smage vel?

Crista

Crista

Krystalisianer

Neutral God

Race / Halvdyr

Lokation / Omrejsende

Alder / 21 år

Højde / 167 cm

Que 21.08.2022 12:59
 " Tsk tsk, " lød det bare en kende fornærmet over han bare holdt ved at hun ikke bare kunne få lov at se lidt. Han kunne jo godt stole på hende! 

 Crista greb ud efter flasken så snart han rakte den mod hende og holdt den med begge hænder op mod solen. Øjnene var store og et stort glad smil bredte sig over læberne. Det var så fiiiiint. Kroppen vred sig lidt sjovt i en lille glædesdans, uden helt at lytte efter hvad han sagde. Hun hørte dog godt hvad han sagde og der gik et lille øjeblik før hun vendte blikket mod ham med et uforstående udtryk der indirekte sagde han var super underlig.
 " Hvorfor skulle jeg dog drikke det? " Crista havde ingen anelse hvad det var hun egentlig havde købt, selvom han havde forklaret hende hvad det var. Hun tænkte bare han havde ment det var dagdrømme fordi det var så fint det lignede noget fra en drøm. Crista rystede lidt på hovedet over hans underlige kommentar, og venstre så blikket tilbage på flasken hun stadig holdt op i luften. Så fin!
Romulus Sadik

Romulus Sadik

Narkobaron

Kaotisk Ond

Race / Menneske

Lokation / Dianthos

Alder / 39 år

Højde / 186 cm

Helli 29.10.2022 18:06
Der var intet i at stole på sine kunder i den branche som han var kommet ind i. Der var flere løgnere og tyve end i mange andre, og han havde ikke tænkt sig at overveje et underskud på noget tidspunkt. Heller ikke når arbejdskraften til produceringen rent faktisk var gratis.

Men betalt var det, og han havde da også tænkt sig at det var det sidste af den interaktion, hvis ikke det havde været for hendes noget besynderlig svar på hans information. Hvorfor skulle hun ikke drikke det?
En snert af forvirring var til at spore i det ellers hårde ansigt. ”Fordi det er et potent middel til at drømme med,” forsøgte han at forklare, og følte pludselig at han havde solgt en flaske med det til et barn. Var hun et barn? Ikke at det ville bekymre ham forfærdeligt hvis hun var. Han ville i hvert fald ikke ligge vågen om natten over at få et barn til at blive afhængig, men nu lød det til at hun slet ikke var interesseret i at drikke det? Yderst underligt. ”Det er meningen at man skal drikke det.” Ikke at han kunne tvinge hende til det… eller det kunne han teknisk set, men det var næppe det han skulle bruge sin tid på.

Crista

Crista

Krystalisianer

Neutral God

Race / Halvdyr

Lokation / Omrejsende

Alder / 21 år

Højde / 167 cm

Que 12.11.2022 18:53
 De store grønne øjne blev på den lille, perfekte, glimtende flaske og det virkede som om Crista ikke havde den mindste interesse i hvad manden havde at sige. Flasken blev vendt og drejet mens den blev holdt op i luften, og halvhøgen brummede lidt til mandens ord - for hun lyttede faktisk til hvad han sagde.
 " Ja..? " Det var en kende spørgende og trak uinteresseret på skuldrene, for hun forstod ikke rigtig hvad det betød, eller hvad det ville gøre godt for. Det ville jo ikke glimte hvis hun drak det, drømme eller ej. 
 
 Da han gjorde det klart at det altså var meningen man skulle drikke det, blev Crista lidt fjern i blikket og virkede til at gå i stå, mens hun lød ordene synke ind. Brynene rynkede sig lidt som hun indså at han faktisk havde sagt hvad hun mente hun havde hørt, og langsomt drejede hun hovedet så hun kunne se på ham med et uforstående udtryk. 
 " Men... så er det jo væk?  " Det gav sig selv, det kunne han da vel se, hvorfor forslog han noget så tosset?
 " Og så skinner det jo ikke mere? " Hovedet tippede let på skrå. 
Romulus Sadik

Romulus Sadik

Narkobaron

Kaotisk Ond

Race / Menneske

Lokation / Dianthos

Alder / 39 år

Højde / 186 cm

Helli 10.12.2022 22:50
Ligeså forvirret som Crista var omkring at væsken skulle forsvinde, ligeså forvirret var Romulus også omkring at købe det fordi det skinnede. Hvis han kunne slippe afsted med det, så kunne han sikkert fortynde stoffet endnu mere, men han havde nu aldrig stødt på en der ville købe det fordi det var…. pænt.
Han stod et øjeblik og prøvede at samle sig om at skulle tage denne her samtale, for det føltes nu alligevel næsten lidt under ham at sige det. Kvindelige halvdyr var åbenbart dummere end normale kvinder.

”Det er også lidt pointen,” sagde Romulus, og trådte lidt nærmere hende igen. ”Det får dig til at udleve dine største drømme, når du tager det. Alt hvad du kunne ønske viser sig for dig. Hvorfor ville du ikke ønske at tage det? Man kan trods alt altid købe noget mere, hvis man også ønsker at kigge på det.” selvom hun nok var typen der ville finde flere skinnende ting i sine drømme, hvis det her havde noget at sige om det. Men hvis hun gerne vil have noget at kigge på, samtidig med, så solgte han gerne flere flasker til hende… med formodningen om at hun ikke prøvede at sælge videre. Nej, det havde hun nok alligevel ikke hjernen til.

Crista

Crista

Krystalisianer

Neutral God

Race / Halvdyr

Lokation / Omrejsende

Alder / 21 år

Højde / 167 cm

Que 13.12.2022 18:00
 Halvhøgen stod bare og stirrede på den høje mand foran hende som han trådte tættere på, med øjne der føltes unaturligt store. De havde et undrende og måske lidt uforstående udtryk over sig mens han prøvede at forklare hende det.  Det var jo ikke fordi hun ikke forstod hvad han sagde. Det gjorde hun. Han mente hun skulle drikke det, men det ville jo ikke gøre noget godt, så ville det jo være væk, og hun ville ikke kunne se mere på det. Derfor endte Crista også med at stå og ryste lidt på hovedet over ham og hans latterlige holdning. 

 " Jajajaja.. " Crista viftede afvisende med hånden mod ham, stadig uden at flytte sig.
 " Men der er vel ingen regler om man først må købe mere når man har drukket det man har..? " Det virkede som en virkelig dårlig handelsplan hvis det var det han gjorde, men det ville give mening, for han opførte sig, som om man kun måtte have "en" af gangen. Hovedet vippede på skrå til den modsatte side, mens hun blot forsatte med at stirre uden rigtig at blinke en masse.
Romulus Sadik

Romulus Sadik

Narkobaron

Kaotisk Ond

Race / Menneske

Lokation / Dianthos

Alder / 39 år

Højde / 186 cm

Helli 18.12.2022 12:59
Romulus var mindst ligeså forvirret som hun var over hele udvekslingen af informationen. Nok til sådan en grad,a t han ikke engang havde det i sig at være sur eller vred over det. Det havde taget ham som en fuldstændig overraskelse.
”Nej, det er der ikke,” sagde Romulus, selvom han nok burde have sagt at det burde man. Så kunne det da være at hun gerne ville købe noget mere. Men mon ikke også at glansen på et tidspunkt gik af? Ikke at Romulus nogensinde havde opbevaret det i lang tid nok til at vide det. ”Men hvis du blot køber det for at kigge på det, så kan jeg vel ikke få solgt særlig mange til dig,” endte han alligevel med et sige.  Han kunne simpelthen ikke finde ud af hvilken type denne her person var, selvom han godt vidste at han bare burde forlade stedet og lade vær med at interagere mere med hende. Han ville i sidste ende ikke få meget ud af det. 

Crista

Crista

Krystalisianer

Neutral God

Race / Halvdyr

Lokation / Omrejsende

Alder / 21 år

Højde / 167 cm

Que 22.12.2022 20:46
 Da manden kom frem til der ikke var nogle regler om bare at se på dem, nikkede Crista en enkelt gang et overdrevet nik. Det lille glas blev lagt ned i en lomme og Crista klappede hænderne sammen, egentlig klar til at forsætte sin dag nu.
 " Fantastisk! " udbrød hun, med ekstra tryk på tas. Hun skulle til at træde det første skridt videre da han kom frem til at hvis hun kun ville se, ville han ikke sælge særlig mange til hende. Hele ansigtet rynkede sig en underlig grimasse der nok mest af alt lignede en blanding af forvirring og væmmelse. Så rystede hun på hovedet og tsk'ede af ham et par gange, rullede med øjnene og viftede endnu en gang afvisende med hånden.
 " Dét bestemmer du da heldigvis ikke! " gjorde hun klart, inden hun begyndte at gå videre ned af gaden, i en let hoppende gang. Da hun var kommet et par meter væk, stak hun hånden i lommen, tog den lille flaske op igen og holdt den op mod lyset inden hun kort hvinede glad over hvor fint det så ud, og forsatte sin hoppende gang ned af gaden, med flasken holdt op mod himlen. 

~~~


 Der var efterhånden gået en uges tid siden Crista havde købt den fine lille flaske med det smukkeste lille glimmervæske i. De første par dage havde hun rendt med det i lommen og af og til taget det op for at gå og holde det op mod solen, men hun begyndte at frygte lidt hvis hun nu tabte det. Efter havde det fået plads på en hylde i det værelse hun i øjeblikket boede på. 
 Men det var ikke nok. Selvfølgelig var én flot at se på, men hvad så med to! Crista havde derfor begivet sig ned til samme del Den Nedre By, hvor hun havde mødt den sære man sidst. De store, opmærksomme øjne spejdede rundt efter ham, mens hun stod ovenpå en tønde. 
Romulus Sadik

Romulus Sadik

Narkobaron

Kaotisk Ond

Race / Menneske

Lokation / Dianthos

Alder / 39 år

Højde / 186 cm

Helli 15.01.2023 16:09
Det var klart en af de mere underlige situationer Romulus havde stået i med at sælge Nox. Han kunne ikke helt slå det ud af hovedet, for han var trods alt mere vant til at folk opførte sig voldelige overfor ham. Og derfor fulgte hans blik også den hoppende skikkelse lidt.
Heldigvis var det ikke større for ham end at han senere på dagen fik glemt alt om det, som en af de afhængige kunder kom forbi, og var ved at give ham et blåt øje. Man kunne ikke sige at hans daglige liv ikke var omskifteligt.

Og kunder var der også nok af, så selv hvis den underlige fugletøs ikke kom tilbage, så var Romulus i sidste ende slet ikke så bekymret for det hele.
Lige indtil at hun alligevel var der.
Romulus var altid at finde i det nedre bydistrikt, spørgsmålet var hvor man kunne finde ham. Han havde allerede solgt et par flasker af dem der selv havde fundet ham, og han var på vej videre, da han ud af øjenkrogen alligevel så endnu en bekendt skikkelse. Kort stoppede han op og kiggede på de store øjne der selv så ud til at spejde, før han trak på skuldrene, for at begynde at gå videre. Han ville tilbage over til en kro for at få noget mad trods alt, og han kunne halvt huske at hun havde været meget fascineret af den gyldne væske. Men hvis man allerede havde en flaske med det, hvorfor havde man så behov for endnu en?

Crista

Crista

Krystalisianer

Neutral God

Race / Halvdyr

Lokation / Omrejsende

Alder / 21 år

Højde / 167 cm

Que 27.01.2023 17:06
 Crista havde ingen fornemmelse for hvor længe hun havde stået på tønden og holdt øje, da noget hvidt fangede hendes øjne et stykke fra hende. For en stund stod hun og fulgte den høje mand med det hvide hår gå væk fra hende. Hun overvejer hvad han mon skulle, men var egentlig ligeglad, for det eneste der betød noget var, at hun kunne få en flaske mere af den glitrende væske. 
 Så Crista hoppede ned fra tønden, og gik efter han med muntre skridt, og hænderne foldet op ryggen. Hendes kjole svingede om hende ved hendes lette bevægelser og selvom der var et godt tempo over hendes gang, halede hun ikke lige frem ind på manden og hans lange ben.

 "Hr. Glimmer! " Kaldte halvhøgen for et fange hans opmærksomhed. Hun vidste ikke hvad han hed, og det kunne være rart at indhente ham på et tidspunkt, gerne inden han forsvandt blandt en folkemængde eller noget.
Romulus Sadik

Romulus Sadik

Narkobaron

Kaotisk Ond

Race / Menneske

Lokation / Dianthos

Alder / 39 år

Højde / 186 cm

Helli 05.03.2023 08:28
Romulus havde ikke glemt stemmen, og selvom han aldrig var blevet kaldt noget så ydmygende før, så vidste han præcis hvem det var hun kaldte på, som hun kaldte på Hr Glimmer. Et tilbageholdt opgivende suk undslap hans læber. Måske han kunne sælge noget mere? Men han var ikke engang sikker på mere om det var de værre. Måske havde han dog bare haft en dårlig dag den anden dag, og det i virkeligheden ikke ville være så slemt.
Han stoppede derfor også op og vendte sig om mod halvdyret, mens han prøvede at skjule den lettere irriteret mine der havde spredt sig i hans ansigt. "Navnet er Sadik," sagde han, mere villig til at bruge sit efternavn fremfor si fornavn. De var trods alt det ham og Remus havde brugt da de startede det hele op, inden at Romulus ligesom var begyndt at køre det hele for sig selv. "Skal du have mere?" spurgte han. Hun havde ellers sagt at hun ikke ville drikke væsken, men man havde vel ikke behov for flere flasker af det for bare at se på det?

Crista

Crista

Krystalisianer

Neutral God

Race / Halvdyr

Lokation / Omrejsende

Alder / 21 år

Højde / 167 cm

Que 07.03.2023 13:53
 " Glimmer Sadik, "  rettede Crista sin hilsen, da hun halede ind på ham. Et stort smil spillede på læberne, som var hun stolt over hans fine kaldenavn, eller at hun havde fundet ham. Hun mente jo faktisk det var ret heldigt! Hun havde slet ikke nok glimmer i sit liv! Crista overvejede et øjeblik at han måske heller ikke havde nok glimmer i sit liv, så knotten han virkede til at være.

 Da der blev spurgt om hun skulle have mere, lyste Crista nærmest helt op. Hænderne foldede sig på ryggen som hun rettede sig op og hun nikkede ivrigt i et stort tandsmil. 
 " Ja! To mere tak! " Hun havde brugt meget tid på at overveje om hun skulle købe en eller to. Købte hun en så havde hun to, men tre var bare et pænere nummer, og så var hun jo i forkøbet når hun kom frem til at hun skulle have flere. Så havde hun allerede købt den tredje!
Romulus Sadik

Romulus Sadik

Narkobaron

Kaotisk Ond

Race / Menneske

Lokation / Dianthos

Alder / 39 år

Højde / 186 cm

Helli 15.03.2023 20:32
Romulus kunne ikke lade vær med at sukke dybt, da han kunne høre at hun ikke havde tænkt sig at droppe kælenavnet hun havde bestemt sig for at han hed. Hvis han for alt i verden kunne undgå at det navn kom omkring, selvom… de fleste ville nok alligevel ikke turde kalde ham det. Han var ikke ligefrem kendt for sit blide temperament trods alt.

Han hævede lidt et øjenbryn da hun bad om to mere, inden han tjekkede sine lommer, jo han havde nok til det, selvom hans beholdning var gået noget ned i løbet af dagen. ”Har du krystallerne?” spurgte han med et hævet øjenbryn og fremstrukket hånd, men han virkede lidt mildere ved potentialet om at sælge hende noget mere. Det kunne jo godt være at hun alligevel havde fået drukket den flaske hun ellers havde købt noget tidligere, så måske hun var begyndt at mangle det? Man havde vel lov til at håbe.

Crista

Crista

Krystalisianer

Neutral God

Race / Halvdyr

Lokation / Omrejsende

Alder / 21 år

Højde / 167 cm

Que 24.03.2023 07:57
 Hvis det var noget Crista rent faktisk bekymrede sig om, havde hun nok bidt mærke i den andens utilfredshed over kaldenavnet. Men hun kunne lide det, og det passede jo til ham, så det var jo fantastisk! Og siden han ikke klagede højlydt over det, så var det jo tydeligvis heller ikke et problem for ham. 
 Og da han tjekkede lommerne rakte hun hånden frem, klar til at tage imod flaskerne, men så bad han om betaling og rakte sin egen hånd frem. Crista sukkede overdramatisk og lod hånden falde. Hovedet vippede bagover i en opgivende gestus. Han var da også så krævende.. Hun havde selvfølgelig krystallerne, men hvorfor kunne hun ikke bare få lov at se dem.

 Crista tænkte ikke over at hende dramatiske optræden og ikke spor forhastede bevægelser fik det virke som om hun ikke havde krystallerne. Hun var bare lidt overdramatisk. Med et tungt suk blev hovedet vippet op på plads igen, og Crista stak hænderne i læderposen ved hendes hofte hvor hun hev en håndfuld krystaller op. Hun stod og rodede lidt med krystallerne, som hun prøvede at genkalde det var de kostede. Hun gad dog ikke bruge særlig meget energi på det, og endte i stedet med bare at dumpe en tilfældig mængde krystaller ned i hånden på ham, uden at  vide om det var for meget eller for lidt. Han skulle vel nok fortælle hende hvis det var
 " De kommer til at pynte endnu mere end den første! " fortalte hun munteret og spændt. Ivrig efter af få to flasker mere til samlingen. 
1 1


Chatboks
Gæst
[smilies]
IC-chat
Online nu:
Lige nu: 0 | I dag: 4