Zirra var spinkelt bygget, men ikke uden former. Afklædningen afslørede et par ret standard bryster, dog med brystvorter, der konkurrerede med Bertram om, hvem der var stivest.
Hun blev mere uforsigtig i kysset. Lod ham føre, og lod sine suk flyde op langs hans tunge, som hun bød velkommen i sin mund. Behovet for samværdet med en anden havde trumfet det ubehagelige overfald, og Zirras hjerne hjalp hende på vej ved at tænke på deres samtaler, og hans sultne udtryk som et udtryk for noget helt andet end hendes blod. Mærkerne i hendes hals gav dog små påmindelser og aftenens hændelser, når hun strakte halsen op mod hans.

Et dybt, længselsfuldt støn kom fra bunden af hendes strube, og hun trak sine knæ op på hver side af Bertram. Hun gengældte hans bevægelser, og sneg sine hænder ind under hans trøje igen for at trække den over hans hoved, selvom det betød en pause i at smage hans læber.
Som den også endte på gulvet, udstødte hun endnu en længselslyd, og lod grådigt sine negle glide over hans blottede brystkasse. 
"Heh," sagde hun i en undskyldende tone, selvom hun bare havde lyst til at mærke ham nøgen mod sin krop nu. "Det er lidt længe siden sidst..."

Zirra holdt sine læber beskæftiget ved at bide i dem, som Bertram rettede sig op og lod hende få et godt udsyn. Der var noget over den skarpe kontrast i hans hårfarve og den perlehvide hud. Det gav et farvespil, Zirra ikke var vant til, når hun til dagligt var i et miljø, hvor man klarede sig bedst, hvis man skilte sig mindst ud. 
Det var ikke med god vilje, at hun lod ham fjerne sig fra sin overkrop, men da han gjorde mine til at få bukserne af, kunne hun ligesom ikke tillade sig at klage.

"Hmm, et halvt år, måske endda et helt?" svarede hun og kunne lige nå hans lår med et par kærtegn. "Det er nok kun som en enkelt dag for sådan en som dig, er det ikke?"
Ordren om at komme ud af bukserne blev lydigt fulgt. Zirra satte fødderne i sengen og løftede sin underkrop, så hun kunne smyge sig ud af bukserne. Som hun fik bakset dem ned til den ene ankel, gjorde bæltetasken igen bøvl og smed et par sten ned i sengen til dem. Med et lidt akavet skuldertræk i sin liggende stilling, rodede hun efter dem, og smed dem ud på gulvet.
Hun fik viftet bukserne på gulvet, og hendes undertøj glinsede af væske. Det gjorde hun også, som hun nu lå totalt blottet under ham.  Smidigt svingede hun sit ben tilbage på den anden side af ham, og lod på vejen sin fod drillende kilde hans brystkasse.

Zirras beundrende øjne fortsatte ned under bæltestedet, og hende øjne skinnede af lyst til at gøre ting med Bertrams krop. Hun rakte frem og lod fingrene kører over det, hun kunne nå af ham, primært ben og arme, mens han havde fat i hendes ben. Legende kradsede hun mildt i ham, som for at pirre ham til at fortsætte, gøre mere. 

"Det er noget af en alder," indrømmede Zirra imponeret, da hendes hovedregning var nået frem til 400-et-eller-andet. Hun var lidt for distraheret til at få det mere præcist end det. "Det er da ellers dag nu, og jeg synes da du er - hhh - noget -mmh - aktiv."

Smilet bragte hans hjørnetænder frem igen, og et lille gys gik gennem hende. Det havde ikke været så slemt, biddet. Og med den alder, han havde, var han nok mere erfaring i lagnerne end nogen af hendes tidligere partnere. Hun håbede, det her ikke bare var endnu en løgn, og han bare udnyttede hende. Det var alt for rart og tiltrængt til at hun kunne overskue, hvis det skulle vise sig at være spil for galleriet.

Hun kunne ikke holde sig fra at gnide sig op imod ham og gengælde hans bevægelser. Hun tog fat om hans underarme, og hev blidt i dem for at få ham tættere på og ned over sig, mens hun vinklede sig selv lige rigtigt, så han gled ind i hende. Et langt nydelsesstøn kom fra Zirra, og hun pressede sin krop op imod hans med et hengivent "Mhh-jaaaah..."

Bertram så ud til at være ved at være lige så langt væk i nydelsen, som hun var, og Zirra så på ham med et beruset blik. Hendes krop svajede op mod hans, og hun klemte sammen om ham, mens hun trak ham længere ned. 

"Mmmhn, hvorfor," stønnede hun men uden rigtigt at lyde som om, svaret var vigtigt lige nu.
Hun tog sine arme op omkring hans hals, og hev ham ned til sig i endnu et kys. Som han kom ned over hende, lod hun sine fingre glide igennem hans hår, og fik endelig afløb for den ulidelige trang til at rode i de strittende røde lokker. Hænderne fortsatte ned langs hans nakke og ryg, hvor hendes negle hev ham tættere ned mod hende, så hun kunne presse hans brystkasse mod sin. 

Hun var så langt væk i hans krop, at hun ikke tænkte videre over hans hårdhændethed, men det var noget hun ikke havde mærket i andre partnere før. Hun tolkede det som lyst, og den lyst var hun ovenud tilfreds med. Samtidig regnede hun med, at han så ikke havde noget imod, at hun borede lidt negle ned i ham - noget hun ikke gjorde af lyst til at skade, men mere af ren refleks, fordi hun bare ville have mere. 
Det ene ben slyngede sig op og lagde sig ved hans hofte og henover hans lænd, så hans hænder fik mere plads til at gå på opdagelse på hendes lår.

Nappe lidt? En lille alarmklokke bimlede i Zirras hoved, men så blev hendes kys gengældt, og klokken blev en fjern summen. Hun kunne mærke hans læber krænge sig lidt op over de ekstra store hjørnetænder, men det gjorde ham ikke mindre god til at kysse af den grund. 

Hans stødte bevægelser i hende fik hende til at stønne sammen med ham, og hun udstødte nogle små nydende lyde sammen med. I forhold til hendes andre partnere, kunne hun godt mærke, at han ikke lod sig mærke af, at sengen nok var en smule hård, når man primært støttede på knæene, og hans bevægelser virkede ikke til at udmatte ham på nogen måde, selvom han stadig stønnede lige så meget som hende. 

"Mhm, ja," svarede hun i takt med hans stød. "Jeg er eni-hg."
I mangel på kys lod Zirra sit ansigt komme op på siden af Bertrams, og hun nappede ud efter hans piercede ører. De lidt spidse ører gjorde det lettere at få fat, og hun fik hapset fast i kanten med læberne og en smule tænder, uden tanke for hvad Bertram kunne tyde ud af, at hun bed i ham. 

Zirras fingre flettede sig villigt med hans, og ved vægten på dem og fikseringen, bed hun lidt hårdere fat i kanten af hans øre. Hendes ånde pressede sig tungt mod hans hud, som hun lod sin tunge lege med en af hans metalringe. Tyngden fra Bertrams krop tog til med den ændrede position, og hun trak det andet ben op mod maven, hvilket fik hendes bækken til at åbne sig endnu mere for ham og lade ham komme dybere. 
Stønnene gik et par toner op og tog samtidig til i styrke. Det var den helt perfekte vinkel, og med sit ene ben over hans skulder, kunne hun presse ekstra meget imod ham. 

Hun lod sine skuldre falde tilbage på sengen igen, da hun mistede koncentrationen i sine små nap, og hendes hals blev strukket helt ud, som hun bøjede hovedet bagover i et højlydt, intenst støn. Den urolige sitren i hendes krop blev ikke engang dæmpet af at hun pressede sin overkrop op mod hans. 

Blikket var fjernt og let sløret af ligedele blodtab og fantastisk følelsesberuselse. Ansigtet skiftede mellem anstrengte og forventningsfulde trækninger. Hun var tæt på en udløsning.

Det var fantastisk. Måden han fik justeret tempoet på viste Zirra, hvor erfaren han virkelig var, og han fik endda selv udløsning i umiddelbar forlængelse af hendes. Mens hun stadig lå med sine rystende efterdønninger, færdiggjorde han deres klimaks, og selv da han var færdig, kunne hun ikke holde sin krop fra at spænde et par gange om hans. 

Hun pressede benet ind mod ham som han nussede det, og lod sin nu frie hånd vandre op ad hans lår. 
"Mmnnh," sukkede hun med et tilfreds smil på læben. "Det var tiltrængt... Og helt igennem fantastisk, Bertram..."
Zirra møvede sig lidt til siden, så han kunne komme ned og putte ved siden af hende igen, og hun kom med en anstrengt stønnen, da hun skulle forsøge at samle sine ben igen. Hendes underkrop føltes som om, den kunne falde af hvert øjeblik, og det blev en akavet moslen for at få sig selv ned at ligge nogenlunde intakt igen. 
Med hænderne forsøgte hun at guide ham ned at ligge, så hun kunne begrave sig ind til hans brystkasse med en arm om hans lænd.
For nu lå ekstasen som et velkomment slør over hele absurditeten i det, hun lige havde gjort, og hun ville hellere bare gemme sig i hans krop end at tænke på de mulige konsekvenser, det her ville få, hvis nogen fandt ud af det.

Bertrams brystkasse var rar og varm og rar og... tom. Ingen beroligende, regelmæssige bankelyde, hun kunne falde i søvn til. Ingen hævning og sænkning af kroppen. Varmen var der, kroppen var der... I hvert fald uden på. 
Jeg er en idiot, tænkte Zirra i det øjeblik, men tankerækken blev afbrudt af Bertrams insisteren på vand, og det hele forsvandt og hun kunne fokuserer på øjeblikket og det hun skulle lige nu. Og stadig mærke en smule af den euforiserende kontakt, de havde delt.

"Uugggrrrrhh," lyden var lang, besværet og Zirra gad tydeligvis ikke bevæge sine lemmer. Men hun vendte sig alligevel om på ryggen og rakte ned til kanten af sengens ene ben, hvor der lå et vandskind. Det var nok daggammelt lunken vand efterhånden, men hun var ligeglad. Vand var vand. Hun baksede sig op på den ene albue, poppede proppen og tømte skindet i to overdrevent lange mundfulde. Hendes mund føltes stadig som sandpapir bagefter.

Et hurtigt blik og endnu en frustreret lyd fik Zirra til at sætte sig op med intentionen om at gå hen til sin arbejdstaske, hvor der vist lå endnu et vandskind. Hun nåede bare ikke så langt. Så snart hun rejste sig, kom der ikke nok blod med rundt, og hun måtte sætte sig lige så brat ned igen og begrave ansigtet i sine hænder for at få værelset til at holde op med at rotere. Den energi, hun lige havde haft i deres leg var væk som dug for solen, der tittede en lille smule ind gennem sprækken i gardinerne. Hendes arme føltes tunge, og hun havde på fornemmelsen, at hun kun kom rundt, hvis hun gik med langsomme, velovervejede bevægelser. I det mindste var hun stadig varm fra den fysiske kontakt.
Men den tunge følelse sendte hende tilbage til tanker om hans tomme brystkasse. 
"Jeg er en idiot, er jeg ikke?" kvækkede hun svagt, halvt gemt bag sine hænder. "Jeg burde have smidt dig ud, ville det ikke have været det bedste at gøre?"

Smilet var så tydeligt i hans stemme, at Zirra havde lyst til at slå ud efter ham, men mørket i hendes håndflader var alt for rart, og hans blide berøring på hendes ryg fik hende både til at slappe af og sendte gys op gennem hende.
Hans stemmeføring mindede hende om hvordan man ville tale til et barn. Men hun var også lidt et barn i forhold til ham når det kom til alder og erfaring. Tænk sig at have uendeligt meget tid, og så bruge det på sådan en som hende. Han havde sagt, det var længe siden for ham også, så hun burde sikkert føle sig smigret og speciel, og ikke dum og uforsigtig, som var det mest dominerende i hende lige nu.

"Så det tror du ikke?" spurgte hun og skævede til ham gennem sine fingre. Han stod stille, så måske rummet også gjorde. Hun vovede at løfte ansigtet. "Jeg tør vædde med jeg bare ville skulle trække gardinet fra, og så løber du skrigende ud ad døren helt selv!"

Hendes stemme var mere legende i tonefaldet, end hun havde prøvet på, men inden hun kunne nå at sige mere, lød der tre hårde bank på døren og et lyst " Zirraaa?" med lidt for megen rullen på r'erne.
I et ryk så hun på Bertram med et ukarakterisk businessagtigt ansigtsudtryk. Pludselig helt klar i øjnene, og slet ikke så medtaget af manglende søvn, udmattende leg eller blodtab, som hun burde, hviskede hun kommanderende til ham: "Ind under sengen! Nu!"

"Ssch!" tyssede hun på ham, mens hun kastede sin trøje på på vrangen og hoppede hen til døren mens hun baksede dem på.
"Ja, ja, øjeblik, Cal!" svarede hun højt, da der blev banket igen.

Med et blik på sengen for at sikre sig, at Bertram var ude af syne, åbnede Zirra døren. 
"Zirra! Skønne! Her!" 
"Cal, kan det vente? Hey, kunne du, eh, nej, hør-" Inden hun nåede at sige mere, blev en konvolut presset ind mod hendes brystkasse, og Cal skubbede sig forbi hende og ind i lejligheden. Kvinden var lidt lavere end Zirra med opsat ordentligt mørkt hår, let gylden hud og påklædning, der placerede hende i overklassen for andres øjne, og fortalte Zirra, at Cal skulle direkte videre på en opgave oppe hos de adelig, hvor hun primært havde sit virke. 

"Ordre, Zirra, til om en ug-" Hun vandrede snakkende ind i i sine høje hæle og stoppede brat op foran den væltede stol og de spredte sten. "Wauv, har du lige haft en vild nat eller hvad?"
"Eh, je-" prøvede Zirra at afbryde, mens hun stadig holdt døren åben og prøvede at holde konvolutten ude af syne for Bertram. Kunne han overhovedet se noget dernedefra?
"Det ligner jo et overfald herinde-" 
"Nah, øh, se-"
"- men at dømme efter dét rodede hår du har og den tunge svedlugt vil jeg sige mandebesøg!"
Cal var sindssygt skarp til netop at se den slags. Hun gjorde sig i at udnytte liderlige adelsmænd og -kvinders lyster og få dem til at tale i sengen og bagefter udslette deres karriere, hvis de var fjender af Lyset. Eller bare gik med til at være deres partnere utro - hun havde meget lidt respekt for uærlighed. 
"Hæh-eh, joeh..."
"Det var da så sandelig også på tide at du fik lidt held der, ej, du må fortælle mig alt om ham!"
"Uuh, ku' vi?"
"-En du skal se igen?"
"Uhm..."
"Din sædvanlige type?"
"Mjeeeh..."
"Nu tog du vel ikke bare en gammel fulderik vel?"
"Nej!"
"Godt så, husk dine standarder, søde!"

"Cal, Cal, rolig, hør, jeg har ikke sovet så meget i nat," Zirra tog sig til næseryggen og masserede øjenkrogene lidt. Hun måtte på en eller anden måde få hende ud før hun så flere tegn - primært såret på hendes hals. Cal var en veninde, men hendes mund løb løbsk blandt alle i netværket, og Zirra havde ikke brug for et øgenavn om at have ligget med en vampyr. Havde hun blod på halsen? I håret? Panik steg langsomt op i hendes hals, og hun forsøgte at holde sig roligt, mens hun tog hånden op til den side og flyttede lidt på sit hår. Det føltes klistret.