Den sande leder er vendt hjem

Leopold Lockhart

Leopold Lockhart

Skattejæger

Kaotisk God

Race / Menneske

Lokation / Omrejsende

Alder / 27 år

Højde / 185 cm

Helli 22.12.2018 09:54
Leo himlede med øjnene over Juno. Han havde bare ikke det samme behov for trunter som andre mænd hans alder. Det var rart til tider, men de forventede altid alt for meget i forhold til hvad Leo var villig til at give. Aldrig havde han mødt en der på nogen måde kunne sættes højere end hans liv som skattejæger, og det ville nok aldrig ske.
"Ingen grund til det. Det burde du da vide," lo Leo før at han tømte sig krus og rejste sig op og roddede Juno i håret, som var han stadig blot en lille knægt. "Og nogen var allerede meget sur over at jeg ikke var taget hjem med det samme," pointerede han efterfølgende. Juno var tydeligvis mere medgørlig nu end han havde været tidligere, men det betød jo ikke at det hele tiden havde været planen for Leo at tage hjem til børnebanden.

He grew up on the sly, in the gutters and the streets of Dianthos
Just a kid on the fly, getting good at getting by in Dianthos
Juno

Juno

Krystalisianer

Retmæssig God

Race / Menneske

Lokation / Dianthos

Alder / 24 år

Højde / 177 cm

v0idwitch 26.12.2018 12:08
Juno grinede og lænede sig ind imod Leo, da fyren rodede ham i håret. Han havde aldrig før tænkt så meget over at Leo holdt sig tilbage, når det kom til damerne. Juno var vant til altid at være den første til at tage én med hjem, eller ud på toilettet, så han havde sjældent opmærksomheden til at lægge mærke til om Leo tog nogle med hjem eller ej. Først nu tænkte han, om det måske var fordi Leo hellere ville have haft en fyr med hjem. Han håbede det lidt, selvom han selv havde et godt øje til en anden fyr.

"Jamen, så lad os gå," grinede han uden at undskylde for sin dobbeltmorale, men lagde bare en arm om Leos højere skuldre. Det var lidt akavet, når fyren var næsten ti centimeter højere end ham selv, men det lod Juno ikke stoppe sig, han trak blot smilende Leo med sig hjemad.

Hjemme i huset var der, som forudset, straks en hel flok f børn, der sprang på Leo. Den hjemvendte eventyrer. Juno slap ham og lod Leo om selv at feje børnene væk, eller bukke under for deres bøn om en historie, hvis det var dét han ville.
Juno selv gik længere ind i huset for at se sig omkring efter Hector.
Leopold Lockhart

Leopold Lockhart

Skattejæger

Kaotisk God

Race / Menneske

Lokation / Omrejsende

Alder / 27 år

Højde / 185 cm

Helli 27.12.2018 12:38
Det var nu ikke fordi at Leo hellere ville have en fyr. Det havde han aldrig tænkt over, men sex havde bare aldrig været det højeste på listen over ting Leo ønskede. Det var rart og hyggeligt, men de var altid så omklamrende når man var færdig. Ingen skulle holde skattejægeren tilbage fra skattene.

Da de gik mod huset, fløjtede Leo højt og kort efter kunne de se Tia flyve over dem og mod huset, men hun var snart af syne igen, og havde kun råbt af Leo at hun ikkke skulle nogen steder lige nu. Hun nød også at udforske. Forhåbentlig holdt hun sig væk fra ballade for nu. Ellers ville det blive en lang dag.
Heldigvis kom de snart til bandens hjem. Ligeså forfaldent som sidst han havde været her, men det var vel efterhånden det eneste sted han kunne kalde hjem.

"Rolig nu, rolig," grinte Leo, som han blev overfaldt af børnene. Nogen af de mere akrobatiske, kravlede også op på ryggen  af ham, og han måtte anstrenge sig for at stå stille og ikke falde. De blev ikke ligefrem lettere.

"Fortæl os en historie!"
"Hvor har du været?"
"SÅ DU EN DRAGE?"

Og spørsmålene blev ved. Han sendte et skævt smil til Juno, der allerede var på vej ind for at finde formodentlig Hector, før at han kæmpede sig over til den forfaldne sofa. Og så begyndte han ellers. De samme historier som til Juno, bortset fra større og endnu mere forfærdelige. Jo flere gisps han kunne få ud af ungerne, jo bedre.

He grew up on the sly, in the gutters and the streets of Dianthos
Just a kid on the fly, getting good at getting by in Dianthos
Hector

Hector

Krystalisianer

Kaotisk Neutral

Race / Satyr

Lokation / Dianthos

Alder / 39 år

Højde / 160 cm

Rabbit 30.12.2018 15:28
Hector sov; han havde været oppe hele natten. Hvad han havde lavet, kunne han ikke rigtigt huske. Han havde vist bare ligget og stirrer op i bunden af overkøjen og tænkt på alt og ingenting. Mest af alt, han havde forsøgt ikke at tænke på Vargas og de oplevelser, han havde haft i ørkenbyen.

Så havde han lavet morgenmad til ungerne og flettet håret på pigerne og en af drengene. Så havde han badet to af de mindste, inde han endelige var han gået koldt hen på eftermiddagen. Han havde puttet Lily til en eftermiddagslur, da han selv var faldet i søvn ved siden af den lille pige, og han hørte overhovedet ikke al balladen nedenunder. Han snorkede blidt med Lilys runde hoved hvilende på sin skulder.

Broerne brænder, vi drikker vin og danser tæt, bygger luftkasteller, lever og elsker som mennesker. Du er bekymringsløs, det er jeg vild med, jeg elsker den måde, du er dig på... Jeg tror, jeg kender dig

Juno

Juno

Krystalisianer

Retmæssig God

Race / Menneske

Lokation / Dianthos

Alder / 24 år

Højde / 177 cm

v0idwitch 30.12.2018 18:05
Juno gengældte Leos smil, men sørgede også for at himle overdrevent med øjnene for at give udtryk for, hvor barnlige han fandt børnene; især Kuli, der altid havde set op til alle drengene i banden. Des mindre han så dem, des mere lod det til at han så op til dem, så Leo var klart den sejeste i den lille 6-årige drengs øjne, imens Hector også var rimelig sej, og Juno var lidt mere som en kedelig mor, måske fordi Juno var dén, der oftest kørte en våd klud over hans ansigt eller redte hans vilde hår. 

Juno skyndte sig at stikke af, da Leo begyndte på sine historier, og gik ovenpå, hvor han fandt Hector på et af værelserne, med Lizzy sovende på sig. Synet fik et smil frem på Junos læber og han gik helt hen til sengen, som han satte sig på kanten af. Det føltes vanvittigt lige at have kysset Leo, når blot synet af Hector kunne få hans hjerte til at gå helt amok i brystet på ham. 
Hectors læber var let adskilt og Juno havde helt umådeligt lyst til at kysse dem. Det havde han trods alt gjort mange gange før. Men ikke efter de var kommet hjem. Ikke efter Liv. Juno var mere tilbageholdende nu. 

Han strøg en hånd over Hectors underarm for at vække ham. "Hector, vågn op, mand. Leo er hjemme."
Hector

Hector

Krystalisianer

Kaotisk Neutral

Race / Satyr

Lokation / Dianthos

Alder / 39 år

Højde / 160 cm

Rabbit 30.12.2018 23:28
Hector trak vejret dybt, da noget rørte hans arm, og han åbnede sine øjne for at stirrer søvnigt op på personen, der hurtigt viste sig at være Juno. Et lille, søvnigt smil formede sig på hans læber.

"Hej chef," sagde han uden helt at fatte hvor og hvornår han var. "Har du det godt?"

Hector havde på ingen måde opfattet, hvad Juno havde sagt om Leo. Hans søvndrukne hjerne kunne kun fokusere på én ting, og det var Juno.

Broerne brænder, vi drikker vin og danser tæt, bygger luftkasteller, lever og elsker som mennesker. Du er bekymringsløs, det er jeg vild med, jeg elsker den måde, du er dig på... Jeg tror, jeg kender dig

Juno

Juno

Krystalisianer

Retmæssig God

Race / Menneske

Lokation / Dianthos

Alder / 24 år

Højde / 177 cm

v0idwitch 30.12.2018 23:52
Juno smilede i hele hovedet, da Hector tydeligvis ikke havde hørt en skid af hvad han havde sagt. Hectors søvnige ansigt var næsten lige så sødt som Lizzys. 

"Ja, ja, jeg har det sgu fedt," svarede han og strøg distræt sine fingre over Hectors underarm imens han talte. Han havde næsten ikke lyst til at fortælle ham om Leo. Ikke at de to ikke kom okay ud af det med hinanden, men Leo kom så sjældent hjem, og det var ærgerligt at vække Hector helt, og så pludseligt, når nu han så ud til at have det så godt. 

"Leo er kommet hjem," tilføjede han alligevel, og denne gang hviskede han, selvom skaden allerede var sket og Hector var vågen. 
Hector

Hector

Krystalisianer

Kaotisk Neutral

Race / Satyr

Lokation / Dianthos

Alder / 39 år

Højde / 160 cm

Rabbit 31.12.2018 11:20
"Mmh, hvem?" spurgte Hector bare, stadig med det fjogede smil på læberne. Han vidste udemærket godt, hvem Leo var, men han var stadig for søvnig til rigtig at fatte noget.

"Jeg drømte så dejligt om dig, chef," mumlede han. "Kom lige..." Hector tog fat i Junos hånd og hev lidt i den for at få ham ned at ligge. "Vi sad på et tag ude i byen og spiste ferskner, vi havde hugget på markedet. Solen skinnede... Det var skønt. Lyder det ikke skønt?"

Broerne brænder, vi drikker vin og danser tæt, bygger luftkasteller, lever og elsker som mennesker. Du er bekymringsløs, det er jeg vild med, jeg elsker den måde, du er dig på... Jeg tror, jeg kender dig

Juno

Juno

Krystalisianer

Retmæssig God

Race / Menneske

Lokation / Dianthos

Alder / 24 år

Højde / 177 cm

v0idwitch 07.01.2019 02:58
"Leo," gentog Juno tålmodigt, og kæmpede derefter for ikke at give efter for lysten til at lægge sig ned sammen med Hector. Det var svært, men det lykkedes ham - mest takket være sengen, der var lidt for smal til at kunne gøre det nemt. 

"Det lyder skønt," svarede han og lod Hector holde fast i sin hånd, imens han løftede den anden og strøg ham over kinden. "Er det derfor du ikke vil vågne? Er drømmen bedre end virkeligheden?" Han spurgte i en hvisken og lænede sig tættere på Hector imens, så fyren stadig kunne høre ham, og så strøg han sine fingre fra Hectors kind og ned til hans læber. 
Hans underlæbe var revnet i den ene side, efter et slag der også stadig var tegn efter på Hectors kæbe, og Juno var forsigtig med ikke at røre ham dér, men strøg ellers kærligt sin pege- og langefinger langs Hectors underlæbe først og derefter hans overlæbe, opslugt af forestillingen af en blød og saftig fersken imellem dem. 
Hector

Hector

Krystalisianer

Kaotisk Neutral

Race / Satyr

Lokation / Dianthos

Alder / 39 år

Højde / 160 cm

Rabbit 07.01.2019 12:04
"Mh, drømme-dig kan aldrig være bedre end virkelige-dig," svarede Hector med et smil og vendte hovedet lidt for at kysse Junos fingre. Han sukkede og satte sig derefter forsigtigt op, så han ikke vækkede Lizzy, der stadig lå i hans arm.

"Er Leo kommet hjem?" spurgte han, da nyheden endelig sank ordentligt ind i hans hjerne. Han rodede sin frie hånd igennem krøllerne.

"Jeg kommer ned," sagde han så og smilede til Juno, inden han blidt lagde Lizzy ned på sengen og arrangerede tæppe og puder omkring den lille pige, så hun ikke rullede ud af sengen. Lizzy havde altid haft et god sovehjerte, og han ville helst ikke vække hende. Når hun vågnede, ville hun helt sikkert gøre alle i huset opmærksomme på det.

Hector kyssede pigens pande, inden han gled ud af sengen og strakte sig. Han havde utrolig lyst til at tage Junos hånd, men i stedet lagde han bare en hånd på Junos skulder og gav den et klem.

"Lad os rulle."

Broerne brænder, vi drikker vin og danser tæt, bygger luftkasteller, lever og elsker som mennesker. Du er bekymringsløs, det er jeg vild med, jeg elsker den måde, du er dig på... Jeg tror, jeg kender dig

Juno

Juno

Krystalisianer

Retmæssig God

Race / Menneske

Lokation / Dianthos

Alder / 24 år

Højde / 177 cm

v0idwitch 07.01.2019 15:13
Juno følte det i hele sin krop, da Hector kyssede hans fingerspidser, og de tanker der fulgte, var ikke passende, når der var et lille barn i Hectors arm, men Juno kunne ikke stoppe dem. Han havde bare lyst til at skubbe sine fingre ind imellem Hectors læber og stryge dem over hans tunge, så han kunne stikke et par våde fingre ind imellem benene på ham. 

Men det var ren fantasi og Juno trak sin hånd til sig så snart Hector satte sig op. 

"Ja," svarede han og rejste sig op, for at lægge lidt afstand imellem dem, inden hans tanker kunne begynde at afsløre sig på hans krop. Han så distræt til, imens Hector sørgede for Lizzy, og ledte vejen nedenunder, da Hector var klar til at komme med. Først halvvejs nede ad trappen kom han i tanke om kysset med Leo, men han regnede med at fyren ville holde det hemmeligt. Det havde jo ikke betydet noget, vel. Og han ville da slet ikke sige noget, når alle børnene også var der. 
Hector

Hector

Krystalisianer

Kaotisk Neutral

Race / Satyr

Lokation / Dianthos

Alder / 39 år

Højde / 160 cm

Rabbit 08.01.2019 00:32
Det lykkedes Hector at modstå den fortsatte lyst til at tage Junos hånd, mens de gik ned ad trappen til stuen. Det var også nemmere at lade være, når han kunne høre ungerne dernede. Der var en masse ophidsede og glade stemmer, men Hector sørgede for at lægge ansigtet i de rette folder, inden han skubbede døren til stuen op.

"Hva' så, røvhul, så kunne du endelig tage dig sammen til at komme hjem?" sagde han højt ud i rummet, men der var et bredt grin på hans læber. Han havde altid godt kunnet lide Leo.

Broerne brænder, vi drikker vin og danser tæt, bygger luftkasteller, lever og elsker som mennesker. Du er bekymringsløs, det er jeg vild med, jeg elsker den måde, du er dig på... Jeg tror, jeg kender dig

Leopold Lockhart

Leopold Lockhart

Skattejæger

Kaotisk God

Race / Menneske

Lokation / Omrejsende

Alder / 27 år

Højde / 185 cm

Helli 08.01.2019 13:29
Leo havde straks gået igang med at fortælle om de farefulde eventyr Leopold Lockhart havde været på. Det var trods alt det børnene så gerne ville høre. Jo mere der blev pyntet på det, jo større øjne gjorde de også. Leo havde perfektioneret at fortælle gode historier for børnene for flere år siden. Selv inden han selv tog ud på eventyr. Nu kunne han jo bare bruge sig selv som hovedperson.
Han havde lige fortalt historien om den gang han stødte på en drage som havde jagtet ham på tværs af Dragonisdalen. I virkeligheden havde han slet ikke vækket dragen, men det behøvede de slet ikke at vide, men det havde i hvert fald fået børnene op og køre. Nu prøvede de i hvert fald at opsætte fortællingen med dem selv i hovedrollerne. I hvert fald indtil dørene slog op og for et øjeblik var de alle sammen stille før at de forsatte.

"Du ved hvordan det er. Jeg har møer at redde og skatte at finde," sagde Leo med et kækt smil, før at fjernede den lille pige på hans skød, så han kunne rejse sig og gå over at give Hector et kram.
"Jeg kan se at du stadig holder Juno i snor," tilføjede han så og sendte et grin i Junos retning.

He grew up on the sly, in the gutters and the streets of Dianthos
Just a kid on the fly, getting good at getting by in Dianthos
Juno

Juno

Krystalisianer

Retmæssig God

Race / Menneske

Lokation / Dianthos

Alder / 24 år

Højde / 177 cm

v0idwitch 13.01.2019 13:39
Et smil spredte sig på Junos læber fra det øjeblik Hector hilste på Leo. Det var en lidt bedre reaktion end han selv var kommet med, men han vidste også at Hector ikke på samme måde så Leo som én, der havde ansvaret for dem. Da Juno havde mødt Hector, havde de begge to været så gamle, at de ikke havde haft rigtigt brug for andres hjælp, men da Juno mødte Leo, havde han stadig været lille nok til at se op til Leo og regne med hans hjælp. Det påvirkede også, hvordan han i dag regnede med ham.

Juno fnøs af Leos svar på Hectors hilsen og fnøs, inden han trak på skuldrene. Der var ikke nogen der kunne holde ham i snor, men Hector var det tætteste på man kunne komme, og Juno følte også lidt for ofte at Hector i hvert fald prøvede. Enten at holde ham i snor eller at holde et lidt for godt øje på, hvad han lavede.

"Han kan ikke undvære mig, så jeg bliver nødt til at holde mig tæt," svarede Juno med et smil, men uden at se på nogen af drengene. Det var lidt for sandt til at han kunne gøre rigtigt grin med det. Han kunne jo heller ikke selv undvære Hector. 
Hector

Hector

Krystalisianer

Kaotisk Neutral

Race / Satyr

Lokation / Dianthos

Alder / 39 år

Højde / 160 cm

Rabbit 13.01.2019 14:04
Hector omfavnede smilende Leo men lod ikke krammet vare alt for længe. Det skulle jo helst ikke se om, som om Hector havde savnet ham på nogen måde, selvom han faktisk havde. Leo var den, udover Juno, som Hector kom bedst ud af det med, uden at Hector på nogen måde ville være ved det.

"Årh, hold da kæft," mumlede Hector og fik straks varme kinder, for det var jo sandt, hvad Juno sagde, mens han skubbede lidt til Junos skulder og mest af alt havde lyst til at wrestle Juno ned på gulvet og... Hectors kinder blev en smule varmere.

"Har du fundet nogle skatte så?" spurgte han i stedet Leo, mens han forsøgte at skubbe fantasierne om Juno ud af hovedet. "Reddet nogle damer?"

Broerne brænder, vi drikker vin og danser tæt, bygger luftkasteller, lever og elsker som mennesker. Du er bekymringsløs, det er jeg vild med, jeg elsker den måde, du er dig på... Jeg tror, jeg kender dig

Leopold Lockhart

Leopold Lockhart

Skattejæger

Kaotisk God

Race / Menneske

Lokation / Omrejsende

Alder / 27 år

Højde / 185 cm

Helli 14.01.2019 13:00
Leo rullede sine øjne af de to fyre foran ham. Det var tydeligt, selv for Leo, at de to af dem holdt meget af hinanden, selvom han ikke dvælede ind i tankerne om hvor meget de måske holdt af hinanden. Det var ikke hans at rodde i, og så foretrak han egentlig også bare at holde sig væk fra... besværgelige situationer.

"Hvis du havde været lidt hurtigere, så havde du hørt om den dragehule jeg fandt... men tilhørerende drage," sagde han grinende. Selv overfor for folk han ikke behøvede at imponerer, der skruede han stadig helt op. Han havde efterhånden formået at få dannet sig et rygte om at han var modig og sej. Det var så også fordi at han prøvede at undgå at komme i situationer hvor man kunne se hvor hurtigt han havde det med at forlade en situation hvor han følte at han var på vej til at komme til skade.

"Og damerne er jo om hvert et hjørne," igen en overdrivelse. Bare fordi at han kunne finde nogen at sove med på nogle kroer, så var det langt fra dem alle der smed sig i armene på ham. NU var det også begrænset hvor meget han lagde i det, i de fleste tilfælde. Han havde trods alt Tia som rejsekammerat, så ensomheden var ikke et problem.

He grew up on the sly, in the gutters and the streets of Dianthos
Just a kid on the fly, getting good at getting by in Dianthos
Juno

Juno

Krystalisianer

Retmæssig God

Race / Menneske

Lokation / Dianthos

Alder / 24 år

Højde / 177 cm

v0idwitch 03.02.2019 00:18
Juno elskede hvordan Leo altid skulle blære sig. Han åd det ikke råt som børnene, men greb det an på en lidt anden måde; han lærte fra det. Han regnede kun med at omkring halvdelen af hvad Leo sagde var sandt, men det var nok til at holde enhver underholdt og Juno kunne godt lide at bruge sammen trick - han havde lært det delvist af at iagttage Leo. 

"Der må alligevel være flere damer i Dianthos end i dragehuler," svarede Juno grinende og, uden at tage sig af at Hector skubbede til ham, lagde han en arm om Hectors skuldre og trak ham tæt ind til sig. Han var overopmærksom på, hvor lidt han ville have at Hector og Leo flirtede, og med et enkelt blik, der langsomt gled fra Hector til Leo, følte han at han gjorde Leo opmærksom på, hvad der var forbudt territorium. 
Hector

Hector

Krystalisianer

Kaotisk Neutral

Race / Satyr

Lokation / Dianthos

Alder / 39 år

Højde / 160 cm

Rabbit 05.02.2019 23:11
"Hæhæ, det kommer sgu an på, hvad man forstår ved 'dragehuler', chef," grinede Hector smørret over sin egen åndsvage vittighed. Han fnes lidt og kom til at grine lidt mere, inden han totalt glemte, hvor sjov han selv var, da Juno lagde en arm om hans skuldre og trak ham tættere. Hvad var det? Juno havde ellers ikke været meget for den slags, siden de var kommet tilbage, men nu sad han sgu her foran Leo, som Hector vidste, at Juno så op til, og holdt om Hector, som var han en anden damebekendt. Hectors kinders blev meget varme, og varmen steg helt ud i tipperne af hans halvspidse ører. 

"Så, øh, Leo, hvor længe bliver du?" spurgte Hector og lod, som om han ikke var mørkelyserød i hele hovedet. Det var helt sikkert bare for at drille ham, at Juno gjorde det! Hector ville helst gerne virke sej overfor Leo, og det var Juno i fuld sving med at sabotere, den skid! Hector kunne dog ikke få sig selv til at skubbe Juno væk; det var jo dejligt at blive holdt om af ham.

Broerne brænder, vi drikker vin og danser tæt, bygger luftkasteller, lever og elsker som mennesker. Du er bekymringsløs, det er jeg vild med, jeg elsker den måde, du er dig på... Jeg tror, jeg kender dig

Leopold Lockhart

Leopold Lockhart

Skattejæger

Kaotisk God

Race / Menneske

Lokation / Omrejsende

Alder / 27 år

Højde / 185 cm

Helli 06.03.2019 14:10
Det kunne godt være at Juno mente at han gjorde Leo opmærksom på at der var et forbudt territorium, men udover at havde kysset på Juno tidligere, så havde han aldrig tidligere været interesseret i at kysse på mænd, så han overvejede ikke engang at se Hector i det lys. Nej, Hector var blot endnu af hans småbrødre i dette syn. Og at det lignede at de flirtede fra Junos synsvinkel, det var ikke Leos skyld.
Leo kunne ikke lade vær med at grine af de to af dem. ”Jeg har vist været i begge slags dragehuler,” sagde han kækt, med det største smil på læberne.

Da Hector spurgte ham om hvor længe han blev, blev smilet lidt mindre. Planen var et kort visit, især med alt der foregik med Kiles Orden. Leo havde aldrig været god til regler og forbud, men efter hvad han havde hørt fra Juno var han bekymret for dem. ”Altså, hvor længe vil I have jeg bliver?” spurgte han, og prøvede at holde tonefaldet let og legende, selvom det ikke gik helt godt. Det var tydeligt at der var noget der bukkede under.

He grew up on the sly, in the gutters and the streets of Dianthos
Just a kid on the fly, getting good at getting by in Dianthos
Juno

Juno

Krystalisianer

Retmæssig God

Race / Menneske

Lokation / Dianthos

Alder / 24 år

Højde / 177 cm

v0idwitch 25.04.2019 17:34
Juno trak på skuldrene af Leos spørgsmål, allerede som han var i gang med at svare; han var trods alt lederen af banden, så han følte også at alle spørgsmål der havde med den at gøre på en eller anden måde alt sammen var hans ansvar.

"Vi kan jo sagtens klare os uden dig, men vi har ikke set dig i en evighed," prøvede han, og skubbede til Leo med sit ben. "Bliv i det mindste lige et par dage, mand, børnene har savnet dig." Det havde han også selv, men det var lidt sværere at sige, især nu, hvor de ikke længere var alene. På én gang ville han gerne have Leo ud så hurtigt som muligt, så fyren ikke skulle se, at Juno hverken kunne sove eller spise eller tåle at blive rørt ved uden advarsel, for han gad ikke, hvis Leo skulle bekymre sig for ham eller behandle ham som et barn, og på den anden side, ville han bare gerne have at Leo lovede at blive til evig tid. At Juno kunne falde i søvn, måske for en enkelt gangs skyld med ro i kroppen, fordi han vidste, at ingen ville komme forbi Leo, eller at han kunne vænne sig til at grine igen, fordi der ingen ende var på Leos dårlige historier eller værre jokes. 
2 2 0 0 0


Chatboks
Gæst
[smilies]
IC-chat
Online nu:
Lige nu: 0 | I dag: 5