Leopold Lockhart

Skattejæger

Status: Aktiv

Godkendt: 25.04.2018

Antal posts: 117

Grundlæggende Oplysninger

Fulde navn: Leopold "Reier" Lockhart
Kaldet: Leopold Lockhart, Leo
Køn: Mand
Alder: 27
Fødselsdag: 22.8 år 1997
Tilhørsforhold: Kaotisk God
Tro: Chance
Erhverv: Skattejæger
Civilstatus: Enlig
Seksualitet: Biseksuel
Nuværende levested: Omrejsende - Dianthos når han skal være et sted længere tid af gangen
Race: Menneske

Udseende

Højde: 185 cm
Vægt: 75 kg
Leopold ser umiddelbart rimelig normalt ud. Han har blond, pjusket hår og blå øjne, og en lys hud, som dog bærer præg af at være en del ude i solen. Han bærer praktisk tøj, som også har set en del eventyr på sine veje, da han ikke bruger sine veltjente penge på faktisk at få særlig meget nyt tøj. Dog har han næsten en ekstra skulderplade på sin højre skulder, og en armbeskytter på venstre arm. Dette er for at Tia ikke får fornøjelsen af at flænse hans arm og skulder helt op, når hun vil sidde på ham.
Faceclaim: Locke Cole (Final Fantasy VI)

Magi

Magisk evne (1): Han kan fornemme skatte med en utrolig præcision. Det er en evne der virker indenfor 10 km. radius, men det bliver mere præcist jo tættere han kommer på. Det er især større skatte (som skattekamre) og magiske skatte som er virkelig nemme for ham at finde.
Dygtighed til at kontrollere evne: Passiv evne

Magisk evne (2): Han kan tale med dyr af alle afskygninger. Dette inkluderer magiske dyr som typisk er kendt for at have en højere intelligens. Dyr vil også typisk være mindre påpasselig omkring ham.
Dette er ikke noget han kan styre. Han kan altid forstå dyr og de kan altid forstå hvad han siger.
Dygtighed til at kontrollere evne: Passiv evne

Personlighed

Talenter:
- Han er god til at forholde sig skjult.
- God tyv
- God fortæller
- Rimelig adræt (klatring o.l.)
Svagheder:
- Selvom han kan bruge våben er han ikke særlig god til det, og foretrækker faktisk at undgå kamp
- Kan lide at overdrive
- Er i alt hemmelighed en kujon når det kommer til folk. Han er ikke bange for at dø i alle ruinerne han er i, men mennesker der kan slå ham til plukfisk. Nej tak.
Personlighed: Leopold er lidt af en lømmel, og det bliver ikke skjult. Han har storhedsdrømme, og gemmer ikke på dem. Dette var da også grunden til at han søgte ud i verdenen for at blive rig, og måske også berømt. Han er derfor heller ikke bleg for at tale sig selv lidt op i forhold til hvad han kan og har gjort, men hvem bekymrer sig om en lille hvid løgn?
Noget utraditionelt ved ham, er dog at han ofte har en føniks, ved navn Tia, flyvende efter ham, hvis hun da ikke sidder på hans skulder. Han kan nogen gange få hende til at reagere for sig, men ofte passer hun sig selv, selvom hun ikke siger nej til godbidder fra Leopold. På dette her tidspunkt er han også begyndt at sige at hun efterhånden har trænet ham rimelig godt, hvilket ikke er alt for usandt.

Baggrundshistorie

Leopold blev eftersignede født ind i Reier familien, men da han var et uægte barn, valgte hans mor at gemme graviditeten, og smide ham på gaden, da han blev født. Hun havde ikke hjertet til selv at slå ham ihjel. I stedet for blev han taget ind i et af de lokale børnehjem, som dog hurtigt gik fallit, og han endte på gaden af en alder af 6 år. Det var her han lærte at stjæle og snige sig omkring. Alt hvad de andre lokale børn også gjorde. Ofte blev der fortalt fantastiske historier om heltene der kunne det ene og det andet, og Leopold drømte efter dette liv.
Det var derfor ikke underligt at han fik sin engen lille hær af børn efter sig, som han prøvede at leve det farefulde liv som Leopold Lockhart i Hovedstaden. Det var nemt nok at leve sådan, men det var ikke nok for den efterhånden halvstore Leopold. Samtidig var det dog svært for ham at efterlade de børn der så op til ham, fordi han vidste godt at nogen måtte vise dem hvordan tingene forløb. Det var på dette tidspunkt at han lærte Juno at kende. Selv en halvstor dreng, og det var bare en anelse for nemt at efterlade de stakkels børn til en der ønskede at styre dem. Leopold som sådan stak ikke ligefrem af, men han tog ikke lang tid at sige farvel før at han var på farten.

Det var underligt at lære at overleve udenfor byen, og for en stund vandrede Leopold uden noget mål, før at han mærkede næsten et ryk i sig, og som han fulgte en næsten velkendt følelse, fandt han sin første ruin, med skatte begravet dybt under sig. Det var sådan han startede på at lede efter disse skatte.
I starten var det svært med at bære de skatte han fandt hjem. Nogen af dem vejede betydeligt mere, eller var for store til at han praktisk kunne bære dem med sig. Det problem fik han dog løst ved hjælp af Faust. En taske der kunne holde noget mere og ikke vejede nær så meget selvom de havde skatte i sig. At den skulle holdes opdateret med magien over tiden, det var noget som Leopold ingen problemer havde, nu når han faktisk havde en indkomst, selvom han måtte sørge for ikke at være far Dianthos i alt for lang tid. Desuden var Faust faktisk villig til at købe de magiske genstande af ham.

Tingene gik nemmere, men så mødte han Tia. Hans evne havde nærmest hevet og slidt ham i retning af en underjordisk hule i Nordlandet. Ikke et sted han normalt vandrede. Han kunne mærke at han kom tættere og tættere på stedet, og da han så stedet var han overrasket. Det var som et efterladt arbejdsrum, dog kæmpe. Der var bøger, instrumenter, og udentvivl også gode sager, som h an kunne mærke overalt fra rummet.
I en lille rede som hans evne originalt tog ham mod, så han Tia. Hun var ikke mere end et par uger gammel på det her tidspunkt, og hun sad oven på en amulet. Det var naturligvis dette hans evne tog ham mod, så han rakte ud for at tage den, men fik et ordentligt hak i hånden, som hun kiggede vredt på ham.
Til at starte med valgte han at gemme det til sidst og fik fuldt op med resten af tingene. Men det tog ham timevis af snak med fuglen, før at han fik lov til at tage amuletten, hvilket inkluderede at hun kom med, ved at sidde ned i en af hans sidelommer, som var stor nok til den lille føniks. Han gav hende også kælenavnet Tia her, af den simple grund at han var frustreret over at hendes navn var Anastatia i stedet for Anastasia.

Han havde troet at det var nok, men da han prøvede at sælge amuletten, skreg Tia op, og han var sikker på at hun havde planer om at hugge øjnene ud af ham, hvis han havde gjort det. Det var dog som om at Tia blev mere rolig end hun havde været, da han i stedet for at proppe den ned i tasken tog den om halsen, for at vise sin velvilje. Og det var starten på et ufatteligt partnerskab.

Familie: Hans mor lever stadig, selvom han ikke kender til hende. Ellers regner han for børnene i børnebanden som hans familie.
Han har en halvbror ved navn Jonatan Stormgård, som han ikke kender til.

Andet

Magiske Genstande
Han har få magiske genstande, den ene pga. Tia som ikke vil have han sælger, og den anden af nød.
- En magisk amulet der får ham til at gå op i flammer inden han dør. Denne blev fundet sammen med Tia. Den har 3 gange tilbage. Det ville være muligt at genopfylde den, hvis man genbrugte Tias magi som er i den.
- En magisk skuldertaske, der kan holde op mod 100 kg, uden selv at veje mere end et par kg. selv.

Færdighedspoints

Fysisk styrke: Over middel
Smidighed: Over middel
Fysisk udholdenhed: Over middel
Kløgt: Middel
Kreativitet: Over middel
Mental Udholdenhed: Middel
Chakra: Middel


He grew up on the sly, in the gutters and the streets of Dianthos
Just a kid on the fly, getting good at getting by in Dianthos
Chatboks
Gæst
[smilies]
IC-chat
Online nu: jack, Krystal Administrator
Lige nu: 2 | I dag: 8