Det føltes dejligt naturligt og behageligt at mærke Logans arm glide om hende og holde hende fast. Bestemt et godt valg af siddeplads og at det havde en ekstra distraherende effekt kunne Samantha heller ikke klage over. Nok opmærksomhed havde han dog stadig på spillet til at se hende rulle midnat ud og glimtet i øjet var da heller ikke ligefrem ked af udviklingen. End ikke selvom hun gav sig tid om at indkassere gevinsten.

Alligevel rullede han skib, kaptajn og besætning ud i første slag og kunne nøjes med at gamble om lasten gennem de resterende. Et farligt spil der sikrede ham middelmådigt. Så var det bare hvad terningen mente hun skulle have. "Hun ynder at berige de modige!" Ikke at hun ofte var den modtagende af sådan held, men en aften skulle vel være den første! Det startede da også rimelig fornuftigt ud og sendte hende til sats snart efter. Med alt at vinde og ikke så meget tilbage at tabe lod hun terningerne rulle.

"Min gevinst igen..." Atter drejede hun sig på hans skød og lod blikket glide fra hans blik og ned over hans bryst til hun skubbede sig baglæns ud af hans favn og ned på hug foran ham for at begynde at løsne hans enlige støvle. En der snart efter landede pænt henne ved makkeren. "Og med den væk har vi vist lige meget tilbage på." Der var et lidt udfordrende glimt i hendes blik. Hans sokker og bukser udgjorde dog et lidt andet syn end hendes bukser, skjorte og brystbånd. "Din tur." Hun lod sig glide tilbage ned at sidde på hans skød.

----------------
6-5-5-2-1
4-4-2
2-2
6-5

Hun ynder at berige de modige! Ja, det havde han hørt, men de overmodige fik også lov til at få det at mærke. Mærke at de havde taget et ikke særlig vurderet valg. Et valg der i hans tilfælde havde resulteret i et noget middelmådig last at lege med, som ikke var dårlig, men det var alligevel ikke nok. Terningerne havde skiftet tilhørsforhold! Det var meget tydeligt! Specielt som terningerne rullede ud igen og Logan bare måtte grine over sit eget nu manglende held.

Logan blev siddende, afventende at hun besluttede sig for sin præmie og fulgte hende med blikket. Han begyndte at have noget lidt på! Men ret skal være ret, hun havde vundet det. Den enlige støvle blev løsnet og placeret ved sin makker. Han bød hende velkommen igen ved at tage armen om hende igen og grine ”Nu er det vidst også ved at være min tur!” brummede han underholdt og med et glimt i øjet der afslørede at han ikke var spor utilfreds med hvordan det gik! Men terningerne skulle rulles igen. Man spillede stadig for at vinde.

Og det gik mildest talt rigtig dårligt. Første slag, var lige til havbunden. Næste gav en kaptajn og et skib og det blev bare aldrig godt derefter og han sank med et ordentligt plask. ”Nå, det var det så ikke” let opgivende, men terningerne havde deres egen vilje.
-------
1-3-2-4-2
5-2-1-6-6
1-6-3
1-6-5
3-3-5

Samantha lod en perlende latter følge Logans noget opgivende ord over de alt andet en samarbejdsvillige terninger. Tilsyneladende holdt de fortsat med hvem end der slog sidst og denne aften var hun så heldig at være den! Så skulle hendes held bare holde et par runder mere og hun ville have rig mulighed for at se hvad der slog ham først ud af kurs frustration eller tålmodighed.

For nu tog hun bægeret og pustede endnu en gang hen over det før hun begyndte at slå. Et slag og hun var godt i gang. Tre og hun sendte ham et skævt smil. "Det bliver da ved med at være din tur... til at blive afklædt!" Før de sidste ord faldt var hun smuttet af hans skød og delvist uden for rækkevidde. Kun nok til at betragte ham undersøgende og så sætte sig ned på hug, snuppende begge hans sokker i en glidende bevægelse. "De bør jo gå ned sammen..." De landede i hvert fald sammen henne ved støvlerne.

Holdende let fast i bukserne vendte hun tilbage til hans skød og skubbede let til bægeret. "Den måske sidste runde..."

-------------
6-5-2-2-1
6-6-2
4-4-1

Logan var stædig som bare fanden, og han var endnu ikke sikker på hvad der vandt først, når det kom til stykket. Han ville selv påstå at han var tålmodig nok til at vente, men det var ikke meget mere han skulle havde af hende, før den tålmodighed ville blive mødt af stærk modstand fra andre noget stærkere følelser i kroppen der hellere ville lege. Tiden måtte vise hvor godt et tag terningespillet så havde i ham.

Det var da lige godt satans! Nu kunne hun være heldig! Når der begyndte at være godt med hud og se, så kunne han ikke hive mere af hende? Hvad fanden var det for en syg humor Chance havde der! Måske han var begyndt at blive en smule frustreret? Nej, tålmodighed! For nu.. Tåååålmodighed.
”Nu er der snart heller ikke ret meget mere du kan pille af mig!” grinede han som strømpen forsvandt over til støvlerne og ventede ganske tålmodigt på at hun fik sat sig tilbage igen før han rakte ud og tog imod bægeret

Terningerne rullede igen til den måske sidste runde, og nu kunne de godt samarbejde. Ikke lige i første slag, men derefter rullede det langsomt fremefter med en ny god terning i hvert slag til han stod med næsten en fuld last i havn og kiggede på hende med et stort tandsmil. Selvfølgelig udtrak det nok det hele en smule hvis han vandt, men tanken om at få pillet et lag mere af, kunne han nu godt li.
------
2-1-4-2-5
1-1-1-3-6
1-6-5-2
3-6-4
5

Spillet var begyndt at glide mod baggrunden i forhold til forventningen om hvad der ville komme efter. En forventning Samantha kun kunne prikke til og øge, som hun rent faktisk vandt flere runder i streg og med det kunne holde magten over hvad der skete hos sig. Dejligt anderledes fra deres sidste aften og måske mest af alt fordi hun kunne se hvordan det frustrerede Logan. Han var en handlingens mand og en der styrede sit. Bare ikke lige nu og det morede hende mere end det burde.

"Du får det jo næsten til at lyde som en dårlig ting!" Svarede hun frejdigt igen. Noget mere påklædt, skønt tre beklædningsgenstande næppe kunne kaldes meget, så havde hun klart overhånden.
Om ikke andet til hun så hans slag rulle næsten til midnat og hendes egne alt andet end følge trop. Muligheden havde dog været der gennem flere slag, men så meget var Chance heller ikke på hendes side at to seksere sådan kunne komme på banen. "Jeg fornemmer en drejning i heldet igen..." For hvem af dem var det dog uvist af hendes tone, som hun satte bægeret fra sig og drejede let i hans favn afventende hvad han ville vælge at pille af hende og om det indbefattede at hun rejste sig fra ham endnu engang.

-----------------
5-5-3-3-1
6-5-4-4-1
2-1
5-1
4-1

Det var en blanding af spænding og pinsel, at han ikke kunne holde fast i kontrollen, men terningekast på terningekast måtte overlade den. Han var og blev en handlingens mand og nød at tage styringen. Det var en forandring at have et andet menneske i førersæddet og der var ikke noget han kunne gøre andet end at opføre sig nogenlunde pænt. Eller.. hvad man nu skal kalde det han gjorde lige nu. ”Gør jeg? Det må jeg hellere passe på med” selvom hun da helt bestemt havde ALT for meget tøj på i forhold til ham. Det duede simpelthen ikke at hun blev ved med det.

Logan gnæggede tilfreds som terningerne ikke gav det rette antal øjne for at hun kunne vinde og var hurtig til at rette sig bedre op for at tage i øjemål hvad han skulle have fingrene i. Der var naturligvis ikke så meget at vælge imellem, hvilket var en formidabel dejlig ting! Og han gik også med sit instinkt med at få skjorten af hende. Ikke i det samme langsomme tempo, men han forsøgte at virke behersket. Med tryg på forsøgte. Snart!

Med en kraftanstrengelse for at fjerne fokus tilbage på terningerne, rakte han ud igen og lod dem falde mod bordet, en smule utålmodigt. Og nok kunne han ikke lide at tabe, men det generede ham ikke voldsomt. Bare tanken om at hun kunne få fjernet det sidste stykke stof var en tanke der gjorde ham ganske glad! Tålmodigheden var stadig sat solidt meget på prøve.
----
1-1-5-5-3
1-4-6-2-4
3-1-2-2
3-1-1-6
6-5-1-1

Måske var det meget godt at give Logan en lille sejr. At miste skjorten og mærke hans hænder alt for flygtigt - for ham! - gjorde i hvert fald alt for Samanthas ønske om at det sidste tøj fulgte samme vej. Intet godt udgangspunkt for videre spil, men til hendes fornøjelse var terningerne stadig imod den lettere frustrerede mand og sendte ham i dybet på fineste vis.

"Du lægger dig med stil.." kom det morende fra hende, som hun overtog bægeret og begyndte at slå sine sidste slag for aftenen. Sunket som han var havde han allerede tabt det sidste tøj og alt de spillede om var om hun fulgte ham der eller han skulle udfordres lidt yderligere. Toppen havde hun trods alt vundet og med det fjerde slag også en nærmest urimelig påklædt fordelt.

Dovent satte hun bægeret fra sig, som hun vendte sig på hans skød og lod smilet være alt dominerende. "Men dog... ser ud til det virkelig er min aften i aften..." Hun havde heller ikke travlt, men havde tænkt sig at nyde sin gevinst fuldt ud. Af samme grund startede hun blot med at læne sig frem og indtage hans læber besidderisk.

-----------------------
6-6-5-3-2
5-1-1
6-5-3
4-3-2