Samantha Johnson

Pirat, styrmand

Status: Inaktiv

Godkendt: 31.01.2018

Antal posts: 318

Grundlæggende Oplysninger

Fulde navn: Samantha Roselyn Johnson
Kaldet: Sam
Køn: Kvinde
Alder: 27
Fødselsdag: 6. januar 1993
Tilhørsforhold: Kaotisk Neutral
Tro: Chance
Erhverv: Pirat, styrmand
Nuværende levested: Omrejsende - Den Sorte Sirene
Race: Menneske

Udseende

Højde: 160 cm
Vægt: 59 kg
Hudfarve: Lys
Hårfarve: Nøddebrunt, med lysere striber hvor solen har affarvet det.
Hårstil: Hun har naturligt krøllet hår som hun holder samlet når hun arbejder men ellers hængende løst det meste af tiden. Det når hende til midt på ryggen i løs tilstand
Øjenfarve: Brune
Kropsbygning: Lettere spinkel af bygning, men trænet til at have den styrke hun har brug for. Formerne er ganske fine og ikke til at klage over. Hun kan fremhæve eller skjule dem med tøjet når hun føler for det og det har hun det glimrende med.
Hverdagstøj: Bukser, skjorte og et par gode støvler er hvad hun befinder sig bedst i. En jakke kan komme på hvis vejret ikke er til andet og skørter når nød eller omgivelser kræver det. De er trods alt et glimrende middel til at skjule våben eller tilhørsforhold til havet.
Ar, permanente skader, el.lign.: Hun har tre lange, hvide striber ned af ryggen efter piskeslag.
Særlige kendetegn: Hun har en kæde tatoveret om den højre ankel hvor et led er brudt.
Faceclaim: Natalie Portman

Magi

Magisk evne (1): Vejret:
Sam ved altid hvordan vejret vil være den kommende uge hvor hun er og hvordan og hvornår det vil forandre sig. Hun ved når en storm vil rulle ind syv dage senere eller hvis det vil stå ned i stænger de næste to dage. Hun bliver løbende opdateret om forandringerne, som hun flytter sted eller noget påvirker vejret naturligt eller unaturligt. Om det er det ene eller det andet der påvirker ved hun intet om.
En meget praktisk evne at have, skønt den ikke inkludere at kunne påvirke vejret det mindste hvor gerne hun end ville det fra tid til anden.
Dygtighed til at kontrollere evne: Passiv evne

Magisk evne (2): Geografisk afstand
Sam ved hvor hun er. Ikke så meget hvor hun er i en by eller på en vej, men hvor hun er i forhold til polerne og vejen rundt om verdenen. Som et sæt koordinater i hendes sind, som hun kan lagre og huske hvis hun skulle få brug for dem senere. Det gør hende i stand til altid at kunne finde vejen tilbage til et sted hun har været før, men hjælper hende ikke det store med at læse andres kort, da de notorisk altid er tegnet ud fra anslåede afstande og aldrig er korrekte med hvor noget helt er i forhold til andet. Det hjælper hende desværre heller ikke med at finde rundt i en større by, da gader snor sig og intet følger lige linier.
Dygtighed til at kontrollere evne: Passiv evne

Personlighed

Talenter: navigere, regne, tegne, optimisme, fingernem
Svagheder: nysgerrighed, udfordringer, stædighed, temperament, terningespil
Interesser: havets væsner, vejret, rigdomme (gerne andres), morskab, nye steder og bekendtskaber, stjernehimlen, druk
Drømme/ønsker: Se så meget af Krystallandets kyst som muligt og helst hvad ligger på den anden side af horisonten; Måske en dag finde en at slå pjalterne sammen med, men det er den mest tågede af de to.
Elsker: Havet, rom og øl, terningespil (selvom hun taber), et varmt bad, krystaller
Hader: Sne, heldagsregn, flåden og byvagter, moralske regler, heste
Helhedsindtryk af personlighed: Samantha er ikke nogen kompliceret person. Ikke hvis man spørger hende selv under alle omstændigheder.
Hun lever i nuet, tænker sjældent meget mere end et par uger eller måneder frem og slet ikke på den fjerne fremtid. Så meget kan alligevel forandre sig på så kort tid at hun ikke føler der er grund til det. Så hellere nyde nuet og hvad der sker lige her og nu. Selv dage hvor det bare står ned i stænger, er koldt og intet virker særlig tiltalende. Der er trods alt en havn et sted derude i det fjerne og kursen sat mod den eller rigdomme!
Havet er hvor hendes hjerte søger hen og et af de få steder hun føler sig fuldstændig fri og ubundet. Stående ved rattet med vinden i nakken og horisonten lokkende lige forude er der plads til at drømme og til bare at være. Til et mål spottes, spændingen breder sig blandt mandskabet og kampen så endelig bryder ud. En kamp besætningen holder hende ude af som de gør det på land til hendes udelte modvilje og deres kaptajns ønske.
På land har Sam et godt øje for de mere muntre sider af livet. Druk, terningespil og villige mænd er hvad fokus er på når endelig Halvmånen lægger til kaj. Hun er her så fri som mændene og ser intet galt i at tage det første skridt - eller det sidste! Behov skal trods alt dækkes og så længe begge parter er indforståede med det, ser hun intet problem i at more sig.
Hun er rap i replikken, direkte og ikke så lidt flabet. Noget der mere end en gang har ført hende ud i problemer og ikke alle nogen hun har kunne klare ud af uden skrammer. Respekt er noget andre skal gøre sig fortjent til og autoriteter har sværest ved det end alle andre. Er den dog først vundet, så er den der fuldt. Som at hun holder sit ord, når det endelig er givet. Tillid kommer lidt lettere til hende, men ikke meget. Heste får den aldrig, da hun er fuldt ud overbevist om at de er ude på at få ramt på hende.
Familien har hun ikke haft kontakt til siden hun stak af hjemmefra og hun tænker kun sjældent på dem. Hun ved de alt andet end ville acceptere hendes livsstil eller lade hende fortsætte med den. Besætningen på Halvmånen er den familie hun har fundet og som er nok i nuet.

Baggrundshistorie

De første år: En kold og snefyldt januar nat sluttede Samantha sig til flokken af børn hos tømren Daniel Johnson og hans kone Olivia, som den tredje pige der udlignede antallet mellem kønnene. Ikke at hun opførte sig som en pige som hun voksede op, men hendes mor vedblev med at håbe på at hun ville falde ind og blive mere som de to andre.
Det skete ikke, men det kommer vi til.
I de første år var Samantha til at holde hjemme for hun var ikke stor nok til at nå dørhåndtaget ud. Freden varede dog ikke længe for hvor der er vilje er der vej og hun havde viljen til at finde den ud og snarrådigheden til at udnytte en hver mulighed der bød sig. Til hendes mors udtalte frustration og hendes fars ikke mindre som han eller hans svende stoppede den lille, før end hun kunne forlade gårdspladsen også.

Det første tegn på hendes magiske evner kom som hun nærmede sig de fire år. En efterårsdag stoppede hun op i gården, så alvorligt på svenden der havde indfanget hende denne gang og bekendtgjorde at det ville sne den næste dag til stor morskab for dem der overhørte det. Om ikke andet til det begyndte at sne den næste dag og det alt for tidligt på sæsonen. At tro på hende tog dog nogle flere udsagn der blev sande.

Som hun nærmede sig de 13 år stod det alle klart at hun nok aldrig ville falde til ro som sine søstre uden en fast og hjælpende hånd. Da var alle hendes søskende i lære i forskellige fag og et - efter hendes mor! - passende valg blev gjort for Samantha.
Hun var alt andet end overbevist om at det var en god eller passende ting. Hun så på ingen måder sig selv som syerske som sin mor.
Samantha gav det dog en chance - to hele og lange måneder! - før end hun lige så stille pakkede sine få egendele og forsvandt i markedsdagens mylder med kurs mod havnen og havet.

Ud på havet: At finde et skib der manglede en skibsknægt var lettere end forventet. Hvorfor stod hende dog klart få dage fra havn og var en lektion hun åbenbart havde brug for at lære og som hun sent ville glemme. Den blev da også understreget kraftigt og med varige spor før end skibet lagde til kaj igen i en anden havn og Samantha forlod det uden at se sig tilbage.

Det næste skib gav hun sig noget bedre tid til at vælge. At være barn og ude på egen hånd var langt fra sikkert noget sted og da slet ikke på en havn, men med et udfald af Chance's gode vilje rendte Sam - bogstavelig talt - næst på en noget mere tiltalende kaptajn. Han tog det endda også pænt at blive torpederet rundt om et hjørne af en lille størrelse med mere mod end forstand. Nok til at stille sig mellem hende og dem der jagtede hende og nok til at tilbyde en plads på sit skib.

Halvmånen var et noget andet sted for Samantha end det første skib havde været. Hun havde lært lidt forsigtighed, men glemte den måneder inde i deres tredje togt, da hun fornemmede en storms komme og lod styrmanden det vide - hvilket han grinede af, som han havde grinet af hendes kritik af hans korts unøjagtighed som han havde forklaret dem for hende. Grinet var dog væk som stormen ramte dem den næste dag og erstattet af alvorlige miner hos styrmand og kaptajn som de kaldte hende ind til en snak i kaptajnens kahyt. En snak der ikke lod hende lyve om noget - pokker tage andres evner! - og satte hende i lære hos styrmanden.

Frem til nu: Navigation var så meget mere end dreje på rattet, hvilket Samantha hurtigt indså og ikke det mindste havde imod. Hendes fornemmelse for vejret (viden om hvordan det ville blive) viste sig hurtigt som en fordel, mens hendes anden evne der hidtil havde ligget og lumret bagerst i hendes sind til en start var mere til besvær end gav. At vide hvor langt der var til et givet punkt var noget ganske andet end at kunne finde det på et kort og udstikke en kurs til det. Især som kortene var lavet på skrømt og hun kun havde få faste punkter at rette ind efter.
Noget år på havet hjalp ikke så lidt på.

Hun blev en fast del af besætningen og en værdsat del af den. At kunne advare om en storm og lede dem uden om den var en uvurderlig evne på havet og lige så meget evnen til altid at kunne få dem hjem i havn.
Det var så også grunden til hun aldrig fik lov at lære ordentlig våbenbrug eller havde tilladelse til at deltage i den angribende del af deres togter.

Familie: Far: Daniel Johnson, 64, tømrer
Mor: Olivia Johnson, 56, syerske
Brødre: Harry, 37; George, 34; Carl, 31
Søstre: Rosemary, 32; Elizabeth, 28

Andet

Face-claim: Natalie Portman

Færdighedspoints

Fysisk styrke: Middel
Smidighed: Over middel
Fysisk udholdenhed: Over middel
Kløgt: Middel
Kreativitet: Over middel
Mental Udholdenhed: Over middel
Chakra: Middel

"She is free, as all of us are free - to sail as she wishes and to steal as she may"

Chatboks
Gæst
[smilies]
IC-chat
Online nu: Muri , Tatti, jack, Erforias
Lige nu: 4 | I dag: 10