"jo, sig det nu skat" smiler hun
"bliver ikke sur, det lover jeg dig" spinder hun glad og lovre meget med halen

Han smiler svagt.
"Okay... Jeg tænker på Jace," siger han bar3. Han vender derefter blikket mod gulvet igen.

hun løfter prøvende hans ansigt mod hendes så hun ser ham i øjnene.
"du lader ham virkelig gå dig på hva?" smiler hun kærligt og blidt
Hun kysser ham prøvende, hvis hun får han hoved op

Han ser op på hende, da hun løfter hans hoved.
"Ja ..," siger han bare. Han ser hende i øjnene, og gengælder så kysset.

"skal vi gå et andet sted hen måske?" hvisker hun blidt
så kan du få noget blod og andet hvis du har lyst tænker hun, da hun ikke tør sige det højt og smiler kærligt op til ham

Han trækker let på skuldrene, men da han høre hendes tanke ser han op på hende.
"Okay..!" siger han kort og smiler svagt.

"hvor skal vi så hen?" spinder hun og ser glad op på ham,
"jeg følger med lige meget hvor du vil hen" hun lovre meget med halen og er vildt glad

Han trækker let på skuldrene.
"Hjem til mig?" spørger han kort og smiler stort.

"kan vi godt" smiler hun. Hun kysser ham blidt igen.
hun rejser sig så op, lunter hen mod døren og venter glad på ham. "kommer du skat? vi skal have noget af det fedt på kroppen af dig" griner hun kærligt og rækker glad tunge

Han gengælder kort kysset og rejser sig så op. Han ser kort på sin mave, han har stadig ingen bluse på, og lægger så en hånd på sin mave, før han ser efter Anzu og går efter hende. Han stiller sig lige bag hende.

Hun holder ham i hånden og går glad hjem til ham med ham. Hun syntes han er vildt tynd og syntes derfor hun godt kan tillade sig at drille ham med det.
/out

Han ser kort på hendes hånd, da hun tager hans. Han går så bare efter hende.

//Out

OOC: ... Nu ved jeg ikke hvad der kommer til at ske iden anden tråd jeg er i frys i - hvis hun kommer til skade, er det alså blevet ordnet i healingshuset, eller hvad det nu hedder x3

IC:
En rank, spinkel skikkelse kom gående ind ad døren. Hendes hud var helt klar og hvid, og hendes blåsorte, krøllede hår hang løst og fortalte om hendes nordkrystalianske gener. De helt lyseblå øjne vurderede hurtigt hvor den bedste siddeplads ville være, og hun valgte en ovre ved vinduet, så hun kunne se ud på efterårstræerne. Hun trommede med neglene på bordpladen imens hun snoede en hårlok om sin finger. Hun tænkte, delvist over hvad hun skulle have og delvist over det skænderi der havde været derhjemme. Hun var taget afsted igen på egen hånd, og denne gang var hendes far blevet splitter-ragende gal.
Hun sad der i en sort, simpel kjole, der gik til jorden, var højhalset og havde lange ærmer. Et lyseblåt korset udover og et sølvfarvet, bredt satinbånd over hoften, som dannede en stor, sjusket sløjfe i venstre side. Hendes sorte jakke havde hun henlægt over stoleryggen, men hun havde endnu ikke taget sine hvide fløjshandsker af.

Vinden har et godt tag i træernes kroner, og de løse blade, der endelig har sluppet deres kvist, flyver forvirrede rundt omkring kroen. Lyden af tunge støvler imod den efterårsvåde grussti, trænger dog igennem dette virvar af blæst, regn og blade.
Cazz skubber den tunge egetræsdør op, og træder ind i kroens varme. Snakken summer omkring ham, og det er tydeligt at se, at alle har et øje på den nytilkomne.
Kromutter breder armene ud, og trykker ham ind imod sin fyldige barm, da han kommer hende i møde.
"CAZZ! Hvilken dejlig overraskelse! hvad skal du have idag smukke?" siger hun, og begynder at pudse et par krystalglas fra baren.
Cazz hæver et øjenbryn, og smiler skævt, og kromutter bryder sammen i en fnisen. det var ikke svært at regne ud, at de havde haft noget sammen.
"jeg tror jeg nøjes med noget rom idag, Shianna" smiler han, og får stukket et krus i hånden kort tid efter. han nikker, og skuer omkring i kroen. der er meget få pladser ledige- alle er søgt i ly for den gale vind, for at få lidt varme og lidt at drikke, så vinterdepressionen kan få en pause.
Han får øje på en ledig plads ved siden af Anastacia, og maser sig derned med utrolig elegance og ynde, på trods af de tunge støvler.
"Jamen dog... godaften frøken!" siger han, og slår sig ned på den lidt klodset byggede stol overfor hende. Han sætter sit krus på bordet, og læner sig godt tilbage, med fødderne smækket op på bordet. Han betragter hende ganske kort, og smiler skævt til hende- et smil der afslører en af hans spidse hjørnetænder.

En nyankommen. Folk kommer og går jo hele tiden her i kroen, men ham her var anderledes. Også Anastacia så på ham da han kom ind, men vidste at det var uhøfligt at stirre. Derfor så hun ned på sine negle. Lillefingerneglen var blevet længere end de andre konstaterede hun, en smule irriteret. Forfængelig og tøset som hun var, brød hun sig ikke om det. Det tydede på uorden - ikke noget en med rengøringsvanvid brød sig om.
Da den fremmede satte sig ned overfor hende så hun op. Hun havde godt nok ikke forventet at han ville slå sig ned her, det var mange andre mere behagelige siddepladser. Hun smilede yndefuldt, som en ung pige burde gøre. Høfligt, men en smule reserveret. Mystisk.
"Godaften." Hun satte sig diskret lidt tilbage da han sådan smækkede sine sko op på bordet, men kommenterede det ikke. Hun så ud af vinduet igen, og bemærkede hvordan små regndråber begyndte at ramme vinduet og løbe ned ad glassets yderside. Så måtte hun vel blive her. Hvilken skam, når hun ellers kunne gå hjem og blive skældt ud.

Cazador indser, at kvinden overfor ham, ikke just bryder sig om hans tunge støvler oppe ved hans hoved. Logisk nok, bare ikke når man er Cazz. Han tager fødderne ned fra bordet, og smiler tilbage til Anastacia, mindst lige så mystisk som hendes smil, om end ikke mere. Han driver gæk med hende, og hvis ikke hun var usandsynligt dum, ville hun indse det inden længe.
Cazz tager en slurk af sin rom, og lader alkoholen prikke i næsen, før han synker. han lægger hovedet lidt på skrå.
"Hør engang, yndige frøken, er de ny her? jeg mener ikke at jeg har set dig før?" spørger han høfligt, og møder hendes blik. han hæver spørgende et øjenbryn (*øjenbrynssmiley*) og smiler.
"Men hvor er jeg dog uhøflig" det går op for ham, at han taler rimeligt højt, og han sænker stemmen.
"Mit navn er Cazador. Cazador Seranius. Og, må man spørge, hvad så yndig en frøken har af navn?" spørger han, og rykker stolen ind til bordet, så han sidder bedre. Hans knæ støder lige akkurat imod hendes, og han burde kunne mærke det...

Hun kendte skam alt til hans type. Der fandtes efterhånden mange af dem rundt omkring, og det var ikke første gang en charmerende fyr var kommet anstigende. Men det kunne jo blive interessant. Hun kunne godt tænke sig at se sine forældres ansigt hvis hun fortalte dem om at hun snakkede med at helt fremmed, inde på kroen imens han sad og drak... ja, hvad drak han overhovedet?
"Nyere end den der oldsag af en replik, ja. Er det det bedste du kan finde på?" spørger hun bare. Hvor mange gange har hun ikke hørt den? 'er du ny her?' Typisk. Hun kendte helt bestemt hans type. Men hvis der var noget der sjovere end at afvise ham, så var det at lege med. selvfølgelig til en vis grænse.
"uhøflig, nej. travl, ja. Mit navn er Anastacia. Anastacia Leonora Choral for at være helt præcist." hun var begyndt at kigge på sine negle igen da han knæ rørte hendes, og hun ventede lidt længere end nødvendigt med at flytte det og lægge benene over kors. Hendes handkser lå ved siden af hende på bordet, og hun samlede den op og pillede fraværende ved en løs tråd.
"Nu må bolden vel gå videre, og jeg bør stille dig et spørgsmål. Hvad er det du drikker?" Han ville nok efterhånden indse hvad hun var igang med - at hun legede med. Hendes spørgsmål ville måske virke underligt, men hun havde prøvet sådan set alt, udover alkohol og stoffer. Alkohol havde hun næsten aldrig drukket, udover en lille smule vin. Hun brød sig ikke om bivirkningerne, hun ville gerne være klar i hovedet.
Det var ikke fordi at hun havde tænkt sig at gå længere end at snakke, at hun ikke bare rejste sig og gik. Det plejede at føre til et par gode historier når mænd prøvede at komme ind til hende, og selvom hun ikke var typen der unødvendigt sårede andre, kunne hun ikke lade være når det kom til drenge og mænd med god selvtillid og charme. Mænd som dem kunne tage det, til tider fandt de det underholdende at møde en pige som ikke bare faldt pladask i fælden.
Hun fortsatte med at sno tråen om sin finger, men undlod at hive i den. Det ville bare ødelægge handskerne, og det var nogle af hendes yndlings.

Cazz smiler. Okay. Hende her var tydeligvis af den finere slags. Fint nok, det havde han jo været udsat for før, og det havde ikke været et problem. hvertfald næsten ikke. Han vipper en anelse på stolen, og læner sig derefter frem, med hænderne under hagen. Han himler let med de grå øjne. Hvor var hun dog forfinet. Hun havde garanteret en eller anden lord som far, der forkælede hende i hoved og popo, og hun havde sikkert aldrig prøvet at sulte. Han ingorerer hendes latterlige kommentar, og smiler.
"En fornøjelse at møde dig Leonora. Og med hensyn til dit spørgsmål.." siger han, og lader somom han tænker sig godt om, før de smalle læber igen skiller til et bredt tandsmil, og han rækker koppen frem imod hende.
"Du kan jo smage? jeg smitter ikke.. ihvertfald ikke med det hele" ler han, og blinker til hende.
Shianna kommer hen imod dem, og Cazz sætter koppen resolut i bordet foran Anastacia. Kromutteren skæver tvært til Anastacia, og vender koket rumpen til hende, da hun bøjer sig ned for at spørge Cazz, om han skal have mere.
"Jotak, Shianna, en flaske portvin. og to glas. jeg er ike sikker på, at rom er noget for Leo her." svarer Cazz, og Shianna tager lidt mut imod bestillingen. Hendes øjne lyner let af jalouxi, da hun vender sig imod Anastacia.
"Ellers andet jeg kan friste damen med?" siger hun spidst, og trommer utålmodigt med fingrene på bordet, det var tydeligt, at hun ikke brød sig om Anastacias tilstedeværelse her i aften.

"Anastacia, tak. Jeg kan ikke lide mit mellemnavn." rettede hun ham kort, og så derefter på koppen der blev rakt over imod hende. Hun glippede med øjnene, før hun så op på Cazador igen, og trak så på skuldrene. Når han sagde det på den måde, lød det næsten som en udfordring. Hun sagde sjældent nej til en udfordring.
Hun tog forsigtigt imod glasset, og tog en lille tår. Hun havde været forberedt på noget stærkt, men ikke så stærkt. Hun tog koppen væk fra sit ansigt, og rynkede så på den lille næse.
"puha, det er godt nok stærkt. Nok mere til mænd end til piger." Hun kunne lige forestille sig den spidse kommentar der kunne følge med den udtalelse 'ikke stærk for ordentlige piger i hvert fald.' nånå. Sket var sket, og sagt var sagt.
Kromutteren kommer så, og Anastacia skal lige til at sige noget, da hun vender ryggen til hende. OKAY, så. Hun kunne da også godt vente.
Hun lyttede til Cazadors bestilling, og bed sig let i læben imens hun lagde handskerne ned i sit skød.
"Anatacia..!" indskød hun stædigt da han kalte hende Leo.
Da Shianna vender sig imod hende er hendes blik noget af en overraskelse, og hun overvejer om hun overhovedet gider bestille noget.
"En kop pebermyntethe, tak." Anastacia nåede knapt at tale færdigt før Shianna vendte sig og hidsigt trippede op imod disken. Anastacia så efter hende med et løftet øjenbryn, hvorefter hun lagde sit hoved i sine hænder.
"Hvem har pisset på hendes sukkermad?" mumlede hun, mest for sig selv. Hvis hendes mor havde hørt hende tale sådan, havde hun fået et føl på tværs. Men hun betragtede ikke Cazador som en der ville lade sig gå på af det.

"Okey så, Ana" siger han, og ler, da hun nær havde fået det i den gale hals. Han rækker ud, og tager forsigtigt koppen tilbage.
"Nah, tænkte jeg nok. Min kusine kan nu godt lide det. Men jeg er heller ikke altid sikker på hvad hun er" klukler han, og tager en tår af sprutten.
Han ser lidt overrasket efter Shianna, da hun tramper væk fra deres bord, og kan ikke lade være med at smile skævt. Shianna havde været jaloux på alt og alle, lige siden de havde haft et 'møde' i foråret.
"efter hendes blik at dømme, dig. bare rolig, hun tør nok op. Ingen grund til urolighed, kære leo" han smiler skævt, og siger hendes navn forkert med vilje. gad vide, hvordan hun var, når hu blev rigtig hidsig? det havde han hvertfald i sinde at finde ud af.
Shianna kommer trippende med et stort fad, og sætter portvinen og glassene på bordet. Hun smiler til Cazz, men vender sig så imod Anastacia.
"Din perbermyntethe!" siger hun, og snerper munden sammen, så den ligner en katterøv. Hun vrikker derfra, og Cazz ryster på hovedet.
"Ak ja, stakkels kvinde. Hendes mand døde sidste år. Man giver hende lidt omsorg, og straks tror hun, at man er hendes skødehund, ejendom eller sådan noget." Han sukker, og hælder lidt af den søde portvin op i krystalglassene.
"Prøv det her. Det tror jeg mere er din stil" han smiler venligt, og tager selv en tår af den søde, let karamelagtige vin.