Fujita følte en trang til at hoppe på bæstet der bare sad der og smiskede til højre og venstre! han troede nok rigtig at han var noget.
Dét at Samson gætter hvem Cassa er, får Fujita til at slå blikket op og skæve hen på sin elskede.. Så kendte de altså hinanden. men var det godt at denne mand afslørede hans identitet?

Fujita kunne ikke lade være med et smile lusket over Samsons kommentar omkring hvor "uhøflig Fujita var." Han kom så bare med en lavmeldt klukken, og rystede kort på hovedet. Han smilte svagt over Cassas hånd der klemte sig rundt om Fujitas.. det varmede lidt indeni.

"Jeg kopiere bare dig." mumlede han så.. måske en kende flabet?

Nava var så tæt på at gå hen og stoppe dem, at hun lige nåede at rejse sig op.
Hun stod og stirrede i et øjeblik, og vendte så om og gik hen mod vinduet ved døren, hvor der stod et bor til to. Hun satte sig hurtigt, så hun stadig kunne se over til Samson og de andre som hun ikke kendte.
Hun betragtede dem med et vildt blik i øjenne, og hun så hele tiden mellem alle der befandt sig i kroen.

Hun fortød sin handling, men ville stadig så gerne gøre noget før det ville gå for vidt, hvilket hun vidste det ville.
Men hun turde ikke. Hun var bange. Hun vidste Samson var ti gange stærkere end hende selv, og han ville højst sandsynligt banke hende og slæbe hende med til hans borg som fange igen, eller et eller andet gyseligt.
Hun sad i stor forvirring om hvad hun skulle gøre i lang tid, og kunne ikke beslutte sig.
Hun stirrede sadig rundt på alle folk, uden nogen form for lyd,...

Øjnene blev slået op. Var der ved at komme et skænderi igang? Hun så med hævede, spørgende øjenbryn hen på dem. Sikke attituder og hun måtte indrømme hun ikke anede noget om hvem hun skulle stille sig og holde med, måske de kutteklædte hvis det endelig var noget?`Det var jo den langhårede fyr der havde talt til de to andre først. De kunne jo være de slet ikke ville tales med. Hun rejste sig med et lille suk, idet hun tog den tomme suppeskål med op til baren og afleverede den til en kropige. " Tak det smagte dejligt." Lød hendes blide stemme til kropigen der med et lille smil og en tak tog imod rosen og den tomme skål.
kort efter vender Horisont sig om og sætte sig ned ved sit bord og sin mjød igen.

Samson svingede med armen ud til siden, og satte sit krus fra sig på bordet som Samson lige havde siddet ved, men som stadig sad halvt ved, eftersom at have flyttet stolen lidt. Han kunne ikke lade være med at smile lidt over Cassa's lille kommentar.

"Fra den ene eller den anden vej..," Samson hævede sine øjenbryn en smule og kunne ikke lade være med at smile stort så hans skarpe hjørnetænder blev blottet. Hvad han mente med den sætning var ikke lige til at blive klog på.

"Hvorfor jeg kommer her? Her er bedre underholdning end som så.. desuden så laver jeg ikke meget om på de gamle rutiner..," Brummede Samson og pressede sine fingerspidser op mod hinanden og lod sit hoved tippe let ind mod brystkassen, men havde stadig sit blik fæstnet til Cassa lidt endnu, inden han så over på Fujita. Han kunne ikke lade være med at smile.

"Lad være med at gøre det for vane.. bryder mig ikke specielt om konkurenter! Desuden, så tror jeg at din elskede her vil finde en kopi af mig i dig, ganske... interessant? Hvis det er ordet?" Han skævede igen til Cassa og smilte et stort skadefro smil.

Samson hørte en stol skrabe pludseligt hen af gulvet. Han drejede hovedet, og så direkte hen på Navarana. Hun havde reageret på et meget mistænkeligt tidspunkt. Han mødte hendes blik og Samsons pupiller blev et kort øjeblik en hel del smallere, inden de atter videde sig ud igen.
Han løftede højrøvet en hånd op, med armen hvilende på bordkanten, og viftede let med sin hånd mod Navarana. Der var ingen tvivl om at hun var blevet opdaget.

"Min kære søster.. Dig har jeg da altid behandlet som var du mit eget barn, ikke sandt?" Samson fandt denne sætning meget komisk, når han tænkte på hvordan han behandlede langt de fleste af hans børn, som rent faktisk var horebørn.

Simili smilede kort for sig selv og så rundt på menneskene i kroen, før hun lænede sig op advæggen og lod sig synke ned i sit sæde i en behagelig stilling, hvis det var et kommende drama skulle hun være den sidste til at stå i vejen for det, sådan havde hun vel altid været, om ikke andet de seneste år.
Hun lod forsigtigt en finger løbe langs glassets kant, mens hun rytede på hovedet, hvis det her fortsat udviklede sig som det havde gjort siden hun satte sine ben i kroen skulle det nok blive underoldene, og hun havde så sandelig selv tænkt sig at holde sig neutral, som hun som regl gjorde i sådanne situationer.
Et ar totter af det lange hår som mere eller mindre rørte jorden når hun sad ned, blev hurtigt snoet op mellem hendes fingre, mens hun roligt nød situationen, som nogle havde nydt et slagsmål eller værre

Cassa hæver let det ene øjnbryn af Samsons første, temmeligt.. latterlige tilbagekommentar?
"Tænk.. jeg er indvandret hertil, og alligevel taler jeg sproget mere forståeligt end De gør.." han ryster opgivende på hovedet.

Han vælger ikke rigtig at kommentere det næste, men da Samson så taler om Fujita, bryder flabetheden dog også frem fra Cassa.
"Søde lille ven.." starter han nedladende med.
"Deres eneste konkurrent ville være en gammel affalds sæk.. Jeg tror rent faktisk ikke det er fysisk muligt at bevæge sig helt ned til Dem.. så drop blot forhåbningerne.." han vender let øjne..

Da Samson så henvender sig til en ny kvinde, skæver Cassa mod hende, så tilbage på Samson.
"Nåh, De har familie? så formoder jeg kraftigt at De har vanæret hele Deres slægt.. andet ville vist være u-undgåeligt i et så ynkeligt tilfælde som Dem."

Fujita slog blikket op, så man lige kunne skimte øjnene.
Han smilte bare ad manden.. og sagde ingenting - Ja, Cassa talte nærmest for ham? Så han behøvede ikke at sige noget.

Fujita sænkede blikket igen og skævede rundt på de andre personer som betragtede dem.. Har vi tilskuer? han kiggede hen på Cassa igen med et lille lydløst suk.
"Så så.. du behøver ikke sige mere.." forklarede Fujita så sin elskede.
Han smilte skævt, "Jeg tror han har fattet det.. hvis han da kan det." mumlede han så kort bagefter.

Han rømmede sig kort og tog endnu et nip af sin vin, hvorefter han stillede den fra sig.. og så betragtede han ellers den kvinde som Samson talte til..

Nava sad og stirrede på Samson med et blandet blik i øjnene.
Hun vidste at hun måtte adlyde ham, og rejste sig så langsomt.
Hun gik stille hen, mens hun så ulykkeligt ned.
Hvor måtte hun se ynkelig ud. Men hun orkede næsten ikke mere.
Hun så op på sin broder da hun nåede hen til ham, og da hun mødte hans onde øjne, blev hun grebet af had, som hun altid gjorde når han var der.
Hendes blik ændrede sig og hun så hadefuldt på ham.
Samson havde ødelagt hendes liv. Han var skyld i alt ondt der var sket hende.
Hun tog sig sammen, og nikkede til Cassa. Han havde ret.
Hun så igen op på Samson og sagde, så højt hun nu kunne.
'Ja, hvis du gør alle dine horeunger ligeså meget ondt, som du har gjordt mig hele livet, så jo. Så har du behandlet mig som dit eget barn.'
Hendes stemme var for lav til at være i et normalt toneleje, hun kunne ikke tale højere. Hun var både syg, og havde ikke talt ordenligt i lange tider.
Hendes hætte var gledet ned, og nu kunne man se hendes beskidte skelet agtige ansigt.
Kappen virkede lige pludselig monster stor og tung på hendes alt for tynde krop, og håret var fedtet og beskidt, og lå inden under kappen, så man kun kunne se noget af det.
Hun havde sorte rende under øjnene, og det ville være svært at bedømme hendes alder.
Hun så kort ned på de fremmede som de stod ved, og prøvede at gemme al pinen hun følte.
Hun ville ønske hun kunne gøre noget for at Samson ikke skulle gernere dem mere, men hun vidste ikke hvad.
Hun kendte ham for godt, og vidste at det skulle være noget meget spændende, og mere interresant end dette.
Og det var vel svært at finde i denne kro, hvor alle bare var tavse og så til, mens de ventede på mere drama skulle ske,...

Endnu engang så hun over mod de kutteklædte, men denne gang var det faktisk mere grundet den nedladene sarkastiske tone, og pigen der tøvende kom hen til Samson, som en nedladende hund der vidste at den ville få slag hvis den ikke gjorde som der blev sagt.
De rynkede øjenbryn forblev rynkede, idet hun langsomt rejste sig op. Hun anede ikke hvorfor. Men måske som for at beskytte den fremmede pige.

Så faldt hætten. Et kort øjeblik spærredes Horisonts øjne op i overraskelse, og et lille gisp lød fra hende. Pigebarnet mindede helt om sådan Cassa havde set ud en af de første gange hun havde mødt ham... Hvis man da så bort fra snavset og de lette rande under øjnene.

Uden videre fulgte hun efter pigen hen til bordet. Tavs som en lyshåret skygge. Hun havde stadig ikke den fjerneste idé om hvad hun skulle sige, men hvad hun ville gøre havde hun allerede slået sig klart; få noget føde og muligvis nogle ordentlige klæder på pigens krop.
En let bleg hånd med lange fine fingre blev løftet og forsigtigt lagt på pigens skuldre, for ikke at forskrække hende totalt meget. Stadig var der dog ingen lyd fra Horisonts læber, istedet så hun bare bekymret på den anden.

Samson så ikke ud til at lade sig genere af de små nedladende sætninger, hvilket egentlig var lidt overraskende. Han gad direkte ikke til at skulle en hel masse, medmindre han synes at han blev nødt til det.

"En gammel affaldssæk? Tsss.. Du kunne virkelig ikke finde på noget bedre? Men når nu De tydeligvis er så glad for mig, hvorfor taler De så sådan til mig? Alligevel er der en her og der som er villig til at lægge sig i min seng, utroligt ikke sandt? Så hvem synker mest?? Eller.. stiger mest op af trappen?" Brummede Samson ganske rolig, men lænede sig en smule frem mod dem. Samson så over på Fujita og kunne ikke lade være med at grine et kort lavt brummende grin.

"Årrh.." Sukkede han og greb kruset med mjødet.

"Rart at blive støttet, ikke sandt Cassa? Har du nogensinde kæmpet dig op til noget? Er det ikke bare kommet til dig, fordi du havde alt lige fra start? Har hørt at det skulle være usundt sådan noget..," Han skævede lidt tilbage til Fujita igen.

"Men hvem er denne kvinde du har slæbt med dig? Lad mig gætte.. hun er din svaghed..," Samsons øjne spillede en smule op, hvilket man sikkert ville mistænke stærkt. Man vidste ikke hvad han tænkte, men man ville nok søge hen i det negative lys.

Først nu, gav han sig til at svare på Cassa's spørgsmål, da Navarana kom hen til ham.
"Fin dominering at få fra din side, Cassa..."
Samson så atter hen på Fujita.
"Kan du give en bedre en af slagsen?" Brummede Samson og det var tydeligt at han hyggede sig under alle disse nedladende toner.
Han skævede til Navarana og smilte et ufatteligt falskt smil til hende.

"Det er det jeg mener.. hvad skulle du have gjort uden mig?! " Samson greb udefter hendes håndled. Han grinte kort, og langede med den anden hånd udefter kruset og bundede resten af sit mjød med nogle enkelte slurke og stillede den fra sig da han var færdig.

"Nå, vi burde næsten fejre et eller andet.. måske, at du sidder herinde og dovner af sammen med din kæreste, mens Mørkets Lord render rundt udenfor og ødelægger flere og flere ting, tager Lysets Krigere til fange, og fejre al den mørke som har overtaget landet? Hmmn?" Spurgte Samson Cassa med let åben mund.

"Vi kan endda sikkert få flere med til at fejre den begivenhed her i kroen?" Spurgte Samson med let hævet stemme, som var et tydeligt tegn på at han mente hvem som helst som netop var i kroen nu.
Samson drejede hovedet lidt og så endnu en dukke op, Horisont. Han smilte roligt til hende.

"Der har vi allerede en som tydeligvis vil være med til at fejre begivenheden?"

Samson havde ikke spist hjemmefra, og egentlig var han ret sulten, men han tænkte ikke over det. Han havde bare mest lyst til noget at drikke. Noget alkohol. Det var efterhånden lidt længe siden at han havde fået noget sidst.

Simili rynkede kort brynene i underen, men opgav hurtigt og drak af vinen, men stoppede brat idet hun fik øje på den udhungrede kvinde, et eller andet sted fik sådanne mennesker hende til at miste apetitten, hverken af medlidenhed eller medynk, nok snarre fordi hun fandt det ualmindeligt ækelt. Hurtigt satte hun glasset fra sig og skubbede det ind på bordet, mens det blå intetsigende blik fulgte Horisont, der hurtigt blev til endnu en hovedrysten, på trods af at hun selv gerne ville redde hele riget om dagen, hvilket hun ikke selv var klar over.
Similis øjne flakkede frem og tilbage mellem Samson og hans søster, samt det kutteklædte par, dog forholdt hun sig rolig og stille hele tiden.

Cassa tager sig egentlig ikke af Samsons tilbage svar som sådan.. han er jo så vandt til denne slags ordkrige.
"Noget bedre er ikke Dem værdigt" lyder det bare med et dovent gab fra ham.. som ragede det ham noget så inderligt at Samson var der.
"Jeg tiltaler alle væsner lige." starter han bare roligt ud.
"I modsætningen til Dem, har jeg min stolthed samt status."

Cassas læber bredes ud i et smil, og han lader provokerende hætten falde ned så det smukke, bløde hår kommer til syne.
"Kæmpet mig til noget? Hvis jeg berettigede til Dem om alt hvad jeg har kæmpet for at opnå, og derved fået succes med, ville De ikke kunne sove i nat." han lader vinglasset løfte sig igen, drikker lidt af det.

Han ser lidt på Fujita, så på Samson igen.
"At kende sine svagheder, er en styrke, lille ven.." siger han en kende belærende.
"En egenskab, som De tydeligvis ikke besider; at kunne se Deres egne svagheder.."

Cassa hæver dog en hånd, da Samson griber fat om kvindens håndled.
"De har ingen ret til at lægge hånd på denne kvinde." en lille hvid ild begynder at flamme op om hendes håndled.. den vil ikke brænde hende, men samsons håndflade vil blive godt og grundigt ristet hvis han ikke slipper (ok? o: )

"Og.. endnu engang viser De Deres egen tåbelighed frem i offentligheden. Kun en debil kæmper uden også at hvile. Det handler om indre balance.. koncentration og lagring af energier.. Men ja, De følger vel bare med strømmen, ikke? De bekymre Dem om Dem selv, og ikke landets fremtid.. For.. Jeg har hørt rygter om Deres lille bande. Hvad tror De, at mørkets lord vil gøre ved den hvis han får slået lyset i hjel?" han gør en talepause.
"Han vil slagte jer, alle som en.. I er en organisation, og derved en selvskrevet mulig kommende trudsel." endnu en lille pause.
"Men så strategisk havde jeg nu heller ikke forventet at De ville være."

Fujita betragtede sceneriet i stilhed imens han nippede til sin vin og han skævede over på pigen, der tydeligvis var søster til Samson.. det gjorde ham dog en smule mere rolig, da en af de andre gik over og lagde en hånd på hendes skulder.

Fujita fnøs igen.
"Jeg holder skam ikke med dig." sagde han så skarpt, og klemmede til om Cassas hånd, under bordet.

Fujita lyttede nøje med hvad Samson havde at fortælle, og sige..
svaghed..? han skævede op på den pumpede skikkelse og kiggede så hurtigt væk igen og over på Cassa, der straks begyndte at tale bedrevidene til Samson. En rigtig kloge åge snak.

Fujita bemærkede også at Cassa tog sin hætte af.. mon Fujita kunne gøre det samme? Han vidste det ikke helt så han lod bare være.. og han lod også helt være med at blande sig i denne snak og lyttede bare med.
Lyset skal nok sejre.. tænkte han så kortfattet for sig selv, og kiggede ned i vinen.

Nava blev forskrækket da hun mærkede en hånd på hendes skulder, hun vendte sig halvt og så forskrækket på kvinden.
Hun stirrede på hende i et øjeblik, men blev så lidt mere rolig, da hun opfattede at hun ikke ville hende ondt.
Hun stod og spekulerede over hvad hun skulle gøre, da Samson så lige pludeslig tog fat i hendes tynde håndled.
Hun skar en grimasse, da hun syntes det gjorde ondt, stønnede lavt fordi det gjorde så ondt på hendes sarte krop, og sagde igen så højt hun nu kunne,
'Jeg kunne have levet et bedre liv,..'
Hun kunne have fortsat, ville have fortsat, men turde så ikke, fordi Cassa og Fujita allerede provokerede.
Hun så forvirret og bange fra Horisont, til Samson, fra Samson til Cassa og fra Cassa til Fujita.
Da hun så så flammen stirrede hun forskrækket på den et øjeblik, og først der, gik det op for hende at Cassa måtte være en af Lysets Krigere.
Hun stirrede på flammen, og ventede blot. Hun vidste ikke hvad hun ellers skulle gøre, for Samson var alt for stærk til at hun kunne bare overveje at slippe fri fra hans greb. Det havde hun lært for længst,...

Hun smilede opmuntrende, støttende til pigen. Hvis Samson troede at kvinder bare var legetøj og genstande man kunne gøre med som det passede sig ville hun på alle mulige måder modsætte og modbevise sig ham.
Hun skævede kort til Cassa da denne uden videre tog sin hætte ned. Hun havde endnu engang svrt ved ikek at holde et gisp tilbage. Så lang tid siden hun havde set ham. Ja sidst hun så ham var en gang længe før Lysets Dronning blev kidnappet, før hun og Morgoth fandt sammen igen.. Pludselig følte hun sig helt gammel. Ja, det var selv før hun fik Leonora og Victoria; hendes to små blåhårede døtre.
Hun lukkede kort øjnene og åbnede dem igen. Det var jo farligt for ham at vise sig officielt her i kroen. Selvom han ejede stedet, var der altid en chance for at der var en Mørkets kriger i civil et eller andet sted.

Alligevel sendte hun ham et lille glædessmil ved at se ham ved godt helbred, eller.. Så godt det nu kunne være for ham når han havde så svært ved at spise og holde maden i sig.

Til gengæld blev der sendt et temmeligt lynene blik til Samson. " Jeg vil under ingen omstændigheder fejre nogen begivenheder med Dem!" Lød det med en anelse undertone af den gamle hidsige Horisont.
" Fest er noget der kan blive når engang landet er ude af Mørkets Lords gustne og beskidte tag." Det var næsten helt tydeligt hvem hun støttede i denne sag. Cassa og lysets side.
Forsigtigt forsøgte hun at tage pigen med sig lidt bagud så de kunne komme væk fra Samson. Hun hviskede lavt til hende. " De trænger til noget sul på kroppen, jeg giver noget mad til Dem på min regning.." En anelse flygtigt var det, for ikke at lade Samson høre noget som helst.

Samson slap Navaranas håndled, da han pludselig synes at det blev ufattelig varmt. Det var i hvertfald ingen ildevne, for ellers ville han kunne stå imod den så nemt som ingenting. Samson så på Cassa mens han missede lidt med øjnene da han lod dem hvile på ham. Han lod Cassa og Fujita tale helt ud, og efter en hel del tid rejste han sig op og lagde begge sine hænder på bordpladen som de sad ved.
Han så kort ind i Fujitas øjne, inden han atter så hen på Cassa.

"Hvorfor tror du at det hedder svagheder? Du kender ikke noget til min stilling, hvilket du åbenbart tror at du gør.. Og du kender heller intet til mørkets general og min bandes aftale heller..," Langsomt kom der et lille smil som spillede sig frem på hans læber. Han så kort frem og tilbage fra Fujita og Cassa, inden han atter rejste sig helt op.
Kappen havde han lagt fra sig på sin stol, som han havde siddet på for ganske kort tid siden. Den var pænt lagt sammen, men let var den aldeles ikke.

Samson trådte nogen hurtige skridt hen til disken og fik sig et nyt krus mjød. Hurtigt langede han nogle krystaller over disken som betaling, og gik tilbage til sin plads hvor han nærmest smed sig ned i sædet.

".. Du giver måske ikke selv en omgang til hele flokken, nu når du lyder jo så heltemodig?" Brummede Samson og drak atter nogle tåre. Han skævede lidt til Horisont og betragtede hende atter fra top til tå, bare for at genere hende lidt på den nøjagtig samme måde som for lidt siden.
Samson skævede lidt til Horisont og himlede kort med øjnene. Han holdt jo selv ikke med nogen, men med sig selv og sin egen lille gruppe, så han kunne fejre noget når som helst.

Cassas ansigt bliver blot indhyldet i et underfundigt smil.. Samson havde tilsyneladende intet godt comeback.
"Det ikke at kende sine svagheder, Samson.. er en svaghed i sig selv." lyder det kortfattet fra ham..
han løfter endnu engang glasset, slynger let vinen rundt.
Han ser mod Horisont med et glædens og velkomstens smil.. det var nu rart at se hende igen.. hvordan mon det egentlig går med hende?

Han vender så opmærksomheden på Samson igen.
"Nej det gør jeg ganske vist ikke.. Hvad i indgår af pagter, kan jeg ikke udtale mig om. Men for Deres egen sikkerhed, husk da: Man kan ikke stole på mørkets lord.. han kan falde en i ryggen så let som ingenting." han lukker øjnene i en kort afslappet stilhed.
"en omgang til hele flokken siger De?" han hæver det ene øjnbryn.. pludselig ramte en idé ham.. som et lyn fra en klar himmel.

Han rejser sig og hæver en arm.. ned fra en af hylderne svæver en sort flaske.
"Siden De er så glad ved Gratis alkohol.. så bund da et lille glas af denne.."

Men lange, elegante skridt går han op til disken.. om bag den, hvor han så finder et glas og hælder væsken fra flasken ned i.. han skubber den hen over diskens kant, ser udfordrende på Samson.
"på husets regning." lyder det så blot.. Derpå går han samme vej tilbage til Fujita, hvor han så sætter sig..

Det der var i den sorte flaske, er den stærkeste af alle de drikke der sælges i kroen.. "absint".. en stærk alkohol, hvor blot et enkelt shot kan slå de fleste fuldkommen ud i fuldskab.. og så det sjove ved det er at man ser små grønne feér over alt..

Han ser på Fujita med et lidt kærligt smil.. af en eller anden grund genere det ham ikke længere at samson er her.. han er jo selv her sammen med Fujita.

Fujita forbliver i stilhed da Samson kigger på ham, og Fujita stirrede bare stift tilbage på ham. Det var et ulæseligt udtryk han havde i øjnene.
.. Jeg vil gerne hjem nu.. tænkte han lidt forladt, og nippede noget mere af vinen.

Han lyttede til al snakken omkring dem.. men sagde ingenting selv. Han ville bare holde sig tilbage og lade som om at han egentlig ikke er tilstede. Han betragter kort Cassa der går op efter noget absint.. og vil tilsyneladene give Samson det. Han rystede kort og opgivende på hovedet.

Da Cassa sætter sig ned ved siden af ham igen.. smilte han ligeså tilbage, men vidste egentlig slet ikke hvad han skulle foretage sig lige nu.
.... suk..

(Bleh.. kort indlæg >_<)

Nava lyttede nu blot til Cassa og Samson's Diskution, og holdte selvfølgelig mest med Cassa.
Men kunne hun andet? Da hun engang havde været meget troende på Isari og på alt andet godt.
Men Samson havde så ødelagt det. Hun havde prøvet at blive ved med at tro, men det var blevet sværere og sværere i disse tider.
Hun fulgte med kvinden, forholdsvis tryg, og satte sig ved et af de borde der var længst væk. Her ville de på en måde være i sikkerhed, hvis nu Samson og Cassa kom op og skændes, eller hvis Samson, der allerede var godt på vej til at blive meget fuld, begyndte at vælte rundt og lave andre dumme ting.
Hun så op på den fremmede kvinde, og sagde stille og taknemmeligt.
'Tak,..'
Hun vidste ikke hvad hun ellers skulle sige, og hørte så sin mave rumle igen.
Hun så hurtigt ned, og tog hånden og lagde den på sin alt for tynde mave.
Hun kunne mærke sine ribben, gennem det tynde løse snavnsede tøj og ødelagte hun bar.
Hun blev ved med at se lidt ned, men løftede så langsomt blikket, og lænede sig tilbage i stolen.
Hun så over på Samson igen, og derefter på Horisont. Hun fastholdt sit blik der. Taknemmelig var hun. Og følte en meget meget svag form for glæde,...

Hun valgte at ignorere Samson, igen. Cassa så jo ud til at have nogenlunde styr på hvor han havde Samson, og hvis der skulle blive behov for det, kunne Horisont sagtens træde til hvis tingne var ved at løbe over gevind.
Hun så på den forhutlede pige. " De er fra gaden? Eller behandler han Dem bare ikke ordentligt?" Hun hadede mænd der var sådan. Behandlede kvinder som var de intet andet end dyr.
Hun havde mest haft lyst til at fyre af at Samson da kunne drikke vand hvis han absolut ville have noget på hendes regning, men nævnte det ikke. Istedet luntede hun op til baren og fik bestilt en portion havregrød, en lidt mindre portion kartoffelsuppe og noget grønt te.
Roligt spankulerede hun ned på pladsen igen. "Jeg bestilte lidt der vil få gang i Deres mave igen og som samtidig vil give Dem godt med vitaminer og fedt så De kan få noget mere sul på kroppen. Også noget grønt te." Forklarede hun stille og roligt. Hun kendte godt til det med at få gang i ens mave igen efter længere perioder hvor man ikke havde spist, både fra sig selv, men også fra hendes børn. Selvom de nu alle tre spiste meget godt lige nu. " De skal nok starte med havregrøden, og spis det langsomt så Deres mave vænner sig til at den har noget at arbejde på. ellers ender De meget hurtigt ude på dasset." Hun smilte let.