Mimiko stopper helt op og ser lidt på ham.. hvad? er hendes første tanke
før hun tag sig til halsen og "f***!!" kommer det irriteret fra hende.. "hvis
du ikke havde vækket mig! så ville jeg aldrig ha' taget det s**** halsbånd
på igen!!" kommer det virkelig irriteret og vredt fra hende, før hun vender
sig om og begynder at gå væk fra ham..

hans blik blev så meget trist og han kiggede ned i jorden, hvorefter han så tog fat i mimikos arm, dog stadig med blikket ned mod jorden.
"d...du må ikk gå.." sagde han så og knugede den ene hånd.
Det var tydeligt at han var blevet trist og såret over det mimiko havde gjort og sagde.

Hun stopper ganske stille op og står lidt med ryggen til ham, men.. han får
det enlig dårligt.. hun har jo ikke været hjemme hos ham nogen tid og har
enlig savnet ham på et underligt plan.. hun tøver ganske stille, men
vender sig om, går helt tæt ind til ham, ligger armene omkring hans liv og
putter sig enlig lidt ind til ham.. "..undsklyd Frank.. men du ved godt.. jeg
ikke li det tåbelige halsbånd.. jeg har svært ved at skulle se en herre.. som
en ven.." siger hun utrolig stille, men ser ham ikke i øjnene, hendes ansigt
er stille blevet gemt ind mod hans hals..

han ligger sine arme omkring hende og holder hende ind til sig hvorefter han ikke kan holde det inde længere... der løber så nogle få tåre ned af hans kind.
"d..det er bare fordi jeg er bange for at midste dig" svare han og kigger så på hende igen, stadig med et trist blik.
Det var tydeligt at han holdte virkelig meget af hende og at han ikke kunne klare hvis hun kom til skade eller blev væk fra ham.

Mimiko løfter ganske stille sit hoved og ser ham lidt i øjnene før.. hun
kysser ham ganske blidt på kinden.. "du mister mig ikke.. jeg er for dum
til at blive væk og.. du redde mit liv.." siger hun ganske stille før hun igen
krammer sig ind til ham.. blot for at få trykheden, den trykhed som han
giver hende.. en helt anden trykhed end den Samson giver hende.. men
de er jo begge bare hendes venner?

han kiggede roligt på hende og to så sine hænder op ved hendes hals.
"hvis du siger det såh.." sagde han og frigjorde hendes halskæde og tog den af hende med et mindre smil.
"så syndes jeg ikke du fortjæner den her" sagde han og smed halsbåndet væk.

Hun får et meget undrene blik da hun mærker hans hænder ved hendes
hals.. hun retter sig op og ser ham i øjnene, før hun ser efter halsbåndet
som han smider det væk.. hun har stadig sine arme omkring hans liv, men
slipper det stille.. hun går stille hen hvor halsbåndet ligger og samler det
op.. hun står meget stille og ser på det, før hun vender sig om og stille går
tilbage til ham.. hun stopper foran ham og ser så spørgende op på
ham.. "..Du.. men.. hvorfor Frank.. jeg mener.. du har jo gået så meget op
i at jeg.. har skulle ha' det på.." siger hun ganske stille, dog får hun
blanke øjne og ser lidt ned.. hun sukker, men tag så halsbånder på igen,
tag blidt hans ene hånd og ser ham i øjnene.. "..vil du ikke være sød at
lave noget the til mig? der hjemme?" spørg hun ganske stille og ser ham i
øjnene..

//Frys

han smiler svagt til hende og ryster på hovedet.
"jeg kan stole på dig nu, du har jo aligevel gevet mig dit ord på at du ikk vil løbe væk" svarede han og så, så lidt undrende ud da hun så tog halsbåndet på igen.
hans blik bliver så en smule overrasket over at hun tager hans hænder og det får hans kinder til at fremvise en svag rød farve.
"s...selfølgelig vil jeg da altid lave noget te til dig søde" svarede han igen og kom med et sødt smil.
Han hev hende så med hjem til ham.

//out

Hun ser ham blot i øjnene og følger ganske stille med ham hjem..

//out

Saphir kom gående, og fik øje på søen. Hun smilte stort og stilte sig over ved kanten.
Hun nød stilheden der omgav hende, da hun kun engang i mellem kunne høre lyde fra dyrerne, men hvis der havde været helt stille, ville hun ikke have kunne lide det.

Hun havde sit sædvanlige tøj på, som bestod af et par sorte bukser, som var smøret op, en sort t-shirt, som ikke lige frem kunne se og en blå skjorte der var for stor uden over t-shirten. Udover det, havde hun også et par rimelig slidte sandaler (selvom det ikke var sommer).

((jeg kan godt mærke, at det er lang tid siden at jeg for alvor har spillet OwO))

Saphir fik øje på drengen og lysnede op i et smil.
Det var et stykke tid siden, at hun havde snakket med nogen udover hendes mor og søster. Og selv hendes søster kunne blive trættende og de var endda bedste venner (på eller anden sjov måde).

Egentlig havde Saphir en fornemmelse af, at hendes mor stadig ikke havde tilgivet hende helt, fra da hun stak af, da hun generelt ikke havde været særlig meget ude...

Men Saphir bestemte sig i sidste ende, for at gå over og sige hej til drengen.

((Så meget havde jeg regnet ud xD))

"Hvad hedder du? Jeg hedder Saphir," sagde Saphir og trak lidt op i sit ene skjorteærme, da skjorten dækkede hendes hænder, sådan så Cery kunne tage den, når han sagde sit navn.

Saphir var faktisk i rimelig godt humør, og det kunne tydelig mærkes på hende. Hun var lidt mere 'lallet' end hun plejede og smilte utrolig meget. Selvom Cery ikke så ud som den gladeste person, så skænkede Saphir det ikke en tanke - endnu.

((Du har jo ikke skrevet specielt mange indlæg? XD))

Saphir smilte bare og lavede så store øjne da hun så fuglen.
"H-har du en fugl?! Jeg er SÅ misundelig!!!" sagde hun og kiggede betaget på fuglen. "Kan man røre den? Og hvad hedder den?"

Saphir var blevet utrolig nysgerrig pga. fuglen, da hun ikke særlig tit havde set tamme fugle/ørne/falke/whatever. Så det var naturligt for hende at være nysgerrig. Hun var næsten vokset op til at være nysgerrig!
Den eneste i familien som ikke havde været nysgerrig var faktisk hendes far...

Saphir følte sig pludselig som et lille barn juleaften, men hun startede med at røre den forsigtig, da det måske ville være lidt skræmmende, hvis der bare var kommet en hånd nærmest flyvende mod den.
Det havde hun lært af sin højt elskede far, og hun havde allerede som lille opslugt alt det han sagde, når han engang imellem var hjemme. Det som hendes mor kaldte "Ubrulig-viden for kvinder", selvom Saphir godt nok var uenig i det.

Saphir lader sin hånd glide ned af fjerene et par gange, før hun tog hånden til sig, stadig med at kæmpe smil på læberne.
"Sølvdjal er sød," sagde hun og lagde hovedet svagt på skrå.

Saphir skulle lige til at spørge hvad der var galt med Cery, men nåede ikke at sige det, før at Cery selv sagde noget.
Først stod Saphir faktisk bare og kiggede en smule dumt på Cery, inden hun fik taget sig sammen til at svare; "Jeg skulle bare lidt væk fra min mor, inden jeg fik en til lektion om hvordan man drikker te," sagde hun med et grint. "Hun har vidst ikke tilgivet mig, da jeg stak af grine."

Saphir virkede meget ligeglad med at hun faktisk stak af, men det var ikke sådan hun følte. Hun havde stadig en smule dårlig samvittighed over at have været væk i flere måneder, uden at hun havde sagt det til nogen overhoved.

"Hun er selv skyld i det," grinte Saphir bare. "Hun burde vide, at jeg ikke vil være en af de der fine damer, som ikke kan andet end at drikke te. Sådan som min mor er, min søster er ikke helt sådan, selvom hun også er en af de fine, mens jeg nok mere følger i min fars fodspor..." Der kom en lettere trist tone i det sidste, da hun kom i tanke om hendes fars død. Ikke en af hendes bedste minder. Langt fra.

"Men nok om det. Det var lidt mit eget valg, at gå op af det dumme bjerg. Men hvad laver du egentlig herude?" grinte hun så. Hun ville også vide hvorfor han var derude.

Saphir holdte sit smil og gode humør, selvom om de triste minder om hendes far var begyndt at trænge ind igen. Hun var rimelig god til at gemme dem væk generelt, men nogen gange kom de bare tilbage. Ikke fordi at hun ville glemme om sin højst elskede far.
For selvom hendes mor syntes at Saphir ikke burde beskæftige sig så meget om sådan nogle ting, som hendes far gjorde, så havde Saphir's mor alligevel et blødt punkt for ham.

Hun prøvede at tænke på noget andet, men det gik ikke så godt, siden de ikke lige ville gå væk, og det vidste hun egentlig også godt, men hun prøvede alligevel. Den 'regel' gik hun efter. Man ved ikke om man kan, før man har prøvet det!

"Men hvad så med omkring dig?" spurgte hun så pludselig.

Morgana kom stakåndet gående ad den skovkantede sti, der mundede ud i lysningen omkring søen. Hun havde gået godt til for at holde varmen, for selvom eftermiddagen ikke var særlig kold, krøb kulden ind på hende. Hun havde ingen ekstra kappe, den havde Kinzu fået, og hun havde endnu ikke fået repareret den tykke vinterkappe, som var blevet flænget to steder under kampen med Taylor.
Hun stoppede forundret op, da synet af søen dukkede op; et perfekt, lille, fredfyldt område, hvor hun ville have elsket at sidde en sommerdag. I dag var det dog lang fra sommer, og hun trak skuldrene op om ørerne i et forsøg på at holde varmen. Hun overvejede at samle et par pinde sammen til et bål, men besluttede sig for at gå lidt længere. Uden at tænke nærmere over det nærmede hun sig søen, mens hun nynnede en vise fra sin barndom. Den klang stille i den kolde luft og blev båret ud over søens flade af de små vindpust, der af og til løb mellem træerne.

den høje spinkle mand gik lydløst imellem træerne. han vandrede egentlig her bare får at slå tiden ihjel. han regnede ikke rigtig at møde en person her i skoven. Mister Samson er en temlig travl person tænker han mens han gloede ned i jorden.

((skal lige spise))

Rex fodtrin var lette, og kunne ikke høres så let. Det der afslørede ham var hans tunge vejrtrækning. Den kolde luft i lungerne gjorde ham tung i maven. Han så sig om. Hans ånde var for længst blevet usynlig, da hans kropstemperatur var faldet en del.
Han havde en blå skjorte, en gråbrun vest, ud over den et gammel forreven frakke. Han så ned i jorden og nød den kolde brise imod huden. Han tog en dyb indånding og så sig om. Han så pludselig op og stoppede op. Han så to andre personer. De var ikke sammen, den ene var tættere søen, end den anden.
Han skubbede sig selv hen til et træ og betragtede dem derfra.

(( det var godt nok tidligt d: Vi forsætter uden dig ;D Så skal vi nok lade være med at gøre dig noget. Så kan du komme når du har spist (: ))