Grundlæggende Oplysninger

Fulde navn: Morgana Sarih Winths
Kaldet: Sarih
Køn: Kvinde
Alder: 26
Fødselsdag: 20/07
Tilhørsforhold: Neutral God
Tro: Isarisme. Er vokset op med troen fra sin far.
Erhverv:
Nuværende levested: Medanien - Medanien. (Hun bor ingen steder, når hun vandrer rundt.)
Race: Menneske

Udseende

Højde: 174 cm
Vægt: 60 kg
Hudfarve: Normal til lysebrun
Hårfarve: Mørkt/brunsort
Hårstil: Krøllet hår til midtvejs på rygen. Normalt båret i en knold.
Øjenfarve: Brune med gylden ring om det yderste af iris.
Kropsbygning: Spinkel, men med markerede muskler.
Hverdagstøj: Lærredssarong og løsthængende bluse, der indimellem er holdt sammen med et bælte. I kolde tider bærer hun en vendbar kappe, hvor ydersiden er sort, indersiden hvid.
Ar, permanente skader, el.lign.: Hun har et langt, ujævnt ar på venstre underarm.
Særlige kendetegn: Krøllerne, der ikke vil blive i knolden. Hendes højde.

Magi

Magisk evne (1): Morgana har anlæg for ildens element, men har aldrig modtaget målrettet undervisning. Hun blev klar over sin evne, da hun mødte Taylor Nunda, der fortalte hende om den. Hun ”leger” gerne dagligt med evnen for at finde ud af mere omkring den og bliver gradvis bedre til at kontrollere kraften, hun har.
PT. er Morgoth gået ind og er blevet hendes læremester. (til stor forvirring for Morgana, da hun ikke ved, hvordan hun skal forholde sig til hans valg af side)

Hendes evne stiger stadig, da hun stort set først lige er begyndt at udvikle den. Hun har mødt mange, der har formået at lære hende om hendes evne, hvilket gør, at hun kontrollerer den bedre og bedre.

Dygtighed til at kontrollere evne: Veltrænet

Magisk evne (2): Hun kan i få tilfælde skærpe sit syn. I pressede/uventede situationer skærpes hendes syn som en ubetinget refleks af hendes stress/angst.
Dygtighed til at kontrollere evne: Lidt trænet

Personlighed

Talenter: Morgana er god til at bruge sine hænder.
Svagheder: logiske reflektioner, at opføre sig som en "rigtig" dame, stædig, bange for vand(hydrofobisk)
Interesser: Hun holder meget af at male, men ellers har hun kun forbigående interesser. Der er ikke meget, der kan holde hendes opmærksomhed fanget gennem længere perioder, hvis det ikke konstant byder på noget nyt.
Drømme/ønsker: Hun drømmer om at blive god maler/kunstner og håber, at hun kan finde en læreplads i byen, hvor hun kan uddanne sig.
Elsker: Holder meget af at sidde og betragte ting for senere at tegne eller male dem. Hun kan lide spændingen i en kamp, men foretrækker generelt fredelige løsninger frem for vold.
Hader: Store vandflader som havet eller store søer.

Baggrundshistorie

Barndom: Morgana har haft en fremragende barndom. Hun er vokset op sammen med sine 2 brødre og en lillesøster hos deres far. Moderen døde i barselsseng, da hun fødte det yngste medlem af familien; lillesøsteren.
Hun har altid taget del i drengenes leg, hvilket indimellem gav hendes far grå hår i hovedet.
Fortid frem til nu: Morgana er vokset op uden en kvinde til at lære hende om hendes kvindelighed, så hun har typiske drenge-træk, som f.eks. gå-på-mod og stædighed.
Da hun blev 17 drog hun med sin ældste bror til byen, hvor de skulle hente varer hjem for deres far og broderens mester, vinavleren. På turen frem og tilbage oplevede Morgana et helt nyt slags landskab, som hun skitserede og tegnede efter. Hun besluttede sig for, at inden hun fyldte 19, ville hun drage mod Byen for at søge en læreplads som kunstmaler. Indtil da nøjedes hun med at gengive landskaber fra hende umiddelbare nærhed.
Faderen havde en fin lille forretning med stof, hvor hendes lillesøster og hun gik til hånde. Brødrene var i lære ved henholdsvis en tømrer og en vinavler.
Da Morgana var fyldt 18 drog hun af sted. Hun var vemodig, men hendes trang til liv og fornyelse var stærkere end de bånd, der bandt hende til hjemmet. Selvfølgelig elskede, og elsker, hun familien, der havde støttet hende i hendes beslutning.


Værste minde: Her kommer det, som hun husker det:
Frisk og glad rendte hun rundt i skoven hjemme i Medanien og kaldte på sin ældste bror. ”Kom nu frem! Jeg gider ikke lege gemmeleg med dig længere!” Hun så rundt på træerne og sukkede. Det irriterede hende lidt, at hun ikke kunne finde ham! Han havde altid været så god til at gemme sig!
Hun var blevet tørstig af deres leg, hev op i det store skørt og gik ned mod en den klare sø tæt ved. Det var begyndt at blive varmt, hvor morgenen før havde været frisk. Hun hev lidt op i skørtet, da hun lagde sig på knæ ved en lille bæk og hulede hænderne, så hun kunne få lidt vand. Det var koldt og klart, og lyden fra vandet, der rislede over stenene mindede hende om lyden af hendes mors latter. Det var efterhånden det eneste, hun kunne huske af hende. Hun var død for lang tid siden, og hendes far gjorde, hvad han kunne, for at opdrage hende som en rigtig dame, selvom hun syntes, det var kedeligt. Hun ville hellere lege med sine brødre!
Morgana lyttede til den fuglekvidren, der forkyndte at ungerne snart var rede til at flyve fra reden. Hun fløjtede forsøgsvis igen, men kunne ikke ramme tonerne. Da legen med at imitere fuglene begyndte at kede hende, gik hun over bækken og rundt om søen, for at komme op på et lille plateau, hvor hun havde bedre udsigt fra. Hun hoppede lidt rundt på stenene i underlaget og drejede rundt om sig selv.
”Kom så frem! Nu gider jeg altså ikke vente længere. Du har vundet!” Fornærmet satte hun sig ned og begyndte at nynne.
Pludselig raslede buskadset bag hende, men hun vendte sig ikke rundt, da hun troede, det var hendes bror.
”Nå så kom du!” Hun vendte smilende ansigtet mod lyden, men smilet krakelerede og vred sig til en rædselsslagen grimasse, da hun, i stedet for sin bror, så en stor sort hund, der snerrende og med rejste børster krøb frem mod hende. Forfærdet forsøgte hun at komme op og stå, men skørtet hæmmede hendes bevægelser. Hun krøb sammenkrummet bagud, men dyret satte i et spring frem mod hende, og hun slog forfærdet armene op for ansigtet. Hun mærkede en skarp smerte fra venstre underarmen, da hun i selvforsvar slog ud og vred sig rundt. Pludselig mærkede hun stenene skride under sig og rullede ud over kanten.
Et skrig rungede mellem træerne, og fuglene forstummede i deres sang. Morgana kunne intet se for luftboblerne og forsøgte panisk at komme op til overfladen. Hendes kjole trak hende ned, og hun syntes at kunne se et rødt skær i vandet, men kunne ikke komme tættere på overfladen. Lungerne brændte og muskulaturen rundt om trak sig sammen i krampe for at få ilt ned i lungerne, men hun nægtede at trække vand ind. Langsomt begyndte alting at dreje sig rundt og blive sort…
Hun mærkede, hvordan vandet modvilligt slap hende af sit greb, da et træk i hendes arm hev hende op. Hun hiksede og trak sin arm over ansigtet, men i stedet for at fjerne vandet, følte hun sig mere våd. Hun kiggede forvirret på hendes hænder, der var røde af blod, men hendes storebror, der havde trukket hende op, tvang hendes venstre arm i ro og viklede et iturevent ærme stramt omkring.
Storebroderen bar hende efterfølgende tilbage til landsbyen, hvor hun blev hjulpet af landsbyens kloge kone.

Bedste minde: Hun har mange, men et af dem må være, da hendes far gav hende et særligt smukt armbånd. Hun bærer armbåndet på venstre arm.
Barndomshjem: Medanien

Familie: To ældre brøde, en lillesøster og en far, samt selvfølgelig en mor(død).

Færdighedspoints

Fysisk styrke: Middel
Smidighed: Over middel
Fysisk udholdenhed: Middel
Kløgt: Under middel
Kreativitet: Over middel
Mental Udholdenhed: Middel
Chakra: Middel