Krystallandet
Muri 13.09.2009 20:28
Han skal lige til at slippe bidet, men bider så kun hårdere og hårdere, hvilket han gør i noget tid.Han slipper så hurtigt bidet og ser væk.
Han slipper så hurtigt bidet og ser væk.
Anzu 13.09.2009 20:30
Der gik hul på hans hud og han ser på blodet, der stille løber ned af hans hånd"hov" siger han roligt og slikker roligt blodet væk
"du har da bid for det" siger han roligt og griner blidt af Murizz
Begge fundet på google og redigeret af mig
Billed nummer 2 forstiller Jace med vinger og sin le
Muri 13.09.2009 20:33
Han ser lidt på hans hånd og bider sig så let i læben."Undskyld....," siger han lavt og ser så på Jace. Kort efter sætter han sig op på knæ.
Anzu 13.09.2009 20:38
"gør ikke noget, så fik jeg bare mere blod" smiler han og drikker mere af sit blod."det skal du ikke være ked af lille ven" smiler han
Begge fundet på google og redigeret af mig
Billed nummer 2 forstiller Jace med vinger og sin le
Muri 13.09.2009 20:44
Han fnyser lavt."Lad vær, med at kalde mig 'lille ven'..," siger han kort. Han læner sig kort efter lidt ind over ham og lægger hænderne på hans lår(?). Han skal lige til at bide sig fast i halsen på ham, før han hurtigt rejser sig op og løber derfra.
//out
Muri 04.01.2010 19:23
Hauru sidder lænet op af et af de mange træer, med begge ben bøjet og armene hvilende på knæene. Hans blik er vendt mod jorden, og han har nærmest et tomt blik i øjnene, og dog, et lille smil bredt over læberne. Hans tanke er et helt andet sted, dog hører han stadig hvad der foregår omkring ham.
Dorthea 04.01.2010 19:32
Leara var på vej hjem ved hjælp af træerne, efter en vellykket jagt. Eller, vellykket sæsonen og landets tilstand taget i betragtning. To harer og en fugl. Hun havde tøret blodet af sit ansigt, og havde på næsten magisk vis undgået at få blod på sit tøj. Hun ville nok være ligeglad hvis det var, og kravlede videre til næste træ. Hun havde det bedre oppe i trætoppene lige for tiden, for jorden føltedes så død. De træer der voksede her mistede sjældent deres blade, og de havde heller ikke mistet dem nu. Dog var der ikke så mange af dem.
OOC: skal lige spise, skynder mig ö
Avatar lavet af Rex 8D <''3
"Ja, jeg BIDER rent faktisk!"
"Lee faldt ikke. Hun angreb gulvet."
"Ja, jeg BIDER rent faktisk!"
"Lee faldt ikke. Hun angreb gulvet."
Muri 04.01.2010 19:40
Hauru løfter straks hovedet og ser rundt, da han hører nogen luske rundt. Efter noget tid, hvor han ikke rigtig har lavet andet end at se forvirret rundt, vender han blikket opad. Han får hurtigt øje på Leara, og betragter hende længe, da han ikke rigtig kan se hende ordenligt. Han smiler kort skævt, før han ser væk igen. Kort efter rejser han sig op og forsvinder derfra.//out
Dorthea 04.01.2010 20:13
Hun stod lidt stille oppe i træet, og prøvede at få blodet fra fuglen væk under sin pegefingernegl. Idag var hun igen iført sin trofaste handske med spidse metalfingre på den ene hånd, og disse metalfingre brugte hun til at holde fast i træet med. Handsken gik til midt på overarmen, men hun havde trukket en sort skjorte udover så det knapt nok kunne ses.Hun registrerede ikke Haurus tilstedeværelse i begyndelsen, men ligeså snart han begyndte at bevæge den mindste smule på sig så hun væk fra sin negl og ned imod jordenfor at få øje på ham. Der gik ikke så forfærdelig længe, før hun mente at hun havde fået øje på ham, og hun hvæsede irriteret. Hvad pokker lavede han så tæt på hendes hjem?
"Hvad glor du på?" spurgte hun halvspydigt, og sprang dristigt videre til det næste træ, hakkede sig godt fast ved hjælp af handsken og så ned på Hauru. Det var egentlig bare for at få ham til smutte, give ham en følelse af ikke at være velkommen.
Havde hun været inde i byen, eller bare et andet sted i skoven, havde hun ignoreret ham. Men når hun var så tæt på hvor hun boede, tog hun ingen chancer.
Avatar lavet af Rex 8D <''3
"Ja, jeg BIDER rent faktisk!"
"Lee faldt ikke. Hun angreb gulvet."
"Ja, jeg BIDER rent faktisk!"
"Lee faldt ikke. Hun angreb gulvet."
Damia 22.09.2010 20:33
Solnedgangen maler søen lysegrønt, og himlen violet. Bladende drypper af regn, og jorden suger begærligt dråberne til sig. En lavmælt klukken fra en bæk er som vuggende toner for sindet. Damia sidder ved bækken under et stort træ, hvis skygge falder over hende, som en stor kappe. Hendes grønne hår indrammer smukt det kønne ansigt. Kinderne er røde af kulden, for det er ved at blive vinter. Nattene er frostklar. Hun har ingen steder at tage hen, og hun ved, at tiderne ikke er de samme og vinteren vil blive unægtelig kold. Damia ligger på det kolde græs med en finger i vandet som hun tegner et usynligt mønster med.Damia lukker de grønne stjerneøjne og lader tankerne vandre, og snart er hun i en hel anden verden. En verden af mørke. Hendes glemte fortid. Jo længere hun forsvandt ind i sig selv blev det mørkere og dybere og mere endeløst.
- Avatar og profil billede lavet af mig
KraveKage 22.09.2010 20:44
kravenoh kommer stille og rolig gående han går afslappet hen af stien da han for øje påtræet, han ligger ikke mærke til damia.
han trækker sig lidt på skulderen da han små fryser, han er ikke den store vinter elsker dog fryser han ikke helt
vildt da han er trænet til at leve i naturen.
hans tanker blevet fanget da han opfatter damia, et lille smil dukker op på hans læber.
han knytter hænderne og forsvinder, og dukker så op oppe i træet, hvor han så med et stille stående blik
sidder og kigger ned på hende.
Damia 22.09.2010 21:00
Et efter lidt lukker hun vinduerne til omverdenen omkring hende, og trækker sig længere tilbage bag den sorte mur af ingenting. Intetheden. Glemt. Borte. Pludselig falder en sælsom uro over hende, og tvinger hende tilbage. Hvad var det? Det pirrer hendes nysgerrighed en anelse, at hun ikke er alene. Forsigtigt sætter hun sig op og ser sig forvirret omkring, som et jaget dyr. Men der er ikke nogen. Hun sukker og stryger en hånd gennem sit hår og ned ad hendes hals. Fingerspidserne glider ømt over hendes ar på halsen. Forsigtigt følger de stregerne, der danner et K. Hun bider i sin læbe, et tegn på hendes voksende nervøsitet. Den underlige fornemmelse af at blive iagtaget kunne hun ikke ryste af sig. Til sidst rejser hun sig op og stirrer ud i den tætte skov, medens hendes hånd glider over låret, og hun kan mærke skaftet på kniven, under hendes kjole.
- Avatar og profil billede lavet af mig
KraveKage 22.09.2010 21:04
han ligger mærke til være en bevægelse hun tager.han hopper lydløst ned fra træet og lander lige bag hende, han stille sig afslappet op
af træet og ser på hende med et smil "er du sikker på det er klogt at være her ude alene man kna
aldrig vide hvem man møder eller hvad der sker " siger han med en stille viskene stemme.
han står og betragter hende og venter på hendes næste træk
og han glæder sig til at se hvordan hun tager det hele med hvad der er sket siden sidst de mødes
Damia 22.09.2010 21:18
Damia trækker kniven frem med en adræthed som en ung panter. Øjnene, nervøse og urolige som et vildt dyrs, ser hen på den mørke skikkelse, der havde sneget sig ind på hende. Da hun genkender Kravenoh afløses det usikre blik af et utæmmet angrebslyst i hendes øjne. "Jeg er ikke bange, for jeg er en af de personer, der gør det usikkert at færdes herude,, svarer hun frækt tilbage og sænker kniven. Hun betragter ham et øjeblik, som om hun forsøger at finde ud af, om han er ude på noget. Damia er kommet over deres møde, og har genvundet sin selvtillid og selvkontrol igen, så nu føler hun sig ikke så truet af ham længere. Hvis bare han holder sig på afstand...
"Er du ude for at genere folk?,,
- Avatar og profil billede lavet af mig
KraveKage 22.09.2010 21:24
han kan ikke andet ind at smiler over de ting hun siger, men dog kan han lide det hun siger.han smiler til hende "tja hvem ved hvem ved " han har bemærket hun ikke virker så
bange for ham, og det er irriterende for ham for han vil gerne ha at alle er bange for ham.
han går stille og rolig hen imod hende og nærmere sig hele tiden til sidst står han helt henne ved hende
han ser op og ned af hende og ser hende i øjne " nåh ikke bange mere "
Damia 22.09.2010 21:39
Damia er bitterligt bevidst om hans tilnærmelse, men bliver hvor hun er. Selvom hun ved, at hun kun gør sine lidelser værre ved sin stædighed, som hun fik at mærke sidst de mødtes, væmmes hun ved tanken om at skulle overgive sig til sin angst og føle sig underdanig. For der er ingen bedre end hende!Damia giver ham det samme blik og smiler kækt til ham, "Bange? Smerte afskrækker ikke mig,, Ubevægelig betragter hun Kravenohs øjne, men efter en tid sænker hun blikket og fnyser hånligt af ham. "Gå ud og find nogen du kan lege med,, siger hun hovent og skubber blidt til ham med en hånd, medens den anden hviler på hendes hofte.
- Avatar og profil billede lavet af mig
KraveKage 22.09.2010 21:52
huner blivet mere selv sikker siden sidst de mødes, det kunne være han ligeskulle vise hende hvem der bestemmer sådan hun ikke er i trivl.
han træder et skridt tilbage da hun skubber til ham.
"hmm du er blivet mere selvsikker, men jeg er den forkerte at være det overfor"
han smiler lidt og ser på hende " lege hvorfor tror du jeg er kommet her" siger han smilene
Damia 22.09.2010 22:03
Damia stirrer mistænktsom på ham. "Det siger du. Men tror du virkelig, at jeg lader mig skræmme af trusler? Helt ærligt, jeg er alene, en kvinde og stadig i live, så hvem er egentlig den farlige her?,, Der er hån i hendes stemme, men bag de hårde øjne skimtes noget, der kan minde om en slags modvillig tøven. Hun stirrer tilbage på Kravenoh, som en forsigtig fjende, der ser den anden an.
Hun smiler lumsk til ham og læner sig ind mod ham, så tæt, at hendes kind rører forsigtigt hans. Hun hvisker i hans øre, "Du taber,,
- Avatar og profil billede lavet af mig
KraveKage 22.09.2010 22:12
han lytter til hendes ord at rigtig at bevæge sig "hmm måske måske ikke " siger han afslappede, da hun lænder sig tætter på ham og visker ham i øret smiler
han kan godt lide at hun tror hun kan vinde "fint " han trækker sig to skridt tilbage
han samler hænderne og lukker øjne kort. det bliver mørkere og mørkere jo længere tid han står der med hende
foran ham han åbner øjne og det er så mørkt at man kun kan se 1 meter foran sig, han beslutter sig
for at lade hende dumme sig først hvilke han er sikker på hun gør
Damia 22.09.2010 22:25
Det er kulsort. Endeløst mørke. Skoven og alle solnedgangens røde hysteriske farver er forsvundet, opslugt af det falske mørke, der nu omgav dem. Damia har ingen plan, men husker nogenlunde godt, hvor hun er. Hun gyser, men undertrykker den voksende ubehag, der er begyndt at bygges op inden i hende. Hun kan ikke lide mørke, men tvinger sig selv til ikke at vise tegn på svaghed. Ha, det skræmmer hende ikke. Han skræmmer hende ikke.Damia laver nogle bevægelser med hænderne og jorden under deres fødder begynder at ryste, nej, nærmere sno sig, som stod de på en masse slanger.
- Avatar og profil billede lavet af mig
Chatboks
IC-chat▽
Online nu:
Lige nu: 0 | I dag: 1
Lige nu: 0 | I dag: 1