Fujita betragtede blot sin mad nu og spiste lidt mere.
Han var dog helt stille i sin bevægelse da Cassa så hviskede til ham, og han måtte lige synke sin mad, inden at han kunne komme med et tilbageholdt fnis. Han ville jo nødig få maden op i næsen.
"Det har du ret i.." Han bed sig svagt i underlæben for at stoppe sit grin.
Skøre væsen.. kender han ham overhovedet.. tænkte han undrende og skævede fra den ene til den anden med et tænktsomt blik.

Fujita trak så på skuldrende og begyndte at spise op.
Drikke penge.. venligt.. han smilte blot.

Samson modtager sit krus med mjød, betaler hurtigt for det, inden han vender sig ud mod krostuen med ryggen op mod disken. Hans meget lyse øjne ser først henover alles hoveder, som om de var intet for ham - meget højrøvet.
Han drak nogen slurke af det, inden han så efter en siddeplads hvor han kunne slå sig ned. Alle borde så ud til at være optaget af enten enkelte personer, eller to personer ved hver af dem. En let rynken skar henover hans næseryg, men det skulle nu ikke forhindre ham i at få skaffet en ledig plads. Hans blik faldt på et offer som han engang havde for lang tid siden og han kunne ikke lade være med at smile. Langsomt nærmede han sig det bord (som er bordet nærmest Cassa og Fujita xD), trak stolen ud og satte sig. Kvinden så vredt på ham, men det endte alligevel med at hun rejste sig lettere skælvende med vrede mumlende utydelige ord, som ikke engang Samson kunne forstå, og forlod krostuen ved at samle alle sine ting op i favnen, som der overhovedet ikke var nogen orden i.

*Sådan skaffer man sig et ledigt bord* tænkte Samson ganske tilfreds og lænte sig tilbage på sin erobrede plads i krostuen. Han sad med siden til Cassa og Fujita. Han drak nogen enkelte slurke til og lod kruset dunke ned i borden så den kunne få plads der. Nu begyndte hans blik at søge ordentligt rundt i krostuen, for at betragte hvem der var til stede. Han så kort på Cassa og Fujita, men genkendte ikke Cassa, da de begge var kutteklædte. Han så dog alligevel meget undersøgende ud mens han så på dem, som om at han prøvede at aflæse dem siden de gemte sig sådan. Efter en del tid, vendte han dog alligevel hovedet væk og tog fat i sit krus endnu engang.

Cassa smiler let for sig selv.. ja, Fujita var vist enig med ham..

Han er dog lige ved at fare op for at smide Samson ud, da denne på den diskrete måde jager en kvinde væk.. Men han behersker sig.. han vil delvist ikke afsløres, og delvist ikke bryde kroreglerne : ingen slåskampe i kroen. han ejer den jo selv, så det ville da være det dummeste!

Han ser lidt på Fujita igen, men skænker så blot vin til dem begge.. med en løs hånd løfter han glasset han fyldte i til sig selv, slynger let vinen rundt for at fremhæve smagen en smule, inden han så let nipper til det..

Han vil ikke lige sige noget til Fujita nu.. måske Samson kunne høre det, og genkende hans stemme? så mild og blid end stemme som Cassa holder sig, er der jo ikke ligefrem mange der har..

Fujita blev færdig med at spise og skubbede tallerkenen længere ind på bordet. Han sukkede tungt og rettede en tot inde under kutten.. den var sneget sig frem.

Fujita nikkede da vinen blev hældt op, og ligesom Cassa, nippede han også selv til den. Ganske svagt og stilte den så fra sig på bordet igen.
Han skævede over imod Samson da denne jagede en kvinde væk, men da han så kiggede tilbage mod Fujita, måtte han hurtigt vende blikket væk, i frygt for at han så hans ansigt.

Navarana kom udmattet og sørgmodig ind i kroen.
Hun så ikke på nogen, men gik langsomt mod disken.
Hun havde tikket penge de sidste par måneder, og havde kun lige råd til noget mad.
Hun fik bestilt sin mad, med en lille og meget hæs stemme.
Man ville ikke kunne genkende hende da hun bar en meget beskidt kappe, der engang havde været hvid.
Kappen havde hun stjålet.
Hun havde tvunget sig selv til det, da hun var på flugt fra sin største plageånd i landet.
Hun havde været konstant bange og urolig siden hun, utroligt nok, havde narret sin stedbroder Samson til at lukke hende ud fra krypten, hvor hun var blevet holdt fanget.

Hun fik sat sig det nærmeste sted ved disken, men på samme tid så langt væk fra de andre som muligt.
Hun havde stadig ikke set dem, kun skimtet dem ud af øjenkrigen, og hørt dem når de spiste og drak.
Hun så ned, mens hun gemte sig godt i sin kappe.
Hendes gemte krop var beskidt og klamt, da hun ikke havde været i bad i flere dage.
Livet var ikke nemt på gaden, men i det mindste var hun ikke ligeså tynd som hun var dengang hun var alvorlig syg af traumaer og alverdens andre ting.
Engang for længe siden havde hun haft det godt, vidste hun, men hun var alligevel ved at glemme de tider igen.
Hun vidste ikke hvad det var der stadig holdt hende i live. Enten var det stædighed, eller også var det troen på den gode gudinde. Men hun var ved at miste troen helt. Hun kunne ikke tro at en så god gudinde forvoldte hende alt den smerte. Hun havde været god og tro hele sit liv.

Maden kom og hun åd desperat med fingrene. Hun proppede maden i sig, og den var næsten væk med det samme. Hendes mave rumlede stadig af sult da hun var færdig.
Hun så hele tiden ned, og drak lidt af det vand hun havde bestilt.
Endelig så hun halvt op, bare for lige at se hvem der var der.
Hun kunne kun lige så ud af den store hætte, og så først på det ene par der også sad med hætter.
Hendes blik vandrede så over til Samson.
Og hun stirrede i skræk.
Hun gik i panik indeni, men blev enig med sig selv om at blive, og gøre alt for ikke at blive bemærket for meget,
Hun så ned igen, og var stadig skrækslagen for havd der nu skulle ske,...

Endnu engang blev døren til kroen åbnet op og lukket i igen efter sig, da en ganske lyshåret kvinde trådte ind i krostuen. De dybgrønne øjne så sig kort omkring. Stedet havde ikke forandret sig for meget konstanterede hun, inden hun let trådte længere ind i lokalet, hen imod disken.

Hun var iført en dybgrøn kjole, ikke ligefrem af billig kvalitet, men heller ikke så den strålede udiskret ud fra mængden, udskæringen ved halsen var en smule dyb, men fremlagde på en ganske yndig måde hendes mere kvindelige former uden at blotte for meget på en horeagtig måde.
Om livet havde hun et rødbrun korset der dog ikke var strammet fuldstændigt ind, hvilket den ellers ville have været hvis dette havde været officielt selskab, men det var det ikke. Over skuldrene havde hun en kappe der matchede i farven med korsettet.

Dette var en fridag hun havde taget sig. Fri fra Rubio der for længst var begyndt at gå i skole, og tvillingerne der ligeså var startet i skole for et års tid siden, og som nu befandt sig hos nogle venner. Livet synes ikke at tynge Horisont så meget som den havde gjordt før i tiden.
Faktisk virkede hun lagt mere afslappet nu med den lange gyldenblonde fletning ned langs ryggen, bundet i en enkel sløjfe for at holde den fast og med et par ørenringe i som hun havde fået af Morgoth.

Nej efter hun var flyttet over at bo ved Morgoth, var hun nærmest blevet mere rolig og afslappet, men stadig kunne man da godt skimte hendes lettere vilde og gamle natur hvis man så godt efter i hendes ansigtstræk.

Med et lille smil bestilte hun et glas af den bedre mjød der nu var at finde, og en enkel suppe da hun ikke havde tænkt sig at spise hjemme i aften.
Tingene blev serveret, og roligt så hun sig omkring med et lille smil om læberne, inden hun slog sig ned ved et bord, ikke helt tæt på baren så hun ikke sad folk i vejen, faktisk lidt mere diskret hen imod skyggerne men stadig et åbent sted.
Med en rolig bevægelse nippede hun til mjøden; dejligt sød konstanterede hun.

(( og bare had mig for at være for doven til at scanne mine tegninger af hende ind xD... Og sorry for being late.. * at have siddet knap 5 timer i tog * ))

Samson lod sine fingre snøre rundt om krusets hank, men greb så med et fast greb omkring hanken og hævede endnu engang kruset op mod sin mund og tog et par slurke. Hans blik hvilede kort på de to der var trådt ind i krostuen. Den ene, Horisont, synes han ikke at kunne huske, men alligevel fik hun et elevator blik, inden han så undersøgende på den kutteklædte. Han kunne ikke se hvem det var, men betragtede hende indtage maden som hun havde bestilt, i en afslappet stilling.
Samson savnede lidt Tom i dette øjeblik. Dengang hvor de drak sammen på kroen, det var nu tider. Dog ville Samson ikke tænke så meget på det. Han levede i nutiden, og måske en smule i fremtiden. Fortiden, det kunne han trodsalt være ligeglad med, medmindre altså at det var noget som skulle blive husket.
Samson vendte sig lidt om og så tilbage på paret (Fujita og Cassa). De var de nærmeste der sad ved ham.

"Hvor sødt...," Startede Samson i en rolig tone, mens hans øjne hvilede ligeglad på dem, som om at de var intet.

".. Hemmelige forelskede, og må ikke vise sig for offentligheden?" Samson hævede øjenbrynene, og bevarede sin ligeglade attitude, men dog kom der et lille smil over hans læber. Han hentydede tydeligvis til deres kutter, det var ikke svært at se.

Cassas blik forbliver sænket.. han ser derfor ikke hvem der kommer ind.. men han kvikker dog lidt op da Samson taler..
Tja, hvorfor ikke bare give ham ret?
Cassa hæver en hånd op, laver et kort 'tommel-op' tegn til ham.. så er han fri for at tale med ham, men bestyrker Samsons teori om at det er derfor de er kutteklædte.
at narre ham burde ikke være svært.. han er vist ikke den skarpeste kniv i skuffen.. tænker han tilfredst..

Han skæver til Samson - det af ham som han kan se i ly af hætten... dernæst på Fujita.. denne situation var farlig.. blev fujita set sammen med Cassa, kunne det senere koste ham frihed og sikkerhed! - altså Fujita.

((undskyld det korte svar xD;; ))

Fujita kiggede kort op, til alle de nye personer som der trådte ind.. Han kendte dog ingen af dem, så det var ikke den store interesse han havde i dem. Han sank en klump, og stivnede i få sekunder da Samson begyndte at snakke til dem. Den flabede unge.

Fujita rynkede næsen og fik næsten lyst til at svare ham spydigt tilbage, eller idet mindste bare en rap kommentar. Men da Cassa bare løftede tomlen i stilhed.. valgte han også bare at tie.. det ville ikke være godt hvis deres identitet blev afsløret. Slet ikke.
Hmmn.. Dumme macho.. han fnøs.

Nava så kort op da den nyankomne kom ind, og beundrede hendes fine tøj, men stivnede da hun hørte sin stedbrors dybe stemme.
Hun havde nærmest lykkeligt glemt den, men nu da hun hørte den, kom alle de dårlige minder frem.
Hun så over, for at se hvem han talte til, men kunne ikke lade være med at glo på Samson i hvad hun syntes var alt for langt tid.
Hun bad til han ikke ville lægge mærke til det, men tvivlede, da hun huskede at han så mange ting, og vidste mange ting.
Hun tog en slurk til af vandet, og vendte så blikket mod kvinden et øjeblik, hvorefter hun valgte at se ud af vinduet.
Hendes ansigt var stadig forholdsvist gemt af hætten, og hun følte sig nu mere sikker end før.
Dog frygtede hun stadig. Hun håbede lidt at ingen ville tale til hende, for så vidste hun at hun var tvunget til at tale. Og måske, måske, og forhåbentlig ikke, ville Samson så genkende hendes stemme, selvom den var meget lav og hæs nu. Pågrund af ondt i halsen, og alt det støv hun var blevet udsat for ved at leve på gaden,...

Horisont skævede op fra suppen hun langsomt var begyndt at indtage sig, idet Samsons dybe stemme hørtes. Hun havde ignoreret ham da han havde sendt hende elevatorblikket, men stemmen fik hende dog til at skæve hen til ham. Hun granskede kort hans tøj og ansigtet. Ikke det helt store at se poå, og intet genkendeligt overhovedet.
Blikket vandrede videre til en kutteklædt anden skikkelse. Efter skikkelsens form at dømme, var denne en kvinde. En lidt nervøs kvinde..? Horisont fornemmede hvertfald en smule nervøsitet fra hende. Hun tiltede hovedet en anelse på skrå inden hun skævede videre til de to kappeklædt og tildækkede. Endnu engang blev hovedet tiltet på skrå. Det virkede en smule mystisk at de sad sådan, men måske det var nogen efterlyste der sad og hviskede planer eller sådan noget, selvom det dog ikke virkede sådan.

Hun tænkte kort på det Samson havde sagt, lige idet hun skimtede en tommelfinger fra den ene. Brynene rynkedes kort. Der var et eller andet bekendt ved den finger, men hun kunne ikke helt placere det. En hun ikke havde set i lang tid? Eller bildte hun sig bare noget ind? Stilfærdigt rystede hun på hovedet inden hun fortsatte med at spise. Der var jo så mange tommelfingre i verden, så hvorfor skulle den tommelfinger skille sig ud fra mængden?

Samson smilte blot lidt til Horisont. Han nød at se kvinder blive små fornærmede, og bare ignorerede ham, når han vidste at de godt havde set hans blik. Det var nu et særsyn for sig selv. Alle havde hver deres måde at reagere på, men dog var det alligevel mange gange at man ville beskrive det med samme ord, men alligevel havde de hver deres måde at gøre det på! En ting man aldrig blev træt af..
Han fulgte Horisonts blik hen på Navarana, som han ikke kunne se på grund af hendes kutte. Måske havde mørkets lord med det hele at gøre?

Samson så tilbage på Cassa.
Lette rynker skar henover Samsons pande samt næse. Han så ikke just tilfreds ud da der nøjes med en tommelop finger. Samson forventede at folk ikke behandlede ham som en direkte idiot, for det var det han kom til at føle i dette øjeblik.

Samson så først med et skarpt blik på Cassa, men synes at kunne mærke noget aggresivitet fra sidemanden. Han vendte blikket og lagde sit hoved en smule på skrå. Han skubbede sin stol lidt tilbage, og rakte sin hånd ud mod Fujitas hætte, ganske roligt. Han forventede at han skubbede den væk, for ingen ville da have nogen til at fjerne sådan en?

"Har jeres mødre ikke fortalt jer, at det er uhøjfligt ikke at svare, når man bliver spurgt?" Brummede Samson med et lille lusket smil på læben. Han fastholdt sit blik på Fujita.

Endnu engang blev døren forsigtigt skubbet op, et par blå øjne stirrede roligt ind i kroen før Simili endlig trådte helt ind, hvor hun hængte den store sorte rejsekappe. Hurtigt lod hun blikket glide over forsamlingen hvor hun vurderede de tilstedeværrende én efter én, mens hun langsomt men roligt trådte op til kroværten "Et glas vin!" sagde hun bestemt og smed en jade på disken.
Hurtigt lod hun en hånd glide gennem det lange sorte hår mens blikket diskret stivnede på de kutteklædte, de måtte da have det varmt, hurtigt rystede hun hovedet og slog blikket ned på vinen der var blevet bragt hende, det var nogle forfærdelige vaner man tillagde sig hos Cane.
Hurtigt vendte hun så bliket mod Samson, hun elskede at betragte menneskers adfærd og reaktioner på samme, og Samson lod til at være et godt eksempel på dette. Forsigtigt lænede hun sig op ad krodisken før sippede til vinen, mens hun roligt betragtede eventuelle hændelser

Cassas reaktionsevne er skarp.. han hæver den ene hånd med et kortfattet ryk da han ser Samsons hånd nærme sig Fujita. med et enkelt ryst på hånden, dukker en barikade op.. Samson vil derfor ikke kunne røre Fujita, eller dennes kutte.
"Har Deres mor aldrig lært Dem, at det er uhøfligt at blande sig i andre væsners foretagende?" spørger han med en lav, let forvrænget stemme.. Cassa håber at det er forvrængning nok til at han ikke lige er den første man vil komme i tanke om..

han lader dernæst sin hånd glide ned om vinglasset igen, løfter det ind i skyggen af hætten, hvor han så let nipper til det..

Fujita skulle lige til at tage hårdt om den andens håndled, men da Cassa var hurtigere end ham selv, ja så kom der en barriere op istedet.. så Samson ikke kunne røre ved ham.

Fujita fnøs, og skævede mod Cassa.
Du stjal næsten min replik.. tænkte han lidt irriteret, men sukkede så blot med et svagt smil.

"Hvorfor skulle vi svare en flabet pumpet mand, der opfører sig som en teenage dreng der mangler bekræftelse fra pigerne?" han hævede et øjenbryn. Fujitas stemme var lys og lød meget som en kvindes. Ja, han VILLE sige et eller andet til den anden.. siden Cassa tog hans punch line, ja så måtte han finde på noget andet jo.

Fujita skævede kort rundt i kroen.. og hen på den nyankomne, hvor han så skævede lige så forsigtigt op på Samson igen.. sådan så hans ansigt ikke blev afsløret.

Nava lyttede stille til Samsons og de kutteklædtes samtale nu.
Og rystede så svagt på hovedet.
'Hvorfor skal du altid blande dig, og ødelægge andres liv Samson,. Har du ikke ødelagt nok nu??
Tænkte hun sørgmodigt.
Hun så ned igen, men vendte så blikket mod kvinden ved disken.
Hun så at hun kiggede på Samson.
Hende rystede hun også svagt hovedet af.
'Rod dig ikke ud i hans liv,..'
Tænkte hun så videre, og så på sin broder igen.
Hendes øjne kunne kun lige skimtes bag hætten.
De var sørgmodige og opgivende.
Hun sukkede stille, og så så ned igen.
Hun løftede så begge hænder, mens hun lænede sig tilbage i stolen.
Hænderne placerede hun på hver sin side af den store hætte, og trak den længere op så den dækkede hendes ansigt yderligere.
Hun havde det varmt, men ignorede det. Hun frøs jo tit om natten, så hun tvang sig selv til at prøve at nyde det, så længe det varede,...

De grønne øjne så endnu engang op da en ny træder ind af døren og uden videre bestiller vin. Hun kan ikke lade være at smile. Sådan var hun selv da hun var yngre, dengang hun endnu ikke havde nogen børn at tænke på og stadig var vild nærmest dranker af sig. Hun rødmede kort ved tanken. Hvor måtte hun egentligt have været pinlig dengang.
Hun skubbede let tallerkenen fra sig, inden hun fiskede en lille flaske med et dybrødt indhold frem. Den tyktflydene væske bliver stilfærdigt og diskret puttet ned i mjøden. Det er ikke for at hun er på stoffer, ikke andre stoffer end den slags der ligger i en vampyrs nødvendighed af at få blod i sit omløb.
Desuden smager mjød meget bedre sådan her. Kruset bliver hævet og en god slurk bliver taget af den søde honning-duftende lune drink. Med lukkede øjne lytter hun til sine omgivelser, og mest af alt Samsons samtale med de to kutteklædte.


/(( undskylder mange gange, både for det korte hurtigtskrevede svar og for at i har måttet vente på mig i så lang tid ))

Samsons hånd støder ind mod barikaden, hvilket får ham til at tage sin hånd til sig igen. Han havde forventet det, og han havde fået hvad han ville have for nu begyndte den ene i det mindste at tale. Han holder sit blik som fæstnet på parret. Han åbnede munden for at begynde at svare tilbage, men der var noget velkendt. Ikke stemmen, men sprogbruget!
Han kneb sit ene øje let undersøgende sammen, mens han stirrede på gutten som før havde givet tommel op. Samson lænte sig en smule tilbage i sin stol, smækkede det ene ben over det andet, mens han lod hans sætning gentage inde i sit hoved. Et stort smil bredte sig over hans læber. Sprogbruget var så typisk fra en person, som han kendte til. Samsons øjne begyndte næsten at stråle.

"Ser man det, ser man det.. Hvorfor komme som gæst her, når man ejer stedet?" Han hævede øjenbrynet let. Måske kunne man få en hyggesnak med Cassa under normale omstændigheder? I hvertfald, indtil videre..

"Vi er kommet lidt skævt ind på hinanden, og det samme er min mor og jeg.. " Samson stoppede sin sætning og så i stedet på Fujita. Han lænte sig en smule frem på sin stol, mens han så direkte på Fujita, eller i hvertfald det som han kunne se af hans ansigt for kutten.

"Sikke en uhøflig lille veninde du har med på slæb, Cassa? Troede at du ikke omgik sådanne kredse?" Brummede Samson ganske roligt, så rolig at det direkte var provokerende at høre på. Han foldede sine hænder sammen, inden han igen lænede sig lidt tilbage i stolen og betragtede dem ganske nøje.

Simili stod roligt og fulgte dramaet der langsomt spillede op, hun kunne fornemme en sværm af tanker, men var desværre ikke stærk nok til at få fat i andet end meget få udpluk af dem, for at kunne det krævede det at hun berørte dem eller var meget tæt på dem.
Hun rømmede sig og nippede endnu engang til vinen, det var ikke hendes årgang men den gik an, Caens kræsenhed havde ligeså smittet af på hende, hurtigt vendte hun blikket mod Horisont, hun havde bemærket hendes opmærksomhed men gad ikke tage sig yderligere af det, måske skulle hun overveje en dag uden konflikter, selvom hendes sjæl sled for at blande sig.
I stedet gik hun ned til et bord lidt afsides, men dog stadig så hun kune følge med i samtalerne der for på kryds og tværs af lokalet

Egentlig kom det bag på Cassa, at Samson kunne genkende ham.. han smiler dog lidt, efter at have fået styr på sig selv.
"Ja.. De kommer vist skævt ind på alle, formoder jeg?" siger han lavt, med en snert hån i stemmen.
"De burde være den sidste til at tale om andre på den måde. Uhøflighed, ville jeg egentlig gætte på var en del af Deres navn. Jeg har mødt gadebørn der var mere høflige end Dem.." han lader hætten glide en smule tilbage af, så Samson lige akurart vil kunne skimte de brune, funklende øjne.
"Men hvorfor kommer De her? De skal da have mange tak for at støtte min lille forretning."

under bordet, hvor Samson ikke kan se, tager Cassa Fujitas hånd i et blidt, lidt kærligt klem

((hov, glemte lige rækkefølgen xD undskylder! ))