Det var yderst frustrerende at se hvordan han nød at forsage skade på hende, men hun måtte vel bare bide det i sig? Eller i så fald gøre sit bedste, for hun var bestemt ikke i tvivl om at dette ikke bare endte om fem minutter, men kom til at handle om timer i stedet. Han var tiltrækkende, selvom han skadede hende. Der var bare noget over denne mand hun ikke kunne sætte fingre på. Om det var den mørke hud, de intense øjne, eller at han talte sådan til hende som han gjorde var hun ikke sikker på, men hendes hjerte sprang i hvert fald nogle slag over, blot ved tanken om hvad denne mand ville gøre.

Hun så på ham som han talte og bed sig kort i underlæben som hånden blev presset mod hendes mave. Hans ord skar hende nærmest indeni, tanken om han ville sende flere slag mod hendes mave, solar plexus og generelt hendes maveregion, fik hende til at gyse. Hun kunne næsten mærke hans læber mod sine, sådan som der blot var få millimeter mellem dem. Blot tanken om at læne sig ind, mærke hans læber mod sine var ufatteligt fristende, men hun vidste også, at gjorde hun dette, ville det sikkert sende hende fluks i gulvet, da det sikkert ikke var noget han ville gå med til frivilligt, men mindre han salv lagde ud.

Som han trådte væk fra hende så hun mod ham og hævede et øjenbryn. Kjolen… Hun bed sig kort i underlæben og lyttede til hans følgende ord. Hun fik ligefrem et valg? Men hun havde sikkert ikke noget der var hans stil, hvilket betød hun var nødt til at skulle smide kjolen. Hun tog i de små stykker stof der sad på hendes skuldre og skubbede dem ned over så de hang løst. Et svagt smil kom frem på hendes læber som hun langsomt trak armene til hende, så kjolen blot blev holdt oppe af hendes bryster. Hun måtte gøre dette på den rigtige måde, for at undgå flere slag. Hans ord fik hende kort til at smile inden hun fortsatte med at løsne corsagen bag på og åbnede den så og lod den falde til gulvet under hende. Hun bed sig forførende i underlæben inden hun trak kjolen ned over brysterne og lod den langsomt glide ned over hendes mave. Kort lod hun den hænge, lod elveren få et udsyn til hendes blottede overkrop, inden hun hev kjolen ned og lod den falde til jorden. Svagt tøvende trådte hun ud af kjolen og så igen mod ham, stående uden noget som helst, men det havde hun prøvet før, så det generede hende ikke specielt, det var mere tanken om de mulige skader hun ville få, der skræmte hende.

Mens han stod og betragtede denne kønne, ungt-udseende (Dæmoner var jo som regel en del ældre end han selv var!) kvinde, faldt det ham ind at hun havde en vis interesse i enten ham, eller det han udsatte hende for.
Det var tydeligt at se i hendes øjne, og på hendes generelle kropsholdning...
Det var som om det hele var en blanding af frygt for den smerte hun ville blive udsat for, og så en vis... tiltrækning?

Han smilede.
Nok hadede han dæmoner som de skadedyr, de fleste af dem var... men kunne hun nu få en smule ud af dette også, ville han ikke have noget som helst imod det.

Hun tog, ikke overraskende, kjolen af på en sensuel måde. Og som hun pludselig stod der med bar overkrop, kunne Zane da også mærke lysten tage til... 
Da kjolen faldt til gulvet og afslørede hendes slanke ben også, forventede han næsten at hun ville bevæge sig hen over gulvet, stolt over sin krop og det den kunne gøre ved mænd, og finde en eller anden form for beklædning, som hun troede han ville 'godkende'.

Da det ikke skete, smilede han skævt til hende og sagde:

"Du tager ikke chancer, hva'? Hellere nøgen end at risikere at blive straffet..."

Så lod han blikket glide tydeligt ned over hendes krop, og op igen for så at møde hendes blik.
Hans eget var fuldt ud lige så intenst som før - endda mere...
"Fortæl mig, dæmon... er du bange...? Jeg tror ikke du har prøvet den form for smerte før..." sagde han så, inden han tog et par rolige, men selvsikre, skridt hen imod hende.
"Vi leger stadig... gør noget som du tror jeg vil værdsætte... og igen, hvis det er forkert..." 
Han smilede farligt.
Hun var helt klar over hvad der ville ske, hvis hun fejlede... okay, og måske også hvis hun ikke gjorde.

Hendes øjne lyste stadig op af lyst efter manden foran hende, men hun ville ikke bare tigge og bede ham om at tage hende, for det virkede ikke som det var det han gjorde mest i, men de sadistiske handlinger, var skam heller ikke noget hun klagede over. Hun kunne sikkert få andet ud af det end blot slag, men det krævede også at hun spillede sine kort helt korrekt, ikke lavede fejl og gav ham hvad han egentlig gerne ville have. Hendes krop sitrede ligefrem af lyst efter ham, hvilket han sikkert havde mærket da hans hånd var mod hendes mave.

Hun smilede kort til ham ”Jeg tror næppe jeg har noget der tilfredsstiller dig, ikke udover min nøgne krop, som blot gør det væsentligt nemmere for dig at udsætte mig for de smerter du er så stor tilhænger af” sagde hun og bed hårdt sammen. Fandens også. Denne udtale skaffede hende sikkert ikke flere point på kontoen, men hun krydsede fingre for dette ikke ville gå mere galt. Det var tydeligt for hende, den måde hans øjne studerede hende på. Først ned af hendes nøgne krop, derefter op for at møde hendes blik igen, denne gang mere intenst. Hun var ved at blive drevet til vanvid og han kunne sikkert se det tydeligt på hende. Som han talte bed hun sig kort i underlæben. Om hun var bange? Hun så på ham og nikkede ganske kort ”Bange? Nærmere nervøs for hvornår næste slag kommer, hvornår jeg bliver sendt på mine knæ igen” sagde hun og tænkte kort over de efterfølgende ord ”Smerte som denne? At blive slået i knæ via et kraftigt slag i maven? Hvad tror du selv?” spurgte hun og hævede et øjenbryn mod ham. Nej, dette var første gang en mand havde slået hende i knæ uden at hun havde spillet op eller været kæphøj på nogen måder.

Hun så på ham som han atter talte og bed sig i underlæben. Hvad skulle hun gøre? Finde redskaber som han kunne torturere hende med? Hun gik roligt over mod et lille skuffedarium og åbnede skuffen. Frem hev hun noget der ville minde om en pisk, læder bundet omkring et håndtag der var lavet i træ. Læderet fortsatte op og blev nærmest delt ud i små stykker, den var nihalet, hvilket blot ville være med til at tilføre mere smerte end de små tynde piske ville. Hun så sig over skulderen og hev den op af skuffen inden hun gik over mod ham og rakte den til ham ”Sadister plejer at være vilde med disse… Det samme gør masochister” sagde hun og blinkede til ham og bed sig efterfølgende i underlæben og ventede på hans reaktion. 

Det havde ikke været svært for ham at mærke den lyst hun følte. Det var sandsynligt at det havde grobund i hendes race - hun var tydeligvis en af de dæmoner, som tilhørte hvad der blev betegnet som 'Lust' eller 'Lyst'.
Men det var nu ligegyldigt... Zane havde sine helt egne planer om selve 'akten', og han var endnu ikke sikker på at denne dæmon ville få hvad hendes krop længtes sådan efter... selvom hun tiltrak ham enormt meget.

Det var noget tiden ville vise.

Han hævede kort det ene øjenbryn ved hendes ord, men sagde ikke noget før hun begyndte at bevæge sig over imod skufferiet i søgen efter... et eller andet.
Hun havde ganske tydeligt misforstået hans ord.
Men pyt... de hyggede sig jo stadig!
Han gjorde ihvertfald...

"Hårde slag... blide slag... kærtegn, både hårde og blide... du misforstår mig hvis du tror jeg kun vil hamre dig så hårdt jeg kan. Det er blot en del af det - men som du nok næsten har gættet nu, er det ikke hverken bryster, røv eller lår der tænder mig mest." hans stemme døde en smule hen da han så hvad det var hun havde fundet frem.

En pisk...? Et stykke legetøj, som nærmest alle med sadistiske tendenser kendte til. Et redskab som var selve symbolen på den perversion, som visse personer rendte rundt og gemte på...

Men.

"Og hvad kunne du så forestille dig at jeg ville gøre med denne...?" spurgte han med et halvt, skævt smil mens han tog imod lædermonstret.
Det var ikke en dims han havde brugt før, for det havde aldrig faldt ham ind hvordan det kunne passe sammen med hans særprægede lyster.

Det var ufattelig frustrerende for hende, at hun ikke vidste hvad hun ville få ud af dette. Om det blot fortsatte med at være disse slag i maven, de blide berøringer, eller om der rent faktisk ville ske det hun inderligt håbede på. Hendes krop havde lyst, hendes hoved havde lyst, men denne mand, ville noget andet, trods lysten også lyste ud af ham som en lampe der lige havde fået en ny pære, hvilket gjorde det svært for hende at holde sig selv tilbage, men tiden måtte vise hvad dette førte til.

Hun så på ham som han talte og nikkede kort ”Det har jeg.. Efterhånden fundet ud af… Maven er det du tænder på” sagde hun og blinkede til ham og sendte derefter et kækt smil til ham. Hun var glad for det egentlig var en mand der ikke var røv, bryster eller lår fikseret, for sådan var de fleste, hvilket til sidst blev ret kedeligt, så dette var en rar afveksling, på trods af han havde sendt hende i gulvet og sikkert ville gøre det igen.

Som han sendte hende et skævt smil grinede hun kort af ham ”Ikke vand til piske lille Elver? Sikke en skam, det er ellers sjovt” sagde hun og smilede kækt til ham. Kort tid efter gik det op for hende hvad hun netop havde sagt, nærmest provokeret denne elver som sikkert var klar på at sende hende på knæ igen og få hende til at miste pusten. Hun bed sig kort i underlæben og forsøgte at rede den ”Du holder godt fast… Jeg vender ryggen til eller står med front til.. Du svinger og efterlader smukke, smukke mærker på min krop” sagde hun og smilede kort til ham, usikkert og forventede næsten at et slag blev sendt fluks mod hendes mave uden så meget som en advarsel. 

"Godt gættet. Plus point til dæmonen!" sagde han med et let drillende smil.
Han havde nu heller ikke ligefrem lagt skjul på det... og selvom det måske var mærkværdigt i manges øjne, så var han ligeglad.
Zane var Zane, og han havde ikke tænkt sig at lave om på noget af det.

Han stod og vejede piske lidt i hånden, da hans ører opfangede den halvkomiske lyd af den nøgne dæmontøs foran ham, som nu valgte at lade mundtøjet løbe af med sig.
At provokere ham i den situation hun stod i... enten ville hun have smerten, eller også havde hun dummet sig, og simpelthen ikke tænkt sig om.

Det skulle umiddelbart vise sig at være sidstnævnte, for alt ved hendes stemme og holdning så nu ud til at ville glatte det hele en smule ud.

"Smukke mærker på din krop, siger du... jeg tror du har misforstået mig, min ven. Jeg ved godt hvad man bruger sådan en her til, og jeg ved også hvordan man bruger den." sagde han og tog et enkelt skridt frem imod hende, mend han fortsat vægtede piske i den ene hånd.

Som han nu stod der, tæt på hende, smilede han køligt og sagde:
"...jeg har bare ikke den voldsomme interesse for det. Hvilket betyder at du fejlede din opgave."

Slaget kom hurtigt, nærmest som en refleks, og sigtede naturligvis efter midten af hendes mave - men det var ikke knusende. I stedet var det let, men dog stadig hårdt nok til at kunne mærkes ganske effektivt.
Det var tydeligt at målet ikke var at slå hende i gulvet denne gang.

"Prøv... igen." hvislede han.

Hun så på ham, nærmest opgivende som han sagde – Plus point til dæmonen – Det havde været ret tydeligt allerede fra starten at det var hverken bryster, røv eller lår han var interesseret i, hvorfor skulle han ellers være så fascineret af hendes mave? Hun så på ham med et kækt smil på læberne som han stod med pisken i hånden. Det klædte ham faktisk, men et eller andet sted havde hun på fornemmelsen at det bestemt ikke var dette han havde ment. Han havde sikkert forventet at hun var gået over og fundet noget undertøj eller noget i den dur som ville gøre noget ekstra ved hende, men hun havde ikke ret meget af den slags, så måske var det noget hun skulle investere i på et tidspunkt.

Hans stemme fik hende svagt til at gyse. Der var noget over ham der stadig satte frygten i gang i hende, om det var den måde han var på, eller om det var fordi hun var uvidende omkring hvornår det næste slag ville komme, vidste hun ikke helt. Hun havde misforstået ham, lidt som hun havde forudset og så mod ham som han bevægede sig tættere på. Hun stivnede, som var hun et dyr i lyskeglen fra en bil. Hun så på ham og trak kort på skuldrene, men inden hun nåede at sige noget…

Hun mistede pusten og bukkede sig sammen. Denne gang viste han alligevel en eller anden form for nåde, siden han ikke sendte hende i jorden igen. Hans ord fik hende til at skære tænder og hun rejste sig op og forsøgte at få vejret ”Hvad vil du have Elver” svarede hun ud mellem sine sammenbidte tænder. Hun var færdig med at spille sød, også på trods af hun vidste det ville være værst for hende selv. 

"Af en sikkert flere hundrede år gammel dæmon-skøge at være, er du godt nok ikke særlig kreativ." sagde han med et lettere undrende toneleje.
Måske var hun uvant eller utilpads med den konkrete situation... eller også havde hun altid brugt sin magiske evne I stedet for de færdigheder, som normale skøger blev oplært I.

Det gav mening.

Hvorfor lære den slags, når man ikke havde behov for dem...?

"Med din magiske evne, er der vel sjældent behov for andet end bare at eksistere. Smart." sagde han så, og mente det faktisk lidt som en kompliment.
Hendes evne var magtfuld, omend også farlig - bare se hendes nuværende situation.

"Du begynder at kede mig..." sagde han så, gav hende et lettere dovent blik - og så tog han blikket fra hende.

Det var langt sværere for ham end han gav udtryk for. Han så ud som om det var det letteste I verden, men skjult under dette ydre havde det krævet nærmest al hans viljestyrke at rive sig fri af den magi der holdt hans blik fanget på dæmonkvinden.

Uden at sige mere - endnu - samlede Zane kappen op, slyngede den omkring skuldrene, og bevægede sig hen imod døren...

Hun så på ham og skar kort tænder over hans kommentar. Ja hun var gammel, men det var ikke just fordi hun skulle bruge sin kreative side under disse agter, da hun typisk lod mændene bestemme over hende og for det meste ikke havde den mindste smule tøj på, eller blot at kjolen var løftet over hendes bagdel, så det var nemt at komme til. Som han igen talte så hun på ham og blinkede kort ”Korrekt… Jeg behøver næsten ikke gøre noget, da –evnen- er der konstant og gør det meste af arbejdet for mig” sagde hun med et kækt smil på læberne ”Jeg har nok heller ikke fået samme oplæring som de skøger der er her i dag, som du selv sagde så er jeg en gammel skøge” ordet gammel skar direkte igennem hende, for hun syntes bestemt ikke selv hun var gammel, for hun var stadig i gang med sit såkaldte arbejde.

Som han så væk fra hende så hun kort ned i jorden. Hun vidste ikke hvad denne elver ville have fra hende, om han regnede med det var lak og læder eller reb… Hun havde reb jo, men lak og læder var ikke noget hun gjorde ret meget i, da det var sjældent det var den slags typer hun fik besøg af. Det var dog tydeligt at han virkelig kæmpede for at holde blikket væk og som han gik hen og samlede kappen op og gik mod døren sank hun en klump i halsen ”Hvad vil du have elver? ” spurgte hun igen som hun gik over til ham og greb fast i kappen i forsøg på at stoppe ham. Hun ville sikkert få et nyt slag, men hun var ligeglad på nuværende tidspunkt, men fortryde det ville hun sikkert gøre senere. 

Det eneste hun gjorde med sine ord, var at bekræfte ham i det han lige havde sagt - og at dømme efter hvad han havde set indtil videre, var dette dødsstødet for aftenens sjov... med mindre han fandt sig noget andet at lege med.

Han kunne dog ikke helt lade være med at smile skævt, da hun greb fat i hans kappe i et forsøg på at stoppe ham.
Denne dæmon led under sin egen lyst... 
Morsomt, og tragisk.

Og nu oplevede hun ganske sikkert noget, hun aldrig havde oplevet før: at blive afvist.

"Det er simpelt, dæmon..." sagde han uden at vendte sig om og dermed risikere at blive fanget af hendes magi igen.
"Du lader til at have en opfattelse af at jeg er ligesom de andre, mere perverse typer med deres piske og lædertøj... det eneste 'legetøj' jeg ville bruge, ville slå dig ihjel, og det er der ikke meget sjov i. Desuden er du forvandt til at folk begærer dig så meget, at du kan få hvad du vil have bare du smider klunset. Jeg er ikke interesseret i det... det er kedeligt og mundant. Det kan enhver gøre, og hvis ikke du så meget som opfører dig sensuelt, hvad hulen skal jeg så med dig...?" sagde han med en stemme der var rolig, men med et snert af utålmodighed. 

"Slip min kappe, og lad mig finde noget mere interessant at lave."

Hun holdt fast i hans kappe og lyttede til hans ord som han talte. Hun kunne mærke hvordan hans ord skar hende i hjertet, hvordan det nærmest fyldte hende med had i stedet for lyst som hun ellers var vandt til. Hun skar tænder og så på elveren og kunne mærke hvordan lysten til at give ham en lussing sitrede i hende, men et eller andet sted vidste hun også hvordan den lussing ville ende, det var dog tæt på hun ville tage chancen. Hun så på ham og skar ikke en eneste grimasse trods hun havde lyst, mest af alt lignede hun et dyr der var blevet mishandlet, men hun var ligeglad…  Hun skar igen tænder og slap da hans kappe, men kun for at svinge den direkte mod ansigtet på ham i håb om at ramme hans kind, hvis ikke han greb hendes hånd. Hvis han ikke greb om hendes håndled.. Ville hun så mod ham og langsomt bakke væk, med et undskyldende blik, på trods af hun ikke vidste det ville hjælpe noget. Hvis han der imod greb hendes håndled ville hun forsøge at komme fri, men stadig se på ham med et undskyldende blik og frygte for et nyt slag mod maven, dog ikke som dem hun havde fået før, men værre… MEGET VÆRRE…

// Beklager længden D; //

Zane var helt klar over at hans ord muligvis ville være sårende... nedladende, endda. Men han havde samtidig vist hende hvad han var for en mand når det kom til de mere intime lege... så han havde bestemt ikke regnet med den reaktion hun kom med.

Hans overraskelse resulterede i, at hendes lussing ramte ham helt perfekt med et højt klask!

Det stak i hele den ene side af hans ansigt, og lussingen havde været nok til at dreje hans hoved til siden - og nu drejede det langsomt tilbage igen, blot for at afsløre de lysende, lilla øjne som nu var fulde af en blanding af mørk, mørk lyst, overraskelse... og måske en lillebitte snert af respekt.

Hendes undskyldende blik og hendes bakken væk fra ham gjorde kun situationen bedre.

"Det..." sagde han og tog et skrdt frem imod hende, mens han lod kappen falde til gulvet.
Sekundet inden den tunge rejsekappe ramte brædderne, skød han lynhurtigt fremad, lagde en arm omkring hende og fældede hende over sit ene ben, så hun ville ende på ryggen i sengen - hvis manøvren altså lykkedes for ham.

Lykkedes det, ville han holde hende nede ved at tage fat i hendes håndled og bøje sig ned over hende som en mørk, blodtørstig skygge.

"...var dristigt."


((No problem! Jeg gav ikke så meget at spille på xD

Hans ord havde slået som en forhammer, det gjorde ondt, men hun forsøgte på sin vis ikke at lade sig påvirke af det. Han var sadist til det inderste til hans knogler og det vidste hun og det gik udover hendes mave. Hun var ikke helt glad for de utal af slag til maven, men igen, hun havde altid fået at vide man skulle tilfredsstille sine kunder og så var det lige meget hvad de ville. Hun så på ham med et lettere skræmt blik som hun bakkede og lagde mærke til de lysende øjne. Hvor hun dog ønskede hun var væk, at hun kunne gemme sig i et hul og ikke blive fundet igen, for dette var bestemt ikke en sjovt situation at stå i. Hendes hjerte hamrede i brystet på hende og hun mærkede hvordan en knude havde formet sig i halsen. Hun havde lyst til at sige noget, men kunne ikke, havde lyst til at skrige, men det var som om hendes normale kropslige funktioner var slukkede og ikke ville virke efter den lussing hun havde plantet på den ene side af denne elvers ansigt. 

Som han begyndte at tale bed hun sig kort i underlæben og nåede næsten ikke at reagere inden han med et greb omkring hende og fik hende lagt over han ene ben. Hun så op på ham og stivnede. Hun havde ikke lyst til at være her mere og fortrød nærmest at hun havde grebet i hans kappe for at standse ham. Som han bøjede sig ned over hende så hun på ham med frygt i blikket og hendes krop var svagt begyndt at skælve.

Havde det virkelig været så hårdt for hende at høre sandheden, at hun bare måtte stikke ham en på skrinet?
Dumme pigebarn... tænk at lade følelserne blusse så voldsomt op at hun begik så alvorlig en fejl... men okay, hvis han tænkte nærmere over det, så var han ikke et hak bedre selv.

Det var bare på en anden måde, og med en meget anderledes ¨profession¨.

Alle disse tanker forsvandt som dug for solen da han så frygten i hendes øjne, og mærkede hvordan hendes krop begyndte at skælve under ham... se nu var hun sårbar, og hun vidste det.
Det var en fryd for ham at jage en skræk i livet på en dæmon, og da det skete så sjældent som det gjorde, havde han naturligvis tænkt sig at udnytte situationen til fulde.

Zane smilede ondskabsfuldt og førte så hendes hænder op over hendes hoved, så han kunne gribe fat om begge hendes håndled med kun én hånd - og naturligvis så hun var mere blottet.

"Har du lyst til at finde ud af hvor grusom jeg kan være...?" spurgte han med en lavmeldt, men meget ildevarslende stemme, mens han lod sin frie hånd glide ned over hendes ene arm, ned over et af hendes bryster, og derpå ned over den bløde mave, hvor han til sidst lod den ligge lige under hendes navle - en provokation og et løfte om, hvad der kom til at ske...

Hun var ikke vandt til der var nogle mænd der havde talt til hende på den måde. Elveren havde smidt sandheden direkte i ansigtet på hende og det føltes som at blive slået i hovedet med en forhammer. Hun vidste at hun havde ladet sig selv handle grundet hendes vrede da hun svingede hånden og ramte hans kind, dog havde hun også håbet på han havde grebet ud efter hendes hånd og han havde stoppet hende, for nu... Nu var hun i større problemer end hun var før. 

Hendes blik var fæstnet på elveren der var hen over hende som et rovdyr over sit bytte, hvilket man også kunne sige at dette var. Det smil han havde på sine læber fik hende til at skælve, gav hende lyst til at kunne spole tiden tilbage og havde ladet ham smutte, så hun ikke sad i dette problem. Hans ord fik hende til at bide hårdt sammen. I og for sig havde hun lyst til at sige ja, men så alligevel? Det var som om hendes stemmebånd var blevet klippet over, for hun kunne ikke tale og det var heller ikke fordi han gjorde det nemt for hende. Hun kunne mærke hvordan det løb koldt ned af hendes ryg som hans ene hånd gled ned over hendes arm og ned til hendes mave hvor han lod den hvile uden at gøre skade. Hun huskede på hans spørgsmål og rystede kort på hovedet, hvis hun kunne havde hun kommet med en bemærkning, men det ville koste hende dyrt, specielt når han havde hende fanget som han nu havde det. 

"Nej...? Jeg synes ellers du var så kæphøj for lidt siden..." sagde han og knyttede langsomt næven imod hendes mave, men uden at gøre hende noget.

Dæmoner... de var oftest arrogante over for ham, og det her var faktisk første gang, han havde oplevet en udvise en lille smule frygt for ham.
Det frydede ham naturligvis.

"Hvad skal jeg mon stille op med dig...?" kom det fra ham, som han langsomt begyndte at presse næven ind i det nederste af hendes mave, dybere og dybere.

"...måske jeg skal finde ud af hvor meget du kan klare?"
Tanken tændte ham... hun var dejlig at se på, og hendes mave var blød og sårbar... perfekt for hans lille, sadistiske lyst.

Hele hendes krop sitrede, i en syg blanding af frygt og spænding. Hun vidste hun på ingen måder skulle være spændt på hvad denne elver havde tænkt sig at gøre ved hende, for hun havde efterhånden mærket nok knytnæver i hendes mave. 

Aviaia's blik var låst fast på mørkelveren foran hende. Årh, lysten til at spytte ham lige i det mørke fjæs var næsten ikke til at stå for, men alligevel var hun klog nok til at holde sig tilbage fra at gøre det. Hånden der blev ved med at presse dybere og dybere ind i hendes mave, fik hende til at knibe øjnene sammen, ikke i vrede, men i forsøg på at holde smerten ud. 

Svagt skar hun tænder som hun så på ham, stadig med let sammenknebene øjne "Hvis de finder ud af... Du gør... Dette... Bliver det.. Værst for dig" sagde hun modigt efterfulgt af et let grin. Hun vidste hun legede med ilden, men hun var efterhånden ved at have fået nok, og ville ud af kløerne på denne psykopat.