Ud af øjenkrogen lagde han mærke til en skikkelse hoppe ned fra en af bygningerne, og en lilla ild som spredte sig rundt omkring på pladsen, et par få blev ramt, og skrigene og lugten af brændt kød fyldte gaden med rædsel. Der blev et kæmpe påstyr, større end lige før, på bare få minutter, og folk prøvede at komme væk på hysterisk vis. 

Stian sendte et hjælpeløst blik ud til folket, og så på den lyshårede pige ved sin side imens de forsat prøvede at bære Hektarious ud af tumulten. De var heldigvis så langt fremme, at den lillae ild ikke havde nået dem overhovedet. "Nhnn.." Sveden begyndte at pible på Stians pande.. Han skulle bruge mange kræfter på at bære manden, samt at det var forfærdelig varmt. Der er intet jeg kan gøre for dem lige nu... Jeg kan ikke gøre noget. Tænkte han frustreret over situationen som han stod i. Han kunne ikke hjælpe de mennesker som var tilskadekomne, forhåbentligt ville lysets krigere komme og gøre noget ved hele denne forfærdelige situation, og alt hvad Stian og den lyshårede kvinde kunne gøre lige nu var at få Hektarious væk herfra, og hen til templet. Han lagde alle kræfter og bar ham afsted så hurtigt han kunne. De drejede om bag en bygning og forsatte ned ad gaderne som førte mod templet. 

//Out, og ja, same medmindre vi bliver stoppet 

En dag der skulle havde været langt mere glædessat blev forvandlet til det rene mareridt. Den lille præstinde havde stået tilbage i chok som en sortelver for alvor bragte ødelæggelse med sig. Situationen med lysets kriger der var blevet ramt havde ikke forbedret Kiles Ordens nye fremmøde iblandt befolkningen, og nu dette. Hele dagen var blevet det rene kaos. Mennesker løb mellem hinanden, til skadekommende lå rundt om på pladsen, som krigerne og byvagterne for alvor rykkede ind for at stoppe denne nye galskab.

Proserpina der for mange var på størrelse med en teenager, slap væk i mængden, ind i gaderne og væk fra kampen der opstod. Hun var bange, selvfølgelig var hun det. Dette var ikke hvad hun havde regnet med at dagen ville bringe hende. Så langt fra. I stedet stod hun nu et par gader væk og så skræmt tilbage på mængden der stadig flygtede. Hvad skulle hun gøre? Hun havde ingen våbenfærdigheder til at hjælpe, og hun kunne ikke få folk til at heale hurtigere end healerne der allerede var begyndt at komme frem fra helbredelseshuset. Det eneste hun kunne gøre, var at gå tilbage til sit elskede tempel og forsøge at glemme den sorte skygge af død der havde lagt over pladsen fra mørkelveren meldte sin ankomst

//Out

Kaos var udbrudt i gaderne. Konflikten mellem Kiletilhængere og deres modstandere var voldsom, og tilsynekomsten af en mørkelver, en hadet og frygtet race, samt synet af en Lysets Kriger, der blev stukket ned, havde for alvor sat panik i folket. Pladsen foran Paladset tømtes hastigt for civile, mens folk flygtede i alle retninger, og i stedet kom byvagter løbende, mens en gruppe af Lysets Krigere stormede ud fra paladset.

Deres overlegne styrke fik hurtigt genoprettet roen, men det, der skulle have været en glædens dag, var blevet overskygget af mord og vold. Leoric Emhyreans indsættelse som talsmand, havde haft en blodig begyndelse.