*Desjardins..*... Ah Florence.. Han blinkede lettere forvirret. Hvornår pokker havde de to mødt hinanden.? Og havde det været mundtlig aflevering? Ellers skulle han give vampyren en alvorlig lektie i at holde sindet lukket for uvedkommende mentalister. 
Han undertrykte et fnys af foragt. 
Som den sidste snert af svimmelhed forsvandt orkede han ikke at holde sig på benene mere, men lod sig istedet halen løsne sig inden han faldt ind mod virvaret af puder og småfjer.  * Lange og mange navne, også navne der er drilske at udtale for en almindelig dødelig. * bekræftede han for hende.
Han pustede mod et par dun der fløj gennem luften i bevægelser der synes at passe godt til den tilstand han følte at befinde sig i, og ikek indst Kenchs fremtoning.
* Ja ja, vi er færdige.. For nu.. * Han skulede let til hende, ikke ønskende at skulle miste kontrollen og blive så svimmel igen, især ikke når han sad bofæstet i en krop der i est litterate forstand var på nippet til at falde fra hinanden.. Nej den magiløse plage havde ikke været god for kroppen.

"mmh.. godt" svarede Kench. Stemmen hun brugte inde i hovedet var ikke meget anderledes end hende egentlige uden for sindet. Den var abre, mindre, mere hæs. Som om hun nærmest aldrig brugte den. Hvilket hun heller ikke gjorde. Det var muligvis ikke den helt store magifremførelse hun lige havde disket op med, men efter den gode times arbejde hun havde haft gang i på handelsmanden og hans tjenere føltes hendes krop tungere end hun huskede den til at være.
På nok lige så usikre ben som Nadirs fjernede hun stykket imellem hende og puderne. Hun lod sig falde ned i dem hovedet først og lå bare der et øjeblik inden hendes hånd begyndte at lede efter pibens slange. "Hun ville blive ked af det hvis hun viste du snerrede sådan ved nævnelsen af hende" lød det da hun ikke orkede at løfte hovedet hverken til at slange eller til egentlig at bruge vandpiben nu hvor hendes hånd havde fundet sit mål. "Hun var som et lille barn da jeg fortalte hende at hun kunne se dig selvom hun ikke selv viste hvor du var henne" der lød en lille fnyse lyd fra puden som nok skulle forestille en form for grin.

En brummene lyd kom fra hans strube. Ikke som en knurren, bare som en form for bekræftelse i hvad Kench fortalte ham. * Det ville hun vel nok, men så er det godt at hun ikke er her... * Han vendte sig om så han lå i en bedre position i tilfælde af at nogen skulle komme id i teltet. * Hun er som et barn... Så håbløst naiv på punktertror Isari templet har hjernevasket hende for meget med deres prædikener.. Vil du tro mig når jeg siger at hun tilsyneladende spørger væsner om lov før hun tager deres blod? Det er ikke en opførsel man normalt ser ved vampyrer. * Han betragtede ladt vandpibens rør. Et barn var nok mest hvordan han så Florence hvis han spurgte sig selv for alvor.. Og alligevel havde hun formået at få ham til at indvillige i et forhold.. Og nu var det hele for sent, selv hvis han skulle ønske at trække  land og smide forholdet væk kunne han det ikke så længe han ikke vidste hvem det var hun tjente og hvilken status dæmonen hun tjente havde. At såre selvom det 'bare' var med følelser kunne være farligt især mellem dæmoner. For mange former for æresbegreber og betegnelser for hvornår en dæmon havde ødelagt en andens ejendom. Han ejede hende ikke, det gjorde en anden og det var et faktum. 
Så frigivelse kunne der ikke blive noget af medmindre han kunne møde fruen og måske lave en aftale med hende.

Et tungt suk forlod ham.
*Men hvordan kan hun se mig uden hun selv ved hvor jeg er? Solgte du hende noget? Et spejl eller lignene?*

Endelig drejede Kench hovedet så hendes ansigt kom til syne og hun havde sit sleske smil tilbage igen. "Nej, det er bare det jeg gør. Hun skulle bare komme til mig hver gang hun ville se dig.. på en måde. Det var i hvert faldt godt nok for hende. Du skulle se den farve hendes ansigt kan få" fortalte hun med en hvis humoristisk tone. Med en lettere slasket bevægelse kom hun op og sidde henlagt over puderne hun havde lagt på. 
Den eneste lyd der var i rummet var boblerne fra vandpiben da hun trak vejret igen igennem slagen. hvilke lyde der var udenfor ville formegentlig være dæmpede af teltets tykke stofvægge "Men jeg jeg sælger ikke ting, jeg samler dem af personlige grunde. Jeg tjener min mønt ved at vise hvad folk vil se" prøvede hun at forklare. Selvom illusionsmagi efterhånden ikke var en synderligt ukendt magi mere. Op igennem Kench's liv havde hun fundet ud af at det var en magi man forbandt med dæmoner og andre skabninger der ikke ville andre andet end ondt. Så hvis folk ville noget med magien, opsøgte man hellere brugere end at lære det selv. Man ville ikke selv udøve det, af helbredsmæssige grunde. 

Nadir lyttede med en vis interesse i hvad Kench fortalte ham. Så hun 'viste' ting til folk? Det kunne vel næsten kun betyde illusioner af den ene eller anden art, hvilket også kunne forklare den voldsomme svimmelhed han havde været udsat for tidligere. 
Men at Florences normalt blege, nærmest hvide ansigt havde antaget farve undrede ham lidt. 
Det måtte vel komme efter måltider..? * Med de farver går jeg ud fra det ikke var helt uskyldige billeder du viste hende? Går ud fra du fik en ide om min krop ved at glo ind i hendes sind..? Går ud fra det ikke måtte have været synderligt svært.. *
Han strakte sig, i en lang bevægelse som en større kat ville gøre det, kun for at falde tilbage i pudernes bløde vår, pustende endnu et par dun væk.
Det var vel mange spørgsmål han havde stillet, selvom nogen mere var retoriske end andre havde været det.
* Så du samler ting?.. Hvilke slags ting? Magiske genstande eller er det mere i retning af en persons hårlok, et stykke tøj eller en personlig ejendel der betyder meget for personen? .. Hvad betalte hun med? * En rynken formedes mellem de to mørke bryn. Nadir kunne ikke forestille sig Florence ville gå af med tøj.. Smykker lod hun ikke til at bære og blod kunne hun ikke give.. Så enten var det håret der var røget eller nyttig information.. Men hvilken..? Han drejede hovedetover og betragtede det lille sleske smil dansende på Kenchs læber.. Jo, en med hendes evner kunne i den grad være en farlig person at være i nærheden af, men Nadir lod sig nu ikke skræmme af det faktum. Noget sagde ham at han havde mødt farligere personer, omend han ikke kunne huske eller komme i tanke om hvem.

Endnu en dampsky blev pustet ud efter Kench havde lyttet på de spørgsmål hun blev stillet. Var der en ting hun ikke var bange for var tavshed, selv i selvskabet af andre. "mmh, man kan vel godt sige at jeg fik mig et fint mentalt billede" hun skævede lidt til Nadir og undersøgte hans kropstype et øjeblik. "Hun har en god hukommelse, men man kan jo ikke genskabe noget man ikke ved. Så jeg fylder hullerne i tankerne ud. Så hvis du har ar eller mærker over kroppen hun ikke kender til, så har hun ikke set noget." forklarede hun. Den teknik skulle hun ret ofte bruge. De kunder hun havde til hverdag havde oftest ingen ide om hvordan deres hjertes længsel så ud uden tøj, så improvisation og fantasi var en vigtig del af hendes arbejde.

"Men jeg forstår hendes smag i mænd. Det er en skam du bliver nødt til at finde en ny krop snart" indrømmede Kench med et kort grin inden hun tilbød ham piben på samme måde som første gang. "og ja jeg samler, det er dog alt sammen gået til grunden på det sidste. Sunket ned i sumpen hvor jeg bor." hun sukkede dybt ved tanken om flere hundrede års ting og genstande der var gået tabt på kun en måneds tid. 
"Men jeg plejer at lade den første gang folk kommer til mig være gratis.. de kommer for det meste igen og vil have mere. Men hun nægtede og ville ikke have noget gratis. Pigebarnet havde dog ingen penge at betale med. Så jeg gjorde det nemt for hende og bad om hendes liv. Ikke bogstaveligt talt selvfølgelig." forklarede hun imens hun ud fra det sidste damppust skabte, ligesom tidligere, en figur eller nærmere silhuet af Florence. "Med en smugle forvirring over hvad jeg mente gik hun dog med til det. Og inden hun forlod min bolig viste jeg alt hun viste. Alle hende minder følelser og erindringer." færdiggjorde hun inden hun pegede på sin tænding som tegn på at det var blevet kopieret til hendes hoved.
Det var noget af en pris at betale med for en engang aftale virkede det ganske fint havde Kench selv ment.. dengang. "Hun kom dog ikke igen.. desværre"

Nadir betragtede et duns flugt gennem vanddampen, som en sær form for metafor for hvor meget Florence var som et barn i en ukendt verden, hun var simpelthen for god af sig. Han strakte sig med et kort gab. " Nu har hun jo heller ikke set hele min krop. " Lød det tørt til svar mens han skam godt bemærkede det undersøgende blik på sig. Igen var der den sære fornemmelse af noget ha burde kende der emmede en smule fra hende. "Og ar har jeg, mere end rigeligt af. De fleste er dog dækket af en tatovering.." 
Det var lige før han blev fristet til at løfte overkroppen og smide trøje kappe og des lige af så hun kunne få i bedre øjensyn hvordan det så ud, men han holdt sig fra det. Ikke så længe han havde den underlige fornemmelse fra hende. " Og takkerne på halen går hele vejen op til nakken.. "
 Ladt slog han ud med hånden mod Kench, vinkede let som for at signalere at han gerne ville hav et hiv mere af vandpiben. Han havde dog ikke behøves at anstrenge sig for det da piben blev ham tilbudt igen. Skyggen af et smil forlod hans læber inden han selv tog et længere hiv. dampen lod han for så vidt muligt blive inde en lille stund inden han lod dem ud i lettere ustabile ringe. Piben blev givet tilbage til hende med et lille nik.
" Ja, den har tjent mig godt de sidste 70 års tid, men efter plagen hvor magien skred gik det hurtigt ned af bakke for den. Har været på jagt efter en ny lige siden, men gode kroppe hænger ikke på træerne. Ikke i disse stunder. "
De hvide øjne hvilede på vanddampen. " Men hvis det går helt alt må jeg vel bare sørge for at være i nærheden af en krop jeg kan overtage midlertidigt. "

Blikket bgled over på Kenchs krop. Det var en sær form for tilfredsstillelse i at kunne snakke sådan om tingene, nærmest som var de ligesindede. Han rynkede kort på næsen mens hendes ord manifesterede sig i ham. 
Hendes liv? Florence havde forhåbentligt ikke solgt sin sjæl for en forbistret illusions skyld..!? Han kunne føle vreden stige brat i sig, mens han klemte om en pude, forsøgte at holde den nede da han ikke ville ende rundtosset igen. 
Anstrengelserne gjorde at det kort sortnede for hans øjne, mens han forsøgte at forstå elt præcis hvad det var Kench mente med liv.. Først da han nær havde grebet ud efter hende forstod han.. " Så du fik hendes liv indtil da i form af minder?." Pulsen faldt stille ned igen. " Hun havde vel ikke nogen ide til hvad hun ellers kunne forhandle med..? Hvis hun er så desperat at hun åbner sig sådan... " Han afsluttede ikke sin sætning. Pludselig anede han muligheder hos den sære halvskabning ved siden af ham, noget der umiddelbart fik ham til at sætte sig op midt i puder og fjer og bare stirre spekulativt på hende. 
" Hvad kunne du se om hendes frue?"  Når Kench havde set så dybt var hun jo nok også klar over at Nadir selv havde været underlagt en herre, havde været i dæmoncellerne og derefter overdraget til en anden. 
Noget der for Nadir var en kæmpe skam og plet på stoltheden, noget der ikke bare helt kunne gnubbes væk med vand og sæbe, men sådan have de fleste dæmoner der havde været udnerlagt en herre det vel når de blev frigjorte eller stødte på andre af deres slags..? 
 Bag ham rokkede hans halespids.

Kench lå og lyttede tålmodigt imens Nadir snakkede. Et øjeblik overvejede hun hvorfor hun selv aldrig havde haft nogen grund til at skifte krop. Om det var fordi elverkroppe bare holder ekstremt længe, eller fordi hendes dæmonblod bare ikke er stærkt nok til at hun kan drage nytte af at manifestere sig i andres kroppe, viste hun ikke. Heller ej havde hun haft problemer med navne "forbandelsen" dæmoner nu engang havde.

"Jeg må skuffe dig kære Nadir" startede hun så inden hun modtog piben igen. "Jeg har ingen erindring om en frue, kun en herre. Gyselig aura den mand har dog og ækle ting folk siger om ham." forklarede hun. "Du var meget ivrig efter at få hans navn, så vidt jeg husker?" spurgte hun som om det var et spørgsmål til om det var noget han stadig var interesseret i eller om med Florence at den viden var blevet for ligegyldig. Hun tog et hurtigt sug fra piben og lukkede en hvide damp ud i luften igen "Må jeg se?" spurgte hun så hvor hun hoppede til det tidligere nævnte emne med hans ær, tatovering og ikke mindst hans rygsøjle. Selvom Kench stødte på diverse vandskabninger og væsner ude i sumpen var det dog ikke hver dag hun stødte på en fuldblods dæmon. Det var en anelse fascinerende og en smugle lokkende at kunne få lov til at studere ham.

En herre..? Ra.. Det er det eneste af hans navn jeg kender, men hvis jeg kommer til at vide resten.. Vil han fortryde at han nogensinde krydsede min vej.!" Nadirs egen aura nærmest ulmede af vreden over den anden arrogante dæmon der havde forsøgt at tage ham med sig til norden, men også havde bundet Florence til sig med sit blod.. Det var i al fald det Nadir selv var kommet frem til af konklusion. Uden at tænke videre over det svirpede hans hale aggressivt ud og slog ind i det nærmeste destruerbare; et simpelt opstillet bord af billigt træ som væltede med et brag der kun blev forstørret af de krukker der havde stået der som væltede ned over hinanden.
Oveni købet lod han dele af sine minder med og om Ra han havde sive ud og åbne sig op for hende. Dog undgik han lige de dele der nævnte at han var underlagt en herre.

"Se? Se hva! Se Ra....!? Ah..."  Han havde vidst nok snerret af hende, men han ignorerede det mens han greb ud efter piben og uden videre tog den fra Kench så han kunne tage endnu et par drag derfra, lige lidt hjælp til at få ham selv ned på jorden igen før han lemlæstede hele lejren og Kench med.. Selvom det nu kunne have været et smukt syn, i al fald med de andre. 
Han lod sin magi glide undersøgende over hende, men fandt ikke nogen tegn på negative intentioner, hvilket fik Nadir til at trække på skuldrene. " Så længe du holder skarpe genstande væk.."
Lød svaret inden han rejste sig op på lettere skælvende ben, leverende vandpiben tilbage til hende inden han gik i gang med at smide overtøjet, selvom det da godt nok fik gåsehuden i gang på overkroppen, især da det sidste lag var fjernet og han vente sig med front mod hende, kort pegene mod piercingerne der gennemborede hans nipples. " Nyeste tilføjelse.." Han havde hadet da de blev lavet og især hve de blev lavet af, men han havde med tiden nærmest kommet til at kunne lide dem. 

Kench undlod at svare på mere eller komme med nogle bemærkninger før han stod foran hende med bar overkrop. Hvorfor han var så villig og medgørlig var helt sikkert vandpibens skyld, men det var nok også grunden til at hun ikke var enten bare taget videre eller faldet i søvn på nuværende tidspunkt. 

Hun lod pibens slange falde ned på puden under hende inden hun rejste sig op, på nok lige så usikre ben som Nadir havde været. Hun lagde hovedet lidt på skrå og småstuderede han med øjnene. Hun var ikke selv meget højere end ham hvilket fik dem i nogenlunde lige øjenhøjde, hvilket passede hende fint lige nu. Der var fuldkommen stille nu. Kench havde afbrudt linket imellem deres tanker så hun kunne have sine for sig selv lige nu imens hun begyndte at spankulere rundt om ham. med deres manglende difference i højder kunne hun se flere detaljer fra flere vinkler end hvis han havde været højere end hende selv. 

Hun stoppede lige bag ham med armende over hinanden og hagen hvilende i den ene hånd. Ganske rigtigt fortsatte hans hale op langs med rygsøjlen som om den ikke rigtigt tilhørte kroppen men var mere en modificering af den. En lille fløjtelyd kom fra hende som en anden måde at sige 'wow', inden hun rakte ud og kørte to fingre på hver deres side af hans rygsøjle fra nakken og ned langs med ryggen. Hun begyndte simpelt hen at blive for nysgerrig og påvirkningen fra piben fik hende til ikke at tænke en ekstra gang om det hun havde gang i nu var en god ide eller ej. Hun stod trods alt faretruende tæt på en halve der nær havde spidet hendes hals tidligere.

Nadirs blik gled skævende mod Kench, fulte pibens flugt som den gled ned på gulvet inden den fulgte op på Kench igen, observerende hende akkurat som hun betragtede ham. Han sænkede armene med et dybt suk, havde hun ikke brudt linket til hans tanker ville hun nok havet kunnet læse hans tanker og minder om tidligere tiders ydmygelser med fremvisning hos Sherraene overfor gæster, som et andet udstillingsdyr. Dette var dog anderledes, mere privat.. Han mindedes ikke nogensinde at være blevet fremvist villigt på denne måde, hvorfor var han villig var egentligt et godt spørgsmål,  men han skød på det havde noget at gøre med hvad der var stoppet i vandpiben.
En ilning løb ned langs hans ryg og fik ham til at ranke sig yderligere op da han følte hendes fingre bevæge sig ned langs rygsøjlen, stille og undersøgende, selv havde has hale sænket sig og var ved at gå på eventyr op af hendes ben. Det kunne godt være hun havde tøj på i modsætning til hans udsatte overkrop, men hun skulle ikke vide sig alt for sikker. 
Selvom det hun gjorde føltes underligt.. Tilpas?

Kench fingre stoppede et godt tykke nede ad hans ryg dog uden at bryde kontakten imellem deres hud. Hendes blik gik ned på sit ben hvor hun havde mærket strejfet imod hendes bare fod og op ad hendes ben. Om den sad omkring hendes læg fordi han ville holde hende i skak eller om det var af samme rund for at hun stadig havde sin hånd imod hans ryg gad hun ærligt talt ikke bruge kræfter på at finde ud af. 
Opmærksomheden gik op igen på hans ryg hvor hendes fingre fortsatte som før imens hendes anden hånd følte op langs hans skulderblad, hen over forhøjningerne i huden fra hans arvæv. Hendes hænder gik dog sammen om arbejdet da hun kom ned til der hvor normale folk havde deres halben. Det var sjældent nogen der overhovedet ejede en halve ville lade sig vise frem på den her måde så det virkede mere som en medicinsk undersøgelse. En meget langsom og forsigtig en, men Kench kunne ikke rigtigt dy sig for at ville undersøge ham yderligere.

Han havde knapt bemærket hvordan hans vejrtrækning havde ændret sig hen imod den tungere art, da hendes hænder undersøgte mere, delvis arrene, som han i forvejen ikke kunne føle meget på nogen af stederne, til de gled ned og var fælles om hans rod. 
Det gav et mindre spjæt i hans hale hvilket medførte at grebet om hendes lægge kortvarigt strammedes inden halen gled længere op ind mod hendes inderlår, ganske forsigtigt med spidsen.
" Stop..!" Lød det halvkvækkende fra ham mens han desperat forsøgte at tænke på noget utiltrækkende, noget der kunne få den voksende manddom til at stoppe sin standhaftige rejsning. " Eller jeg svarer ikke for følgerne.."
Han drejede hovedet i et forsøg på at fange et glimt af hende over hans skulder.

Følgerne? Kench hævede ikke blikket fra sit 'arbejde' før sidste øjeblik og hvor hun så op og mødte hans. Som et spørgsmål hævede hun øjebrynene lidt. "Stop med hvad?" spurgte hun uden at hendes læber bevægede sig det mindste. Hendes blik faldt ned igen langs med det nederste af hans ryg til hvor hendes fingre hvilede lige inden hvor hans hale mødte hans rygrad.
Dog bevægede hun sig ikke mere, det var meget muligt at hun var blevet pokkers nysgerrig, men tanken om at blive sat på spyd af spidsen der var fartruden kravlet længere op ad hendes ben.
"Gør jeg dig ondt?" Spurgte hun så uden at løfte blikket men forsøgte sig istedet, meget, meget langsomt at køre en fingre op igen forbi haleroden og op langs det nederste ad ryggen. Det var da det der havde fået halen til at skramme om hendes ben og fået hans skuldre til at spændes op? Ikke? Det ville ikke være sjovt at læse Nadirs tanker frem til svaret så hun undlod at rode i hans hovede og ventede bare på at han skulle svare på hendes spørgsmål.

Dér var den; den tavse stemme. Han sank noget mundvand inden han forsøgende svarede igen, underligt usikker på om forbindelsen mellem dem var stabil eller ej. " Nej.. Snarere det modsatte.." Kom det, både fra tankerne men også fra munden inden endnu et lille spjæt kom fra halen, som hun kørte en finger tilbage op. " Hold den finger derfra.!" Kom det lidt mere stakåndet mens han halvvejs vendte sig mod hende, han kunne alligevel ikke skjule hvad nærmest forsøgte at bryde ud af hans bukser. Forbandede seksuelle natur! Af de der var i teltet vidste han allerede at hun ville være det bedste valg, men han forsøgte nu stadig på pinagtig vis at presse sit erigerede lem ned at ligge igen med højre hånd. Men det var næsten som at bede en hvalp der var ved at få tændr om at stoppe med at gnave i møbler og sko. 

Og nu kunne Kench ikke lade være med at smile det efterhånden mange gange brugte smørrede smil. Tænk sig at det han brugte som våben også skulle være nogen af en svaghed for Nadir. Hun sukkede, måske en smugle skuffet, imens hun løftede sine hænder op, dog stadig med det lettere skæve smil. "Jeg stopper hvis du ikke vil have det." hun flettede så fingrene bag sin egen nakke og skiftede blikket ned til sit lår der stadig var taget som gidsel hvor hendes strikkede kjole var blevet rykket med op. "Men vil du virkelig have det?" spurgte Kench inden smilet forsvandt ingen og hun kiggede, en smugle alvorligt, op på ham igen. Det ville være lettere kedeligt hvis hun blev stoppet fuldstændigt nu. Var han, eller nærmere, var hans krop virkelig så afvisende for idéen om at fortsætte? Hun måtte selv indrømme nysgerrigheden havde nok lidt mere taget om hende end desideret lysten til ham, men det kunne hurtigt vende sig hvis hun fik lov til at udforske ham mere.

Han skulede let od hende mens han forsøgte at vænne sig til at hendes hænder ikke længere var der. For pokker da også!
En let knurren kom fra ham mens han en smule modstræbende fik sin hale løsnet fra hende. " Jeg vil ikke have det, men min krop.. Du kan jo selv se hvordan den opfører sig..!" Svarede han småirriteret over kroppens lyster.
Han fandt hende jo ikke engang særlig ophidsende, andet end at hun gik på hans nerver med hendes nærvær og det smørrede grin på hendes læber.. Det kunne han hurtigt få væk, det var han overbevist om. " Jeg ønsker ingen afkom med en halvskabning som dig, jeg ved til dels hvad du er, det emmer af din aura. Udover det tror jeg ikke at du vil finde hvad jeg finder ' ophidsende', udover den forbandede berøring lige der, særligt ophidsende. "
Ikke at der ville være synderligt mange muligheder for at få udfoldet de ophidsende fantasier her på stedet. Han tog sig selv i kort at skæve rundt i teltet efter hvad der var af muligheder, inden de hvide øjne igen hvilede fast på telepatørens.

Det morrede hende lidt at han faktisk kiggede teltet igennem, men ikke nok til at hendes stadig lettere imponerede ansigtudtryk ændrede sig. Hun armende glide ned igen og hang nu slap langs hende sider imod hofterne. Hvis det har var Nadirs måde at sig okay på, var det noget af en ucharmerende og diffus måde at gøre det på. Kench stod bare lidt indtil han stoppede med at sige mere inden hun selv brød ind, "For pokker du tænker meget over tingene i forhold til at du skal forestille at være tæt knyttet til en så basal følelse".

Hans vrøvleri om at det ikke var noget han egentlig ville, men at det skete uden for hans kontrol var lige før hun begyndte at himle med øjnene. Ikke nok med det skulle han også lige smide chancen for at blive gravid oveni puljen. Halvskabning som hende, tænkte hun for sig selv og lagde armene over kors. 
Det var først da han nævnt noget om at han var til ting som hun nok ikke ville være så begejstret for, at hun ikke kunne holde sig fra at læse hans tanker. Hun behøvede dog ikke lede længe, han beskidte fantasier og lyster lå lige i overfladen, sammen med hans mening om hende. Hvorfor spildte hun overhovedet tiden på en der ikke fandt hende tiltrækkende. Men det overraskede hende nu ikke, for fysiske ligheder var der ikke mange af imellem Kench og Florence. 
Alligevel rakte Kench sin hånd og efter Nadir buksekant og trak ham til sig så han var tvunget til at se på hende igen. "Jeg har set værre, tro mig. Og hvad angår.. afkom.. så har jeg ingen planer om at få det ud af dig. Ved guderne nej" startede hun imens hun gjorde sig sikker for at holde hans blik. "Jeg finder dig bare fascinerende og hvis jeg kan komme af med nogle spændinger samtidig med så er tilbudet åbent." hun gav slip på ham igen så der igen kom afstand imellem dem, dog kun lige så langt han hale tillod hende. Valget var nu hans.

"Tæt knyttet til lyst og sex? Jeg vil næsten vove at påstå at vreden er langt tættere knyttet til mig."  Svarede han småsnerrende tilbage, fulgt af et lille fnys. Nej for ham havde han aldrig set den store behov for at knalde andre, men at se folk vride og sno sig blødende fra åbne sår klynkende for deres liv, var til gengæld noget der tiltalte ham, lugten af blod, lyden af kød der blev flænset. Han måtte undertrykke et mindre støn da han for alvor begyndte at kunne mærke pulsen stige i sit lem.
 
Han modstrittede kke synderligt da hun trak ham tættere på sig ved buksekanten. "Så jeg skal bare tage det som en 'vareprøve?' " Et rovdyrsagtigt smil havde pludselig indfundet sig i hans ansigt. Nadir slikkede sig let om læberne inden hun pludselig lagde afstand mellem dem igen, en afstand der dog hurtigt var brudt igen, som han tog et par skridt frem og gled om bag hende, mens han småfumlende løsnede bukserne med den ene hånd, gled den anden hen og tog hende hårdt på brystet, lettere overrasket over hvor blødt, men samtidig fast det virkede. 
"Så må jeg hellere acceptere den 'prøvetur', det er ikke tit man får sådan et offer gratis~ Til gengæld skal jeg nok holde sæden ude af din krop. "

Kench kunne ikke lade være at komme med et undertrykt grin over hans hurtige vending af beslutning. 'Vareprøve' fik et skævt smil til at igen brede sig over hendes læber. Han sagde det som om  der var en chance for at de ville krydser veje igen, eller i det hele taget ende i denne situation igen.
"Det sætter jeg pris på" sagde hun imens hun lod ham holde fast om hende som han nu havde lyst til. Det undrede lidt han overhovedet havde trangen til at røre hende. Af hvad hun havde set af hans kinks var det ikke ligefrem kropslig kontakt der fik hans puls op og køre. Og den hårde puls hun kunne mærke imod sin ryg, da hun lænede sig lidt tilbage imod ham, var nok en mere påtvunget end fra hendes tidligere berøring end en han fik fra sine tanker. Kench lagde hovedet undrende til siden så hun lige akkurat kunne ænse ham bag sig i øjenkrogen. Endelig begyndte han at blive lidt fascinerende igen.