Cally smilte. hun lagde sig til rette i sengen og tog dynen op over sig. hun så mod Ella. "så lidt, og tak for en hyggelig aften" sagde hun og lukkede øjnene langsomt i. hun var ligeglad med dæmoner blev set som onde, krystaller kunne være lige så onde som dæmoner på deres egen møde. nok ikke med alt det med pest og alt det men ham der var her tidliger var bevis på de også kunne være onde som i at stjæle osv.
"tak" kom der efter hun havde sagt hun bare skulle sove. hun virkede ikke som en der ville stjæle noget fra hende. faktisk så hun også en lille smule træt ud. Cally lukkede øjnene helt i og der gik ikke længe før man kunne høre på vejrtrækningen at hun var faldet i søvn.

Ondskab lå ikke i race, men i opdragelse og indre kerne. Ella og Calcifar var eksempler på at ikke alle dæmoner var gennemsylede af ondskab. Ella valgte dog at lade emnet falde til ro i sit sind og undlade at tænke mere over det. Der var alligevel ikke så meget hun kunne gøre, andet end hun i forvejen foretog sig. "I lige måde" svarede Ella muntert og lagde hovedet tilbage på deres hvileplads på de bløde hvide poter. Ikke lang tid efter at Calcifar havde lukket sine øjne, fulgte Ella Calcifars eksempel og faldte helt til ro i kroppen og mærkede søvnen melde sig.
Hun følte sig ikke udsat i dette rum, selvom en fremmed var i hendes nærvær. Den tunge vejrtrækning der indikerede at meddæmonen sov var også nok til at Ella døssede væk, og ligeledes faldte i søvn.

//out