At sættes i kategori som fint besøg var virkelig noget der huede hende. Naamah nærmest levede på at få anerkendelse, ros og opmærksomhed, så det at blive kaldt for fint besøg var kræft til hele hendes person. Naamah selv løftede sin vinglas med eleganse og lethed, som var det en lille fjer hun holdte ved, inden hun selv tog en smagelse på druernes bløde saft.

"Jeg nyder skam din gæstfrihed, Ra" Startede hun fløjelsblødt ud, inden hun satte vinglasset nænsomt tilbage på bordet. Herefter lænede hun sig afslappet tilbage i den gode stol. "Men desværre nej, jeg ønsker at tale.Som de nok ved, har åbnelsen af Kzar Mora bragt en del med sig. Gode som dårlige." startede hun roligt ud, med en neutral stemme. "Jeg genfandt min egen kødelige krop hvor jeg så pludseligt efterlod den" hun levede en let gestus med hånden ned over den slanke bløde krop hun var udstyret med, som denne gang ikke var til låns. "Men Pesten er en anden konsekvens der kom med åbningen. Ærkedæmonerne har set sig sure på befolkningen og handlet uetisk. Ikke at de dødeliges liv anses for noget i min verden, men kuren har haft sine konsekvenser for mange dæmoner som i forvejen har set sig fanget i menneskenes griske hænder, mens ærkedæmonerne har lagt i dvale." Hendes fortælling gled over i et bitterhed over at de intet gjorde. "Er De klar over denne udvikling?" Det kunne sagten være en genfortælling for Ra, men hun tvivlede på at han havde været forbi Vidya, dæmonernes bibliotekar. Hun var ikke begejstret for fremmede.

Ra lyttede til hvert ord hun sagde for han var godt klar over disse ting hun havde og sige, og lige nu var dette blot en snak om ting han allerede vidste, men det kunne hun selvfølgelig ikke vide, han løftede selv vin glasset og tog en slurk, og hun ville kunne se på ham at hvert et ord ikke trak en eneste mine på hans ansigt.
" jeg er godt klar over disse handlinger, og tro mig der kommer mere bare vent men tænkt men tænkt nu hvis" sagde han og rejste sig op fra bordet og gik ned af imod hende og forsatte " tænkt nu hvis os dæmoner var fri for at leve i en anden krop tænkt hvis vi kunne færdes fri lige som jeg i den samme krop og stadigvæk se godt ud " sagde han og holde en pause, for lige ide han var nået ned til hende og nærmest stod bag ved hende, hvor efter han lænede hans hoved ned til hende øre og viskede " tænkt hvis det var os der herskede og mennesker blot var salver for os, tænkt " viskede han inden han rettede sig op igen og gik ned og satte sig på sin plads igen, og drak en slurk mere af vinen.

" se på mig jeg har levet i mange år jeg kan snart ikke selv huske hvor langtid, men lad nu det være for som jeg ser det, er der ikke så meget at gøre, vi dæmoner bliver nød til at stå sammen og de dæmoner som er rent over til den forkerte side, tja de må lade livet. "

Ra kiggede ned i bordet og derefter intenst over på hende med et smil på læben " jeg ved godt de er fri eller hvad du nu kalder det, men hvad siger de til at være en del af dette sted ?? at være en del af nogen der handler og gør fremskridt, ser du i Kzar mora er der et bibliotek et bibliotek hvor en vis Vidya holde til, hun har alverdens former for bøger, og nogle af de bøger kunne vel vidne lave Chaos hvis de ende i de forkerte hænder, eller hvis de blev brugt af de forkerte væsner.
Der er en bog hvor mit navn bliver nævnt den bog samt flere er en af mange jeg gerne se blive slettet, og da det nok ikke er en mulighed, så ser jeg kun en udvej.
kzar mora skal lukkes......"

Ra tænkte for det meste mest på sig selv og hvad der ville skade ham, han havde ikke dette brødre søskende bånd til andre dæmoner, nej som sagt Ra handlede og skulle hun takke nej var det fint nok, men skulle hun takke ja ville hun opleve verden fra et helt andet syn ind hun gjord nu. 

Naamah kiggede på den anden dæmon, lyttende og rolig som han begyndte at tale, tydeligt bekendtgørende at han vidste hvad hun sagde. Hun regnede med at han no avde grundstenen i hvert fald, men at han kendte til hver eneste detalje afslørede at han havde flere spioner ude end hun havde regnet med - godt notist at tage sig.
Naamah smilede, mens hun mærkede den varme ånde i sit øre som han hviskede til hende - det og at hun svagt morede sig. "Min skat, jeg har ingen interesse i at holde slaver - jeg kan tilegne mig enhver mand eller kvinde jeg kunne drømme om" hun havde evnerne til det, og hvis hun virkelig ville, så var det bare om at arbejde for det. Hun behøvede ikke et helt folk underkastede sig - hun havde nok i at de underkastede sig i soveværelset.

Naamah drejede hovedet og så på ham, som han bad hende om det. Afventende.
Hun forholdte sig roligt, med hvert år han udtrykte. Eneste forskel var øjnenes intensitet. De blev gennemtrængende, stærke og kolde på en gang. "Lukning af Kzar Mora vil ikke være muligt i dette øjeblik. Eller har du ikke hørt det sidste nye?" Naamah havde absolut INGEN intention om at lukke sit hjem igen. Men hun havde naturligvis heller ingen intentioner om at leve der, som verden så ud lige nu. "Det er fristende at blive, men vi ved begge at jeg ikke dur til fangeskab" nok ville det ikke være det traditionelle fangeskab, men stadig hvad hun kategoriserede det som. "Oh og lige en sidste ting. Skader du Vidiya - så får du helvedet at føle" hendes stemme var neutral, men hendes øjne sendte et lyn som advarelse. Rørte han dæmonernes bibliotekar kunne det få stærke konsekvenser. Han skulle ikke regne med at han var den eneste magtfulde dæmon i lokalet.

Ra lyttede intenst til denne kvinde, hun havde været her allerede to gange og han vidste at hun på en eller anden måde havde et indtryk på ham, et indtryk der gjord at han havde en svaghed overfor hende til et vis punkt, ide han havde sat sig ned igen lyttede han igen til hendes ord, ord som han ikke havde set komme eller det havde han måske men håbede noget andet, det vidste han faktisk ikke helt, " Det nye hmm nej ikke på nuværende tidspunkt " , men fortæl gerne " hun var flabet og sikker i hendes ord.

Ra smilte lidt da hun kom med en eller anden form for trussel, men med en neutral stemme det fik ham til at knibe det ene øje sammen  " at du sidder her og nærmest truer mig i mit eget hjem, det er virkelig det dummeste nogen nogensinde har gjord, hvis Kzar mora blev lukket så var det bare det, men Vidya's død ville ikke gavne mig på nogen måde, for hvem skulle så passe på det store bibliotek hvis hun var væk " sagde han på en mere intens måde, han vidste ikke rigtig hvad han skulle stille op med hende, hun havde afslået at blive ved hans side, hvilket betød hun blot var ude efter at behage sit eget ønske, og ikke andet, ikke at det gjord noget men han havde troede andet.

For lige nu ville Ra ikke tøve med at lade hendes liv på dette tidspunkt, hun vidste allerede meget omkring Ra og hans sted så at dræbe hende ville gør ham gavn men han ville lade hende afgør sin skæbne.

Naamah var faktisk ganske udemærket tilfreds med at hun vagte hans interesse og at han ikke vidste det sidste nye. Eller nye og nye, men det var i hvert fald en vigtig faktor. "Mørkets hær. Ganske simpelt som det." at mørkets lord havde et par es oppe i ærmet, som Vidya havde været så ganske flinke at fortælle hende op. Faktisk havde dæmoninden fået en del masse gode oplysninger sidst hun var derm.

"Hvem siger det er mig der vil tage hævn mod dig, skulle du skade Vidya?" Hun satte hovedet på skrå. At dræbe hende var ikke nemt. Næsten umuligt faktisk. Han kunne dræbe hendes fysiske krop, det ville ikke være anderledes end ved så mange andre væsner. Men hendes dæmoniske form var noget helt andet. Mest fordi, han ville ikke kunne se den.
"Men hvorfor er det så vigtigt for dig at lukke Kzar Mora? Stedet ligger langt fra dit herredømme, og dæmonerne genere dig ikke.. Faktisk har jeg end ikke hørt at du skulle være på listen over områder der har interesse for dæmonerne." Hun følte sig egentlig stadig ganske rolig i hans selskab, trods han var en truende personlighed. Naamah kunne være for selvsikker, men hun tvivlede på at det var tilfældet lige nu. Hun havde måder at slippe væk, eller måske andet at tilbyde ham der kunne bidrage.

Ra lettede også lidt på hovedet til den ene side, hendes ord var vis og meget imødekommende det kunne han virkelig godt lide på en måde, og om andre dæmoner fandt hans sted interessant var ham ligegyldig, for grunden til de ikke fandt hans sted interessant var fordi de ikke vidste hvilke hemmeligheder hans palæ havde gemt godt væk.
" Ja mørkets hær er lidt af et problem hvis de spørger mig, så det skulle ikke undre mig at mørkets lord har et es eller to i ærmet, hvilket også gør at han kan blive for magt fuld og der med blive et problem for mig og mine planer, så derfor ser jeg gerne Kzar mora blive lukket, de hemmeligheder den verden har at byde på ser jeg helst ikke i de forkerte hænder."
sagde han meget bestemt men havde stadigvæk blik for hende.

Ra tog en slurk af vinen og forsatte hans fortælling  " om det er dem eller en anden der kommer efter mig vil jeg ikke sidde her og vente på, mange af mine folk ser dem ikke som en trussel men jeg har regnet dig ud og lader dig ikke bare komme for tæt på, og især ikke efter nu hvor jeg på ingen måde ved hvor jeg har dig henne "
blev der sagt roligt, for Ra var blevet lidt mere rolig i hans stemme og personlighed igen.

han kiggede intenst på hende og sende hende et udfordrende blik  " kan man stole på dem som ikke ønsker sig hverken slaver eller magt, hvad ønsker du dig egentlig for dig selv hvad længtes du efter " sagde han imens han søgede efter svar i hendes øjne, for Ra vidste virkelig ikke hvad denne dæmon ville have.

Naamah tog en dyb indånding og forholdte sig stadig rimelig neutral i sine folder. "Jeg mener stadig du tager fejl om dens lukning. Men det var selvfølgelig heller ikke dit hjem" kommenterede hun en smule tørt. Kzar mora havde hemmeligheder ja, men det havde resten af landet faktisk også. I hver en afkrog. Desuden, var det propfyldt med mægtige dæmoner. Hemmelighederne var nok lavet for at slippe ud før eller siden.

"Regnet mig ud?" Naamah pegede let på sig selv med en ganske interesseret mine, og lænede sig derefter lidt frem i stolen. "Er jeg en trussel for dig? Ra, jeg er ikke interesseret i at skade dig, eller for den sags skyld at andre gør det" han havde selvfølgelig ret i at man ikke vidste hvor man havde hende henne. Hun var fri og svær at fange. Præcis som hun skulle være. Men hendes interesse områder lå i heeeel andre boldgader end politik.

"Ra, jeg er et simpelt væsen.. Jeg er skabt som en af de første af min slags af lystens dæmon. Jeg er en succabus. Jeg har intet at bruge slaver eller magt til som sådan. Magt er fint nok, men ikke nær så spændende i længden som folk mener." Hun lænede sig tilbage igen og lod det andet lange ben end før, løfte sig over det andet og ligge blidt, mens hun kiggede på ham. "Jeg keder mig så forfærdelig nemt, og derfor slår jeg mig ikke ned. Jeg gør stort set alt for egen vindings skyld, og det jeg vinder er ofte tilfredsstillelse eller spænding. Det er hvad jeg længes efter. Spænding og tilfredsstillelse. To ting man praktisk talt kan sige jeg lever af." nu skulle han i hvert fald gerne havde et billede af hendes natur. Overfladisk nok egentlig, men stadig dybtegående til den indre kerne. Hun så ingen grund til at holde det hemmeligt - krig, magt og slaver var bare ikke i hendes interesse område. Kaos, drillerier og indflydelse var dog. Magt var lidt på vippen. For hun nød at sno menneskene om sin lillefinger - men det var for egen tilfredsstillelses skyld.

Mange sætninger blev sagt under dette møde, og mange tanker blev smidt ud i luften og hevet ind igen og svaret på, " mit hjem eller ej så ville det gavne mig at det blev lukket, og det er også derfor jeg helst ser dæmoner slutte sig til mig, og ikke lader sig underkaste af mørkets lord " sagde han roligt men stadig med et meget fast blik på hende.


at hun sagde at hun ikke ønskede at skade ham, eller at hun ønskede at andre skadede ham, vidste han ikke helt om han skulle tro på, for når alt kom til alt var dæmoner ikke til at regne med, og hende her var slet ikke ifølge ham " Trussel hmm måske er du måske ikke, for lige nu har du allerede formået at gøre mange ting der indebære mig og min klan, et du sidder her i mit palæ og spiser mad. to du har fået den ære at du kan komme gå som du vil her, hvilket jeg nok heller må tænke over igen. sagde han og slikkede sig kort på læben.

At hun var en dæmon af lyst var både godt og dårligt for ham, men på den anden side så kunne det vel være ligeså godt som hvis hun nu var så magt liderlig som Ra, han smilede kort til hende " lyst er et fascinerende ord synes du ikke? " han lænede sig tilbage i stolen og kiggede blot på hende nærmest tog han et elevator blik på hende, " hvis de keder dem nemt hvorfor er de så her stadig, for som jeg ser det har jeg jo intet at tilbyde dig..... eller har jeg ? " sagde han med et udfordrende blik, han var som sagt virkelig i tvivl om hvad hun ville have lige nu.

Naamah smilede roligt med hovedet liggende bare en halv milimeter på skrå. "Oh det er skam kun midlertidigt. Vi foretrækker at undgå underkastelse af nogen art.." Det betød også at de fleste dæmoner heller ingen interesse havde i at underkaste sig andre herre når det kom til stykket. Naamah var ikke underkastet mørkets lord, det var kun ærkedæmonerne der havde ladet sig overvinde - tåber.

Naamah ragte de tynde fingre frem for at tage et grønt æble til sig og lade det hvile i sin hånd for en stund, studerende på det, fremfor Ra, men stadig fuldt lyttende til hans ord. Hun tog en lille bid, mens han talte og slikkede sig til sidst over læben. "Har jeg givet nogen grund til at betvivle mig? Gennem ord eller gerninger?" udfordrede hun ham i stedet og tog en bid mere. Nok skulle man passe på med at tro på alle og enhver, men han havde ikke betvivlet hende første gang de mødtes, hvad var anderledes nu? Andet end hun havde skiftet tilbage til sin dæmonform af kød og blod.

"Hvad du kan tilbyde mig, er ikke nær det samme som du tror vil være betydeligt. Jeg har intet at bruge din magt eller position til. Den gavner mig ikke." Naamah lagde æblet ned på tallerken og lænede sig tilbage i stolen, men det ene ben over det andet. "Lyst er gangske fascinerende, og det jeg lever af. Lad mig skære det ud. Jeg lever af seksuelle nydelser, både ved at fremme den i andre, men også at modtage den tilbage. Og jo kraftigere en person, des større nydelse. Det tilbyder du mig bedre end mange andre. Din magt overføres som magisk føde til mig, uden det har nogen konsekvenser for dig - faktisk vil man kunne påstå du får nydelse tilbage af det. Men selvfølgelig, hvis lyst og nydelse ikke interessere dig, så har jeg intet at gøre her" Svarede hun med et smil på læberne. Hun kunne finde glæder andetsteds. Men nysgerrigheden var bedre tilfredsstillet her. Han vidste meget, det vidste hun godt - men det var ikke nødvendigt at få stillet sin nysgerrighed.

Hendes ord blev vendt og drejet oppe i hans hoved, det eneste du kunne se på ham var at hans øjne skiftede mellem at være lidt knebne og åbne, en dæmon af seksuelt lyster var imponerede at man kunne hungre efter sex, og ikke magt som ham det var anderledes men stadig fascinerede, og det var nok derfor hun havde fået lov til at gøre som hun ville med ham, et smil kom frem på hans læber i sidste ende, som han sad og betragtede hende " jeg betvivler på ingen måde dem, de er blot en af de få dæmoner jeg har mødt som jeg på ingen måde ved hvor jeg har henne, selvom jeg på en måde godt ved det for du mig alligevel til at være i tvivl, den ros skal de alligevel have " sagde han og kiggede blot meget dybt på hende.

Hans blik forandrede sig kort da han fik tænkt og tyggede på hendes sidste sætning ordenligt " så sig mig en ting hvis de lever af seksuelle nydelser, hvorfor sidder de så stadig nede for bor enden " sagde han med et udfordrende blik i hans øjne, hvor efter han selv tog en af de grønne æbler og tog en bid af det, men hans blik havde været på hende lige siden hans sidste sætning, og han havde ikke i sinde at fjerne blikket for hende, hans blik var meget fast og udfordrende på hende.

Det var næsten som om hun udnyttede Ra for nydelse, selvom han på ingen måde synes det var udnyttelse nej det var nærmere, han hjælper hende og hun gir tilbage, for når alt kom til alt hvem vil så ikke gerne have lidt i ny og nær, og hun kunne virkelig give ham det ikke mange andre kunne. 
 

Hendes ord blev vendt og drejet oppe i hans hoved, det eneste du kunne se på ham var at hans øjne skiftede mellem at være lidt knebne og åbne, en dæmon af seksuelt lyster var imponerede at man kunne hungre efter sex, og ikke magt som ham det var anderledes men stadig fascinerede, og det var nok derfor hun havde fået lov til at gøre som hun ville med ham, et smil kom frem på hans læber i sidste ende, som han sad og betragtede hende " jeg betvivler på ingen måde dem, de er blot en af de få dæmoner jeg har mødt som jeg på ingen måde ved hvor jeg har henne, selvom jeg på en måde godt ved det for du mig alligevel til at være i tvivl, den ros skal de alligevel have " sagde han og kiggede blot meget dybt på hende.

Hans blik forandrede sig kort da han fik tænkt og tyggede på hendes sidste sætning ordenligt " så sig mig en ting hvis de lever af seksuelle nydelser, hvorfor sidder de så stadig nede for bor enden " sagde han med et udfordrende blik i hans øjne, hvor efter han selv tog en af de grønne æbler og tog en bid af det, men hans blik havde været på hende lige siden hans sidste sætning, og han havde ikke i sinde at fjerne blikket for hende, hans blik var meget fast og udfordrende på hende.

Det var næsten som om hun udnyttede Ra for nydelse, selvom han på ingen måde synes det var udnyttelse nej det var nærmere, han hjælper hende og hun gir tilbage, for når alt kom til alt hvem vil så ikke gerne have lidt i ny og nær, og hun kunne virkelig give ham det ikke mange andre kunne. 
 

Hendes ord blev vendt og drejet oppe i hans hoved, det eneste du kunne se på ham var at hans øjne skiftede mellem at være lidt knebne og åbne, en dæmon af seksuelt lyster var imponerede at man kunne hungre efter sex, og ikke magt som ham det var anderledes men stadig fascinerede, og det var nok derfor hun havde fået lov til at gøre som hun ville med ham, et smil kom frem på hans læber i sidste ende, som han sad og betragtede hende " jeg betvivler på ingen måde dem, de er blot en af de få dæmoner jeg har mødt som jeg på ingen måde ved hvor jeg har henne, selvom jeg på en måde godt ved det for du mig alligevel til at være i tvivl, den ros skal de alligevel have " sagde han og kiggede blot meget dybt på hende.

Hans blik forandrede sig kort da han fik tænkt og tyggede på hendes sidste sætning ordenligt " så sig mig en ting hvis de lever af seksuelle nydelser, hvorfor sidder de så stadig nede for bor enden " sagde han med et udfordrende blik i hans øjne, hvor efter han selv tog en af de grønne æbler og tog en bid af det, men hans blik havde været på hende lige siden hans sidste sætning, og han havde ikke i sinde at fjerne blikket for hende, hans blik var meget fast og udfordrende på hende.

Det var næsten som om hun udnyttede Ra for nydelse, selvom han på ingen måde synes det var udnyttelse nej det var nærmere, han hjælper hende og hun gir tilbage, for når alt kom til alt hvem vil så ikke gerne have lidt i ny og nær, og hun kunne virkelig give ham det ikke mange andre kunne. 

Naamah tog det som en kompliment og smilede over hans ord. At han ikke helt vidste hvor han havde hende, og at det oveni købet var en ros, ja det kunne man jo kun tage som en kompliment i disse tider. Hun smilede ganske roligt til ham, og holdte hans blik med sit eget. De grønne øjne så nærmest sulten på ham, som den eneste afsløring af at hun var en vild kræft af natur, men havde lært at styre sig udadtil.

"Jeg har bemærket en ting ved dig, kære. Nemlig at når jeg nærmer mig, kan jeg kun give og få dig til at føle, som mange andre dødelige. Du blokere mit egentlige potentiale - nok uden at ville det. Men herfra. Fra den her længde.. virker den stadig" Svarede hun til hvorfor hun egentlig ikke var rykket tættere på. Der var flere grunde til det. Et, at hun havde kontrol over sin evne her, og to, han havde virket langt mere påpasselig overfor hende denne gang, og at rykke tættere på kunne give bagslag for hende. "Men så igen - den bliver mest brugt til at overtale folk hvis deres sind ikke helt har tilladt dem at føle de seksuelle nydelser" hun rejste sig roligt fra stolen, hvorefter den pels han havde givet hende gled ned fra hendes skuldre, således hun kun stod i den tynde kjole.

De tynde fingerspidser gled hend over bordet mens hun gik tættere på. "Men sig mig blot en ting. Hvis jeg var kommet tættere på noget før, havde du så hengivet dig?" Hun var nået helt frem til hans stol og lod sine fingre løbe stadig med bordet, lige foran ham. Hun rørte ikke ved ham endnu. Ikke før hun havde fået svar, eller til han selv tog intiativ til at røre ved hende. Naamah ville i hvert fald ikke stoppe det hvis han gjorde.

Ra's blik havde på ingen måde forandret sig det var stadigvæk fast på hende som en løve, der sad og ventede på at ens bytte ville komme forbi, han lyttede til hendes første sætning og smilede blot inden han svarede hende " der er jo en pointe med at jeg har de evner jeg har, for man kan aldrig vide hvilke former for kræfter andre dæmoner har, så heller være på den sikre side " sagde han meget roligt og fulgte hende meget intenst med øjne ide hun rejste sig op, og lod den pels hun havde fået lod den glide ned på jorden, heller ikke det fik ham til at fjerne blikket fra hende, men han kunne dog mærke at hende forførende charme og udstråling ide hun kom nærmere fik hans hjerte til at pumpe lidt mere blod til sig.

Han kiggede op på hende og bed sig kort i læben imens han kort fjernede blikket fra hende for at, få et overblik over den kjole hun havde på som hun stod der foran ham, " jeg sige dig dette " sagde han og åbnede en hemmelig skuffe der var i hans ende af bordet hvor han tog en amulet frem, meget lille man stadig stor nok til den kunne ses han tog den over hovedet hvor efter han så på hende igen " så denne amulet blokere min magi og gør du kan bruge din, så håber det var et svar nok " sagde han kort og havde mest af alt bare lyst til at ordne hende her, og nu men han ville virkelig gerne se hvordan hendes magi virkede på ham, for nu havde han jo nærmest ingen magi at bruge af, så hvis hun nogensinde havde ønsket ham død kunne hun gør det nu, men det var ikke de tanker han tænkende på når han så hende

Naamah smilede. Nej, man kunne aldrig vide hvilke kræfter man mødte, og det var ikke kun den dæmoniske race der kunne overraske! Langt fra, men det var nu underordnet. Oftere mødte man en magtfuld dæmon, end et magtfuldt gement menneske. Det havde hun efterhånden fået bekræftet.
Hun stoppede op, betragtede ham med et forførende blik, der gled ned til hånden der fandt en amulet frem. Hun mærkede en lås indeni sig selv springe åben og give hende den kræft tilbage hun havde, Både tågen, men også den evne hun skattede højest. "Det var et godt svar - det er lige før at jeg ikke behøver den" svarede hun med en blød stemme. Hun kunne se i hans træk, langt mere tydeligt end før, at han allerede gerne ville have hende. Lige hvor de stod var endda et potentiale for ham - men det var nu sjovt og se, hvor vild i varmen han i realiteten kunne blive.

Som altid når hun valgte at sætte sin evne i spind, blev hun selv endnu smukkere end hun i forvejen var - hun mente i hvert fald selv at hun var udstyret ganske fortrinligt og at der absolut intet var at klage over. Alligevel blev det en tand bedre, så snart evnen satte i kraft.
Evnen der ragte ud efter den anden dæmon, svøbte ham ind i ambrosia - hvis han førhen havde haft lyst til hende, var det nok nærmere ingenting i forhold til den følelse der løb igennem den muskuløse krop i øjeblikket.
Hjertet blev sat til at pumpe, øjnene var sultne, hænderne begyndte at sitre af længsel, og nydelse begyndte allerede at sprede sig i kroppen, blot ved synet af hende var det nok. "Jeg kan få folk til at gennemleve forløsning, uden så meget som at røre dem." hviskede hun forførrende i hans øre, hun havde lænet sig frem til. "Omend jeg foretrækker at deltage." hun holdte sig ansigt tæt på hans, tirrende og udfordrene til hvor længe han kunne holde sig tilbage, nu både hans egen lyst, samt hendes evne sendte blodet på rundfart i kroppen.

Først og fremmest vidste han ikke hvad han skulle regne med ville ske, ved at hun fik sine evner tilbage men der gik ikke langtid før han mærkede en følelse af noget han aldrig havde mærket før, en nærmest indre vildskab af en slags flamme som blev tændt i ham, og den forførende måde hun snakkede til ham gjord det på ingen måde nemmere for ham, Ra var virkelig god til at holde sig tilbage men det var virkelig svært dette, hans evner blev virkelig sat på prøve han satte hænderne hårdt på bordet ikke i raseri, men i modståelse fra hende, han ville virkelig teste sig selv men han kunne nærmest ikke holde sig overfor hende, for en ting var hvis han ikke ville have noget seksuelt med hende, men det ville han i den grad men så nu var det blot endnu mere modbydeligt at modstå, han nåede blot at sige få ord " dine ord er forfriskende ".

Ra kunne virkelig ikke styre sin lyst til hende nu, han skulle fanme snart have hende lige her og nu,  blodet sprang nærmest inde i ham for at han lod det slippe fri, han lukkede øjne og tog hårdt fat i bordet med hans hænder, sådan man nærmest kunne se en afmærkning af hans styrke, han åbnede øjne i et sæt hvor efter han rejste sig op og vende blikket på hende " jeg kan ikke holde mig tilbage, kom her " sagde han som et andet vilddyr, hvor efter han tog hårdt fat i hende, og nærmest flåede hendes kjole af så den nærmest gik i stykker ide han flåede den af hende, hvor efter han stødte hende hårdt op af bordet, hvor efter han med den anden hånd fjerede alt mad og vin ned på gulvet, og derefter pressede hende hårdt op af bordet imens han droppede at kysse hende men blot stak hans tunge ind i munden på hende, hvor efter han med hans hænder tog hans eget tøj af, hans længsel efter hende var uimodståelig og der var ikke meget andet at gøre for ham, han ville have hende her og nu hårdt og brutalt.

Han pressede hende hård og hård op af bordet og løftede hende op på bordet for at ordne hende på det kolde marmor bord, det gik ikke længe før han trak sig op i hende meget hårdt og lige på, så nogle støn af nydelser kom fra ham.

Det var stærkt tilfredsstillende at se udviklingen hans krop gik igennem ved evnens kontakt. Hvordan han arbejdede hårdt på at holde sig selv tilbage, distrahere sine hænder og måske endda sit sind. Hvorfor? Måske for at vise at han var stærk til at modstå hende, og det måtte hun give. Han holdte sig tilbage længere end så mange andre ville havde gjort. Det endte dog blot med at det opbyggede sig. Lysten, trangen, vildskaben. Det boblede løs og blev større og større jo mere han afholdte sig fra at give slip.

Forandringen til en dyb, nærmest dyrisk stemme fortalte hende, at tiden for tilbageholdelse var sluppet op. Han trak hende til sig, flåede tøjet af hende som en glubsk ulv, der var blevet fristet med den skønneste oksesteg i flere timer, uden at måtte sætte tænderne i det. Naamah kunne ikke undlade at lade et let grin forlade sine læber ved de hårdhændene behandling, som han mere eller mindre gik til angreb på hendes krop.
Hun lod sine fingre køre ned af hans nu bare muskuløse overkrop, overføre mere længsel i hans krop, til den mængde hun fandt tilfredsstillende. Nok til at hans krop nærmest nægtede at stoppe, men stadig ikke tilstrækkeligt til at han ikke behøvede at røre hende, før tilfredsstillelsen ville melde sig.

Det lod også til at være rigeligt til at hun blev presset hårdt op af det kolde bord, han til sidst fik lagt hende ned på. Hendes ben fulgte ham føjeligt, og lod ham gøre præcis det hans vildeste instinkter påsatte sig. Og han var i den vilde kategori, endda mere nu end første gang han havde hengivet sig til lysterne. Hun selv var også ganske udemærket tilfreds, og mærkede hvordan hendes krop blev fyldt med energi og magisk tilfredsstillelse så snart han trængte sig ind i hende, hårdt og grådigt. Hun mærkede lysten fra ham, mærkede intensiteten og trangen, fylde sin krop. Den nydelse blandet med den fysiske tilstedeværelse i kroppen, fik hendes ryg til at spænde og benene til at lukke sig fast om livet på ham.

Inaktiv/afsluttet