På den ene side var Kalitresh glad for, at flygtningene var ved at falde til ro, på den anden side brød han sig ikke helt om, at flere af dem havde tændt bål rundt omkring. Det sidste han havde lyst til at skulle håndtere var en ildebrand. For slet ikke at tale om den panik, dét først ville skabe blandt menneskemængden..
Der var dog intet at gøre andet end at stole på, at de kunne holde bålene under kontrol for nu. Det vigtigste var, at få skaffet liget af vejen. Han skævede ned til den døde krop og sukkede let: det ville blive svært at flytte den uden selv at blive indsmurt i blod.

Et øjeblik betragtede han halvdæmonen, som hun læste papirerne igennem. Det lod til, at hun kunne få lidt mere hoved og hale i dem, end han kunne. Han lænede sig lidt fremad, da hun pegede på en bestemt side. Kalitresh holdt selv af at studere sprog og gammel historie, men for det første havde det været en udfordring for ham at lære almindelig krystalisiansk, og oldnordkrystalisiansk var noget, han aldrig havde hørt om.
Interesseret kiggede han på skrifttegnene og nikkede tænktsomt. "Noget kunne tyde på, at vores ven her måske ikke bare blev myrdet for at man kunne stjæle hans ejendele." Sagde han og tog imod dokumenterne, som hun rakte dem tilbage. "Det har været meget nyttigt at have dig med. Det er lige før, du bør blive en del af byvagten om et par år.. vi kunne godt bruge folk med noget mellem ørerne." han blinkede let til hende, idet han pakkede dokumenterne væk i sin inderlomme.

Byvagtens ros af hende resulterede i et stort tandgrin fra halvdæmonen.
" Det kunne være en idé. Hvem ved, det virker da en smule mere spændende end at være i templerne hele dagen og natten.. De er så kedelige. " En mindre grimasse forlod hende inden hun igen så imod liget. Hvordan mon det var bedst at transportere ham nu hvor byvagten havde gennemsøgt ham..?
Blikket blev sendt imod flygtningene og de mange folk der ventede på at kunne komme ind i byen, deriblandt en handlende.
" ØJeblik.. Er straks tilbage. " Lød det, inden hun med lange skridt halvløb hen til handelsmanden. En mindre snakken gik imellem dem, et par fingerpeg hen imod liget, og et enkelt stykke rav senere, og Celyon fik et slidt, lettere tyndt kluddetæppe smidt i favnen. Hun takkede manden, velvidende at det nok var det billigste og mest slidte han havde, et tæppe han måske havde haft svært ved at sælge.
Med favnen fuld af tæppe løb hun over til havmanden igen.
" Jeg fik et tæppe.. Jeg tænkte. At hvis du skal flytte ham, vil det måske være lettest at rulle ham ind i et tæppe så folk ikke skal se liget og blive skræmte af det.. Men nu ved jeg heller ikke om du er stærk nok, eller om du på en eller anden måde bare kan få fat i en kærre.?" Hun så tankefuldt fra tæppet til Kalitresh. Pludselig usikker i sin impulshandling.

Kalitresh smilede til halvdæmonen. Det var godt at kunne holde humøret nogenlunde oppe, selvom de stod i en fjendtlig mængde og skulle transportere en død krop - en situation der i sig selv virkede rimelig absurd. Han brød sig heller ikke helt om at skulle lade så ung en pige hjælpe ham med sådan noget arbejde, men tiden var ikke inde til at være kræsen. Desuden følte han sig også ansvarlig for at få hende bragt tilbage i sikkerhed bag bymuren.

Han fulgte hende med øjnene, som hun spurtede af sted for at tale med en handelsmand: ind til videre havde hendes hjælp været ganske uundværlig. Kalitresh troede ikke selv, at han ville have meget imod at befinde sig i et tempel, men han kunne forestille sig, at det ikke var særlig interessant for en pige på hendes alder.
Han kunne godt lide roen og freden ved tempelområdet - forhåbentlig ville præsterne og præstinderne være behjælpelige med at tage imod flygtningene. Så kunne det også være, at halvdæmonen ville få lidt at se til..

Han nikkede ved synet af tæppet. En kærre ville sandsynligvis være bedre, men han kunne godt lide halvdæmonens hurtige tankegang, og det var om at udnytte de midler, man nu engang havde. "Bred tæppet ud på jorden." Sagde han derfor, imens han selv gik over til liget. "Så kan vi få flyttet ham over på det. Det kan godt være, at jeg skal have dig til at tage fat i hans fødder og hjælpe med at løfte ham." En død krop var ikke særlig nem at have med at gøre, men i første omgang skulle den bare flyttes det lille stykke hen på tæppet - derefter ville Kalitresh muligvis være i stand til at få en af flygtningene til at hjælpe med det tunge arbejde.