Grundlæggende Oplysninger

Fulde navn: Celyon Draconi De Valmont [ Præsenterer sig dog typisk kun med sin fars efternavn ]
Kaldet: Cel
Køn: Kvinde
Alder: 19
Fødselsdag: 6 Juli
Tilhørsforhold: Kaotisk Neutral
Tro: Er opdraget til at tro på Isari under sin opvækst i klosteret, hvilket hun da også lader andre tro, selvom hun personligt ikke tror på en gud som hun aldrig har mødt, ergo kan man godt betragte hende som ikke-troende. Omend hun ovr de sidste par år e
Erhverv: Vandrende student
Nuværende levested: Azurien: Flodlandet - Bolig i Azurien, men er meget omvandrende
Race: Blandingsrace - Menneske og Dæmon

Udseende

Højde: 177 cm
Vægt: 65 kg
Hudfarve: Sund og kulørt, dog en anelse til den blege side.
Hårfarve: Mørkeblåt, har en tendens til at minde søfolk om det dybe hav.
Hårstil: Enten løst hængende, hvor man tydeligt kan se at det er lang tid siden hun har klippet håret, selvom det stadig er sundt. Eller i en lavt hængende fletning/hestehale. Ved særlige lejligheder kommer håret op i en større og mere avanceret frisure. Løsthægende går det hende til lige over skuldrene
Øjenfarve: Sart grønne, læner mere imod en form for pastelgrøn end en egentligt 'rigtig' grøn. Hendes iris er et par toner mørkere.
Kropsbygning: Slank, men med mere end antydningen af feminine former.
Hverdagstøj: En simpel slidt kutte med bred hætte, i kedelige brune farver og gyldne stikninger ved ærmer, hals og kanterne. Et par sandaler. Under kutten har hun typisk en let kjole på, igen i et simpelt design og ikke ligefrem noget at råbe hurra for. Derudover en broche hængende i tøjet med et stort mærke visende Aladrois' tegn, og et mindre hængende i en kæde under visende Zerafinas tegn, som for at vise hvilket tempel hun tilhører så at sige.
Ar, permanente skader, el.lign.: Et modersmærke på venstre overarm der næsten kan minde om et lyn. En tatovering på hendes venstre håndled, noget hende og hendes søster har tilfælles.
Særlige kendetegn: En lang tynd hale med en blå flamme for enden, denne flamme påvirkes ikke af vejret men af Celyons egen ve og vel. [ Nogen mener at det muligvis er hendes livsflamme. ]

Magi

Magisk evne (1): Telekinese - Hun kan med denne evne løfte og få ting til at bevæge sig telekinesisk, vægten skal dog ikke være mere end 30 kg før uheld sker. HUn kan også lave mindre 'trykbølger' der kan skubbe folk og genstande i en form for selvforsvar.
Dygtighed til at kontrollere evne: Veltrænet

Magisk evne (2): Teleportation - Denne evne er temmeligt ny for Celyon og hun har der ved heller ikke 100% styr på hvornår den bliver aktiveret og hvor langt den bringer hende. Det har ledt til en del blå mærker og smadrede vaser. Når hun teleporterer er det dog typisk indenfor en radius af 10-15 meter. Hun forsvinder simpelt i en tyk blå sky og fremtræder igen et andet sted i en anden sky. Da evnen er så ny for hende og dermed også ukontrollerbar er hun ikke i stand til at tage personer med sig, dog mindre genstande som punge, knive og smykker, kan tages med. Men ikke levende dyr eller personer. En ting hun dog har bemærket ved evnen er at hun skal have set stedet hun teleporterer hen til før hun kan komme derhen, ellers ender hun med at sidde fast halvvejs.
Dygtighed til at kontrollere evne: Veltrænet

Personlighed

Talenter: Perlestikning, lave ballade og rode sig ud i problemer, at klatre og løbe, ride. Lære nye sprog.
Svagheder: Messer og generelt det med at sidde stille og skulle være opmærksom på noget bestemt i længere tid af gangen, vandskræk - hun kan godt tage regnvejr, men større søer og pøle af vand forsøger hun så vidt muigt at undgå, denne skræk har det med at gøre at hun til tider ikke tager bad i en længere periode hvis hun kan slippe for det, hendes søskende Rubio og Victoria. Hun kan ikke forestille sig at skulle forlade dem uanset hvordan hun så end selv måtte have det. Matematik, det virker nærmest helt sm et fremmedsprog for hende, og selv der foretræker hun til hver en tid et andet ukendt sprog over matematikken. Hendes hale udgør en stor del af hendes balance, så hvis hun bevæger sig og den ikke har en mulighed for at kunne balancere hende nede ved jorden har hun en tendens til at miste balancen og skvatte rundt.
Interesser: Tage på eventyr udenfor murene, samle på insekter og dyreskeletter [ der dog hurtigt bliver fjernet når hendes overordnede finder dem ] drenge, fester,
Drømme/ønsker: Mest af alt at kunne tage sine søskende med sig ud af templets kloster og forlade det for altid, og istedet drage ud på eventyr, men da begge søskende har det godt og tilpas hvor de er, må hun indse at det ikke er noget der sådan lige kan ske, og tanken om at gøre det alene er ikke yderligere tilfredsstillende for den unge halvdæmon.
Elsker: At irritere sin søster, varme - sover meget gerne med flere dyner og tæpper, selv om sommeren. Eksotisk og krydret mad, eventyr, drenge, at klatre i træer og på hustage. Udendørslivet, men også at henfalde sig i tykke støvede bøger.
Hader: Når snakken går ind på hendes forældre, når folk forsøger at true hendes søskende. At blive taget i at lave ballade, messer, vand, læger, matematiske opgaver, opgaver der indebærer rengøring og madlavning.
Helhedsindtryk af personlighed: Celyon er en ung halvdæmon med ben i næsen og en energi der kan få selvv den mest tålmodige til at ville ønske sig væk. Hun er nysgerrig af natur og elsker at begive sig udenfor klostret, templet og byens mure, ud at undersøge ting og sager og nyde naturen omkring sig. Denne nygerrighed har også afsporing i at hun har en næsten makaber interesse i insekter og dyreskeletter, findende deres anatomi ekstremt spændende. Med hormonerne arbejdende på hende er hun også begyndt at udvikle en vis interesse i fyre, og går da gerne rundt og flirter med dem og tjekker dem ud. Kæresteri er det dog aldrig rigtigt blevet til, hun er for loyal overfor hendes søskende til det. Loyaliten ligger meget dybt ved hende, så uanset hvor i verden hun måtte være kan man altid vide sig sikker at hun vil søge henad mod sine søskende når nattetiden er inde, hun holder af dem begge og vil gerne beskytte dem mod verdens onder, især efter alt hvad de selv har været igennem, for alt hvad hun ved er at det kun er de tre tilbage.
Hun har et drilskt temperament, og laver gerne ballade bare fordi hun synes det er sjovt, mens hendes tålmodighed er næsten intet-eksisterende, hun nyder at gøre brug af sin krop, men kan dog en sjælden gang imellem blive set sidde til klokken alt for sent, med næsen dybt begravet i tykke, gamle og støvede bøger, opsugende viden om fortiden og glemte sprog. Man kan nærmest kalde hende videnbegærlig der.
Dog har hun en meet stor svaghed - vand. Hun kan ikke fordrage det i store mængder, regn kan lige udståes, men store vandpytter og søer, selv badekar med vand skal bare holde sig langt væk fra hende, da hun føler at hun kommer til at drukne hvis hun er der i længere tid af gangen. Af selv samme årsag har hun aldrig lært at svømme. I klostret havde man næsten givet op med hende, indtil man fandt ud af at tøsen har et sært talent hvad angår perlestikning. Det vides ikke helt med sikkerhed hvorfra dette talent kommer, men det bliver udnyttet når man vil have hende til at sidde stille og templet mangler penge eller lignene.. Derudover er hun meget videnbegærlig omkring de forskellige sprog, nye som gamle og glemte og forsøger at studere sig vej til at lære dem.

Baggrundshistorie

Barndom: Celyon blev født i Morgoths palæ med hendes få minutter yngre tvillingesøster, selvom hendes mor, Horisont, på daværende tidspunkt egentligt ikke boede der, endte hun dog hurtigt med at flytte ind med sin lille familie. Dette var lykkelige stunder for Celyon og hendes søskende, stunder der var fyldt med ømhed og trygge rammer, og måske en smule overforkælelse fra hendes mor og papfar Morgoth.
Men lykken varede ikke evigt, Morgoth blev Mørkets Lord, og Celyon og hendes søskende og mor kunne kun se til mens landet langsomt men sikkert blev nedbrudt og gennembrudt af et tykt mørke og fattigdom hvorend de vendte sig. Hun så hvordan hendes mor forsøgte sig med at hjælpe de fattige, give dem hjem, tøj og mad, men man kan ikke som ene kvinde stå for at sikre sig et helt lands befolkning, hvilket hun også til sidst måtte indse.
Celyon er ikke selv sikker på hvad der skete, men en aften kom hendes mor grædefærdig hjem, bad hendes børn om at pakke så mange ting de kunne have på deres ponyer.
Det gjorde de, og selvsamme aften var de flyttet ind i et ikke helt fint kvarter i hovedstaden. Ingen af børnene turde spørge om hvad der var sket, men forsøgte istedet at hjælpe deres mor der forsøgte at spinke og spare så de kunne beholde deres hjem og få føde så længe det varede. Det varede dog ikke længe. Deres opsparing sivede ud, og deres mor begyndte at tage fremmede mænd med sig hjem, mens børnene selv var i et andet værelse. I stunder som disse plejede Celyons bror Rubio at sidde og dæmpet fortælle dem eventyr for at overdøve larmen fra det andet værelse. Men selv at sælge sin krop kan ikke blive ved at skaffe brød på bordet og et tag over hovedet, og en dag sagde det simpelthen stop for den lille familie der snart så sig selv vandrende omkring på gaden, søgende efter arbejde og tiggende efter mad og penge. Deres tøj og ponyer havde de forlængst solgt, nu var de kun dem. De var hjemløse i godt og vel et års tid inden deres mor valgte at tage dem til et tempel for Chance, i håbet om at den yngre gud, Isari og dennes præster og præstinder ville vise barmhjertighed for de tre søskende. Hvilket de heldigvis gjorde.
Tårevædet tog deres mor afsked med dem, og efterlod de tre unge børn, alene og forvirrede, uvidende om at de aldrig ville få deres mor at se igen.

Fortid frem til nu:
Inde i templet blev det hurtigt bestemt at de tre søskende skulle holdes sammen, og sammen blev de sendt over i et nærtliggende kloster hvor de unge kunne blive uddannet, få tøj, varme, bad og mad. Med tiden fik de tre søskende lært hvordan templet såvel som klostret fungerede. For de to af dem var accepten der næsten med det samme men for Celyon kunne det lige så meget have været som at sende hende i et bur. Hun kunne ikke finde ro, og at blive inde bag de tykke mure kunne til tider virke direkte frustrerende. Det hjalp hende dog en smule da hendes magiske evner begyndte at vise sig og hun dermed kunne skabe distrationer og forstyrrelser i undervisning såvel som under messer og ceremonier.
Det blev ikke set mildt på, men det er med tiden nærmest udviklet sig til en form for venskabelig rutine mellem hende og de overordnede når hun laver ballade. Dog kan det stadig ikke tolereres at hun forstyrrer messer og ceremonier og hun kan derved let blive sat til at skure gulve, ordne vasketøj eller lignende. Men de ved at hun vil blive der, da hun ikke har noget andet sted at tage hen, selvom hun brændende ønsker at kunne tage væk med sine søskende, på trods af at hun er de øvre yderst taknemlig for at de i sin tid tog sig af dem.
Celyon er med tiden gået hen og blevet en teenager der bryder grænser, men også forsøger at gøre sig det klart med sig selv hvad hun egentligt vil med sit liv.
Som pesten brød ud i riget fik Celyon nok af at få tappet sin blod i templet og tog flugten, siden da var hun på farten i forsøget på at finde en vej ud af hovedstaden og undgå Tywing-skolen. Hermed endte hun med at finde sig selv i Azurien hvor hun for en stund slog sig ned og fik husly hos dem hun arbejdede for, hendes nysgerrighed blev videre stillet af at høre på andre folks historier og lære om verden, evner og lidt om politik. Hun begyndte at skrive de ting hun hørte ned i en bog, og mærkede da landet begyndte at falde til ro, at det var tid at forlade Azurien, i al fald for et stykk tid, hendes rastløshed hev fat i hende og hun købte sig en bondehest som hun nu rider landet rundt på, mens hun fortsat skriver sine observanser ned i sin bog. Når en bog er udfyldt sender hun den til sit hjem i Azurien, før hun begynder på en ny.

Værste minde: Da hendes mor efterlod hende i templet med sin søster og bror
Bedste minde: Da hun fik sin egen pony.
Barndomshjem: Morgoths palæ

Familie: Halvbror - Khaoz D. Valmont, lever men hun har ingen kontakt til ham og kender ikke personligt til ham.
Halvbror - Rubio, lever endnu er 2 år ældre, er i lære som præst.
Tvillingesøster - Celeste, hendes lidt yngre søster virker langt mere menneskelig end hun selv er det og er mere nede på jorden end sin søster, dog kan Celyon godt nogle gange få sin søster med på at lave ballade.
Far - Damian Draconi, aldrig mødt.
'Papfar' - Morgoth

Færdighedspoints

Fysisk styrke: Middel
Smidighed: Over middel
Fysisk udholdenhed: Over middel
Kløgt: Middel
Kreativitet: Under middel
Mental Udholdenhed: Over middel
Chakra: Over middel