Hun trak vejret lidt uroligt, som dyret bevæggede sig ud af sin hule, og stillede sig let dirrende i forsvarstilling, klar til at bruge sine magiske evner, til trods for at hun havde mest lyst til at skyde som et lyn op på den første afsats. Hun mente bare ikke rigtig at hun kunne efterlade Kijara, som lige havde reddet hendes skin. Mørket der stadig dækkede dyret og holdte det let skjult, hjalp ikke på den unges frygt for det. Hun forbandede langt væk at hun var taget på udflugt nu.
Hobbit 19.09.2014 00:15
Våben var ærlig talt ikke noget som Amy gjorde vildt og voldsomt i. For det første, anede hun knap hvordan man brugte en brødkniv. Så hvordan hun skulle kunne bruge en til at udkæmpe noget.. se det ville næppe kunne lade sig gøre. Hun bar en lille dagger, men det var også det eneste. Og hun brugte den mest til at fjerne forhindringer, eller hurtigt at stikke en som ville blive forskrækket og hun derved kunne flygte. Længere ragte hendes evner virkelig ikke. Dervil ville Amy nok heller ikke være det bedste at bruge til at angribe hvad end der var inde i det mørke og kom med ubehageligt knurrende lyde. Amys ansigtsudtryk var gået fra overrasket til noget som nemt kunne ligne direkte rædsel! Hvis det rent faktisk ikke var lige præcis det.Hun trak vejret lidt uroligt, som dyret bevæggede sig ud af sin hule, og stillede sig let dirrende i forsvarstilling, klar til at bruge sine magiske evner, til trods for at hun havde mest lyst til at skyde som et lyn op på den første afsats. Hun mente bare ikke rigtig at hun kunne efterlade Kijara, som lige havde reddet hendes skin. Mørket der stadig dækkede dyret og holdte det let skjult, hjalp ikke på den unges frygt for det. Hun forbandede langt væk at hun var taget på udflugt nu.
Krystal 19.09.2014 23:29
Kijara stirrede stift frem for sig, hendes opmærksomhed helt og aldeles rettet mod dyret foran dem. Skabningen fik det til at løbe koldt ned af ryggen på hende, og hun hadede, at hun ikke kunne se klart hernede i halvmørket, selvom hendes øjne efterhånden langsomt havde vænnet sig til omgivelserne.Det var som om skyggerne aldrig helt gav slip i væsnet, som det knurrende kom nærmere, men hun kunne tydeligt se de skarpe tænder, som skabningen blottede dem. Den bøjede let i benene, som om den var klar til at sætte af i et spring.
Hun kunne godt lide fornemmelsen af kniven i sin hånd, selvom hun stadig savnede de fortrukne våben, der kunne have spiddet dyret på lang afstand, og hun skævede kort til Amy, der heller ikke virkede helt tryg ved situationen.
"Har du nogen våben?" Spurgte hun, hviskende, for hernede i kløftens dyb var der ikke andet end mørket, lyden af deres egen vejrtrækning og væsnets ildevarslende knurren.
Det var ganske tydeligt, at de var trådt ind på dens territorium, og den var langt fra begejstret for at finde dem her. Dyret sprang i en hurtig bevægelse mod Kijara, der svingede vildt med kniven, men hun nåede ikke engang at snitte væsnet, der hurtigt sprang væk igen og stilte sig klar til at nyt angreb.
Hobbit 19.09.2014 23:53
Amy kiggede hurtigt ned i bæltet hvor daggerten sad, inden hendes blik igen blev rettet op mod skyggen og de nu synlige tænder. Hun nåede ikke at svare Kijaras hvisken, før dyret sprang og Amy kom med et forskrækket hop til siden, og en pivet lyd. Hun så hvordan Kijara svingede vildt om sig, og hvor let dyret undgik og allerede var væk. Stilte sig klar til et nyt angreb. Det ville ikke være at overdrive at sige at Amy følte sig fuldstændig som forstenet. Hun stod blot og stirrede på det store dyr, som knurrende stilte sig klar. Det så indtil videre ud til at Kijara var dens fortrukne offer. Nok mest grundet at hun hadve en kniv og havde en større faretruende effekt en den ranglede rødhårede pige.I ren panik, greb Amy fat i nogle sten ved sine fødder og kastede efter udyrets hoved. Hun påsatte stenene mere kraft og fart ved hjælp af sin evne, og dyret kom med en ubehagelig knurrende lyd og vendte sit store hoved mod Amy. Amy tog med rystende hånd sin dagger frem og bad til at hun ikke blev flået levende så snart dyret satte af. noget som der så ud til at der kun var sekunder til. Hvor forbandede hun virkelig sine beslutninger langt væk nu.
Krystal 30.09.2014 20:40
Kijara havde aldrig set et dyr, der mindede om skyggevæsnet, som nu stod foran dem. Det virkede nærmest dæmonisk, noget der måske ikke burde undre hende så meget, når hun befandt sig dybt i Dødens Kløft. Det virkede som om navnet var utroligt passende - både turen herned havde været dødsensfarlig, og bunden af kløften huserede åbenbart monstre, der var klar til at flå dem levende..En sten føg gennem luften og ramte dyret i hovedet. Et kort øjeblik forventede Kijara faktisk, at stenen ville gå direkte igennem skyggevæsnet, men det var ikke tilfældet. Hun knugede en smule hårdere om sin kniv - om ikke andet lod det til, at bæstet var modtageligt over for skade.
Stenen lod dog ikke til at gøre det i særlig godt humør, og det havde allerede vendt sig knurrende mod Amy for at angribe. Kijara kunne se, at den rødhårede pige var bange, og hun kunne ikke lade være med at beundre, at hun alligevel havde haft mod nok til at smide sten efter dyret, selvom det ikke lod til at have haft den mest.. gavnlige .. effekt.
"Herovre, din grimrian!" Råbte hun til væsnet - ikke helt sikker på, at det kunne hverken høre eller forstå hende. Det stirrede et øjeblik på hende, men vendte så hovedet mod Amy igen for at angribe.
Kijara trak hastigt en anden kniv fra bæltet - en kastekniv - og slyngede den mod dyret. Kniven ramte væsnet mit i springet, som det bevægede sig mod Amy, og blev siddende i dets ben og dråber af blod, helt sort blod, ramte kløftens bund.
Hobbit 05.10.2014 22:50
Amy stod og stirrede på det store tunge dyr, og så ud til at være frosset fast til stedet. Hun stirrede bare, som dyret kort kiggede på Kijara for derefter at gå til angreb mod Amy. Det var først da dyret sprang, at Amy så ud til at vågne op igen. En kniv ramte, dyret gav et misfornøjet brøl fra sig da det ramte jorden, hvor Amy få sekunder for inden havde stået. Amy havde været hurtig på fødderne og flytte sig til siden. Dog var hun stadig meget tæt på det store dyr. Det store blod der dryppede mod jorden, gjorde ikke Amys forhåbninger om at slippe væk, større.Dyret knurrede igen og lød endnu vredere den her gang. Noget som Amy havde regnet med var en umulighed.
Den havde dog svært ved at finde ud af hvad og hvem den skulle fokusere mere på. Kijara vandt dens opmærksomhed igen, ved at havde kastet en kniv, som havde gjort mere skade end sten mod dens stykke hoved.
Den haltede nu lidt, selvom det ikke forstyrrede dens gang voldsomt. Hvad den ville gøre nu, kunne ende i et angreb mod Kijara eller Amy, og Amy havde et bette håb om at den ville lunte tilbage i dens hule. Men den var alt for vred.
Krystal 30.10.2014 18:30
Kijara håbede inderligt, at dyret var enligt, at det boede helt alene hernede i kløftens mørke, og at det ikke havde en masse tilsvarende uhyggelige kammerater, der ville dukke op for at angribe dem lige om lidt. Her var helt stille nede på kløftes bund, og lydende fra dem selv og dyret var det eneste, der kunnes høres - noget der sandsynligvis ville alarmere alt, hvad der befandt sig omkring dem i kløftes bund.
Dyret så ud til at have svært ved at beslutte sig for, hvem det ville angribe. Såret måtte plage den, så kraftigt som det blødte, men det var tydeligt, at det knurrende væsen nu kun havde ét mål: at sætte tænderne i enten Kijara eller Amy. Eller endnu bedre - dem begge to.
Kijara var heldigvis som altid godt bevæbnet. Selvom hun foretrak sit spyd, havde hun et stort udvalgt af knive, og hun trak nu endnu en op fra sin skindstøvle. Hun skævede kort til daggerten i Amys hænder og håbede, at hun kunne finde ud af at bruge den... "Kom bare," kaldte hun til dyret - nærmest drillende - selvom det føltes som om hjertet sad helt oppe i halsen på hende. Dyret snerrede vredt og begyndte at lunte hen imod hende.
Hobbit 03.11.2014 17:59
Amy ville helst ikke tænke på hvad der ellers var hernede, som kunne høre dem tumle rundt med dette store og ret så farlige dyr. Faktisk havde hun allermest lyst til at ønske sig selv så langt væk som overhovedet muligt.Amy stod med rystende hænder, og forsøgte at holde sin daggert lige og ikke være alt for usikker. Men faktum var, at Amy var elendig med våben. Hun havde altid brugt at hun bare kunne flygte, i stedet for at kæmpe. Havde virket. Indtil videre. Kijara begyndte at distrahere dyret og Amy vidste helt seriøst ikke hvad hun skulle gøre. hele hende krop tikkede og bad hende om at flygte. Redde sig selv og bare stikke af. Så kom hun da i det mindset væk med livet i behold. Men Amy stod som navlet til stedet. Her stod hun, mens hjertet hamrede afsted og hendes vejrtrækning ikke syntes at kunne følge med. Indtil hende øjne ramte noget længere oppe. Det var et sted, hvor stenene så ud til at være meget usikre. et lille skub kunne starte et stenskred.
Amy hoppede op på en sten og videre afsted i akrobatisk stil og meget højere end et normalt menneske ville kunne hoppe. "Kijara! Pas på! nåede hun at advare, inden hun af alt sin kraft med sin vindmagik, skubbede til stenene, som begyndte at buldre ned af siden, kurs mod dyret, men desværre også Kijara. Amy hoppede ned af siden, undgik stenene og forsøgte at komme ned i nærheden af bunden først. I håb om at kunne gøre bare et eller andet til at hjælpe hvis stenene skulle ramme forkert.
Krystal 16.11.2014 14:48
Kijaras blik var fast fokuseret på skyggevæsnet, der langsomt bevægede sig hen imod hende. Det åbnede gabet, og hun kunne se de sylespidse tænder i dets mund. De var så godt som fanget her i bunden af kløften - hvis de begyndte at kravle op, ville det give uhyret god mulighed for at tage en luns af dem, mens de var travle med at bevæge sig op ad rebet - Kijara kunne kun se én mulighed: at slå det ihjel.Amys råb fik hende til at kigge opad: Pigen havde taget en eller anden form for magi i brug, og det var lykkedes hende at få nogle sten til at rive sig løs fra kløften. Uheldigvis var dyret nu så tæt på Kijara, at det så ud som om de begge ville blive ramt, hvis hun ikke kom i bevægelse hurtigt.
Dyret var sat i spring og Kijara dukkede sig i en undvigende bevægelse og satte i løb for at komme væk fra de faldende sten. En regn af småsten haglede ned over hende, som hun bevægede sig væk fra dyret, der var mindre heldigt. En hylen lød fra den, som en stor sten faldt ned over den hurtigt efterfulgt af flere mindre klippestykker.
Kijara havde søgt ly helt inde ved kløftens side: de mindre faldende sten havde givet hende masser af småskrammer, men i det mindste var hun ikke blevet begravet sammen med skyggevæsnet.
Hobbit 10.12.2014 18:34
Amy så panikslagen ned mod hullet hvor stenene nu var på vej ned i en lavigne over dem. hun havde håbet af Kijara havde haft bedre mulighed for at slippe væk, men det så desværre ikke ud til at være tilfældet. I det mindste var det kun småsten der haglede ned over hende, og Amy tillod sig selv at ånde igen, da Kijara var i sikkerhed ved kløftens side. Amy hoppede ned hurtigt og elegant og landede på jorden, næsten som var hun en fjer. Hun kiggede panikken på Kijara."Er-er du okay?" kom der nærmest lufttomt fra Amy, som syntes at havde svært ved at trække vejret på grund af al spændingen og hun var endda begyndt at se en anelse bleg ud. Hun vendte sig mod den store bunke af sten hvor dyret lå nede. "T-tror du at den.. at den døde?" enkelte småsten bevægede sig stadig ved at falde ned fra toppen af den store bunke, men om der var mere bevægelse, kunne Amy ikke se i sin næsten rystende tilstand. Det her havde simpelthen været alt for spændende en tur udenfor hovedstaden. Amy havde stået ansigt til ansigt med en vampyr på en kirkegård, jagtet drager i Lindeskoven, men det her, var simpelthen alt for fælt et møde med Krystallandets dyr. "jeg... jeg troede at du kunne nå i sikkerhed fra stenene.." kom der undskyldende fra den rødhårede pige, som bed sig i læben.
Krystal 21.12.2014 20:22
Som stenene langsomt faldt til ro, børstede Kijara støvet af sig og begyndte at inspicere sine skrammer. Hun blødte fra en halv snes mindre sår og de kommende dage ville en god del blå mærker nok dukke op, men hun var fint tilfreds med at være i live - og tilmed sluppet af med skyggevæsnet.Hun nikkede som svar på Amys spørgsmål og bevægede sig hen mod den rødhårede pige, kantende sig uden om den større bunke af sten, der nu dækkede kløftens bund.
"Det skal du ikke tænke på." Kijaras tonefald var muntert, selvom hun lød en anelse rystet. Det var ikke hver dag man var udsat for en lavigne. På den anden side var det heller ikke hver dag, man befandt sig på bunden af en dødsensfarlig kløft - heldigvis.
"Magi er noget lusket noget." Sagde hun, idet hun fast stirrede på stenbunken for at holde øje med, om der kom den mindste bevægelse fra dyret. "Men det ser ud som om, du reddede os der."
Hobbit 27.12.2014 16:57
Amys blik var fastslået til den store stenbunke som heldigvis forholdte sig helt rolig. Hun var ikke helt sikker på hvad i al verden det var de lige havde været oppe imod, men det havde været lidt for eventyrfyldt til den ellers eventyrlystene Amys smag. Amy lod sit hjerte slappe lidt mere af og pustede ud i ren lettelse. "Jeg kan ikke rigtig andet end at bruge magi. Jeg har ikke vanvittige store talenter indenfor brug af våben." svarede hun mens hun trak let på skulderne. Det var sandheden, og alligevel løb hun rundt ubeskyttet og lavede de mest farlige ting. Hun var måske heller ikke den klogeste, selvom hun var snu nok til at kunne bilde folk ind at hun var intelligent.Amys blik fjernede sig endelig fra stenbunken, og blev tvunget over til at kigge på tunnelen hvor det store dyr var kommet ud fra. Hun stod nærmest navlet til stedet selvom hun forsøgte at kommandere sine ben til at flytte sig. "Tror du.. at der er noget derinde? Altså levende?" kom der prøvende fra den rødhårede pige, som kiggede skeptisk ind i mørket. Det nærmest kløede i hendes fingre efter at komme ind og snage, hvorimod hendes ben nærmest tikkede og bad hende om at kravle op fra dette djævelske hul igen.
Krystal 15.01.2015 20:57
Kijaras blik var fast rettet mod stenbunken og hånden hvilede på bæltet, så hun var klar til at trække endnu en kniv frem om nødvendigt. Der havde været noget meget unaturligt over væsnet, og det brød hun sig på ingen måde om. "Du må have en pæn del mod, når du bevæger dig sådanne steder hen uden rigtige våben," hendes blik hvilede kort på Amy, og der var trods alt en vis portion af imponerethed i stemmen. Tunnenlen foran dem var mørk og stille, men det betød ikke nødvendigvis, at der ikke lurede noget i mørket. Med en kniv parat i hånden, begyndte Kijara forsigtigt at liste fremad. "Det er ikke til at vide, om væsnet har en familie eller noget derinde.." sagde hun lidt tøvende.
Trangen til at finde ud af, om der fandtes rigdomme i mørket, meldte sig dog alligevel tydeligt i hendes sind.
Hobbit 15.01.2015 21:06
Amy kom med et halvkvalt ikke særlig overbevisende grin, som hun stadig holdte blikket fast på stenbunken. "Enten det, eller en pæn mængde dumhed." svarede hun, ikke helt overbevist om sit eget mod. Amy havde desværre en tendens til ikke at tænke alting igennem. Hvorfor skulle denne tur være anderledes? Hun havde kniven som sad på siden af hendes bælte, men det var også det eneste. "Men, jeg tror mere jeg tænkte. Hvad nytte gør det at slæbe våben med herned, når jeg ikke kan bruge dem." tilføjede hun og kiggede endelig væk fra stenbunken og hen på Kijara. Nok havde Kijara en mængde imponerethed i stemmen, men det var ingenting i forhold til hvor imponeret og fascineret den yngre pige var af hende. hun virkede for Amys øjne, lidt som det Amy altid gerne ville havde været. En der kunne klare sig selv, endda med våben.Amy kiggede på mørket og stod stille i lidt længere tid end Kijara syntes at gøre. Det var først da skyggerne for alvor havde meldt sig over Kijaras skikkelse, og Amy fik gang i fødderne og fulgte efter. "Forhåbentlig har den ikke.." kom der hviskende fra Amy som hun forsøgte at vende sine øjne til mørket. Trangen til rigdomme var altid at finde i gadepigens sind, men lille nu ville hun være ærlig og mene at frygten også havde meldt sin ankomst! og den fyldte en del.
Krystal 05.02.2015 20:55
Kijara forsøgte at huske de historier, hun på sine rejser havde hørt om Dødens Kløft. Det meste var bare rygter, for de færreste havde været dumdristige nok til at bevæge sig ned mod kløftens bund, som hun og Amy havde gjort det. Et lille smil spillede over Kijaras læber ved tanken om, at nu ville det være hende, der havde noget at fortælle.Hendes mine blev dog hurtigt alvorligere, som hun bevægede sig længere ind i den mørke tunnel. Hun kunne høre den dæmpede lyd af Amys fodtrin bag sig, og havde ikke behov for at vende sig for at se, om pigen fulgte med: hendes øjne var fast fokuseret på mørket foran hende.
"Noget lys ville være godt.." sagde hun hviskende. Hendes øjne havde langt fra endnu vænnet sig til mørket, men hun kunne i det mindste afgøre, hvor tunnelens sidevægge befandt sig. Selvom Kijara til en vis grad beherskede en smule ildmagi, var hun ikke i stand til at forme små lysende flammer i hånden, som hun havde set andre ildmagikere gøre det: hendes ild spydede hun ud af munden, og den forsvandt som regel lige så hurtigt, som hun frembragte den.
En skrabende lyd længere fremme i tunnelen fik Kijara til brat at standse op og afbryde sin tankegang. Hun missede med øjnene, men der var intet at se i den mørke tunnelgang.
Hobbit 07.02.2015 17:07
Amy havde boet i hovedstaden hele sit liv. Dødens kløft havde været skrækhistorierne de hørte, de få år hun befandt sig på børnehjem. Men selv ude på gaden var det et omtalt emne og mange var direkte bange, efter at havde hørt hvor mange der måtte lade livet dette sted. Hvorfor Amy havde ment at hun ikke skulle være blandt de faldne og tage ned og udfordre skæbning, var ikke helt til at vide. Måske var hun bare umådelig overmodig og dumdristig. Hvilket naturligvis også kunne forklare alt det andet hun havde lavet igennem tiderne.Hun blinkede med øjnene og forsøgte at fokusere på om der var ting inde i mørket. Hendes mørkesyn var ikke langsomt, men det tog alligevel et stykke tid før tingene begyndte at forme sig for hendes blik, og hun kunne langt fra se alt. Amy gav sig derfor til at rodde i sin taske. Dette fortsatte hun med, ind til den skrabende lyd trak Amys blik væk fra tasken og til at fokusere lige direkte ind i mørket. "vil lys stadig være en god ide?" kom der hviskende fra Amy, som endelig havde fået låst sin hånd fast på det hun søgte efter. En lille fakkelpind.
Krystal 24.02.2015 09:40
Den smalle tunnel gav Kijara en klaustrofobisk fornemmelse, og hun kunne ikke helt få tanken om flagermus ud af hovedet. Flagermus holdt til i mørke huler, og Kijara havde en sygelig skræk for de små, vingede væsner. Hendes håndflader var svedige, som hun stod stille i tunnelen og anstrengte sin syns- og høresans til det yderste: var der noget fjendtligt i tunnelen?Det var først, da hun hørte Amys stemme, at hun blev hevet ud af sine egen tankestrøm, og kom i tanker om den rødhårede pige bag sig. Hun hørte den svage lyd, da hun begyndte at rode i den medbragte taske, og kastede et blik over skulderen: kun svagt kunne hun se, hvor Amy stod.
"Ja .. hvis her er en fjende, vil jeg i det mindste kunne se den." svarede hun hviskende tilbage. Hun kunne ikke se i mørket, hvad det var Amy havde, men hun var glad for, at pigen tilsyneladende havde tænkt sig bedre om end hun selv, og medbragt en form for lys.
Hobbit 24.02.2015 12:24
De mange lyde havde fået Amy til at virke langt mere panikken end før, hvilket man næsten ikke troede muligt. Hun ventede til at svaret fra Kijara var kommet, før hun fik tændt faklen med en smule besvær. Hun havde svært ved at se hvad hun lavede, men det lykkedes til sidst, og hulen blev oplyst i et gyldent lys. Dette lys resulterede i at, hvad Amy ville gætte på hundredevis, af flagermuse åbnede deres skinnende øjne og banede sig larmende ud af hulen. Amy stod stiv som et bræt og lukkede sine øjne, som den kantede sig forbi hende og faklens skær. Det var først da pust fra vingeslag var holdt op at hun åbnede øjnene igen, spejdende efter Kijara. "Hvis det er det værste herinde, tror jeg det bliver for nemt." hendes stemme var tynd, næsten uden luft og hun forsøgte sig med rystende fødder at gå nogle skridt frem og lyse bedre op i hulen. Den havde små hulrum hvor flagermusende tilsyneladende havde holdt til, men ellers virkede den ikke særlig anderledes end mange andre.naturligvis kunne den gemme på hemmeligheder, som var svære at finde.
Amy kiggede hen på Kijara med hovedet let på skrå, og faklen lidt tættere på hende for bedre at kunne fokusere. "Er du okay?" Flagermuse var heller ikke Amys ynglingsdyr, men hun vidste at de som regel aldrig ramte hvad end var foran dem. Amy var i hvert fald ikke blevet ramt, men hun kunne ikke vide om der var sket den anden noget, eller noget værre var blevet forårsaget af de mange flyvende væsner.
Krystal 15.03.2015 18:48
Kijara ventede tålmodigt i den mørke tunnel, mens Amy havde besvær med at tænde faklen. Hun brød sig ikke om at være frataget synet her i tunnelen: nok var hendes høresans ganske skarp, men hun foretrak at have alle sine sanser i behold. Især hvis de skulle støde på endnu et skyggevæsen .. det løb hende en andelse koldt ned af ryggen. Forhåbentlig ville grotten her i stedet være fyldt med rigdomme, som de problemfrit kunne slæbe op af kløften.Det pludselige lys, fik det til at give et sæt i hende, og så stivnede hun helt ved synet af de utallige, små, skinnende øjne. Hun vidste med det samme, hvad det var: hendes tanker var blevet ved med at kredse om det, som de havde bevæget sig længere ind i tunnelen.
Da flagermusene spredte deres vinger for at komme ud af hulen, sank hun ned på gulvet og gemte ansigtet i hænderne. Tanken om et et af væsnerne skulle røre hende på vej ud, var alt for meget for hende. flagermus .. alt andet end flagermus. Hun ville langt hellere have haft, at de var ti skyggevæsner mere, der var blevet afsløret i hulens mørke.
Hun var tydelig bevidst om Amys tilstedeværelse, og hun brød sig på ingen måde om at virke så svag i øjnene på den rødhårede pige. Alligevel var det ikke andet end et spagt: "Er de væk?" hun kunne få frem. Hun rømmede sig et par gange, og tilføjede mumlende: "Jeg er ikke så glad for flagermus."
Hobbit 17.03.2015 22:06
Amy havde absolut ikke opdaget af Kijara havde kastet sig til jorden og dækket sig for de flyvende skabninger som fyldte den mørke grotte. Faktisk stod hun selv med øjnene presset hårdt sammen, indtil hun synes at alt virkede mere roligt. Hun kunne ånde lettet op og se en flagermuse forladt grotte denne gang. Det var også her hun så Kijara på gulvet. Af en eller anden årsag, havde Amy været i den overbevisning at Kijara ikke var bange for noget som helst. Hun vidste ikke helt hvorfor. Det måtte være hendes udstråling, som havde fået Amy til at føle sig i mere beskyttende rammer som kvinden var der sammen med hende."Jeg tror de er væk. De blev ikke så glade for lyset." For Amy var det ikke unormalt at være bange. Hun var god til at skjule det selv, i de fleste tilfælde, men ingen skam lå deri. Ikke for gadetøsen i hvert fald. Det var bedre at være bange og i live, end overmodig og død. Amy sukkede let og løftede faklen højere op for at belyse længere ind i grotten. Intet så dog umildbart ud til at være i nærheden, så Amy sænkede sine parader for at række en hånd til Kijara, for at hjælpe hende op. "Er du sikker på at vi skal fortsætte?"
Krystal 18.03.2015 19:53
Kijara tog imod Amys hånd og fik sig selv stablet på benene. Hun satte pris på, at Amy ikke lod til at dømme hende eller anse hende for at være svagelig på grund af hendes angst, selvom hun følte sig en anelse skamfuld. Om ikke andet lod det til, at de havde jaget flagermusene på flugt."Vi kan ikke rigtig vende om nu." Sagde hun bestemt, også for at overbevise sig selv om, at den eneste løsning var at gå videre. Hun så sig rundt omkring i hulen, der ikke så ud til at indeholde meget andet end flagermusenes sovepladser. Alligevel var hun ret sikker på, at den lyd, hun tidligere havde hørt, ikke kom fra en af de små, bevingede sataner..
Hun trak en kniv fra bæltet, idet hun følte sig mere sikker med stålet i hånden. Så begyndte hun langsomt at bevæge sig længere ind i hulen. Hun så sig ikke tilbage, men forventede at Amy ville følge efter.
Chatboks
IC-chat▽
Online nu:
Lige nu: 0 | I dag: 1
Lige nu: 0 | I dag: 1