Tara skævede til Ilya mens hun forsvandt ned i jorden, hun rynkede svagt overlæben i en vrængende mine, men gjorde ikke yderligere ved den synkende halvelver, hende kunne Samson vel tage sig af.
Elveren strøg en af de røde lokker om bag det spidse ører, og vendte sig så mod Tesseract, den uddannede byvagt, at han overhovedet var kommet her var stadig ikke rigtigt noget Tara kunne forstå, intet menneske var så dumt, og så igen klarede han det tilsyneladende meget godt.
Kniven der blev kastet havde Tara ligeledes styr på, fra bevægelsen han lavede, til han slap håndtaget var synligt for mentalisten, men da kniven slap hans fingerspidser havde hun ikke længere kontrol over hvor den befandt sig, hvilket betød at hun gav et mindre hop tilbage for at undvige det skarpe blad, der strøg lige forbi hende.
"Kryster!" snærrede hun imod manden, hvorpå hun trak de to kortsværd, og i en elegant bue sprang imod ham, mens hun svang de to klinger henholdsvis oppefra og fra siden, meget kunne man sige om hende, men en prægtig kæmper havde hun altid været

Illya var begyndt at blive nervøs, hun havde nu indset at hun ikke kunne forvente nogen speciel hjælp fra den anden byvagt, ham skulle elveren nok holde beskæftiget. Derudover havde hun en lumsk mistanke om at hun var en hel del stærkere end ham. Men hun kunne jo næsten ikke styre sin magi endnu! Hun sukkede *og det var derfor at generalen ikke har ladet dig lave andet end at træne og stå vagt, dit fæ!* tænkte hun ved sig selv og forstærkede endnu engang sine magiske barrier.
Pludseligt mærkede hun et eller andet sno sig om hendes håndled og da hun kiggede ned var busken som hun sad op af begyndt at sno sig om hende, som om at den prøvede at skjule hende. Hun børstede den forsigtigt af med en bestemt kommando, og med et hårdt greb i hendes magi. Hun kunne ikke lade den gøre som den ville.. så ville den gøre sit til at lægge området øde.

Mandens brøl havde ikke den ønskede effekt på hende, det fik hende til at smile smørret over hans utålmodighed. den håbede hun bare at han ville komme til at fortryde tilsidst. Men hun måtte i gang og hun huskede taknemmeligt timerne med sin træner. Hun lod jorden opsuge hende igen og gled hurtigt afsted under overfladen indtil at hun fandt en anden busk at gemme sig bag, længere væk fra kamppladsen. I skrædderstilling lukkede hun øjnene for at kunne koncentrere sig og stolede på at jorden ville advare hende, hvis hun skulle blive opdaget. Så søgte hun ind til kernen af sin magi, som hendes mester havde lært hende og da hun åbnede øjnene igen strålede de af kræft og klipper begyndte at skyde op af jorden omkring elveren. hun var det første mål, for hun var for irriterende og Illya vidste at hun fik brug for hjælp hvis hun skulle besejre manden foran dem.. hvad var det nu han hed?
Klipperne blev til en mur og der gik ikke mange sekunder inden at et rundt bur havde dannet sig af massiv sten tre meter op i luften omkring elveren og et tag var begyndt at dække åbningen, men nu begyndte hun at kunne mærke at dette tog kræfter. hvert øjeblik måtte hun kæmpe for at holde styr på det væld af energi, også det tog kræfter.
Taget gled langsommere og langsommere før at det tilsidst stoppede helt og sved løb ned i øjnene på halvelveren. Hun søgte langt ned i jorden for at finde energi, men fandt ingen, som hun ville kunne bruge til at styrke sig med.
Hun måtte klare sig selv.

Tesseract ærgrede sig over at kniven han havde kastet ikke ramte Tara og endnu mere da Samson havde vendt den tilbage mod ham, heldigvis havde kastet den mens han havde bevæget sig i en bred bue, han ikke længere stod i knivens bane.

Da Tara kom mod ham med begge sværd trukket, skyndte han sig at trække et par sværd selv. Det ene var det han havde fået fordi han var med i byvagten, det andet, var et meget specielt sværd, han havde skaffet inden, han kom med i byvagten. Hans ene sværd var lavet så der var to klinger og man holdte midt i mellem. Dette gjorde at han hurtigt kunne parrere begge slag med det samme våben og på samme tid.
Der efter svingede han det andet sværd mod hendes side, sådan at hvis det ramte, ville hun miste en del af hendes hofte og mave.

Samsons øjne var to smalle sprækker plaseret i midten af hovedet, fæstnet på den alt for store krop. Han holdt vejret inde. Han hørte på Tara og Tesseracts åndedræt og bevægelsernes lyd, da de havde en fight oppe. Nu manglede han bare en at lege med, men hun var tydeligvis gået sig "en tur".
Selvom Samson vidste at det ikke var til den store nytte, "slog" han sin hånd ud til en strakt arm ned mod jorden i hans oprejste stilling, sådan så hans knytnæve ikke ramte jorden. En ordentlig bølge var resultatet, og et større hul var til at se i jorden. Dette gentog han fire yderligere gange, hvor jorden flyttede sig, eller rettere, blev mast. Fem huller var nu blevet lavet, dog ikke dybere end en 90 centimeter, eller bredere end 70 centimeter.

Samsons åndedræt var gået på pension. Han trak ikke vejret, men lyttede alt hvad hans krystalisianske sanser kunne præstere.
Og nu hørte han noget. Buldren nede fra. Han et skridt til side, og så nu hvordan klipper kom op over overfladen og fik låst Tara inde. Samson placerede sine hænder ud fra sig, og forsøgte nu at finde frem til Tesseract gennem magnetismens bølger. Ganske vidst blev bølgerne igen forhindret, hvilket ville sige at Tesseract måtte være der. Ved hjælp af magnetismen, forsøger Samson at rive fat i Tesseract og hive ham ind mod sig, sådan så han vil hænge en meter over jorden, og med en meters afstand fra Samson, hvis alt lykkes.

da både Tara og Illya er fraværende har jeg besluttet at gå videre med tråden...


Tesseract rettede sit blik mod Samson. Du kommer med mig NU! råbte han til ham, mens han hævede sin arm og pegede på Samson. Han satte i løb mod ham, med armen hævet. En pil skød mod Samson, fra en skjult mekanisme i hans ærme. Pilen har retning mod Samsons bryst. Tesseract var ikke sikker på om pilen overhovedet ville have en effekt, men hvis den ramte ville den sidde i hans sonarpleksus.

Samson havde et let smil spillende over sine læber, da Tesseract åbenbart valgte at løbe lige imod ham.

*Sikke en tåbe* Tankerne kommer hurtigere, end man når at reagere. Samson nåede at registrere den flyvende pil, han nåede da også at slå noget magnetisme til, dog fik den kun rykket lidt på pilens kurs. Den endte direkte i den bredde mands skylder. Et brøl kom fra ham da den gennemborede hans kød, og ikke just tilfreds ved synet af blodet der kantede sig uden om pilen og ned over hans arm. Han måtte gøre dette hurtigt, for dette sår krævede at han måtte bruge en hel del kræfter, og det måtte ikke slå fejl.

Vreden steg ham nu til hovedet, pilen brændte pludselig op, og den bredde skikkelse blev til det rene flammehav at se på. Dog var han endnu kød og blod indenunder, han havde ikke formået sig at gøre sig til den helt store ildsøjle... endnu?
Ved denne form, kunne han være heldig med at overraske Tesseract med sit næste angreb, da man ikke kunne se hvor Samson havde sine øjne rettet hen. Desuden var denne form god til at lade Tesseract forblive nogen meter væk fra ham, for hvis Tesseract nærmede sig for meget, ville han blot brænde sig.
Samtidig med at Tesseract nærmede sig Samson i fuld hast, havde en større sten imidlertidig flyttet på sig. Stenen havde direkte kurs mod Tesseracts ryg, i et forsøg på at slå ham omkuld.
Under ilden fandt Samson sit større sværd frem, hvis det skulle ske at Tesseract ikke havde i sinde om at stoppe. Sværdets skaft kunne nemt gennembore det stykke kød.

Tesseract hævede et øjenbryn da Samson pludselig stod i flammer. Det overraskede ham ikke helt så meget, som hvis han ikke havde regnet ud at manden havde evner med ild. Han besluttede sig hurtigt for at det nok ikke var smart at komme for tæt på den brændende mand, som var lige så stor som en okse. Tesseract var jo kun en fjerdedel størrelse i forhold. I stedet for at fortsætte med at løbe, stoppede han op en 5 meter fra ham og gik ned på knæ. Han havde ikke opdaget den sten der var på vej mod ham bagfra.

Da han var noget ned på knæ og ville til at finde en lang kæde frem fra sin kappe, mærkede han kun kort at stenen ramte hans nakke. Slaget slog ham ud et kort øjeblik. For ham følte det som en evighed. En evighed hvori Samson nemt kunne gøre det af med ham.

Samson havde ikke sluppet sit tag i stenen, så det var nemt lige at lade stenen give Tesseract et hårdt slag med den, inden den smed sig tungt ved siden af byvagten.
Flammerne blussede op på Samson. Sværdklingen blev præget af den grumme ild og lod klingen smadre direkte ned i Tessecats skulder i første omgang. Samson havde fået et sår i skulderen, så det skulle Tesseract også lige have lov til at føle lidt på. Han fik ikke lov til at dø med det samme.

Et smørret smil dukkede op på hans læber. Tankerne var totalt tomme, undtagen døden. Døden var nær, han kunne næsten lugte ham komme.

En høj, næsten fremmed latter kom frem fra Samsons strube idet han i næste træk fyrede sværdet ned gennem den anden skulder.
Samsons øjne havde forandret sig fuldstændigt. Pupillerne var ikke til at se, og de hvide skarpe hjørnetænder viste sig, som om de kun tørstede efter blodet.
Blodet sprøjtede op på Samson, både på hans krop såvel som hans ansigt. Han fik lov til at smage lidt på det, og mon ikke at det smagte delikat, specielt når der var død til dessert. Han havde lyst til at patere, men dette var en byvagt, så der var meget mere at gøre med sådan en.

Samson satte sig på hug og så ned på Tesseract.
"Hils den anden døde byvagt, hvor end du kommer hen..." Samson blev et øjeblik helt alvorlig mens han så på byvagtens ansigt. Det ondsindede smil kom frem på hans læber. Han huggede nu sværdet direkte ind i brystet på ham og lod blodet sive så tosset det end ville.

Efter at Tesseract nu er parteret og død, manglede han kun at blive begravet.... hvad der sker herfra med hans krop er ikke til at vide. Han var selv skyld i at han mistede sit liv.


Tesseract er nu DØD med stort D

//out// for ever

Samson så ned på liget, ganske tilfreds. Den døde byvagts lig kunne bruges til et grummere omdømme af RT, hvilket måtte udnyttes. Først og fremmest skulle liget i kølerum, og det ville det også komme indenfor ganske kort tid.

Den tunge dør smækkede efter den sårede, bredde mand, som nu skulle få hundset lidt med sine slaver og ansatte til at pleje såret, så han hurtigt ville kunne komme op på dupperne igen. Et sår skulle ikke holde ham tilbage til den næste givne lejlighed.

/out.