Trace vendte sig ikke mod den klodsede knægt, men fulgte alligevel med i begivenhederne, der udspillede sig bag hans ryg. Blikket var rettet mod de nu færdigudskårede æblebåde, som en efter en blev placeret bag de hvide fortænder.
Han ønskede ikke at blande sig, men et eller andet ved knægtens opførsel fik Trace til at holde tungen lige i munden, han brød sig særligt ikke om at knægten tog hansken af. Han havde mødt folk der kunne suge folks livskraft ud ved en simpel kropsberøring, så han havde selv foretrukket hansken forblev på hånden. Specielt så længe det smil spillede på den fremmedes læber.
Kvinden, ved navn venus, syntes dog at udvise en form for kendskab til knægten og ikke af den negative form. Dette spillede til hans fordel, men ud over det var der ikke meget information i det. Navnet måtte dog være Alex, eller hvertfald måtte det være et navn han reagerede på? Medmindre selvfølgelig kvinden havde set en person udenfor Traces kontrolfelt. Alle muligheder måtte trodsalt overvejes for ikke at komme til en forkert konklusion.

"Hvorfor sætter De Dem ikke ned og deltager i vores lille forsamling?" Foreslog Trace med en kontrolleret stemme idet han for første gang vendte hovedet mod den fremmede. "Eller De har måske travlt?"
The more the merrier, som man siger, var ikke et princip Trace altid følte, men siden han allerede var her, så kunne han vel lige så godt sætte sig ned og tage en bid mad sammen med de andre.

Alexander var lige ved at overveje at give fyren et ordentlig skud anti stof, men da han blev bydt op, fik det ham ligesom til at køle lidt af, han valgte derfor at tage imod invitationen og satte sig i stedet ned på en fri plads, hurtigt kom der en tjener hen og Alexander bad om et glas rødvin, og tjeneren bevægede sig hurtigt hen for at skaffe den.
"Tak som byder, jeg har skam ikke travlt"
Sagde Alexander, og det var tydeligt for enhver at se på ham at han var faldet ned, selvom man stadigvæk kun kunne se hans ene øje, men ikke desto mindre var det tydeligt at læse på hans kropssprog at han nu var blevet rolig igen, og man kunne igen se at han var en fin herre.
"Navnet er Alexander Schwartz, og hvad af deres navn?" Sagde han til manden som havde tilbudt ham at sætte sig.

Samson havde været rundt i Krystallandet langt det meste af dagen og havde ikke lige taget sig 'tid' til at tage tilbage til Borgen. Han havde hørt at maskeballet var i gang. Han havde dog haft tid til at skaffe sig en maske og et pænt mørkt sæt tøj. Jakken var lang bagtil, hvorimod den foran var ganske almindelig af udseende i længden. Indenunder havde han en hvid skjorte på, hvorpå der var syet fornemme blonder på, som gik ned langs overkroppen. Skjorten sad meget stramt, da det var svært at få et sæt som passede til en så bredskuldret og over muskuløs mand. Det passede ham egentlig også ganske fint. Man måtte godt kunne se, hvem han var på hans krop, nu da han skjulte sit ansigt bag en tilsvarende sort maske. Næsen var spids og sorte pallietter var der også på den som udsmykning. Alt i alt, var masken spids at se på i sin form.
Samsons ansigtsudtryk viste ikke megen glæde over denne begivenhed, som han havde trådt ind til. Han måtte finde ud af, hvilke personer der deltog i denne fest. Måske ville han kunne få noget ud af det. Man vidste aldrig hvad en fest kunne byde på, så det var altid lidt af et mysterie. Et mysterie, der kun kunne løses ved at tage et kig og nå ja.. man skal heller ikke forglemme maden.

Samson gik med faste skridt hen mod et af de store borde, hvor der var et rigt udvalg af mad på. Han tog rigeligt for sig. Kartofler, skinke, rødbeder, grøntsager, masser af grøntsager. Samson skulede lidt rundt. Der var meget at se på. Stedet var kæmpe, så han gik ud fra, at man altid fik øje på noget nyt.

Rhanga'gis havde for engang skyld at tage noget tid fri, hvor han egentligt bare kunne slappe af, nyde livet.. Men han havde egentligt ikke haft noget at lave, så han havde været ude i byen, hvor han så hørte om Maskeballet.. Han synes bestemt det løb intersant og bestemte sig med det samme at han ville derind så han anskaffede sig en maske. Han havde en del besvær med at finde en passende en, men det endte med at han valgt en hvid en. Han var ellers klædt i sort jakke, og sorte bukser. Han kom smilende gående ind i salen hvor det meste foregik. Han skimtede langsomt udover dem alle sammen, ikke nogle han umiddelbart kendte eller lagde specielt mærke til. Han bemærkede dog den livlige duft af mad og søgte langsomt derover mod..

Samson stod ovre ved et mindre bord, tæt ind til væggen. Han havde placeret tallerkenen på bordet og han stikkede lidt til maden med sin gaffel og smagte derefter på maden. Den var god, og stadig varm. Yderst tilfredsstillende mad. Utroligt så travlt de måtte have haft det under tilberedningen.
Han betragtede de mange gæster. Der var nogen der havde virkelig smukt tøj på, og andre der havde taget det de kunne få. Man kunne ind i mellem se tydelige klasseskel. Dette måtte være på grund af at der var fri entre. Det kostede intet, og alt var betalt. Nogen folk kom bare for at spise sig mætte og smutte ud igen, hvilket Samson egentlig godt kunne forstå.
Hans blik strejfede en gruppe leende piger, som sad lidt for sig selv og nød maden. Blikket hvilede et øjeblik tungt på dem, idét han betragtede dem. Blikket gled så videre rundt. Den eneste, som tilsyneladende ikke havde taget for sig af retterne endnu, var manden som lige var kommet ind - Rhana. Han så utrolig glad ud i dag. Samsons blik var fortsat køligt og spekulerende at se på.
Det lange sorte hår som var sat op i en hestehale, var pænt redt. Det skinnede let, hvilket det ikke gjorde ret tit, da det ikke lige altid var blevet redt på selve dagen.

Han bemærkede kort tid efter at der var en der fortsat kiggede på ham, de fleste havde vel vendt hovedet et kort øjeblik da han var kommet ind for at se om det var en de kendte. Umiddelbart kunne han ikke helt genkende ham men afligevel var der et eller andet som sagde ham at han burde kende ham. Han kiggede roligt tilbage på Samson, men vendte hurtigt blikket væk og fortsatte over at tage lidt mad.. mest kød, men også et par katofler.. Så gik han igen over mod Samson for at sætte sig ved samme bord som ham, han undrede sig lidt over hvad han ville samson..

Samson så ikke særlig tit orker, faktisk var det meget sjældent så han kom til at tænke på, om det var en lidt uddød race, eller om de i det hele taget bare, kom fra et andet sted end lige fastlandet? Der var jo øer, øer som krystalisianerne endnu ikke kendte særlig godt til, hvis de overhovedet kendte alle øerne! Det var underordnet. Sagen var den, at Samson aldrig havde set denne mand før og det orkeren tog hans opmærksomhed. Han var stor, lidt højere end Samson selv, dog ikke meget, da Samsons hæle på støvlerne lige gav nogen centimeter ekstra i Samsons højde som på forhånd var 194. Det var i det hele taget svært at se, hvor meget højere orkeren var, men det var ikke fremmedliggende at Rhana var højere. Desuden, kunne det godt se at det ikke var nogen ung ork. Gad vide hvad han lavede herinde på fastlandet og til denne fest?
Samson havde sit blik rettet på sin mad, lige da Rhana kom over til bordet han var ved. Han skulede let til ham, nuvel.. det var en fredelig omstændighed, så hvorfor ikke at udspørge fredeligt?

"Godaften...?" begyndte Samson og hentydede allerede her, at han manglede et navn på den fremmede ork. Det var altid en god måde at begynde en samtale, hvis man ikke var helt venlig af sig og stadig ville forholde sig på den kølige side.

Han satte roligt maden ned på bordet, og satte sig ned før han tog sig sammen til at svare.. " Jeg er Rhanga'gis, godaften? Sagde han langsomt, og gjorde sig umage med at lække tryk på de rigtige steder. Han brød sig egentligt ikke så meget om at tale, fordi han var ikke så god til det, men var afligevel uhøftligt at undlade at svarer. Han tog en lille bid af kødet, nød det roligt.. Han havde forbløffende gode bordmannere, og styr på hvordan man gjorde det. Selvom han var blevet opforstret med sine hænder, fordi alt andet ikke var nødvendigt.. Han undrede sig dog lidt over hvem denne herre var.. Han var ikke helt sikker på det men han måtte vel have en eller andet status kunne han vel da forstå udfra hvordan han var klædt. Det hjalp ikke videre at han havde en maske på.

Selvom hun ikke holdt op med at smile venligt, så blev hun noget skuffet over, at Alexander ikke hilste igen. Hun skulle til at sætte sig ned igen, men overvejede så, om det måske ikke ville være sjovere at smutte ind i balsalen og valse lidt rundt der så at sige. Idéen virkede meget tiltrækkende, og særligt efter lyden af en helt bestemt stemme havde strejfet hendes øregange. Hendes opmærksomhed flyttedes meget hurtigt fra Alexander til Samson. Hun var ikke bange for ham; hvad angik evner havde hun trods alt en fordel, og her var da også vagter til at tage sig af den slags problemer. Ikke desto mindre syntes hun ikke, det var værd ligefrem at anstrenge sig for at ende i problemer... igen.
Hun nikkede til menneskerne omkring sig som afsked. "Jeg tror, jeg vil gå ind i balsalen. Hvis nogen vil med er selvfølgelig velkomne... Men ellers var det hyggeligt at møde jer.[/i] Så vandrede hun mod balsalen - måske lidt hurtigere, end hun burde - og forsvandt ud i menneskemængden.

//out