Hun skulede godt og grundigt tvært op på ham. Havde hun lige mistet sin frihed til sådan en vildmand? Hvoir havde hun været dum. FDet eneste positive hun kunne finde ved denne situation var at han ikke kendte til hendes sande navn, og at han nok højest sandsynligt ville dø om 30-40 år, og så ville det helvede hun lige var trådt ind i være overstået. Medmindre selfølgelig hanhavde tiltusket sig hendes anvn imellemtiden og givet den videre til hans arving. Hun knurede let inden hun i et hurtigt ryk rejste sig op fra sin knælende stilling, og på det nærmeste fløj imod ham mens hun slog ud efter ham. " Dit forbandede uhyre! Få det væk, få det forbistrede brændemærke væk! Jeg er ikke noget stykke kvæg.!" Hun var tydeligvis rasende, og næsten alt der havde mindet om fornuft var forsvudnet som dug for solen.

( undskylder at den er så kort ^^;; )

Samson fik ganske rigtig en lussing fra Zidiac's slag, men det fjernede nu ikke smilet fra hans læber.

"Sikke som du kan råbe og skrige.." brummede Samson i en helt afslappet tone, hvilket sikkert nok var irriterende at høre på i denne situation.

"Og hvis du så lige vil lade være med at gøre det så besværligt helt fra start, så kom frivilligt med mig, ellers så bliver det bare værst for sig selv, for så bliver du bare slæbt hen af jorden hele vejen op til borgen." Samson smilte tilfredst. Han nød denne situation. Der var ikke noget som lugten af et brændt stykke hud fra en nybagt slave. Og så denne slags slave, det var bestemt ikke så ringe.

((me too))

Hun hissede arrigt, men endte med at affinde sig med at følge med ham; hun skulle ikke nyde noget af at blive slæbt hen af jorden, og få sår og skræmmer på den måde. Dog skulle han dog ikke ffå nogen fornemmelse af at hun havde overgivet sig. " Jeg følger kun villigt hvis du har noget glas.. Og lover jeg ikke bliver låst inde i et eller andet værelse... Eller borgen idet hele taget." Det var tydeligt at høre på hende at hun hadede at være indespærret. Hun havde oplevet det en enkel gang før, i et lille fiskeskur, men fandt dog hurtigt vej ud igen. Dog havde det sat sig sine spor i den friheds-elskende dæmon.
Hendes skikkelse lyst kort op, før den syntes at svinde ind, og hun var i sin 'normale' krystalisianer skikkelse igen. Selvom hun tilsyneladene lige havde fåpet ham som herre følte hun sig ikke tryg ved at stå for lang tid af angen i sin sande dæmonlige skikkelse.
Hun skævede kort ned til hendes brændemærke der var ved at svumle let op, som et typisk brændemærke ville gøre det. Hun rynkede på næsen ved synet af at se sin egen blålige-hud og blå blod være smattet sådan sammen. Det var jo helt og aldeles ukønt!

Samson vendte sig med ryggen til Zidiac, men så alligevel sig over skulderen da hun talte. Han smilte roligt. Glas? Og ingen indespærring?

"Hmn.. Du kan få alt det glas du vil have, og du behøver skam ingen indespærring! Du kan alligevel ikke slippe så nemt for mig, blot ved at flygte. Du KAN ikke flygte!" Samson smilte et roligt smil. Hans stemme var rent faktisk afslappende at høre på, og måske kunne man undre sig over at han var den samme person, hvis man så ham nu, og så ham for fem minutter siden hvor han var ved at blusse op.

"Det skulle ikke være noget problem, følg blot med og så skal du få de to ting opfyldt.." Samson så lige frem igen. Han virkede på en måde venlig sådan her, hvis man altså så bort fra hvad han egentlig lige havde gjort mod Zidiac, at tage hendes frihed på den måde fra hende. Man kunne jo selvfølgelig gøre det ved at finde en dæmons navn, men hvis man ikke havde tålmodighed til det, så kan man også bare nøjes med at brændemærke dem. Det var lige så godt i Samsons øjne, hvis ikke lidt til. Det kom jo ham til gode, at hun var blevet brændemærket og der hørte en slags bonus med på denne måde. Brændemærkets effekter..
Samson begyndte at gå mod borgen, og forsvandt væk fra stedet.

((selvfølgelig går han kun, hvis Zidiac følger efter ham, ellers så bliver hun jo slæbet med, men har ikke mere tid til at holde denne tråd i live xD ))

//out

Hun lagde fnysende armene over kors. Men intet holder mig fra at forsøge..! Og tro mig, det har jeg tænkt mig at gøre! bed hun i tanerne af ham, men mælte ikke selv et ord, nikkede bare stumt og glædede sig lidt til at undersøge det glas hun ville få stillet til rådighed. Mon der var noget af god kvalitet gemt et sted? Hun smilede kort ved tanken, inden smilet falmede og hun istedet koncentrerede sig om at humpe af sted efter ham, eftersom det smertede lidt hver gang hun stødte på foden hvis ankel var blevet brændemærket.
Hendes tanker strejfede hendes nye 'hjem'. Det ville tydeligvis blive mere besværligt for dem af hendes race hun var blevet væk fra, at finde hende. Meget mere besværligt, det var hun helt 100% sikker på.

// out

(( yes yes ^^ ))