Arkk kom sig over turen igennem porten, og børstede resterne af sig med et fnys. Han kiggede rundt og genkendte straks Katah og Tarrak.

Han trampede resolut hen til de to stammefæller, rejste sin knyttede næve i vejret og slog på sin brystkasse som hilsen til de to.
" Hmpf.. vær hilset.. mangt og mange mil er jeg gået for at finde jer, og så leder i mig til en sølle borg som denne? Her har bare at være noget at lave!"

Pludselig så han Taylor og Samson, og et glubsk smil bredte sig over Arkk's mund.
Han greb om på ryggen og trak begge sine våben, alt imens han veltilfreds ytrede: "Så her ER måske noget at lave! Hvem er de sølle væsener Katah?"

((Woaah.. tror at denne tråd kommer til at tage dagen i morgen også?! Om ikke andet vil der være flere for banden, der vil kunne joine i morgen.. Dette kom ret så uventet, og ville være en hel del glad for, hvis I lige kunne sige til en anden gang...))

Samson bemærkede at Taylor kom til stedet, samt Kanismo efterfulgt. Hvor var de andre? De havde måske ikke hørt det, og desuden, så måtte han også se at få en eller anden magi gennem dem, så de kunne komme når det gjaldt.
Samson så med efterhånden blodtørstige øjne på Tarrak som ikke så for lille ud af sig selv. Han lod sin tunge glide henover sine tænder, lagde sin hage lidt ind mod sin brystkasse, så hans blik kom til at se helt vildt ud, da han stadig havde sit blik rettet mod Tarrak.

"Gør dig nu ikke for umage, det er spild af kræfter.." Brummede Samson med en isnende stemme, men som tydeligt skar gennem luften. Samsons blodårer vises tydeligt på hans bare overarme, jo mere og mere spændte de blev. Godt han ikke fik spist mere aftensmad denne dag...

"HA! Så I er altså ude efter Brutus!!! I ved vidst ikke hvad han har at byde på, gør I vel?" Samson smilte et stort smørret smil, men havde stadig sit yderst sindssyge blik i øjnene.

Samson så en stor skygge der kom til at ligge henover jorden, og lidt fra ham, mellem ham og Tarak, Katah, Taylor, Arkk og Kanismo, ramte træet jorden. Det rystede lidt, og som hurtig reaktion, stod træet pludselig i de største flammer. Samson trådte med hurtige skridt fremad, op at stå på træets stamme, hvor flammerne dansede omkring ham. Samsons krop var også i flammer, og man kunne fornemme nogle gløder, som nu var hans øjne. Hvis folk angreb ham nu, ville de ikke få andet ud af det, end at blive brændt. Tilgengæld ville han ikke kunne angribe dem, andet end hvis de selv kom over til ham, og blev brændt af flammerne.

"Tåbelige KUJONER! Uvidende... Om ikke andet, kan I trøste jer selv med, at det ikke er jeres egen skyld.." Samson smilte stort. Når først han var ude af disse flammer, behøvede han en vigtig ting.. Et våben.. Samson sendte en påkaldelse afsted til Rex, gennem det brændemærke som Rex havde på sig, men dette kunne ikke en eneste sjæl se, da det hele skete med usynlig magi.

( FORBERED JER! FOR MEGET FORFÆRDELIGE TING ER VED AT SKE!! >D )

Rex travede afsted med knugede hænder. Hans hoved gjorde ondt og de dybe rifter og sår var sprunget op under den pludselige hastige bevægelse. Hans ansigt var igen blevet rødt af blod. Ikke meget, men lidt.
Pokker tage Samson! Lad mig nu være! For guds skyld! Han stoppede op foran borgen og betragtede de råbende mennesker. Han stoppede op og hævede et øjnbryn. *Hvad i al...* Han gik igennem porten og så sig lidt omkring. Han vendte sig imod Taylor og lagde armene over kors. "Hvordan synes du selv det går?" mumlede han bebrejdende. "Skal du forestille en vagt-ting? Du klarer det ikke så godt." påpegede han. Han vidste faktisk ikke om Taylor var en vagt, men nu han var der, så skulle han også irriteres lidt. Rex så på Samson, og på de to ukendte. Eller faktisk tre. Der var en eller anden underlig fyr også...
Han sukkede og himlede med øjnene. Hvad ansatte Samson dog ikke? Han tog nogle rolige skridt fremad, men holdt sig dog på afstand af de indbrydende. Så lyste han op i et lysglimt og blev forvandlet til et slags lyn, der fløj igennem luften og endte i Samsons hånd. Lyset tog form som et latterligt-stort sort sværd, med blå udsmykning, takker og et blåligt skær.

"Jamen godaften Samson. Hvor er det dog hyggeligt at se dig igen. Hvordan har du det? Hvordan har Brutus det? Jeg kan se du har inviteret gæster. Og du serverer grillmad, kan jeg se. Her er et godt råd: HVAD MED IKKE AT GRILLE DIG SELV DIN STUPIDE KO-FANATIKER! Under alle omstændigheder så er jeg ikke lige så pyromatisk som du er, så hvis du ikke går væk fra de flammer og det temmelig forkullede træ, så lover jeg dig, at du bliver ramt af lynet; Og det vil ikke blive gjort med barmhjertighed." ~ lød det fra sværet...
Det første han sagde var ironisk. Det sidste... En slags trussel. Han sukkede og lod en lille elektisk gnist oplyse sværdet og Samson.
*Lad os nu få det overstået*

( Til alle dem der er for dovne til at læse Rex' evne, så kan han forvandle sig til hvilket som helst våben...

Lad os lige få skrevet rækkefølgen:
Tarrak
Katah
Kanismo
Ark
Samson
Taylor
Rex

FØLG DEN RÆKKEFØLGE !! taaak ~)

[Jeg skriver lige et indlæg da Tarrak er gået i seng, han skal tidligt op i morgen og til prøve]

Katah fnøs tilfredst da hun så Taylors reaktion "Sig mig, er det hele menneskeliheden hernede der er blevet så bange, at i skal være større antal end et par folk fra norden?" grinede hun og kiggede mod Arkk "Jamen dog, dig har man ikke set længe!" sagde hun blot hurtigt, hun havde vidste at der ikke var tid til at snakke nu. Hun fornemmede hurtigt at der var noget bag hende, og hun vendte sig hurtigt mod Kanismo "Jamen dog, dig forventede jeg ikke at se på disse breddegrader, det er uhøfligt at pege!" sagde hun bestemt og fokuserede hundrede procent på hans bue hvor pilen brød ud i flammer (?)

Hun strammede grebet om spydet, og sikerede sig at hendes store stridsøkse var hvor den skulle væe, hun sendte kort Samson et blik, hvor så han dum ud md det store kejtede sværd, men det måtte han om, det var ikke hende der havde et komplet ukontrollabelt sværd

tarrak slog en latter op omkring samsons lille stunt og faldt det meget underholdende men også komplet latterlig, ild gjorde ingen skade på ham, det var jo et spinkelt udfald. " tsk, lide? Er der nogle der kommer til at lide er det dig når jeg knuser din ryggrad lille mand' " sagde han spydisk og så på ark med et koldt blik " vær hilset arkk, du skal være mere end velkommen til at hjælpe men tag nu ikke al æren når vi har vundet, vi kan få en snak over noget mjød senere, hvad med at vi dræber nogle sydlinge først og spiser noget tyr? " spurgte han med et krigerisk smil på læben og vendte det hårde og kamphungrende blik mod samsom som lod til at være den største udfordring at dømme efter udseende.

Han koncentrerede sig om et præcist skud hvis hun skulle finde på noget.
Lugten af drændt hud kom frem for ham, han smed hurtigt buen og pilen fra sig og rystede med hænderne, hvorefter han samlede buen op.
F**dens til kælling!
En råben tog hans åbmærksomhed fra ham, en bonde eller noget med elektriske kræfter? han rystede på hovedet og koncentrerede sig igen om Katah
''du skal nok få en pil gennem dig!'' han små grinte og forsvandt idet blå(Usyndlig).
Stille listede han lidt nærmere og var meget sikker med hans skridt da der ikke var kviste eller blade der kunne kække eller bare larme, halvtreds meter fra hende lavede han en kopi af sig selv, den kom til syne bare sådan ud af det blå.
Klonen så på Katah med sværdet fremme og klar til at angribe ''er det ikke sådan man hilser hos jer?'' klonen så vredt på hende og pegede med sværdet imod hende.
Kanismo så op af muren, der var enkelte steder der var sikkert at klatre så det skulle ikke blive for hårdt for ham.
Han lagde buen i dens hylster (det er en mindre bue) ned langs hans side og gav sig til at klatre op af muren, enkelte gange røg en sten eller to men ikke nok til at muren ville vældte.(han er stadig usyndlig)

Sølvdjalen hvæsede af Katah da hun brugte sin evne og påsatte pilen Kanismo holdte.
Den fløj ind mod Samson, selv om den ikke brød sig om ham ville den sikkert være i bedre sikkerhed end oppe på porten.
Et tårn spir så passende ud så den placerede sig der.

Arkk tog Katah og Tarrak's hilsener til sig, men vendte straks efter sin opmærksomhed på den rapkæftede lille lus Taylor.

Taylors udbrud fik Arkk til at koge indeni, og gnister begyndte at danse og springe omkring og igennem ham.
Arkk skar tænder af Taylor mens han arrigt hvæsede: "Ingen talte til dig din lille mide!!!"

Den elekstriske kraft i Arkk voksede eksponentielt, og lyn slog ud fra ham der brændte jorden omkring ham med en knitrende hvislen. Kraften fik hele jorden til at ryste, og småsten føj væk fra Arkk der nu stod foroverbøjet som i en smertefuld krampe.

Med et gennemborende brøl rettede Arkk sig op og pegede begge sine arme mod Taylor. Et splitsekund efter sønderrev to gigantiske lyn luften mellem Taylor og Arkk med så stor styrke, at selv skyerne på himlen gav efter og veg bort ovenover!
De to lyn skød nådesløst imod Taylor, og ved nedslaget sprang de hele porten i luften, så murbrokker og sten fløj til alle sider.

Arkk grinede manisk og hylede som en ulv af ren og skær blodrus! Han trak hurtigt sine våben frem og tonsede imod stedet hvor porten havde stået, stadig med sten og murbrokker faldende om ørene på folk.

Samson så ned i sin hånd, som Rex pludselig lagde sig i. Han svingede let afprøvende med sværdet, for at se hvor godt sværdet lå i hans hånd.

"Tal så ordentlig tll mig, og gør det du er god til.. Gør noget nyttigt for mig, og din veninde vil blive skånet!" mumlede Samson lavt til Rex, med sin hæse brummende stemme. Hans blik var rettet fast på Tarrak, og gav sig et hurtigt overblik over alle andre. Han hoppede ned fra træet, så det nu blot lå bag ham. Allerede nu vidste han, at der ville komme til at forgå flere reperationer på denne borg, men det skulle nu nok også gå. Alle bandens medlemmer, havde hver deres evne til at styrke banden yderligere på.

Samson skulede til Katah og så på hende med et borende blik.
"Eller også, er det bare fordi der er nogen stupide stammefolk, som forsøger at trænge ind på forbudt område, som rent faktisk tilhører en større flok?" Samson rynkede lidt på næsen, og hans øjenbryn lå helt tæt på hans øjne, som tegn på vreden som lå og hvilede indeni ham, men som bestemt ikke kunne skjule sig. Det havde han altid svært ved.

Samson så atter mod Tarrak, hævede let det ene øjenbryn, og fortsatte sit nogenlunde lave toneleje, men som dog godt tydeligt kunne høres.
"Tsk! Store ord der kommer fra dig, huh? Men er du nu også så stor som du vover at påstå?" Samsons flammer fjernede sig helt fra ham, men træet brændte fortsat. ilden spredte sig dog ikke udover arealet. Det var som om at ilden havde begrænsede muligheder for at brænde.
Samson mærkede hvordan noget nærmede sig med en hastig fart, og det kom alt sammen fra porten som blev mere og mere ødelagt. Stumper og stykker fløj mod både ham og Rex, som han stod og holdt i sin hånd.
Samsons skikkelse blev pludselig sløret. Alle stumper og stykker synes at stoppe et øjeblik i luften, inden det blev slynget direkte i høj hastighed tilbage mod Arkk.

"Jeg skulle mene, at den var åben nok, til at kunne komme ind af? Eller har man måske taget lidt for meget på?" Samson smilte et lille smørret smil. Dette skulle nok blive godt...

(( Billed eksempel af Rex form - Link ))

Rex rettede sig op, i sin sorte verden. Han hadede at være 100% våben. Det var dybt irriterende. Et suk forlod hans læber og han rystede på hovedet. Torden? Var der en anden med elektricitets-evner? Uanset hvad, så skræmte det ham ikke. Han smilte for sig selv og skævede op til Samson.
"Har du tænkt dig at stå dér hele dagen? Eller vil du føre sværdet til sejer?" vrængede han. Hvorfor var Samson altid så langsom i optrækket? Det var da ufatteligt.

En ring af elektricitet blev dannet rundt om Samson. Det var et slags skjold, der ville reagere på alle mennesker der kom for tæt på Samson. Et slags lyn-skjold, så at sige. Den ville lave et lynnedslag på folk der kom for tæt. Så måtte de bare holde sig væk!

Rex betragtede sine modstandere. Der var 3. To mænd og en kvinde. Og så selvfølgelig Taylor og den sidste person som han heller ikke havde set før. Ynkelig forsamling, egentlig. Men sådan var det vel. Han sukkede igen og trak på skuldrene. Dette kunne ikke tage lang tid. De så ikke ligefram stærke ud, og langt fra kloge.

Stenen der fløg i luften efter Arkks udfald syntes ikke at påvirke Tarrak. Stenene koliderede imod hans metal krop men gjorde ingen skade.
Området om dem var jo fuld af stenstøv og nu også torden fra Samsons skjold? Tarrak groede et lille smil på læben, måske var der faktisk en udfordring i dette.
Han skævede til Arkk som syntes at have valgt Taylor som hans modstander, Tarrak havde valgt Samson, som syntes at vække mest interesse hos ham.

Tarrak smillede ondsindet, ild og torden, ingen af delene var en trudsel...
" Katah, de er jo skrækslagende se dem dog... " Sagde han med et kampbegærligt blik og så rundt på forsamlingen, måske en lille udfordring.
Ham og Ark var gode venner men også konkurranter når det kom til hvem der var stærkest, men lige nu var det måske bedst at sammarbejde, men så aligevel.
" Lad os nu bare få det overstået, Arkk er jo allerede begyndt, ikke også Arkk?!" Råbte han.
Han lagde ingen opmærksomhed falde til Taylor eller Skytten, på trods af at skytten stod foran ham og Katah.

Tarraks lange, brutale pisk kom pludselig til syne ud af hans mave, og den blev hurtigt skudt imod Samson med en kæmpe fart, for nu også at se om sådan et udfald var istand til at komme ind på livet af ham.Pisken var ment at skære Samson i siden. Pisken var som en sværdklinge, bare i smidig form så en slange, det var det der gjorde dette våben så farligt.

Katah lagde nakken tilbage og grinede ved Tarraks ord, "Du har så inderligt ret Tarrak!" sagde hun med et smil på læben. Hun vendte derefter blikket mod Kanismos klon og rystede glædesstrålende på hovedet "Så er det godt, at der skal mere end en flok sølle pile til at aflive mig!" sagde hun ganske ærligt derefter kastede hun med sine enorme kræfter sit spyd med ufattelig høj hastighed, mod solar plexus på Kanismos klon (?), der endnu ikke var gået op for hende blot var en kopi.
Derefter trak hun sin enorme tvebladede stridsøkse hun hvade hængende på ryggen, og så vurderene rundt, dog stadig opmærksom på Kanismo, at han kunne gøre sig usynlig irriterede hende grueligt

Sten fra torden nedslaget fløj rundt om ørende på ham, han var næsten oppe på muren, en sten tonsede ind i hans venstre ben da han lagde an til det sidste ryk op, han skvattede og løsrev en sten som farede ned.
Han rettede sig op, tog buen frem lagde en pil klar, sigtede mod Katah's ene skulder og gjorde sig syndlig igen og slap taget om strengen.
Pilen susede med fart ned mod Katah's ene skulder(?)
Klonenfaldt bagover, med et spyd igennem sig, spydet var godt nok tungt for den men den trak spydet ud så skaftet også havde været inde i den, hvorefter klonen grinte håndligt af Katah, ''ingen blod fra mig du!'' den stormede med sværdet i en svingende bevægelse mod Katah som ubevidst så væk, den satte sværdet i hendes højre side(?)(klonerne kan skade^^) og forsøgte derefter at laver et uppercut med venstre hånd(?)

Sølvdjalen skrappede oppe fra sin position, og satte af i dyk ned efter Tarrak i et lynangreb(hurtigt angreb) Den forsøgte at ramme ham i øjnene for at formindske hans syn, med kløerne(?), for derefter at komme op i en sikker højde derefter.

Arkk der stadig tonsede mod Taylor, havde ikke set stenene som Samson sendte efter ham, men blev kun ramt af et fåtal pga sin høje fart.
En stor en ramte ham rent på skulderen og sendte ham forover og tumlende et par meter, hvorefter han hurtigt rejste sig igen uden særlige mén.

Han hørte Tarrak's bemærkning, og indskød: "Du kan da bare se at komme i sving, så jeg ikke ska ta alt skraldet! Ære og hæder til den der tar flest hoveder!"

Arkk indså kort Samson's usle træk med stenene. Han vendte sig, spottede den nærmeste store sten, og sparkede den med uhyggelig fart i retning af Samson (?)
Derefter vendte han sig igen mod Taylor der stod i sine kujonagtige tåge, og snærrede bestialskt i det han satte af mod Taylor igen.
Endnu engang knitrede Arkks øjne af arrigskab, og inden han nåede Taylor, brød et stærkt vedvarende lyn himlen, og ramte ned i Taylor (?)

Arkk sænkede ikke farten, men pressede sig bare endnu hårdere for at lave et indslag mod Taylors vage forsøg på at beskytte sig, og med en styrke der kunne knuse et bjerg, knaldede han hovedkulds ind i taylor med skulderen først (?), og med et brøl der kunne høres flere kilometer væk!

((springer bare ind her XD))

Der var allerede sket mange ting som ikke burde ske, borgen var under angreb af tre ukendte, hvilket ikke var noget Maji havde forventet ville ske foreløbigt og for det andet så var der ingen der havde inviteret ham til kampen. Han havde dog ikke tænkt sig bare at vente på Samson valgte at hente ham, nej blev han ikke inviteret, så kommer han da bare uanmeldt.

Angrebet mod Samson og Taylor var majis første mulighed for at afslørre sin tilstedeværelse, for i det samme spydet, stenet og lynet blev slynget afsted skød en gennemsigtig kupel op omkring dem begge (ok?) , for at beskytte dem mod angrebene. Barrieren ville ikke blokkere angrebet, men nærmere lade angrebet ramme på den ene side og flyve ud på den anden side uden at ramme noget af det der var i den, det ville dog også resultere i at lynet ville ødelægge jorden under Taylors fødder.

"Regner ikke med i har noget imod jeg springer med i slaget..." Majis stemme var rolig, men høj nok til at den burde kunne høres af samtlige tilstedeværende.
Han trådte roligt ud af porten et stykke bag Samson iklædt det traditionelle sorte tøj og med sit vældige sværd knyttet i højre hånd.
Han hævede roligt den venstre hånd mod Samson og lod barrieren falde for at slippe ham fri, inden hans anden kraft skyd gennem kroppen og direkte mod Samson.
Kroppens egne barriere blev brudt og gav mulighed for en enorm kraft, som ellers lå skjult i det almindelige menneske.
"Selv om det nok ikke havde været nødvendigt mod den slags" afsluttede hans sin sætning mens blikket gled henover de 3 indtrængere. I hans øjne var der intet ved dem som kunne skræmme ham, så det ville nok blive en smal sag af få dem fejet af vejen

Samson ser mod Tarrak og smilte et stort smørret smil.

"Du er måske god til at berolige hende, din tøs? Sikke dog.. Prøv at se hvor langt det kan holde sig!" Brummede Samson i et provokerende toneleje. Hans pupiller var så små, så man simpelthen næsten ikke kunne se dem.

Samson så ikke på våbenet Rex, men hørte udemærket godt hvad han sagde.

"Der er åbenbart noget du har overset.. Er allerede igang.." brummede Samson og mærkede hvordan energien boblede inde i ham.

"Så du vil have det overstået? Så er vi vidst flere.." Mere nåede han ikke at sige, før Tarraks pisk kom farende. Den blev først ramt af lyn fra Rex's tordenskjold. Dog var den ikke helt så nem at ramme, da den teede sig ustyrligt. Samson sendte en stærk magnetisk bølge efter den, men Maji var åbenbart kommet i forkøbet. Han drejede hovedet mod ham, og smilte tilfredst da han så ham.
*Det kunne ikke have været en meget bedre timing, Maji* tænkte Samson.

"Du skal være velkommen til at lege med.." Brummede Samson til Maji.
Samson så skadefro ind i Tarraks øjne, og grinte kort, lavt brummende. Samson så end ikke stenen komme farende imod ham, men han ænsede den først da den blev stoppet af tordenskjoldet, som fik den til at flække over i stumper og stykker, og som ellers prallede af på Maji's barriere. Han trådte et undvigende skridt tilbage, som en lille menneskelig refleks. Han mærkede hvordan energien strømmede ind i hans krop, og åbnede op for alle mulige menneskelige forhindringer, som et ethvert menneske ville bære. Den evne.. Den var endnu et af de bedste i denne bande.

"Taylor! Vis, hvilken gave du er blevet skænket!" råbte Samson vildt, og inden han helt nåede at vende sit blik mod Tarrak, blev Samsons blev vildt. Som en sulten tiger på spring. Han nærmede sig med nogle enkelte skridt. Pisken lå nede på jorden, efter barrieren(?).

"Det er noget af et våben du har der, huh?" Samson prøvede at varme metallet op, så det ville gå hele vejen igennem over til Tarrak, for at brænde ham. Metal var godt at varme op. Det tog nemt imod varmen, hvilket gjorde det utrolig smertefuld.

Rex himlede med øjnene da han så Maji. "Åh nej, ikke ham Dracula-fyren." lød det opgivende fra sværdet i Samsons hånd. I intetheden rystede Rex på hovedet og lagde armene over kors. Hans øjne kom til syne, som en reflektion i sværdets blanke overflade.

"Kom nu VIDERE! For Guds skyld. De er insekter. Tvær dem dog ud! Dovenskab..." Han sukkede igen og himlede med øjnene. Så vendte han blikket imod Samson. "Jeg kunne forvandle mig til noget der kunne angribe på afstand. En bue måske? Armbrøst? Alt hvad dit hjerte begærer. Men skynd dig, din hånd sveder..." klagede han og hans øjne forsvandt igen. Det var egentlig lidt latterligt, at dette her.

Rex vurderede lidt situartionen. Han ville da kunne klare dem alle, helt selv. Han koncentrerede sig og forsøgte, om han kunne starte en slags torden-STORM. En masse lyn, de forskellige steder, ville være et glimrende angreb. Og så kunne han også switze Taylor, og slippe godt fra det.
Han smilte for sig selv og opgav. Nu måtte han da lige prøve at tage det seriøst... I hvert fald PRØVE...

Tarrak spyttede på hjorden, lad festlighederne begynde..
Han hørte Arkk og smilte af kampgejst, snart ville lugten af fjendens blod kunne duftes, pragtfuldt! " Jamen så har jeg jo på forhånd vundet haha!" Råbte han i en ondsindig latter.


Idé Samson manede flammer der begyndte at opvarme halen skreg Tarrak op i smerte, men kun i et brøkdel af et sekund for i reflex hamrede ham armen ind i halen som fløg tilbage og gik i et med ham og forsvandt dermed. Flammerne som Samson nu kastede på ham syntes kun at være en anelse varmt, når han trækkede vejret men mærkede det ellers ikke. " Lorte fugl " Udbrød han idé den fløg ned imod ham, og i et hurtigt og hårdt slag forsøgte han at slå den i hjorden, den nåede dog inden da at forsøge at rive ham i øjnene, men da hele hans krop bestod af metal og hans øjne enelig af det samme var det uden effekt.

Han stormede derefter frem imod Samson og forsøgte af al sin kraft, og takket være hans 460 kg, også i høj fart, at springe ind i ham, med skulderen først helt af automatik, hans krop ville ikke tage skade af hans sværd/Rex og derfor så han det som et glimrende udfald. Hvis samson undvigede ville Tarrak ikke være istand til at stoppe men isteden vælte ind i borg muren og sandsynligvis ryge igennem den også

Katah gav et højt hvæs fra sig idet hun mærkede hvordan Kanismos pil borrede sig ind i hendes venstre skulder, men for hende var det bare en sølle pil, det kunne ikke måle sig med, da hun som 7 årrig fik sat kroge i ryggen og skulle slæbe tyrekranier gennem ørkenen i krogene, for at se om hun var værdig tl at være i stammen.

Hun nåede kejtet at blokere klonens klinge, men da han ramte hende med den knyttede næve, begyndte hun at se rødt "Nu er det nok!" hvæsede hun og tog fat i klonens arme og klemte til, så hans knogler splitrede i armene på ham, hvorefter hun lagde sine hænder på hver side af hovedet og pressede til, for at ødelægge hans hjernekasse (?)
"Ser du bror, mit billede er ødelagt af den store Samson, man har hørt de sagde han var mægtig, men han gemmer sig jo bag sine små tøser!" grinede hun hånende og samlede øksen op, hun så op fra den vinkel hvor pilen var kommet fra, og fik med det samme øje på Kanismo. Hvordan? Jamen den anden havde et sværd? Det havde han da ikke fra starten af? noget gav pludselig mening. "Fjols!" hvæsede hun og så hårdt på Kanismo før hun sendte et massivt flammehav mod ham.

Katah vente det stålgrå blik mod Maji, hun var gået i blodrus, smerten fra pilen påvirkede hende ikke,hun havde tilsyneladene fået en ny gæst, men dog hvor var han spinkel at se på, kunne de ikke avle længere hernede? Hans sølle vægt ville ikke engang kunne lægge ordentlige kræfter i et sving

Klonen blev fanget og lige inden hun ville mase dens hovede (dette sker kun hvis den vender ind mod hende) sparkede den med knæet mod Katah's skridt, hovedet blev glemt sammen men udvidede sig igen, klonen glukkede håndligt af Katah ''kan du virkelig ikke andet...?'' fik den sagt og forsvandt i en mindre tåge.

Kanismo havde lige gjort endnu en pil klar og sigetede mod Katah's hals.
''gosh....'' lyd det stille fra ham da havet af flammer fløj lige imod ham, og han satte derefter i løb væk fra flammerne. Der var sprækker på muren hvilket gjorde det mere ubehageligt at løbe fra flammer oppe på muren, hans øjne missede et større hul på hans vej og faldt ned i det, det var dybt nok til at flammerne kunne komme hen over ham uden at han fik det mindste af det på sig, men tilgengæld var det en hed varme der var lige dernede.
Lige da flammerne havde passeret, rejste han sig op, lagde pilen til rette og skød igen efter Katah(?), det var lidt længere væk end før og han havde ikke fået pusten fra hans spurt, så det var ikke et præcist skud, så hvor det ville ramme var han usikker på.
Han sprang ned på inderborgens side, landingen kunne ikke havde været bedre end at det var en stakke tønder med vand i, hvorfor er jeg så uheldig....? han ærgede sig lidt, og sprang op af tønden våd men fattet.

Sølvdjalen flyver rundt 200m over slaget.

Ved sammenstødet med Taylor, væltede de begge rundt, og Arkk opdagede den den sorte tåge var forsvundet fra ham. Selvom han havde tabt sine våben, øjnede Arkk nu chancen for at gøre noget seriøs skade på den lille lus, og greb fat i håret på ham med venstre arm.

Han hev Taylor op i håret og med sin højre arm begyndt han overdynge Taylor med slag. Han satte flere slag mod hans mave (?) før han brutalt slog ham i hovedet med et brøl(?), og derefter lossede ham mellem benene(?) (manden kender slet ikke til fair play), og kylede Taylor tværs igennem borgmuren, der krakelerede med et brag.

Som en besat slog han armene ud til siden, og brølede mod himlen med fråde om munden og lynene slående ned omkring ham!
Dybt åndende gik han hen, samlede sine våben op, og marcherede hen mod Taylor ved muren.
Han skævede et kort øjeblik mod Katah og Tarrak for at se hvordan de klarede sig, men han så ingen grund til at sætte tempoet op, for de klarede sig ikke bedre end ham endnu! Ære og hæder skulle være hans når dagen var omme!

Han lo hånende af Samson og vendte igen sin opmærksomhed mod Taylor han endnu ikke kunne se i murbrokkerne.