Samsons ansigtsudtryk blev mere vredt at se på, da Rex nævnte at Samson havde snakket om et mord, som jo så var på hans nu afdøde x-kæreste.

"Vil du gerne dø, er det DET du vil! For det kan vi da hurtigt fikse!" Samsons pupiller var blevet smalle. Hans temperament var der ikke nogen forskel på, det kunne kun være værre end det havde været, fordi oplevelsen var så tæt på ham i dette øjeblik 'efter hændelsen'.

Samson kigger kort ned af sin egen overkrop, men skæver så til Rex igen med et bedømmende blik.
"Du er bare jaloux fordi du har sådan en krop som kun kan ejes af en svans!" Samson tog et par skridt frem mod Rex for at true ham lidt yderligere.
Tåben snakkede hele tiden om at finde ud af hvad der var sket og mente tydeligvis at døren var løsning på det hele.

"Tssk! Bangebuks!" Sagde Samson og himlede lidt med øjnene af Rex, men han var nu ganske tilfreds hvis Rex var bange for selvskabet her.
Samson skævede kort til Taylor. Samson selv var træt af al Rex' snak omkring at finde løsning på det hele. Det var meget nemmere at give ham skylden for det hele. Samson havde mest af alt lyst til at genere denne 'arbejderknægt', som han så flot selv kunne finde ud af at sige, som var et andet ord for 'lav rang'. Godt nok var Samson selv en dreng som arbejdede hjemme på gården og tog sig af sin tyr, Brutus, som han havde haft siden han var lille.

"Du tør bare ikke at stille dig op mod China-drengen her! Men det er ingen skam, hvis du har dit liv kært!" Samson begyndte at grine en syg latter og flammer kom nu op fra hans hænder. Han holdt sin latter inde og kiggede på sine elskværdige flammer som han stod med i sine hænder. De ville aldrig nogen sinde forråde ham! Aldrig! De ville altid være hos ham og han skulle nok altid elske dem!

Samson så på Rex igen, utilfredst med at skulle kigge væk fra sin flammer, bare for at give Rex et bebrejdene blik.
"Hvordan skulle en arbejderknægt som dig, kunne udøve det? Det ville du jo slet ikke kunne... kunne gøre!" sagde Samson og rynkede lidt på sin næse. Så klog var tumpen ikke, selvom han tydeligvis gerne ville være det, ved at prøve at finde alle mulige mærkelige forklaringer, som om at det skulle skræmme Samson og begynde at tilbede tumpen.

Ray stirrede på dem. De så ikke just geniale ud. Det var jo latterligt. Han tog sig til hovedet og lignede éen der lige havde begået en frygtelig synd og nu stod og ærgede sig over ikke at have gjort det ordentligt. Eller... Nej det var ikke nogen god sammenligning. Noget sagde ham, at han senere i livet ville lære at lave bedre sammenligninger og at snakke og argumentere bedre. Ray stirrede indgående på idioterne foran sig. Dette var latterligt.

"I to... Fint. Hvis det er sådan I skal opføre jer, så har jeg igen interesse i at hjælpe jer. I må klare jer selv." vrængede han frustreret. "Skrid med jer, midt-folk."
Han vendte ryggen til dem og tog i døren. Den var hverken låst eller lukket helt. Den svingede nærmest op af sig selv og Ray stak hovedet ud på gangen.
»HEY!«
Han stivnede da han så på vagten, der straks satte kursen imod ham. Derefter lukkede han døren i og stilte sig foran den, for at blockere den. (Trods det nok ikke ville virke grundet hans størrelse og mangel på muskler.)
"Så er der balade," påpegede han for de to andre. Hvad nu? Hvad FANDEN nu!?

Der var vagter her ? Hvordan fanden skulle de så slippe væk?
Der lød en voldsomt hamren på døren og den blev skuppet brutalt op. Dette sendte Ray tværs igennem rummet, så han landte på næsen på gulvet. Han fik hurtigt skubbet sig selv op at stå, vendte opmærksomhede imod de to vagter der nu var kommet ind i rummet.
»Hvad fanden laver I møgunger her?! Tal!« hvæste den ene.
»De er sikkert stukket af fra bossen,« påpegede den anden. De to vagter så på hinanden, indtil den første trak sit sværd og nærmede sig de tre knægte.

Samson skævede til Taylor. Selvfølgelig virkede hans navn sgu da bekendt! Alle måtte da kende HAM! Han himlede dog lidt med øjnene. Selvom Taylor var den person som Samson mindst var efter, så betød det ikke at han var 'med' ham som sådan. Dog bare praktisk at tage blegfisen foran dem først. Specielt når han bare så provokerende imod dem!

"Tsk tsk! Hjælpe OS?! Det er da dig der er mest rundt på gulvet her!" Sagde Samson med en fast stemme, men det var jo trods alt ikke noget han tænkte over før han allerede havde lukket det ud. Han kom dog i tvivl efter. De var jo alle på vildspor! Og de bebrejdede jo Rex for det hele! Naah.. Ikke så meget tænkning, det kommer man ikke langt med. Der skal handles!

Samsons flammer blussede kort op. Han skulle lige til at sende flammer afsted efter Rex da han rendte afsted over mod døren, men trak dem helt tilbage da Rex havde fået vagterne efter sig.

"IDIOT!!" Snerrede Samson og hans øjne blev vilde at se på. Han prøvede at finde en løsning, men Rex var tydelig vis en svans hvad det angik, så han kunne jo selvfølgelig ikke holde dem tilbage.
Samson så mod de to herrer der var kommet ind. De så et eller andet sted utrolig bekendte ud! Var de nogen af hans rigtige faders venner? Eller??
Der skulle ikke tænkes nu, nu skulle der handles! Og kraft helvede om det ikke skulle være nu!

"Tsk! Hvilken boss?! Vi er ikke stukket af fra nogen! Hvad skulle vi måske have gjort?!" Samson lagde sine arme over kors. Armene var en smule muskuløse, men sammenlignet med den fuldvoksne Samsons arme, var det blot et par kviste at se på. Nok skulle der til at handles, men først og fremmest skulle Samson lige se hvor han havde disse vagter, og måske finde ud af hvor han 'kendte' dem fra!?