"Hvis De vil lære mine evner at kende, så må De studere i nogle tusinde år." siger han koldt, lader bare disen følge med Morgoth... hinden der dækker den anden dæmon, vil jo blive åbnet i sprækker så snart han bruger magi.. for ét eller andet sted skal energibanerne jo kunne komme ud.. for hvad der ikke kan komme ind, kan heller ikke komme ud.. Tydeligt er det at regne ud for Elizeph, at Morgoth bruger en form for baierre,. dum er han jo ikke..
Så han venter bare og ser tiden an.. disen kan jo også kun skade Morgoth -fordi det er hans egne energier... derfor skulle Elizeph bruge dem.
"Nå... Lad os se hvor meget der skal til for at bryde Deres ynkelige barierre.." siger han tænksomt, inden han lader 3 fingre gøre nogle tegn, mens hans stemme endnu engang hvisler lave ord...
Og som hans ord påbyder, samles der energier fra omgivelserne, så Elizeph kan udføre en ny besværgelse.. denne gang åbner han flænger i tid og sted, direkte til helvede, hvor helvedes hunde dukker op.. Helvedshunde, som Morgoth nok kender fra Kazoya...
Han pudser hundende på Morgoth.. de er så sorte, at de nærmest sluger alt lys til sig... altså, den svage belysning fra gadelanternerne, som sørger for at der ikke er helt mørkt på gaden...
De blodrøde ribben, som sidder udenpå dens krop, og de morderiske tomme øjnhuler, lysende røde...
Elizeph går dernæst ganske roligt hen til Eclipse... standser foran ham, inden han går ned med det ene knæ mod jorden, hvor han så hjælper sin søn op at sidde... hans blik er ulæseligt.. men han føler dyb smerte over at se sit eget kød og blod, ligge der... såret...
Følelser er der bare. Om vi vil handle i overensstemmelse med dem, er vores eget valg. (Citat af David Baird)
//Elizeph ?imeiniz Qunazi ???????? Shinichiro ?ybrid
Krystallandet
