Yago havde ikke helt kunne holde øjnene åbne som der var blevet mere og mere stille i det lille rum, men han kunne heller ikke få sig selv til helt at give sig hen, som han forventede noget ville ske. Alle de instinkter der havde holdt ham i live over årerne, virkede blot til at hamre i ham. Han forstod ikke hvorfor hans krop var så nervøs overfor Marlo, selvom Marlo hidtil ikke havde gjort noget, andet end at redde ham og sige at han skulle betale ham tilbage.
Derfor var det også en meget let søvn, som han blev hevet ud af, som han hørte Marlos stemme endnu engang, og de grønne øjne søgte Marlo tilbage i den lave belysning. Han kunne lige se omridset af ham.

"Ikke rigtigt," sagde han, selvom det nok ville være bedst for hans krop, som stadig var noget så kold, selv under alle de varme tæpper. Han dækkede den nedre halvdel af sit ansigt lidt mere under dynerne. "Du burde også sove," tilføjede han så, selvom ordene nok lød lidt mere mumlet, som han havde skjult sin mund.
Yago var heller ikke ligefrem sikker på hvordan han skulle snakke med denne Marlo... eller han havde nok aldrig helt vidst hvordan han skulle snakke med nogen. Emerson havde føltes nemmere, men måske var det bare fordi han havde prøvet så hårdt... lige indtil det var gået op for ham at Yago ikke var det værd. Det stak stadig.

Marlos blik gled ud i det vagt oplyste mørke, efter at have fulgt strejerne i loftet længe. Skævede imod klumpen af puder og tæpper, uden helt at kunne ane hvor meget af halvslangen der kom frem under det bkøde bjerg. Ikke rigtigt. 
Lydløs latter fik Marlos læber til at skilles lidt, og han prustede sigende ud. "Jeg ved det" 
Søvn var der aldrig helt nok af, var der vel? 

Marlo drejede sig en anelse. "Hvor kommer du fra?" og han havde hørt lidt, men aldrig turde spørge ligeså ublufærdigt i sin borgmester skikkelse. Men her, nu hvor Yago vitterligt var tvunget til at dele rum med ham? 
Han havde ikke meget at tabe. Og svarede han med stilhed, var der velsagtens altid et nyt, lille spørgsmål, som man kunne finde frem fra gemmerne. 

Yago var ikke ligefrem socialt begavet. Han havde ærligt forventet med den korte interaktion, så var de færdige med at snakke. Så ville Marlos falde i søvn, og så kunne Yago selv måske også få noget der mindede om søvn. Men... det var tydeligvis ikke Marlos intention. Ikke at Yago kunne begynde at forstå hvorfor han var nysgerrig.

Yago var ikke engang helt sikker på hvad han skulle svare til det, for hvad betød det nu om dage. Han kunne ikke ligefrem gå tilbage til sin klan, det ville kun være værre end at gå ind i fremmede byer, for de vidste hvad han havde gjort.
"Intet sted virkelig...." startede Yago ud med at sige, men selv for hans ører lød det forkert. "Azurien... ved nogle af skovene." Klanen holdt sig normalvis ganske skjult, men det var ikke ligefrem en hemmelighed hvordan blandt andre halvdyr, der også var de der var slanger. De var ikke mange, men de holdt sig sammen, og måske... var det derfor Yago også forventede at de ville forkaste ham efter alle disse år. Han havde trods alt været ukritisk i sin færd som ung.

Hans fingre greb lidt mere fat i tæppet der lå over ham, omend hænderne var ganske skjult i hans lille bunke af varme.