☰

Flammende Blod | Fortidstråd

Noel

Noel

Leverandør for Urter, Alkymi & Magiske Remedier

Kaotisk Neutral

Race / Menneske/Elemental

Lokation / Omrejsende

Alder / 24 år

Højde / 172 cm

Lorgath 30.03.2026 21:57
At få ros af Faust ville have gjort Noel ellevild som et lille barn, men det krævede jo så blot, at det var før længere tid siden at det var sket. Nu havde han vænnet sig relativt til tilværelsen i dette interiør. Og at Faust endelig indrømmede det, betød mere, at Noel lod den lette stolthed blive inden i. Han gav Faust et let nik, anerkendende at hans overordnede sagde hvad der lå ham på hjerte. For det kunne jo ikke være anderledes, vel? Faust ville ikke lyve om sådan noget. Ville han?

Men desværre var ordene efterfulgt af mere indelukkethed. Ikke kun fra Faust. Det var så tydeligt på Bram, at selvom Noel havde fået set et lille smil fra ham, så var han mindst lige så hemmelighedsfuld. Og det kriblede i Noel at vide mere. 

Han havde vendt sig mod dem, som Bram trådte frem, tilsyneladende for at hjælpe til. Kun af den ene årsag, fangede Noel det. Det lette strejf. En aktuel berøring, og ikke én der virkede til at være båret af ren uskyld. Igen føltes det hemmeligt. Men Noel bed stadig mærke i det. Hans blik var direkte på berøringen og derefter på Brams øjne. 

Det var gådefuldt. Hvad Bram sagde, var forvirrende, måske endda lettere frustrerende. For lige gyldigt hvor meget Noel så end havde tænkt sig at presse på, så vidste han, at han nok ikke ville få skyggen af noget af sandheden eller hemmelighederne mellem de to herrer at kende. De var på deres eget domæne, usagte ord imellem dem og Noel var det ukendte element, der tilsyneladende virkede forstyrrende.

Han sukkede lavt. Kørte en hånd gennem sit flammefarvede hår. "De virker ikke som en arbejdsmand, Hr Bram." konstaterede Noel, noget direkte. Tøjet og væremåden virkede fremmed i en butik hvor man arbejdede med sager der var delikate, men også til tider af den tunge art. "Med mindre De engang var, dengang De boede her sidst." han flyttede let på en genstand så den stod mere lige på sin hylde - som Faust foretrak det. Han forsøgte virkelig at gøre noget med sig selv, for at undgå den tunge, dunkle, intense stemning. Alligevel blev hans blik hvilende på de to herrer. Og uden at vide det, var hans eget blik mindst lige så intenst.
Faust

Faust

Urtemester, alkymist og agent for Verbatim.

Sand Neutral

Race / Vampyr

Lokation / Dianthos

Alder / 400 år

Højde / 183 cm

Krystal 01.06.2026 13:46
Faust havde med vilje ignoreret om det usagte, omend det som alle tilstedeværende var klar over, hang som en tung sky imellem dem. Det var på ingen måde noget Noel skulle blandes ind, hvis Faust kunne forhindre det, men man vidste aldrig med Makellos.

Som altid for Faust var det nemmere at bibeholde den rolige, strukturerede overflade - som om der intet særligt var ved besøget. Makellos var blot en gammel bekendt, mere var der ikke i det. Selv om måden, hvorpå Fausts mørke blik ud af øjenkrogen betragtede hver eneste bevægelse fra den anden vampyr, måske talte sit tydelige sprog om noget andet.

Om hvor meget Faust reelt var på vagt.

"Naturligvis. Resten af livet." Stemte Faust i. Bogstaveligt talt en evighed, tog man hans egen og Makellos' potentielle levealder i betragtning. Han rakte hånden frem efter en pose med urter, men stivnede et kort sekund, da han mærkede Makellos' hånd strejfe ham. Udtrykket blev en anelse mere sammenbidt, som han ellers uden at lade sig mærke med noget, fortsatte med at hælde indholdet af urteposen over i en dåse, der omhyggeligt var markeret med urtens navn. Makellos havde tydeligvis stadig et andet behov for fysisk berøring, end Faust havde .. eller gjorde han det blot for at se Faust blive utilpas?
Et hastigt sideblik mod Noel afslørede, at han også havde set den ellers næsten ubemærkbare udveksling. 

"Jeg ville ikke forvente mindre fra dig." Lød det lavmælt, som Makellos gik i gang med arbejdet. På trods af de mange år, der var gået, var alle Fausts systemer for opbevaring i butikken, de samme. Der var ingen grund til at ændre på noget, der fungerede så godt. Han fangede kortvarigt den anden vampyrs blik og det søgende i Makellos' øjne. Søgte han stadig efter sin gamle mesters anderkendelse, eller var han ude på noget andet?

Det gik op for ham, at Noel stirrede intenst på dem. At den unge mand var så observant, som han var, kunne potentielt vise sig at være et problem. Han måtte sikre sig, at Makellos ikke var ude på at opsøge ham, når han fik lov til at gå.
"Hr Bram har mange talenter ud over sine gode hukommelse. Men nej, arbejdsmand er nok ikke det rigtige ord." Lød det fra Faust, inden Makellos kunne nå at sige for meget. Blikket der søgte tilbage mod Makellos havde dog også en vis nysgerrighed i sig .. for hvad kunne man reelt kalde ham nu om stunder? Hvad havde han foretaget sig alle de mange år, han havde været borte?



Felix

Felix

Krystalisianer

Kaotisk Neutral

Race / Vampyr

Lokation / Omrejsende

Alder / 72 år

Højde / 180 cm

Tatti 12.06.2026 13:28
Naturligvis resten af livet. 

Felix nød den lille udveksling de havde gang i. Faust havde altid mindet ham om et gammelt egetræ – urokkelig og upåvirkelig selv i de værste storme – skønt det var en facade. For som Felix havde erfaret for længe siden: det handlede blot om det rette uvejr. 

Blikket flyttede sig skarpt fra sin gamle mentor til Noel. De intense flammer i drengens øjne var svære at overse - og Noel lagde ikke skjul på sin stirren. Et flygtigt smil strejfede hans mundvig. Lige nok til at holde nysgerrigheden i live.

De virker ikke som en arbejdsmand. Med en mine som havde han slet ikke set på drengen, faldt Felix' opmærksomhed tilbage på ampuler og glas. De klirrede sagte som et yndefuldt klokkespil under hans fingre. Han ville have sagt noget, men tav da Faust talte. Brynene løftede sig interesseret. Han talte for ham. 

Nå nåh.

Et farveløst smil formede Makellos' læber. Ros. Hvilket overraskede ham, og alligevel. Det lød tamt i hans ører efter så mange år. Stadigvæk krøb det under tøjet på ham, farvede huden forræderisk med kulør som et barn hungrende efter mere anerkendelse.

Snakkesalig her til aften, den gamle vampyr. 
Et øjeblik blev han grebet af den absurde tanke, at Noel havde fået Faust til at tale mere end sædvanligt. Men nej. Det var næppe drengen. Felix lod blikket glide tilbage mod Faust og måtte bide et smil i sig. Han mødte blikket. Mørke, stålgrå - men nysgerrige, fremfor fjerne. Fingerspidserne kriblede. 

Han løftede hovedet med et afslappet udtryk, selvom det altid bar en kant af noget andet. 
Først sagde han ikke noget. Der var noget spændende ved at lade stilheden tale for sig – se hvordan den langsomt begyndte at gnave i andre – indtil nogen til sidst følte sig tvunget til at fylde den ud. Men Felix havde lært at blive i den med en næsten yndefuld ro. En dirigent der vidste, hvornår det netop nåede sit ubærelige klimaks. 
"Jamen, sig mig, hvad det rigtige ord så er?" Et moret smil strejfede læberne, før han atter betragtede dem begge med et afventende udtryk. Som en spiller, der allerede havde foretaget sit træk og nu ventede på deres.
I'd rather be a liar for them to only see my best.


Noel

Noel

Leverandør for Urter, Alkymi & Magiske Remedier

Kaotisk Neutral

Race / Menneske/Elemental

Lokation / Omrejsende

Alder / 24 år

Højde / 172 cm

Lorgath 22.09.2026 18:42
Talenter. Det kunne der vidst ikke sås tvivl om. Stod man i pæne, dyre rober og med en sofistikeret måde at tale på, kunne det næsten kun betyde at der var visse talenter indblandet. Hr Bram stod her, talende familiært med Hr Faust. De lignede ikke rigtig hinanden, de to. De mindede mere om en mystisk, lettere legesyg kat og den ensomme, stille ulv der bare ville have fred. Hvor Noel kunne sætte sig selv ind, vidste han ikke helt, men hvor relevant var det nu også i sidste ende?

Men det var klart, at Faust havde ret: Hr Bram var nok ikke en arbejdsmand. Han lignede ikke én. Han opførte sig ikke som én. Men hvad var den mystiske herre så? Noel kunne ganske enkelt ikke sætte en finger på det og som Bram virkede til at udfordre Faust på sit ordvalg, vendtes det flammende, intense og nysgerrige blik sig mod Noels arbejdsgiver. 

"Jeg skulle netop til at stille det samme spørgsmål. Hvad er det rigtige ord, Hr Bram?" spurgte han som han skævede mod manden. "En god hukommelse og andre mystiske talenter giver ikke ligefrem et tydeligt billede af hvem De helt præcist er."
Faust

Faust

Urtemester, alkymist og agent for Verbatim.

Sand Neutral

Race / Vampyr

Lokation / Dianthos

Alder / 400 år

Højde / 183 cm

Krystal 23.10.2026 18:34
Faust foldede omhyggeligt den tømte urtepose til siden og lagde den sammen, før han lukkede låget på dåsen. Blikket vendte tilbage til Makellos og øjnene blev en anelse smallere. Han brød sig ikke helt om måden den yngre vampyr betragtede Noel på - rovdyrsagtigt. 

Den lange stilhed fra ham var nærmest mere alarmerende. Det betød, at der var sat tanker i gang et sted bag de honningfarvede øjne, og en nervøsitet for, at han gik og pønsede på et eller andet begyndte at stige op i Faust. Det ville være bedst snarest at få Noel ud herfra, og Makellos måtte vide, at han ikke skulle opsøge ham. At han ikke var rovdyrets bytte. 
Men ville han lytte - eller ville han endnu engang trodse Faust?

Makellos stillede spørgsmålet tilbage - "hvad er det rigtige ord?" men før Faust nåede at svare, spurgte Noel. Vampyren forholdt sig i stedet tavs, betragtende sit gamle bekendtskab vagtsomt for at se, hvad han ville svare. Han var om ikke andet nysgerrig, men hvis man kendte ham, var det tydeligt at se den vagtsomhed, der var kommet over ham.
Felix

Felix

Krystalisianer

Kaotisk Neutral

Race / Vampyr

Lokation / Omrejsende

Alder / 72 år

Højde / 180 cm

Tatti 02.11.2026 23:21
"Og hvilken interesse skulle jeg have i at fortælle Dem det?" Spørgsmålet var ganske høfligt formuleret, endda ledsaget af et lille smil, men drengens plapren var efterhånden ved at gå ham på nerverne. Mennesket var under ham. Var han ikke blot et eller andet bud? Hvor længe skulle Felix dog stå og opretholde facaden?

De ravgyldne øjne hvilede vurderende på det rødhårede menneske, uden at afsløre synderligt af, hvad der foregik bag dem. Så gled blikket videre til Faust. 

Sikke stille han pludselig var blevet. 

For et øjeblik siden havde han ellers knap kunnet holde op med at sludre. Et lille, hemmelighedsfuldt smil trak i Felix' mundvig, da deres øjne mødtes. Ah, er vi bekymrede nu? Sacharias.

"Desuden..." Han lod blikket hvile på Faust lidt endnu. "Må en mand nu ikke engang have lov til at beholde sine små hemmeligheder?" Han lod spørgsmålet hænge mellem dem, som om Faust naturligvis måtte give ham ret. Fingrene fandt en af de små ampuller på disken. Han lod fingerspidserne glide over det glatte glas, mens blikket et øjeblik fulgte bevægelsen. Først da så han tilbage på Noel og trak let på skuldrene, som om sagen dermed var afgjort.
I'd rather be a liar for them to only see my best.


1 1


Chatboks
Gæst
[smilies]
IC-chat▽
Online nu: Krool, Blæksprutten, Krystal , Tatti, Helli
Lige nu: 5 | I dag: 13