Felix

Krystalisianer

Status: Aktiv

Godkendt: 13.01.2026

Antal posts: 2

Grundlæggende Oplysninger

Fulde navn: Makellos 'Felix' Bram
Kaldet: Felix
Køn: Mand
Alder: 72
Fødselsdag: 2 januar
Tilhørsforhold: Kaotisk Neutral
Tro: Tidligere Isari
Erhverv: Bartender
Civilstatus: Enlig
Seksualitet: Homoseksuel
Nuværende levested: Omrejsende - Primært Dianthos
Race: Vampyr
Uddybende om race: 26 årig Menneske

Udseende

Højde: 180 cm
Vægt: 79 kg
Øjne: Honningfarvet
Hår: Varm sort og bølget, tykt.
Hud: Kanelfarvet
Kropsbygning: Slank - men tonet fra sin baggrund som officer.
Hverdagstøj: Felix klæder sig i mørke, afdæmpede nuancer: sort, kulgrå og dyb antracit - tøj, der er praktisk og slidt uden at være sjusket. Snittet bærer præg af militær oprindelse: lange frakker eller kapper med brede skuldre, højtaljede bukser og solide støvler, der vidner om mange skridt på brosten og jord.
Overkroppen dækkes ofte af en enkel skjorte i sort eller mørkegrå, åben i halsen uden pynt, undertiden holdt sammen af snører eller diskrete knapper. Et bredt bælte – mere funktionelt end dekorativt – samler tøjet og bærer spor af tidligere brug, som om det har haft andre formål end blot at se pænt ud.
Læder indgår ofte: handsker, manchetter eller forstærkninger ved underarmene, som minder om beskyttelse snarere end udsmykning. Intet ved hans påklædning er prangende, men alt virker bevidst valgt. Tøjet tillader bevægelse, flugt – og kamp, hvis det bliver nødvendigt.

Han bærer altid Kong Aldemars amulet om halsen, under tøjet, skjult fra omverden.



Ar, permanente skader el.lign:
Særlige kendetegn: hans øjne der er lidt lysere end et normalt menneskes. Det bølgede mørke hår.



Faceclaim: Armand

Magi

Magisk evne (1): Telepatisk sansning (kom først efter han blev vampyr)


Felix opfanger ikke konstant andres tanker, men har udviklet en selektiv og følelsesbaseret form for telepati.
Som udgangspunkt er hans sind lukket. Overfladiske tanker fra omgivelserne fremstår dæmpede og utydelige; som bevægelse under vand. Kun stærke følelsesmæssige impulser bryder gennem hans mentale filter. Frygt, begær, vrede, skam og intens længsel kan opleves som pludselige, klare glimt, der ufrivilligt tiltrækker hans opmærksomhed.

Felix kan bevidst åbne for sin telepatiske sans og fokusere på én person ad gangen. I sådanne tilfælde kan han opfange fragmenter af tanker, billeder og emotionelle associationer, men ikke sammenhængende indre monologer eller fulde sandheder. Jo stærkere følelsesmæssig tilstand eller jo lavere mental udholdenhed vedkommende har, desto tydeligere opleves indtrykkene.
Han kan i begrænset omfang sende envejskommunikation i form af simple tanker, billeder eller følelser, men dette kræver koncentration og er psykisk belastende.

Langvarig eller bevidst brug af evnen virker udmattende. Hvis Felix holder sit sind åbent i længere tid (op mod en halv time), vil han efterfølgende have behov for flere timers mental hvile, hvor evnen er utilgængelig eller markant svækket.
Telepatien giver ikke indsigt i motiver, fremtidige handlinger eller skjulte sandheder, og Felix kan let fejlfortolke indtryk, især når han selv er følelsesmæssigt påvirket.
Dygtighed til at kontrollere evne: Passiv evne

Magisk evne (2): Vampyrisk Charm (kom først efter han blev vampyr)

Felix kan påvirke andre gennem en vampyrisk form for indpodning, der virker via intens øjenkontakt og følelsesmæssig resonans.
Når evnen aktiveres, oplever målet en stærk fornemmelse af nærhed, fokus og trang til at rette sig mod Felix. Simple kommandoer som “følg med”, “sæt dig” eller “sov” kan trænge igennem målets modstand i et kort øjeblik.
Charm ophæver ikke følelser. Målet kan stadig opleve frygt, ubehag eller tvivl, men vil have svært ved at handle imod Felix’ anvisning, så længe påvirkningen varer. Effekten er kortvarig og brydes ved pludselig ydre forstyrrelse, fysisk smerte eller stærk mental modstand.

Evnen virker ikke på andre vampyrer, dæmoner eller væsener med særlig høj mental udholdenhed eller overnaturligt chakra. Personer med stærk vilje eller følelsesmæssig forankring kan modstå eller kun delvist påvirkes.

Brug af Charm er psykisk belastende for Felix. Gentagen eller intens anvendelse kan forværre hans emotionelle ubalance og øge hans aggression, især hvis målet modstår påvirkningen.
Når evnen anvendes, kan målets øjne få et svagt mælkehvidt eller perlemorsagtigt skær, som tegn på den vampyriske indflydelse.
Dygtighed til at kontrollere evne: Passiv evne

Personlighed


Styrker:

1. Intens tilstedeværelse
Felix er god til at være fuldt til stede med mennesker.
Når han lytter, føler folk sig set; også selvom han siger lidt.

2. Loyalitet (når han først vælger nogen)
Når Felix knytter sig, er han kompromisløst loyal.
Ikke fordi han burde; men fordi han ikke kan lade være.

3. Evne til at udholde smerte
Fysisk og psykisk.
Han er vant til at fungere midt i ubehag, tab og kaos.

4. Handlingskraft under pres
Når situationen spidser til, fryser han ikke.
Han handler; også selvom det er forkert.

5. Diskret og snu
Felix er dygtig til at bevæge sig ubemærket, tage det, han har brug for, og forsvinde igen. (Hans evne til at tage uden at blive set er både en styrke og en flugtmekanisme.)

Svagheder:

1. Vredesproblemer
Hans vrede er eksplosiv, ikke kontrolleret. Provokerende.
Når han bliver trigget, reagerer han først og tænker bagefter.

2. Kærlighedshunger
Han hungrer efter nærhed og bekræftelse, men skammer sig over det.
Derfor skjuler han behovet - selv for sig selv.

3. Selvdestruktiv loyalitet
Han bliver hos mennesker, der gør ham ondt, fordi han forveksler smerte med betydning.

4 . Sort-hvid følelseslogik
Når han elsker, idealiserer han.
Når han føler sig svigtet, falder idealet brat.

5. Manglende selvbeskyttelse
Han er dårlig til at sætte sunde grænser for sig selv.
Han stopper først, når det gør for ondt.

Generel beskrivelse af personlighed:

Felix fremstår rolig og observerende, men under overfladen lever han i konstant spænding. Han er intens i sit nærvær og har en evne til at få andre til at føle sig set; ikke fordi han søger opmærksomhed åbent, men fordi han lytter dybt og reagerer præcist.
Han længes efter nærhed og kærlighed, men skammer sig over behovet. Når han føler sig tryg, kan han være loyal, øm og beskyttende. Når han føler sig afvist eller truet, reagerer han derimod impulsivt og skarpt. I sådanne øjeblikke bruger han hån og flabethed som våben: ikke for at underholde, men for at genvinde kontrol og undgå at stå tilbage som den sårede part.

Felix’ provokationer er ofte målrettede og personlige. Han siger det, der rammer – og han ved det. Det giver ham en kortvarig følelse af sejr, men koster ham ofte relationer og forstærker hans egen ensomhed. Han er bevidst om dette mønster, men bryder det sjældent i øjeblikket.

Han er ikke manipulerende af natur, men han kan være destruktiv, når han presses. Hans vrede er eksplosiv og efterfølges ofte af skam eller tilbagetrækning. Alligevel er han ikke kynisk: han bærer stadig et idealistisk ønske om at blive valgt og set for den, han er, uden at skulle kæmpe for det.

Felix er en mand, der både søger og frygter nærhed. Han vil hellere såre end blive ignoreret, hellere ødelægge end stå magtesløs i sin længsel. Hans største styrke og største svaghed ligger i samme sted: hans intense behov for at betyde noget for andre.

Felix er i stand til stor ømhed og stor vrede.
Han vil gerne elskes, men har svært ved at tro, at han fortjener det uden at betale en pris.

Han længes efter nærhed
og panikker, når han får den.




Hélas, la vie passe vite Sans qu'on s'aperçoit Je dépasse les limites Mais je n'en parle toujours pas.

Baggrundshistorie

Makellos fødes 1954.

Uønsket, et uheld. Alligevel tolereret og brugbar.


◇1968 ◇

En hånd lagde sig på Makkelos’ barneskulder.
Ikke hårdt.
Ikke vredt.
Men med en tyngde, han senere skulle lære at kende som autoritet.

“Hvad er dit navn, dreng?”
Makkelos’ kæbe strammede sig i trods. De mørke øjne - nattemørke - var rettet mod brostenene. Han ventede på slaget, på straffen. Han var blevet taget i at stjæle fra manden, der nu holdt ham fast.

“Makkelos,” sagde han.

Manden gentog navnet, som om han vejede det. Et svagt smil gled over hans læber.
“Din snilde,” sagde han lavmælt, “og dine evner… de kunne være brugbare i Lysets hær.”
Så slap han ham. Klappede ham kort, næsten belønnende, på skulderen.
“Det er blot en misforståelse,” meddelte han de omkringstående. “Denne dreng er uskyldig.”
Og så gik han videre.

Makkelos stod tilbage og stirrede efter ham. Stjernerne syntes at flimre i mørket i øjnene. Han, der altid havde bevæget sig som en skygge mellem mennesker, var blevet set.

Set af ham.

Han knugede amuletten i hænderne.
Manden havde ikke taget den tilbage.

Kong Aldemar blev kronet et år senere. Og da forstod Makkelos, hvem manden havde været.

Lysets konge.

Makkelos svor, at han ville kæmpe for ham.

♧1972♧

Makellos blev soldat i Lysets hær. Trænrde hårdt, skønt det ikke var nemt.

Ventede på dagen, hvor han igen ville stå foran Aldemar.
Betagelsen satte sig i ham som en langsom feber.

♡1976♡

En dag stod de alene.

“Kong Aldemar,” sagde Makkelos og trådte frem. “Jeg er kommet for at returnere det, der er Deres.”
Han rakte amuletten frem.

“Makellos?”
Der var genkendelse i Aldemars grønne øjne.
Det stak i brystet. Makkelos skjulte det.
“Jeg har aldrig glemt Deres gavmildhed,” sagde han blot. “Tak.”

Der skete aldrig mere.
Kun blikke.
Stille hilsener.
En hånd, der hvilede et øjeblik for længe på en arm.

Makkelos levede af de krummer, han fik.

☆1979 - 1980 ☆

Makellos blev officer.
Mørket kom. Slaget blev vundet.

Med en pris.

På slagmarken sank han på knæ. Et sværd gennem brystet. Blod mod hans hud.

Der var ingen farvel.

Så kom tilbuddet fra skyggerne. Forførende, lokkende.

Evigt liv.

Makellos tog imod det.

Smerten var anderledes end stålet i hans hjerte. Han blev tømt – og fyldt.
Farverne eksploderede. Lydene var ubærlige.
Han var i live.
Alt for levende.

Makellos stod ved vinduet i Aldemars kammer.
Da kongen trådte ind, var der ingen glæde. Kun frygt at se i de grønne øjne, Makellos kendte så godt.

“Du var død,” åndede Aldemar.
“Jeg har aldrig følt mig mere levende,” sagde Makkelos og trådte frem med et smil.

Aldemar trak sig væk.

“Er du ikke glad?”
“Hvorfor skulle jeg være glad for, at en dæmon står i mit værelse?”
“En dæmon…?” Makkelos stirrede på ham. “Jeg er Makkelos. Din trofaste følger. Jeg gjorde det her for dig.”
Han greb Aldemars skuldre. Kongen gøs.

“Min konge,” hviskede han. “Ser du ikke, hvor højt jeg elsker dig?”
Pulsen i Aldemars hals slog vildt.
Duften af blod fyldte Makkelos’ sanser.

Sulten strammede sig om ham.

Så sank han tænderne i Aldemars hals.
Kongen skreg. Dolken ramte Makkelos i siden. Han hvæsede og trådte tilbage.

“Forsvind, vampyr!”

Raseriet eksploderede uden nåde. Et skub - og Aldemar ramte væggen med et tungt bump og et støn.
Makkelos sneg sig tættere på. Så blodet. Mærkede tørsten.

Amuletten glimtede ved Aldemars bryst.

Med rystende hænder rev Makellos smykket fri...
Og forsvandt.

♤1991♤

Makellos hørte, at Kong Aldemars begravelse havde været smuk.
Han havde ikke set den selv; Solen og vampyrismen gik ikke hånd i hånd, havde han lært.

Om natten fandt han graven. Lagde vilde blomster på stenen og knugede amuletten mod sit bryst.

Lysets storhedstid var forbi. Datteren skulle regere.

Han ønskede, at alting havde været anderledes.

Årene gik.
Han så riget rådne i langsomme ryk. Lovløse. Hungersnød. Inkvisition. Forbud forklædt som fromhed. Mørke, der bar Lysets navn.

Makellos gjorde intet.
Ikke fordi han ikke ville.
Men fordi han havde lært, hvad der skete, når han rørte ved det, han elskede.

○ Nutid ○

I dag har han døbt sig selv 'Felix' da Makellos døde på slagmarken i 1980. Nu står han bag en disk i Dianthos. Skænker øl. Lytter. Ser.
Og når natten er tung nok, bærer han stadig amuletten under tøjet.



Familie: De døde for længe siden.

Men han havde en mor, der arbejdede som lyst pige.

Andet

Særlige racefordele:

Forbedrede sanser: Efter indtagelse af blod, vil vampyren føle, at alle sanserne fungerer bedre end normalt, og at han eller hun har større styrke og udholdenhed.

Evigt liv: Fra det tidspunkt, de er blevet bidt, ældes vampyrer aldrig.

Nattesyn: Vampyrer er i stand til at se i mørke.

Regenerering: Vampyren vender altid tilbage til sit oprindelige udseende, fra tidspunktet vedkommende blev forvandlet. Sår og endda afhuggede lemmer healer med tiden og vokser ud. Processen kræver hvile og er smertefuld, efterladende vampyren ude af stand til at fortage sig meget ved større skader. Mindre sår lukker sig over en nat, hvor en afhugget arm vil være en måned om at vokse ud. Indtagelse af blod kan haste denne process.

- frosset fast i en 26 årig krop - levet 72 år - 46 år som vampyr -

Færdighedspoints

Fysisk styrke: Over middel
Smidighed: Over middel
Fysisk udholdenhed: Middel
Kløgt: Over middel
Kreativitet: Middel
Mental Udholdenhed: Middel
Chakra: Over middel
Chatboks
Gæst
[smilies]
IC-chat
Online nu:
Lige nu: 0 | I dag: 0