Rosalyn skævede op på ham, da han trådte ind bagved hende og lagde sin pote over hendes hånd. Han havde nok ret, hun var nød til at løfte hånden højere op for at få kræfter nok i slagene. "Tak, det havde jeg ikke lige tænkt over" svarede hun med et let skuldertræk. Det var vist meget godt, at hun havde spurgt om et råd. Så spildte hun i det mindste ikke mange kræfter på at komme ingen vegne. Men det var nu alligevel hårdt at slå på jernet for at forme det til den facon, hun havde i hovedet. Hun gøs stille, som Aron's tilstedeværelse ikke lod til at trække sig væk. Han blev i nærheden og hjalp hende til at få en god start på projektet. Hvilket hun var taknemmelig for.

"Nu roser du mig vel ikke bare fordi du kan?" Lo hun ganske let. Hun ville foretrække at få ros, hvis hun havde fortjent det og ikke på noget andet tidspunkt. Hendes blik hvilede på jernet, som hun løftede det op med tangen og vejede det lidt i hånden, så smed hun jernet tilbage i ilden og ventede på at det ville blive varmt igen.

 hans største dørm var at lave sværd og smykker for de konligne men han tænke hans arbajde nok ikke var fint nok til det og det skulle der skulle nok også meget til før de ville komme her forbi tænke han stille i sin stille sind men han håbet da også hun snart var færidge med sin kniv 

Måske det var vigtigt at have nogen at støtte sig til, på den ene eller anden måde. Det var i hvert fald rart, at have nogen som kunne lære hendes nogle andre færdigheder, end dem hun allerede havde lært. Det at arbejde med metal var bestemt ikke noget hun vidste særlig meget om, udover at våben havde det med at gøre skade. Men ofte var det fortjent, så man kunne ikke bebrejde folket fra at ville forsvare sig selv. Men først måtte hun lære at arbejde med metallet og udnytte dets egenskaber på bedst mulig vis. Men det var helt sikkert nemmere sagt end gjort, for det var helt vildt hårdt! Hun kunne mærke sveden trille ned over hendes pande, som hun stod ved ilden endnu en gang. Varmen generede hende ikke, men arbejdet var hårdt, derfor sendte hun også blot Aron et smil, da hun var travlt optaget af at holde øje med jernet, så det heller ikke blev for varmt, før hun trak det ud og svingede hammeren igen.

"Men ikke for tidligt" supplerede hun, som hun ikke ønskede at beskadige jernet, hvis det var for tidligt i processen at sætte det ned i vandet. Det skulle lige formes korrekt eller være tæt på den endelig form, før at hun ville dyppe det i vanden og få den egentlig form at se. Rosalyn tog en dyb indånding, som hun løftede hammeren for, hvad der føltes som 20. gang i denne omgang, men det var sikkert ikke så slemt. Hendes arm var dog begyndt at blive træt og derfor var hendes slag heller ikke så hårde, som de kunne være. Mon hun kunne vende tilbage til arbejdet den efterfølgende dag, når hun lige havde hvilet armen en smule? Hun skævede over til ham, som hans ord gled ind i hendes hoved. "Vil du smadre mit arbejde?" spurgte hun forarget med en fast rynke imellem hendes bryn. Selvfølgelig ville daggerten gå i stykker af sig selv, hvis håndværket ikke var godt nok. Hun vendte blikket tilbage til jernet, før at hun stak det ned i vandet og lod dampen stå op i det meste af smeden. Vandet boblede, før at det stilnede af og hun kunne betragte arbejdet, hun havde lavet indtil videre.

Det var en smule nervepirrende, at det hele kunne ende med at kniven ville gå i stykker. Men så var der vel ikke andet for end at prøve igen? Hun ville i hvert fald ikke give så let op, derfor nikkede hun også til hans ord, om at han var nød til at teste den. Hun var klar til at høre hans dom og stoppede ham derfor ikke, da han tog kniven op ad vandet og vejede den i sine hænder. Balancen var der, fedt! Så manglede hun bare alle de andre detaljer. Hun bed sig nervøst i underlæben, som hun så til, imens at han tog fat i hammeren. "Jeg er lidt nervøs" indrømmede hun, selvom hun ikke forventede at hun havde formået at lave en daggert allerede nu, så håbede hun da? Ellers ville hun have spildt dagens kræfter, ville hun ikke? Det var lige før, at hun ikke turde kigge, da han svingede hammeren fremad og ramte kniven. Hun løftede straks hænderne til sit ansigt for at dække sine øjne.

Hans ord var det der fik hende til at fjerne sine hænder igen, som hun bare stirrede lettere måbende på ham. Mente han det virkelig? Hun blev helt opstemt, som hun sprang frem og slog armene om halsen på ham, hun knugede sig ind til ham. "Takket været din oplæring" mumlede hun imod hans hals, før at hun slap ham og kiggede lidt væk. Måske hendes reaktion var lidt for.. meget? Hun rømmede sig lidt, som hun gik hen til kniven, hvor han havde lagt den fra sig, for at kigge lidt nærmere på den. Gad vide, hvordan den ville se ud, når først hun havde slebet den? Rosalyn vendte dog blikket imod ham, som han talte, hvortil hun kiggede ned af sig selv. Han tog ikke fejl, hun var beskidt og lugten var fæl, hvis hun fokuserede på det.

"Det lyder som en plan, skal jeg have noget særligt med, udover noget rent tøj?" spurgte hun med et smil, da hun var lidt usikker på, hvor han ville tage hende hen. Måske havde hun bare troet, at et bad hjemme ved ham ville være nok. Men lugten var også tung, så måske det var nødvendigt med mere drastiske metoder?

Det virkede lidt som om, at hendes reaktion kom bag på ham, men det fik hende ikke til at trække sig hurtigere fra ham. Hun ville lige sikre sig, at han vidste, at hun var taknemmelig for hans hjælp og støtte i det hele. Han troede jo virkelig på hende, ellers ville hun ikke være kommet så langt på så kort tid. Det var fantastisk at få muligheden for at skabe noget på denne måde, med sine bare næver. Det hele handlede om præcision og tålmodighed for at sikre sig at jernet blev behandlet ordentligt og at det ikke gik for stærkt. Hun gjorde sit for at huske alle hans råd. "Du er så beskeden" lo hun let, som han forsøgte at feje hendes ros lidt af vejen, men det måtte han jo selv om. Hun mente stadig, at han fortjente rosen, så hvorfor ikke give den til ham.

Hun nikkede lidt til hans ord og undrede sig over, hvad han havde af planer. Skulle hun forberede sig på noget særligt eller var det et almindeligt bad? Det var faktisk lidt svært at forberede sig på, derfor var hun også næsten nød til at spørge lidt ind til det. "Må jeg beholde min halskæde på?" spurgte hun forsigtigt, da hun ikke ønskede at ødelægge smykket som han næsten lige havde givet hende. Men samtidig så havde hun heller ikke lyst til at smide det fra sig eller lade det ligge hjemme, hvis de skulle et andet sted hen. Hvad nu hvis nogen kom for at stjæle det? Hun ventede på svar på sit spørgsmål, før at hun drejede omkring og farede ud af smeden for at løbe det lille stykke tilbage til hans hus, som hun gik ind og smed forklædet fra sig og trak de løse bukser af. Hun forsøgte så vidt muligt at finde noget afslappet tøj, men heller ikke det bedste tøj, da hun gerne ville være ren før hun tog det egentlig tøj på.

Så satte hun sig ud på trappen og ventede på, at han ville komme tilbage efter at have lukket smeden ned, så de kunne gå sammen derhen, hvor han nu havde planlagt at de skulle hen.

Hun viftede lidt med fødderne, som hun ventede på at Aron ville hente hende derhjemme. Rosalyn havde ikke den fjerneste ide om, hvor de skulle hen eller hvad han havde planlagt, men hun så i hvert fald frem til at komme af med den fæle lugt. Gerne så hurtigt som muligt, hvis du spurgte hende. Det ville tage tid for hende at vænne sig til at skulle lugte på denne måde, men sådan måtte det jo bare være, når man lavede hårdt arbejde, som det at være i en smed. Hun rejste sig hurtigt op, da hun fik øje på ham og nikkede til hans ord. Hendes hånd søgte imod halskæden, som hun rettede lidt på den. Det var bedre at beholde den på. "Det er pakket" lo hun, som hun vidste en lille lædertaske frem, deri havde hun lagt et ekstra sæt tøj og det hun allerede havde på, en let kjole, som sad løst kunne sagtens tåle at komme i vandet, hvis det blev nødvendigt.

Rosalyn fulgte stille efter Aron, som de bevægede sig lidt i zigzag, det var i hvert fald svært for hende at huske vejen frem og tilbage, men hun gik nu heller ikke udfra, at hun skulle gå alene tilbage. Så det betød måske ikke så meget? Hun nikkede til hans advarsel om at der ikke var så højt til loftet derinde og valgte derfor også at gå ind efter ham med hovedet bukket og lidt i knæ. Bare for at være på den sikre side. Det var vel bedst sådan, ikke?

Hun kiggede sig lidt omkring, imens at han smed tingene fra sig, som hun tog indtrykkene ind og dertil så til, imens at han selv gik ned i vandet. Rosalyn lagde stille sin taske fra sig, før at hun trak den tynde kjole overhovedet og smed den ned ved siden af sig, ovenpå tasken. Under kjole bar hun en mindre top, der dækkede hendes bryst, samt et klæde, der var bundet omkring hendes hofter, som skjulte hendes skød, men samtidig havde plads nok til at hendes hale kunne stikke ud. Så gik hun ellers langsomt imod vandet og dybbede tæerne. "Fantastisk" sukkede hun lavt, før at hun gled helt ned under vandet og lagde sig med hovedet imod kanten, dermed var det meste af hendes krop under vand.

aron løfte stille hovde for at se om rosalyn kom med i han hadet ikke troet hun faktis ville smide det meste af tøjet også han smilte skævt og løfte hovde blidt og svømmet stille nede under vandet i det varme vand han dukket stille op til rosalyn med en masse palsken og puste lyde for at slippe af med det vand der røg af ham dog så hand tynder ud når håret var vådt og han kunne ikke se en ting han prøvet at puste det væk men det lykkes ikke de hadet godt lige nu han prøvet at fjenre sit hår lidt med poten men det røj stille ned af hans pande han grinte lidt  han stoppet dog stille op og lage  hænderen til sideren så han ikke flød væk fra rosalyn han fik dog fjernet sit hår og lod blikket mødes rosalyns øjne mens han stille lage panden mod hende hans hjerte hammert af sted 


det var underlige " er det godt nok "visket han blidt til hende mens han strøg hende ned af kinden og lidt hen over hendes læber blidt han hadet lyst til det men vidste ikke om han turde gøre dog lod han dog hans hale gå rundt om hendes blidt mens de var der han studerte hende godt og grunde hun hadet en top inde under hende  han slappe selv af lige nu han ville smader godt have de bare slappe af med hianden nu  og det fortjente de også på mere en en måde han slappe selv af lige nu " jeg håber ikke jeg har været for hård i mo dig i dage " visket han blidt som om han var bange for lyden ville skære i gemmen dem 

Det måtte være ulempen ved at være vokset op em al hast. Rosalyn tænkte ikke altid over hvordan hun så ud overfor andre. Eller at hun faktisk havde nogle fyldige kvindelige former, selvom hun ikke var særlig gammel. Men som det så ud lige nu, så ville hun langt hellere mærke vandet imod sin krop end at bøvle med at kjolen begyndte at klistre sig fast til hendes hud og pels. Det ville være en helt forfærdelig følelse, når hun bare gerne ville slappe af. Derfor røg kjolen hurtigt, men hun var jo stadig tildækket, så hun kunne heller ikke se noget problem ved at smide det. Måske hvis hun havde set hans blik havde hun dækket sig mere til, for hans skyld. Men det var ikke tilfældet, så hun lod sig synke ned i vandet og lod varmen omslutte sig med et lettet suk.

Rosalyn følte faktisk at hun kunne slappe af i det varme vand, men fik også et mindre chok, da han lige pludselig dukkede op foran hende. Hun havde slet ikke bemærket, at han var dykket ned under vandets overflade. Men da han endte med at ryste vandet af sig, kunne hun ikke andet end at le, som hun forsøgte at dække sit ansigt, så hun ikke blev våd. Det var egentlig en tabt kamp, da dampen fra vandet fugtede hendes hår og ørerne så længe hun var der. Hendes blik gled ind i hans, som han strøg hende over kinden og nikkede til hans ord. Det var virkelig rart og tiltrængt! Hans ord kom dog en smule bag på hende. "Slet ikke Aron, jeg vil jo gerne lære det ordentlig første gang" forsikrede hun ham, som han ikke skulle være bekymret for at være for hård ved hende. Det kunne hun sagtens håndtere. Hun var da gammel nok til at håndtere det. Ikke?

Det blev meget hurtigt tæt i det varme vand, som Aron straks søgte hendes nærvær, det gøs hende ned ad ryggen, som han pillede ved halskæden og ganske let strejfede hendes bryst. Et dybt suk undslap hendes læber, som farven i hendes kinder blussede op. Hvad var det for en brændende fornemmelse i hendes bryst? Som Aron kom helt tæt på og slikkede hendes læber, skilte hun per automatik læberne ad og lod en varm ånde ramme hans overlæbe. Hvad var det her? Hun stolede ikke længere på sin stemme, derfor endte hun med at nikke af hans ord, som hendes blik flakkende omkring.

Hun blev life pludselig meget bevidst omkring sin påklædning, som hun lagde en arm hen over sit bryst og åndede ud. Hendes ben trak hun stille tilbage imod sig, så hun kunne få en støtte imod bunden af vandhullet. Hendes hjerte bankede derudaf, som hun forsøgte at undgå at kigge Aron i øjnene. Han var meget ældre end hende og hendes mester! Hvem ville ikke kigge skævt til hende, hvis hun følte lysten der boblede i hendes krop lige nu. Rosalyn klemte benene sammen for at få kontrollen tilbage. Men det hjalp ikke. 

Den lette berøring af hendes hale, fik hende til at hive efter vejret. "Aron~" fremstammede hun lettere påvirket af hans berøring. Hun kunne umuligt. Det kunne hun altså bare ikke! Aldrig havde hun kigget på ham på den måde. Måske det var varmen i vandet, der steg hende til hovedet?

Rosalyn var som stivnet, følelserne farede rundt i hendes krop i takt med at Aron gik på opdagelse. Hun gispede efter vejret, som hans poter rørte den sarte hud og bed sig hårdt i underlæben. Benene blev presset hårdt sammen, som hun gned dem imod hinanden og forsøgte at få kontrol over sin vejrtrækning. "Jeg.." hendes stemme svigtede hende fuldkommen, som hun bed tænderne sammen og holdt kysset for døren. Det var kun ham, der forsøgte at dele er kys med hende. Hun forsøgte ikke at gengælde det, som hendes følelser var i vildrede. De små klæder, som hun havde dækket hendes private dele med var lige pludselig væk. Hun var fuldkommen bar foran ham og pulsen steg atter. Hans ord fik hende til at vende et forvirret blik imod ham. "Jeg kan ik.." hendes stemme knækkede over, da han lige pludselig tog fat i hendes bryst og klemte det. Per automatik skød hun brystet fremad, hele hendes krop sitrede. Hånden der bevægede sig ned imellem hendes ben, fik hende til at skubbe sig væk fra ham. Da han lige pludselig sendte en eller anden lugt ud. Det ramte hendes næsebor, som hun faldt tilbage imod ham.

"Hvad gør du?" Fremstammede hun, tydeligvis forvirret over sin krops reaktion og ikke mindst, hvad han havde gang i. Hvad betød det hele? Hvorfor var hendes krop varm, samtidig med at hendes tanker skreg efter at hun skulle løbe sin vej. Hun var splittet, for det føltes godt, berøringen, men samtidig så virkede det også forkert. Skulle hun lytte til sin krop eller sit hovede nu?

Det hele kom så tæt på, hun følte sig fanget samtidig med at det var rart, når han rørte ved hende. Men samtidig så panikkede hun indvendigt, da hun ikke vidste, hvad det var der gik igennem hendes krop. Det var så uvant, men samtidig også virkelig rart. Ville det føles sådan uanset, hvem der rørte ved hende eller kun ham? Hun ledte efter svar i hans blik, som hun ventede på svar fra hans mund også. De lette berøringen var ikke med til at få hende til at føle sig utilpas, men hun kunne ikke lade vær med at tænke på, hvad han havde været på vej til. Hvor han havde været på vej hen. Noget der fik farven til at bluse frem i hendes kinder. Det var privat! Han ville ikke gøre hende noget ondt, det kunne hun tydeligt mærke og høre på ham, men hvorfor gik hun så alligevel i panik? Hun nikkede stille, da hun ikke vidste, hvad hun skulle svare ham.

Et støn undslap hendes læber, som han fortsatte med at massere hendes bryst. En lyd, der kom bag på hende, som hun straks dækkede sin mund og forsøgte at fokusere på noget andet. Rosalyn kiggede rundt i grotten, fokuserede på det varme vand, men kunne heller ikke lade vær med at tænke over varmen i hendes skød. "Vænner mig til hvad?" spurgte hun forvirret, som hun pressede benene sammen og gned dem imod hinanden. Der var en underlig varme i hendes skød og hun følte, at hun var nød til at gøre noget ved det. Men hvad? Hendes hånd gled langsomt ned over hendes mave, som hun forsigtigt rørte sig selv, men trak hånden til sig, da endnu et støn slap over hendes læber. Var det sådan det føltes at være kvinde? Var det sådan hun skulle føle det eller hvad var det der foregik. "Det er.. så uvant." mumlede hun for sig selv, før at hun lod sin finger vandre ned over hendes inderlår, varmen steg hende atter til hovedet, så meget at hendes kinder blev røde.

"Men også rart" mumlede hun afsluttende, som hun lagde sig tilbage imod kanten af vandhullet og spredte benene en smule ud. Hun virkede mest af alt opslugt af sin egen udforskning af hendes krop. Aldrig havde hun rørt sig selv før! Hun måtte stoppe omgående.

Hun mumlede lidt til hans ord, men svarede ham egentlig ikke, som hun gik på opdagelse rundt om sin egen krop. Lige nu handlede det ikke rigtig om ham, derfor bemærkede hun heller ikke, at han smed sine badebukser og dermed var lige så nøgen, som hun. Rosalyn følte at det skulle handle om hende, og hvad det var hun følte i hendes krop. Hun havde ikke før haft et behov for at røre ved sig selv, men det havde han lidt fået sat gang i med sin iver. Hendes krop brændte, mon det var hendes evne, der spillede hende et puds eller kom det virkelig fra hendes indre? 

Det han lige pludselig mærkede Aron's hånd, spærrede hun sig øjnene op, som hun kiggede ham i øjnene. Blikket var stadig splittet imellem den nyfundne nydelse og fornuften, der fortalte hende, at hun ikke skulle dele det med ham. Aron var ven med hendes far, han var langt ældre end hende og oveni det, så havde han ansat hende i smeden. Men der var også en underlig lyst til at udforske og ikke kun med hendes fingre. Det gav dog et sæt i hende, da noget lige pludselig prikkede til hende. Hænderne blev straks placeret imod kanten, som hun rettede sig op. "Hvor er dine underbukser?" Fremstammede hun forskrækket, som hendes blik gled ned, før det fløj op imod loftet. Hun havde lige set den! Den!

Hans små lys sendte hende tilbage i nydelsens vold, som hun bed sig i underlæben. "Er det ikke forkert?" Spurgte hun forvirret, som hun godt kunne mærke at det var rart. Men altså. Deres relation til hinanden måtte da komme i vejen.