Charmander 02.08.2023 21:19
"
Aha, og med den begrundelse gik du ind i et tomt hjem " kommenteret han rettende til invitationen. Et kort betød ikke, at man have fri leg til at vade ind, skønt Finneas havde gjort akkurat det sammen med Enzel. Han fik kortet på kroen og var braset ind hjemme hos Enzel.
Fortiden var dog evigheder siden nu, det kunne de ikke gøre noget ved nu. De stod uafgjort med hændelserne for hvad de havde gjort og det skulle gerne slutte der.
Finneas havde tilbudt ham hans hjælp, agtede at gøre det til den aftalte pris, men skulle det nu ikke længere være efter den anden ønske, var der intet at hente. Det var et engangstilbud, og han kunne altid hjælpe de vredladende kunder hvis det skulle vises sig, at Enzel ville fortsæt med sin jagt for hans hoved.
Blikket skævede mod Enzel mens hovedet lå fast, det han så af udtryk var så talende. Det spurgte uden at spørge, og han nikkede vagt med hovedet som en bekræftelse. De var færdige for nu med den ulmende vrede. "
Hvorfor ville du gøre en uskyldig fortræd? " spurgte han, men alligevel var det ikke helt spørgsmål der ønskede et svar. Stemmen var afvisende over for et svar, og mimikken trak sig let.
"
Hans reaktion da en af byens laveste stående individer ville have fingrene i ham.. Han stoler ikke på mig, og det er fint, men i det sekund stolede han på mig " som at tale med en terapeut. Valdemar havde sat sine små spor i Finneas, og han vidste det var indblindning og egen fortolkning, men Valdemar havde selv grebet fat i hans tøj og gemt sig mere bag ham, som han ville skærme for ham med hånden.
Finneas lod hovedet falde til siden og han så mod Enzel: "
Han vil aldrig kunne erstat hende, men han er en påmindelse om det liv.. Nok lidt som du har det med din mand vel. At simple tider ikke vokser på træerne "