Falsk reklame

Basil Argyris

Junker (adelig)

Kaotisk Neutral

Race / Menneske/Skovelver

Lokation / Dianthos

Alder / 34 år

Højde / 178 cm

Charmander 06.06.2023 10:34

Man var aldrig ung nok til at lære, at mænd havde behov for at lave rokade for de ydre dele i underlivet, sammenklemt og presset var en ubehagelighed kvinder aldrig ville kunne forstå. For varmt gjorde det hele slapt og hængende, mens kulde fik det til at krybe op, så det var spændt til ukendelighed. Gnubberiet kunne dog aldrig erstatte den sensationsfølelse der var i at få hånden derned og tage styringen.

Vingernes fjer spredte sig som fingre og påvirkede farten der var blevet sat, som han ville sænke dem i hastighed og gøre det til en større udfordring end hvis han blot var dødvægt i hendes favn. "Du er en frisk lille sag" kommenteret han og gav en garanti i sit blik for, at hans lille krop nok skulle sørge for at pine hende fast til jorden, om det så betød at han skulle bruge hver og eneste fjer han havde for at bolte hende til jorden med tøjet som spændetøjet.
Basil løftede den ene vinge i luften for at gøre plads til hendes møvede omkring ham for til sidst at frigøre sit greb omkring ham. Som den erfarne fugl han var, flyttede han sig en anelse og studsede over hendes vinger. De virkede til at tynge hende, som de var for tunge, men hun gav ingen tegn fra sig. Hovmodigt lod han armene falde i kors og fulgte med hende. "Kom" uden at give hende anledning til at modsætte sig eller reagere på det, frigjorde han en pæn portion af sine fjer og hæftede dem på hende, for at få hende til at følge med ham. De skulle ud af byen, bare lige ud for bymuren og så kunne de holde pause.

"Vi skal ud og lege i skoven, så jeg håber du har ekstra tøj med dig" så seriøst sagt, men det var intet andet end tomme drilske ord.

Talice al Kimera

Krystalisianer

Kaotisk Neutral

Race / Menneske/Ørkenelver

Lokation / Rubinien

Alder / 20 år

Højde / 192 cm

Lux 06.06.2023 17:43

Kommer det virkelig fra dig, kunne man næsten ane at øjnene sagde, men Talice lod ham få det sidste ord den her gang. Han virkede så skråsikker omkring det, at Talice næsten instinktivt følte behovet for at modbevise ham, presse sig på. Men det ville være en sødere sejr, hvis han ikke så den komme.
At han kunne alt muligt fantastisk med de røde fjer, det havde hun for en kort stund glemt - eller simpelthen bare ikke medregnet, da hun vurderede størrelsen på den udfordring han ville være.
Talice fik manøvret om bagved ham, og skulle lige til at vende sig, da hun følte noget af vægten blive aflastet fra de gradvist, trættere vingemuskler. Åh, det føltes godt. Selvfølgelig proteresterede hun dog - Talice åbnede med en lidt streng grimasse munden - men blev afbrudt af det bestemte 'kom' der fulgte trop.
Han var allerede på vej. Og Talice kastede et kort blik på de styrkede vinger, inden at hun med et lille, opgivende hovedrøst fulgte efter ham, ikke mange meter bagved.

"I skoven?" gentog hun måske en anelse dumt, og skubbede brynene lidt overvejende sammen. Åh joh, hun havde da set dem på afstand, og vidste godt hvad en skov var. Men der var forfærdelig få af dem i ørkenen, og så vidt hun huskede, var der ret mange gren-ting i de øvre luftlag. Eller hvad? Et bask, tre bask, og Talice gled om på ryggen, så hun kunne svæve under Basil og få fanget de gyldne øjne, ansigtet vendt imod den lyse himmel han skar sig ud fra. "Vent, kan alle bare tage ud i skovene?" og hun vidste ikke helt hvorfor, men forventede næsten at nogle måtte eje den del af naturen.
I Balzera var alt ejet af nogen, med undtagelse af ørkenen. Natur, individer, genstande - jah ofte faldt de endda ind under den samme kategori.

Basil Argyris

Junker (adelig)

Kaotisk Neutral

Race / Menneske/Skovelver

Lokation / Dianthos

Alder / 34 år

Højde / 178 cm

Charmander 07.06.2023 20:21

Modvilligt som villigt fulgte hun trop, hverken med eller uden modstridende kommentar til at han tog styrningen for nu. Basil skulle se hvad hun ellers kunne foruden at give velplaceret knæskaller og baske med de små vinger af hendes. Han skulle se dem nærmere an, selv hvis det betød at han skulle havde hende ned på knæ. Med ham foran eller bag sig, det var irrelevant, de skulle tjekkes ud før hun måtte vise hvor hurtig hun var blevet. En fugl krævede ingen pause efter så kort tid, men det var måske lige så meget en test for at se hvor fuglet hun var gået hen og blevet.

De gyldne øjne så ned mod hende som hun lå under ham. "Vi skal ikke helt ind i Tusmørkely hvis det er det du tror, bare lige i udkanten" - jah hvorfor ikke - "Du skulle jo gerne kunne blive topløs" som ordene forlod ham, trak han et charmende smil op. Men han valgte nu alligevel at hæve sig en anelse fra hende, ud fra ben længde. Der skulle ikke flere slag til hans underliv i dag eller i nyere tid.
Der var bare et eller andet ved at sige de ting til hende, en fristelse som han aldrig før havde haft fornøjelsen af at afprøve. Talice lagde selv op til det og hun nød det jo alligevel. Rødme og flovhed, nogen skulle jo se hende og rose hende for det hun var. Fangende og flyvsk, fantastisk og farlig. Alle de gode f ord.

Talice al Kimera

Krystalisianer

Kaotisk Neutral

Race / Menneske/Ørkenelver

Lokation / Rubinien

Alder / 20 år

Højde / 192 cm

Lux 12.06.2023 12:08

Hovedet vippedes en anelse 'tilbage', og Talice betragtede den skov der lå et eller andet sted under hende, langt, langt fremme foran dem. Den kom gradvist nærmere. By blev udskiftet med grønnere områder, og de grønne områder vidnede om en sommer Talice knap nok kendte til, førhen hun var kommet ind bagved paladsets, frodige og tropiske vægge. Gemalinden havde et smukt hjem, og for en der oftest havde set gadestøv og orange sandhuse, var det en voldsom forandring, sådan at der var farver indblandet i sommeren. Mere end de få træer hun indtil nu havde spottet igennem sit liv.

Vi skal ikke ind i... Talice øjne forsatte med at betragte området de flugtede, hun lyttede skam, en skærpet høresans fra sine elviske aner, og flyttede først blikket tilbage på Basil da hans lille tilføjelse fandt over læberne. Hva? Ordet blev lydløst formet med munden, ansigtet i sekunderne efter en del mørkere over den rødme der steg hende til kenderne, og blikket tilbage på den bevingede mand, der med et charmerende smil undveg den advarende pegefinger der gled op. "Hah!" En lidt nervøs latter, men hun rystede det af sig. Hvorfor fik han hende til at blive nervøs? "Og du skulle gerne leve længere end 40, ikke?" halvelveren hev lidt fraværende i vestens strop over skulderen, da det næsten virkede som om at hun blev bevidst om hvordan stoffet næsten skar sig en anelse ind i vingerne.
Inden at hun med et 'afvisende' fnys trak hænderne op i panden, og skubbede de runde flyvebriller på plads. Det føltes lidt som en beskyttende hinde, selvom hun måtte indrømme at det mørke glas knap nok var nødvendigt, uden de skærende, sandbanker og solstråler over det hele. Men måske det beskyttede imod hans drillende humør, når hun samtidigt følte sig irriterende fristet til at lege med. Det var svært at lade være.

Basil Argyris

Junker (adelig)

Kaotisk Neutral

Race / Menneske/Skovelver

Lokation / Dianthos

Alder / 34 år

Højde / 178 cm

Charmander 12.06.2023 22:32

De var på hver sin måde langt væk hjemme fra, alt for langt væk hjemme fra til det var godt for nogen af dem. Da han i vinters havde lade sig fordampe til blot et skelet af sig selv, der havde hun været på hjemmebanen. Nu, nu var det hele vendt rundt og hun så ting der måske kun havde eksisteret i fortællinger. Noget så ganske fordomsfyldt at tænke, men Basil tillod sig at være sådan for nu.

Farten sagte og de skulle lande før de vidste af det, men frem for at give hende en hel gratis tur efter behandlingen af ham, trak han sine vinger tilbage, uden at forbinde dem til sig selv, de lå dramatisk bare at svævede i fritfald omkring hende. Det var nu ikke helt fair, for han faldt alligevel lidt for det. Det fortjente næsten et billede i ramme med guldkant om sig, så flot det så ud når hun var omgivet af de røde fjer på den måde. Vås og smid mig bag en bås og mist nøglen. Ak og suk. Et grin kunne få hende til at se så meget bedre ud, at han helt naturligt trak på smilebåndet over det, men rystede blot let på hovedet over hendes barnlige kommentar. "Bliver du ved med at true med sådanne skader, forlader du ikke byen uden selv at have røde fjer" advaret han hende, tvetydigt, men alligevel ganske entydig i sin melding.

Fødderne landede på jorden og han strakte armene op overhovedet. Det var som om luften var renere her, så frisk og fri for menneske stank og os.

"Så, er dine muskler trætte eller er du klar til at vise mig hvad du kan med de vinger uden at lette?" han ville så gerne tættere på dem, se dem an - men han skulle ikke have hverken en arm eller ben i kroppen, bare fordi hun blev flov og forlegen.

Talice al Kimera

Krystalisianer

Kaotisk Neutral

Race / Menneske/Ørkenelver

Lokation / Rubinien

Alder / 20 år

Højde / 192 cm

Lux 17.06.2023 15:02

Det var en lidt uventet fornemmelse da fjerene forlod hende, og halvelveren slog et par kraftigere slag med vingerne, for at kompensere på den manglende støtte. Hey! Farten og højden hun i de overraskede sekunder havde tabt, blev indhentet, men det gik hurtigt op for hende at de måske snart var ved ende-destiationen, givet hvor tæt på træerne pludselig var kommet. Heldigvis. Det havde ellers været rart, og på en længere tur (for slet ikke at tale om turen hjem), ville hun komme i problemer. Men var hun for stolt til at kommentere på det? Jah selvfølgelig. Talice himlede lidt med øjnene bagved det sorte glas, et enkelt blik på fjerene der trods alt stadigvæk hang omkring hende, inden at hun skubbede advarslen bagud med et sjævt smil. Jaja.

Enkelte frafaldne blade og en hel del jordstøv og små grene blev mast ud til siderne, da begge skikkelser endelig fik sat fødderne tilbage på jorden. Basil en del mere elegant end hende, fremdriften fik hende næsten altid til at undervurdere vægten hun landede med, og den ene hånd ramte jorden sammen med fødderne, for ikke at tabe balance. Men hurtigt fik hun rejst sig op igen, vingerne på vej til at foldes på plads, men blev stoppet af spørgsmålet der svang i hendes retning. Uden at lette?
Brillerne blev skubbet op i panden, afslørende et spørgende glimt, inden at hun rystede lidt på hovedet. "Hvad jeg kan med dem? Bruger du dine, til andet end at flyve?" ikke noget hun havde overvejet alt for meget - om hendes kunne andet end bare at flyve.
Talice gik nogle skridt imod ham, armene på vej over kors. "Lad være med at hive fjer ud. De er ikke ligeså brugbare, når først de er fjernet" og strakte den ene en anelse ud. Hvad, brugte han dem i kamp eller sådan noget?

Basil Argyris

Junker (adelig)

Kaotisk Neutral

Race / Menneske/Skovelver

Lokation / Dianthos

Alder / 34 år

Højde / 178 cm

Charmander 18.06.2023 11:02

Var det til hendes held eller hans, at han ikke kunne tyde hendes himlen. En himlen som kunne give som hende en omgang endefuld, eller enden fuld i hvert fald. Men han måtte også lade hende være ung og spydig på sin egen måde, havde han ikke selv været der i sine yngre dage.

Men hun fik sat de tunge fødder på jorden som en anden elefant der trådte ned fra sin skammel. Det var mærkbart, så skulle hun gå hen og blive spion, jah, så måtte hun måske lige træne sine ladninger en anelse mere end bare det. Basil foldet hænderne kort i nakken som han strakte ryggen ved at pres brystkassen frem. Det gav sig let i kroppen på ham, men som han slap nakken og trådte hen i mod den lave kæmpe måtte han alligevel tage sine forholdsregler. De ben var ustyrlige, og han ville ikke vide besked med de arme af hendes.

Hendes glimt var afslørende, men det fik ham ikke til at smile som det normalt ellers ville. "Det gør jeg da. Du tror vel ikke at jeg kun er til pynt?" skulle noget gå for vidt, gik han selv gerne for vidt. Fjerene havde lavet folks ydre ekstremiteter til nålepude, det var jo næsten nødvendigt i disse tider. Men han bevæget sig om bag hende, fandt den hule knogle der sad til ryggen, løftede let i den. Lod fingrene pres sig ind i mellem de tynde knogler som lavede vingernes form på hende.
Basil studeret hende som hun var en statue fra himlen. "Hvordan føles dine vinger?"

Talice al Kimera

Krystalisianer

Kaotisk Neutral

Race / Menneske/Ørkenelver

Lokation / Rubinien

Alder / 20 år

Højde / 192 cm

Lux 29.06.2023 12:24

Det overraskede faktisk en anelse, da hun fik penslet ud at der selvfølgelig var flere ting end bare at flyve, som vingerne burde kunne bruges til. Jovidst, det var måske svært for halvelveren at visualisere, da hun først lige var begyndt at se vingerne i deres første potentiale, det var så tæt på at være nok til at flyve mere permanent. Og elegant.
Men indtil da, havde det været et skridt af gangen.
Men nogle havde vidst engang sagt, at mange veje førte til Dianthos. Og hvis det havde virket for den anden, sådan at... øve sig i andre ting med sine vinger, kunne der måske være en pointe i det. Han burde trods alt også være vis med den alder, og Talices ene mundvig krøllede en anelse op i tanken.

Hun undlod måske en anelse taktisk at svare ham på det første, men lod en lille 'hmmhmm' lyd slippe ud. Han var ellers fin pynt. Overraskende robust, selvom han ikke ligefrem havde været imponerende (hævdede hun da) efter et par timer under ørkensolen.
Men selvom hun fornemmede hvor han var, jah fulgte ham en anelse med blikket. Så gippede det en anelse i hende da han faktisk greb fat i dem, og skubbede fingrene ind imellem nogle af de tyndere knogler, og ind imellem fjeren; det tog en god del af selvkontrol, ikke at trække dem til sig med et lille ryk.
"De, eh, altså.." og hun blinkede lidt overrasket. "De føles ømme. Overanstrengte. men ikke ligeså slemt som sidste gang" hun havde hele tiden tænkt på dem som en muskelgruppe for sig selv. Og selvom hun trænede, jah egentlig gik op i at kroppen udviste en konstant, ligeligt fordelt styrke... havde det ikke ligefrem hjulpet på den måde som hun havde regnet med. Det var som om at der var noget der manglede.

Halvelveren rømmede sig. Den ene hånd gled op til skulderen, og masserede en anelse fraværende musklen lige over kravebenet. "... Sidst jeg fjernede dem, og fandt dem frem igen, havde noget af farven også ændret sig" og hun studerede den han havde fat i på, indersiden hvor man kunne se de orange toner, der overtog lidt af det røde hav af fjer.

Basil Argyris

Junker (adelig)

Kaotisk Neutral

Race / Menneske/Skovelver

Lokation / Dianthos

Alder / 34 år

Højde / 178 cm

Charmander 09.07.2023 22:24

Han kunne spørge sig selv, om hun slap den bekræftelse ud med vilje eller blot var påpasselige med hvordan hun nu engang ville have man rørt hende. Men hun måtte have været berørt på sådanne måde før, nok var hun ikke en slave, men forældre, nysgerrige slavehandler eller noget helt trejde havde det med at være sande pilfingre. Eller var det blot hans erfaringer der havde erfaret ham det. Folk der lod deres fingre glide igennem, trække fjer af ham for at se dem. De skulle være glade for, at han kunne få dem tilbage på plads.

Det gyldne blik var ikke uopmærksomhed, det så hendes kropsligereaktion endnu en gang, men han var blot så opmærksom for sin egen skyld. Der skulle ikke flere slag ind på ham i dag. "Overanstrengte?" gentog han og lod hånden glide ud med spidsen af vingen for at vende den ud så de tynde knogler strakte sig for ham og viste fjerene mere skilte fra hinanden.
Men han slap vingen og lod hånden blive kørt ind i mellem for at mærke hende ved roden af hvor de kom fra. "Jah?" sagde han summende som han ikke hørte efter, men bare svaret i det mest oplagte svar. Den anden hånd blev ligeledes sat ind mod ryggen, som han mærkede efter noget der ikke burde være der, med begge hænder på roden af vingernes knogle, sukkede han og fik en spids mine på.

"Oplever du en form af smerter heromme?" - "Lidt som vokseværk" hvis hun kendte den følelse. Med sådan en højde, så burde hun vel kende til den følelse, ellers måtte han fortælle hende om hvilken ubehag det var at have som barn. De summede og snurrede, det var til at blive vanvittig af.

Talice al Kimera

Krystalisianer

Kaotisk Neutral

Race / Menneske/Ørkenelver

Lokation / Rubinien

Alder / 20 år

Højde / 192 cm

Lux 14.07.2023 08:33

Han var i hvert fald behændig omkring dem. Talice fornemmede ham mere end hun fik sit ham, da hans lavere skikkelse forsvandt bagved vingerne, skjult af de lange fjer og højden. Skjult, medmindre hun vred sit hoved omkring for at følge med i hvad der skete - ikke noget der var tillokkende.
Desuden, så var det en underlig fornemmelse der fulgte med hændernes færden, og det gippede (nok for anden eller tredje gang) i hende, da han ramte ryggen, atter tilbage ved vingeroden. Fordi nej, hun lod ikke folk røre. Lidt på samme måde som hun ikke lod dem røre hendes hår, eller andet de fandt fascinerende - hun var ikke en genstand at vende og dreje. Men et eller andet sted, føltes det måske en anelse rart. Hendes mor havde snakket om sådan noget massage, en dag burde man måske tage imod det.
Talices øjne gled lidt tænksomt imod himlen, imens hun tyggede på svaret. "Det kan man godt kalde det. Men de sidste par uger har det ændret sig. Ligesom hvis du.." og hun fiskede lidt efter en beskrivelse. Åh, noget og noget andet med ord.
Knoerne skubbedes ind imod den anden håndflade, og hun pressede til så små knæklyde lød fra leddende. " - jah... ligesom hvis du prøver at knække fingrer, og bare ikke kan få de sidste led med" Talice vred alligevel hovedet mere tilbage, så hun kunne se ham. "Giver det mening?"

Måske der ikke var noget at gøre. Tanken om at det aldrig ville blive bedre, var selvfølgelig frygtindgydende i sig selv... faktisk foruroligende - jah fatal hvis man var dramatisk omkring det; en vingeskudt fugl var virkelig en sørgelig fugl.
Men alligevel var der en forhåbning om, at den anden på magisk vis ville kunne greje roden af problemet, og hjælpe hende med at fikse det.

Basil Argyris

Junker (adelig)

Kaotisk Neutral

Race / Menneske/Skovelver

Lokation / Dianthos

Alder / 34 år

Højde / 178 cm

Charmander 17.07.2023 20:46

Blind for hvordan hun måske gav sig eller lyde der forlod hendes læber, var han dybt begravet i vingerne. Mærkede efter som han næste indhuggede skrifter i sten. Fingrene pressede let omkring, tryggede og masseret som han fulgte noget der ikke kunne ses foruden med fingrene på jorden. Hænderne stoppede i deres færden, lige så stille, som han ville høre hvad hun sagde. Multitasking i dette tilfælde var ikke en af hans spidskompetencer.

Lidt tryggende på hvad hun sagde, rykkede han sig tilbage og lod hænderne forsvinde ud mellem hendes vinger. Nu stående som han studeret en statue. " Det giver mening. Kan du få dine vinger til at forsvinde som jeg kan eller.. " sætningen lagde op til en opfølgning, men han tav kort. Endnu fast besluttet på at komme den vingerod det tættere på.

" Smid trøjen og løft dine vinger op " sagde han uden helt at tænke sig over hvordan det lød. Det var måske en kendelse direkte, men han kunne ikke give noget udtryk som han jo ikke kunne se. Så åbenlyst var det jo.
Ellers skulle han nok vise hende hvad han mente, selvom han ikke ønskede at trække sine vinger ind, så ville det være en læringsfuld oplevelse for hende at se hvad han så.

Talice al Kimera

Krystalisianer

Kaotisk Neutral

Race / Menneske/Ørkenelver

Lokation / Rubinien

Alder / 20 år

Højde / 192 cm

Lux 18.07.2023 21:54

Hvad end hun havde stået og tænkt omkring hans hænderne først tilgang, blegnede da hun hørte de næste ord. Smide trøjen? Halvelveren glippede en anelse stumt med øjnene, inden at hun langsomt skævede bagud. Hvad? Og et stik af blufærdighed fik hende til at tøve (og ikke bare eksplodere) imens hun liiige samlede sine tanker. "Jeg, altså mine vinger de-" fumlede hun, og hun tav. Hvad ledte han efter? Det burde være hendes første tanke, da hun krydsede hånden over til skulderen, og skubbede vesten af. Men et eller andet sted var det mere spændingen, eller udfordringen - hun kunne ikke helt lande på et valg - som skubbede hende lidt.

Hun havde trods alt gjort det før. Balzera var et varmt land, og nogle gange var det lettere at have noget kun til at dække brystet, når hun ikke kunne lukke noget på andre måder end omkring hendes nakke, og under vingerne. Men med en familie der solgte tøj, havde hendes mor fået lavet noget der dækkede hendes barm, uden at det havde kostet en formue.

Hænderne gled om bagved nakken, og hun løsnede den snor der holdt hendes top på plads, og trak den over hovedet. Små riller gjorde det muligt at trække bunden 'igennem' vingerne, og hun gøs over kulden der skød hende i møde armene over kors for at gnubbe dem lidt. "De kan forsvinde. De bliver til lys, og... forsvinder" og hun prøvede ikke at lade sig mærke med det studerende blik der gled over hendes ryg.
Hvis hun vendte sig, blev det alt for tydeligt at hun rødmede. Så i stedet holdt hun fronten mere stift ligeud, og tilføjede. "Det tager ikke så lang tid" og bevægede dem godt nok ikke op i et løft, men bukkede dem lidt tættere ind omkring hende selv. Bare for det værste af vinden.

Basil Argyris

Junker (adelig)

Kaotisk Neutral

Race / Menneske/Skovelver

Lokation / Dianthos

Alder / 34 år

Højde / 178 cm

Charmander 25.07.2023 20:53

Stille trådte han et skridt tilbage, afventende på at hun gjorde som beordret. Basil begyndte dog lige så stille at få et større indblik i hvad der skete omkring sig, ved hende. Hovedet vippede lidt studsende fra side til side. Hun virkede så stiv i sine bevægelser, så skræmt fra at se om på ham. Skulle han skubbe lidt til stearinlyset på bordkanten, se hvad vej det ville tippe i sidste ende.
Hans falkeblik flugte nøje med i hendes fingerbevægelser, som han skulle have det hele med, se enhver detalje hun foretog sig, hvordan hun gjorde og med hvilken førelighed.

Han foldede sine vinger ud og løftede sig en anelse op fra jorden, lod hende omfavne sig selv med sine vinger, gemme sig for vindens blide kolde kys. " Det lyder smertefrit " svaret han, tonen tegnede dog en uopmærksomhed, skønt svaret var præcist. Hånden lagde sig hårdt mod ryggen, roden lå mellem tommel og pegefinger, drejet hånden let, som han skruede dem af hende. " Det virker som om... " hånden gled en anelse ned, der var altså et eller andet. " Der gemmer sig noget som venter på at vokse ud " han af alle kendte den følelse for hvordan det måtte være, men det gav måske ikke meget mening. Hvorfor skulle der være mere? Vingefanget var selvfølgelig ikke stort, det kunne ikke bære hende i længden. Men at der skulle være mere, det forstod han måske ikke. Han af alle kendte selvfølgelig til den følelse, det var hvordan hans krøb under huden når de skulle ud.

" Okay "

Han landet på jorden igen, og tømte nærmeste sine vinger for fjer som hang som krystaler omkring dem, for at han kunne trække trøjen over hovedet. Ingen tegn på blufærdighed i denne sammenhæng. " Jeg vil vise dig, hvad jeg kan mærke " og trøjen blev holdt i hånden, fjerene faldt på plads, og han trådte et skridt tilbage, samlede sin energi og brød en kort brummende som vingerne trak sig ind. Det tog måske ikke langtid for hende, men han brugte lange sekunder på det. Hvorfor han lige skulle have pusten efterfølgende.

Talice al Kimera

Krystalisianer

Kaotisk Neutral

Race / Menneske/Ørkenelver

Lokation / Rubinien

Alder / 20 år

Højde / 192 cm

Lux 05.08.2023 14:16

Det tog nogle øjeblikke for halvelveren. Hun skulle lige samle sig, og det fremmede vejr gjorde det kun værre for hendes fornemmelse. Talice lærte lidt i det øjeblik, at kulde ikke var hendes ting.
Men noget ved intensiteten i der der foregik bagved hende, holdt hende fast i beslutningen. Det hjalp med vingerne der skærmede hende fra det værste.
Smertefrit? Øjnene gled bagud, brynene lidt overevejden skubbet imod hinanden. Den her gang gibbede det dog ikke i hende da håndfladen stødte til rygsøjlen, og hun brummede sagte, ikke helt sikker på hvad hun skulle bruge hans ord til. "Ved lænden?" Ventede på at vokse ud? Jah det lød smertefuldt, formuleret sådan.

Da han med et lille bump ramte jorden, vendte Talice sig lidt forsigtigt omkring, nysgerrig på hvad det faste lille 'okay' betød. Og lidt overrasket skød brynene op i panden da han begyndte at gøre... noget, de gyldne øjne flakkende imellem fjerene der svævede over ham, og ham der pludselig tog trøjen af også. Åh.
Uden at gøre en alt for synlig dyd ud af at studere hans overkrop, blev Talice grimasse af forbløffelse, kort efter til forfærdelse da de begyndte at trække sig sammen. "Ej! Vent, stop - er du.." og hun stirrede lidt på Basil, hvis muskler og krop pludselig spænde op. Er du okay, men ordene blev slugt af overraskelsen da vingerne svandt sammen til. Ingenting.
Så det var dét han havde ment med... smertefrit.

Lidt ubevidst rankede hun ryggen, ubehagelig bevidst om det sted han havde 'markeret' før, og lidt undersøgende gik hun hen, for at lægge en hånd på det område de var forsvundet væk til. Det var en helt anderledes process end hendes, og Talice følte sig pludselig pinligt glad for at det knap og nap var til gene, skulle hun vælge at fjerne dem.
".. gør det altid så ondt?" og de skarpe øjne studerede hans tidligere vingefang, inden de fandt Basils optegnede øjne.

Basil Argyris

Junker (adelig)

Kaotisk Neutral

Race / Menneske/Skovelver

Lokation / Dianthos

Alder / 34 år

Højde / 178 cm

Charmander 07.08.2023 20:55

" Mmhg " bekræftede han brummende som han kanaliseret sine chakra. Det var ikke stedet for ham at snakke op til det. Processen faldt ham aldrig nem og kunne aldrig gå hurtigere end hvad den allerede gjorde, men den kunne tage langt længere tid end hvad godt var.

Varmen nåede et punkt og han små svedte i det. Lukkede fuldkommen af for hvad hun sagde, fokuseret han blot på sit foretagen for øjeblikket, men så snart det var overstået, ånden han tungt ud. Det sidste spørgsmål, som han aktivt valgte at lytte til og reagere på det. " Ja, dog desto trættere jeg er, jo mere smertefuldt er det " forklarede han kort og fik strukket armene over hovedet, pressede skuldre pladerne tilbage, rynkede let til skuldrene efterfølgende og trådte lidt hen i mod hende. " Jeg vil finde stadiet som jeg mærker på dig, så du kan få en følelse med det " fortalte han og vendte ryggen til hende, men lod hovedet vende over skulderen. " Det ser måske lidt voldsomt ud " advaret han hende og flyttet hovedet tilbage. En seriøs mine faldt til og han tog en dyb vejrtrækning og skulle finde punktet for hvor han skulle stop.

Stille omvendte han processen og fik lagt fokus på at pres dem ud, men frem for at få dem ud, lod han blot vingernes knob ramme hudens underoverfalde og markere sig på ham, hvor han så stoppede, endnu stærkt smerteramt, men smerten bed han i sig. " Hvordan kom dine vinger i første omgang, Talice? " spurgte han med en underliggende tone af pinsel og så om på hende fra skulderen med et lille trak på øjet der talte for sig selv. Som havde han været i en slåskamp til døden.

Talice al Kimera

Krystalisianer

Kaotisk Neutral

Race / Menneske/Ørkenelver

Lokation / Rubinien

Alder / 20 år

Højde / 192 cm

Lux 11.08.2023 11:07

Det virkede som både et stort og meget arbejde, for at bevise en pointe. Men et eller andet sted vækkede det både ærefrygt og varme... når han alligevel gjorde det for hende. Fordi det måtte gøre helvedes ondt.
Den bevingede kvinde var nemlig ikke et sekund i tvivl om at det smertede ham. Og at han underspillede smerten, der i små bølger, sitrede igennem den ellers muskuløse krop foran hende. Hun holdt sin kæft. Gyldne, store, øjne fulgte ham, og hun nikkede sagte, da han forklarede hvad han ville. Måske lidt voldsomt?

Havde han kunne følge ordentligt med i hendes mimik (hun tvivlede, han så så fokuseret ud), ville han have set den grimasse af blandede følelse der gled over det solbrune ansigt. Og halvelveren var ellers ikke sart, hvad angik skader eller dets lige - hun havde set folk brække, flække eller knække deres krop, flere gange end man umiddelbart skulle tro. Men det her var anderledes, og hun bed sig lidt mere overvejende i indersiden af kinden. Det her var... mærkeligt. Slet ikke ligesom hendes. Men han kunne stadigvæk godt have ret.
Hendes egen hånd gled bagved ryggen. Famlede efter hvad han kunne mærke, et koncentreret glimt i de ellers store øjne. "... det var ikke så specielt. Jeg havde sovet dårligt i et stykke tid - vendt og drejet mig, imens min ryg gjorde ondt. Vi tog til en arcanisk mester, som hjalp med at indsnævre sig på problemet - men.." og hun trak hånden til sig igen, idet vingerne blev spredt ud bagved hende. ".. jeg fik af vide, at jeg nok havde arvet dem fra min fars side. Efter det, var det bare at... visualisere dem. Og når de skal væk.." Orange og gyldent lys samlede sig over vingerne. Som lagde lyset sig fysisk over vingefanget, som om at fjerene sugede det til sig. Førhen alt 'splintredes', og vingernes atomer svandt ind til ildfluer i dagen, der langsomt 'fordampede' omkring hende.
Det føltes overraskende.. nøgent uden dem. Med blikket fulgte hun nogle af gløderne, når de hvirvlede omkring i luften, førhen de døde ud.

At fjerne dem havde været en god distraktion fra Basils smerte... men et eller andet i tonelejet, og i øjnene - han lignede en der var blevet slået - fik hende til at trække lidt tættere på, og drejede sig lidt omkring ham, for at lægge en hånd over den ene af de små knopper, og den anden imod hendes lænd. Både af sympati, men også af nysgerrighed. Fordi udenom sympatien, og hvad end man kunne kalde de følelser...
Så indirekte... sagde han, at hun havde to sæt vinger? Det ene var bare ikke 'ude', endnu?

Basil Argyris

Junker (adelig)

Kaotisk Neutral

Race / Menneske/Skovelver

Lokation / Dianthos

Alder / 34 år

Højde / 178 cm

Charmander 11.08.2023 13:14

Det var ganske vidst en rørstrømsk situation han satte hende i. Men som Basil så dette, var der intet havde ikke havde vist frem før. Afklædt som påklædt. Basil lod sig ikke registere af nogle af de ting hun måtte gøre med sit ansigt, for det første var hans fokus dybt i ham selv og han ville ikke unde hende det, at blive en smule chokeret over hvordan det måtte se ud.

Øjnene blev stille lukket små spændt i, han undertrykte den ubehag det var at have vingerne i den position som det var i. Følelsen var som et knoglebrud for ham. Det hvilet tungt under huden og alle nerverne der var forbundet sad i klemme og knude af hinanden. Det var var en af de værste følelser han kendte til, og det var altid startskudet for smerten af at få vingerne ud. Han pusteede luften let ud som læberne foldede sig som han skulle fløjte. Hørte hvert et ord hun sagde. " Intet er lige til for de, som besidder mere end bare standarden " sagde han i en røst af mild ubehag.
Basils øjne åbnede sig op og han rykkede let på hovedet som han mærkede hendes varme hænder ved den ene vinges puf og lænden.

Blikket vendte sig i mod hende, men som han så på hende, trak han skuldrene let tilbage og valgt at trække vingerne helt ind igen for at kunne slappe af og en lettelse udånding forlod hans læber. " Ved du noget om din fars vinger? " spurgte han, mest af fordi han ville vide hvor store de var, lidt konkurrence præget var man jo.

Talice al Kimera

Krystalisianer

Kaotisk Neutral

Race / Menneske/Ørkenelver

Lokation / Rubinien

Alder / 20 år

Højde / 192 cm

Lux 11.08.2023 15:34

Mere end bare standarden. Et glimt af latter tændtes i de gyldne øjne, og Talice prustede en anelse sagte over de selvsikre ord. Ah, selvfølgelig var han jo hævet over de almene folk. Ikke at hun nogensinde ville indrømme hvordan hun nogle gange følte stikpiller af det samme selvværd, fordi det var ikke pointen. Nej, Basil var lidt lettere at le af, eller måske endda le med, og hun smilede. "Så... naturtalent findes ikke..?" og hun fornemmede hvordan den underlige udbuling ved hans ryg forsvandt under hendes fingrer. Og med det, forsvandt anspændtheden også.

Øjne, fyldt af guld, fangede solens skær. De reflekterede lyset, og Talice studerede hans ansigt, hans øjne og deres farvespil, inden at hun med et lille ryk kiggede væk, førhen det blev for tydeligt. Ahva? Hendes far? Og halvelverens læber pressedes lidt overvejende imod hinanden, når hun genkaldte sig mindet om den bevingede mand, der for nogle måneder tilbage var trådt ind i hendes mors butik. "Jeg ved ikke meget om ham" måtte hun alligevel påpege, og lød ikke videre imponeret over skikkelsen. Hun havde sin antagelser, men intet af det var nogensinde blevet bekræftet. Hun var dog ikke idiot. Og måden han havde betragtet hende på, havde uden tvivl, været... vurderende.
Mænd.
Talice hånd slap først her hans ryg, for i stedet at glide op i nakken på ham, og nusse det lille stykke, lige ved hårgrænsen. "Men hvis det er ham som jeg tror det er.. så var de smukke. Blåsorte på ydersiden ligesom mine, enorme, og med en... guldreflekterende inderside" hendes blik kunne sagtens have været drømmende, men... det var det så langt fra. Hun havde aldrig manglet hverken ham, eller hans tilstedeværelse. Tænkte hun da i hvert fald.
At han prøvede at måle vingefang, faldt hende ikke ligefrem ind med det samme. Hans vinger havde været foldet sammen.

Basil Argyris

Junker (adelig)

Kaotisk Neutral

Race / Menneske/Skovelver

Lokation / Dianthos

Alder / 34 år

Højde / 178 cm

Charmander 11.08.2023 16:16

" Ingen er naturtalenter, lillekæmpe " mon kaldenavnet lige ville få hende til at makkeret. Selvom han nok tvivlede, hun var den af de to, som klart nemmest kunne smide ham overskulderen og bare vise ham, hvem der bestemte. Men de tanker skulle hun helst ikke have med sig, for så var han så sandelig fløjet sin vej. Rosenvind gav jo vinger.

Basil rynkede let brynene i en forundret opsætning som hun lagde sin hånd om hans nakke og gav sig til at nusse det. Meget kunne han sige, men han var alligevel ikke helt sikker på hvad der foregik i det skønne hoved af hende. Han ville dog ikke begynde at rode for meget rundt i det, for hvad end hun lod det føre til, jah... det ville han nok gå med på. Hun var en fin kvinde og han havde da kigget lidt her og der, men aldrig gjort noget særligt ud af det. Ikke fordi hun var af den alder hun var eller hvad hun havde af job, det var han ligeglad med.
Men hun havde allerede givet ham et spark og skulle han atter frygte for det ville ske igen?

" Guldreflekterende.. Lyder farligt for nogen i syden " mon han skulle frygte for at få sine vinger revet af sig og forsøgt solgt som værende ægte guld. Selv studsede han ikke på Talices opsætning af vinger, mere deres funktionalitet. " Enorme siger du dog.. " summede han dog alligevel lidt på. Det var jo ikke godt, men hans var også store, frygtelig store når det endelige var.

Basil valgte i et forsøg at fange hendes blik, for at se om han kunne tyde hendes tanker, men han var ingen tankelæser, tvært i mod. Han kunne knap nok tyde deres sprog når det endelige var. Kvinders altså.

Talice al Kimera

Krystalisianer

Kaotisk Neutral

Race / Menneske/Ørkenelver

Lokation / Rubinien

Alder / 20 år

Højde / 192 cm

Lux 11.08.2023 16:44

Det var en vag fortrøstning, at han på trods af alt mente det. Så havde hendes kokseri i flyvefærdigheder nok alligevel ikke været helt forfærdelige at være vidne til, fordi det faldt hende slet ikke naturligt at flyve. Eller, sådan havde det været, da han først fik hende under sine vinger... nu, var det mere end noget andet en længsel; hun kunne og ville ikke skifte det ud med nogle andre, eller noget andet magi.
Men som han nok også forventede, stak det lille kaldenavn til hende, og hun skævede ned på den lavere mand. Magen til frækhed, som hendes moster så pænt kunne formulere sig, magen til ord. Hun ville aldrig indrømme at det prikkede, men faktisk på en god måde.

Det vage nusseri, var dog ikke noget hun tænkte alt for meget over. Det føltes næsten naturligt, for hende, sådan at løsne lidt op i den muskulatur der hvilede under fingerspidserne. Som om at anspændtheden stadigvæk sad i kroppen på ham, og hun sagtens kunne lirke den fri. Noget der nok krævede at hun lavede en mere reel massage, men så vovet var Talice alligevel ikke. Hverken i sine tanker, eller idéer, det var blot venlighed. Ikke?
Læberne skubbedes over de hvidlige tænder, og hun nynnede et lille 'mmmh'. Store var de i hvert fald, og... "Farligt? I hvert fald udsat. Og dog, han..." øjnene søgte opad når hun genkaldte sig den velklædte mand, og det Kazimi symbol der stolt havde prydet hans bryst. ".. han er vidst under-under Kazimi familien. Har du nogensinde været i Tar Alsarif?"
Hun havde tænkt over ham. Og han havde afleveret et brev, dengang for mange år siden - et brev som hun stadigvæk ikke havde villet åbne. En del af hende, ville virkelig ikke få de antagelser hun havde, bekræftet alt for meget. Det ville vende op og ned på meget af hendes liv. Og stand.

"Han bestyrer byen. Vasal titel" og den høje kvinde trak en anelse på skuldrene, inden at der blev givet et par 'forsikrende' klap på den andens ryg. "Og bare rolig. Dine er større" Lidt som man gjorde med børn, når man ville give dem lidt ro på. Bare rolig, du har sejere vinger end ham, og hun så sit snit til at rode lidt i det askeblonde hår, førhen hun sprang lidt til siden, for ikke at få et rap over nallerne selv.

1 2 3

0 0 0

Chatboks

[Se ældre chatbeskeder]

[Åben IC-chatten]

IC-chat▽

[Se ældre chatbeskeder]

[Åben almindelig chatboks]

Online nu: jack
Lige nu: 1 | I dag: 7

Online Rollespil

Begivenheder

Aktivitet

Dagens

0

0

Denne måned

0

0

Søg

Nyeste

Karakterer

I forslagskassen

Falsk reklame

Basil Argyris

Talice al Kimera

Basil Argyris

Talice al Kimera

Basil Argyris

Talice al Kimera

Basil Argyris

Talice al Kimera

Basil Argyris

Talice al Kimera

Basil Argyris

Talice al Kimera

Basil Argyris

Talice al Kimera

Basil Argyris

Talice al Kimera

Basil Argyris

Talice al Kimera

Basil Argyris

Talice al Kimera

Gæst