Med solskinsgyldne øjne, ravnsort hår og en gyldenbrun hud, er der ikke meget tvivl om at Talice oprindeligt stammer fra Rubinens ørkenfulde egne. Hendes ansigtstræk er hvad mange ville sige skarpe, lidt kantede, og havde det ikke været for det ofte medfølgende smil, ville halvelveren nok også være mere hård at se på. Senet, slank og høj - Talice fylder en del i sine omgivelser, og er på trods af sine lange lemmer, en del mere robust end almindelige halvelvere. Det meste af hendes liv har Talice trænet regelmæssigt, og i et forsøg på at udvikle hendes vinger yderligere - og måske hurtigere, er rygmusklerne og overkroppen hendes pryd, så at sige. Det er noget hun lægger vægt i, og selvom våbenfærdigheder eller brydefærdigheder ikke dækkes af træningsrammen, kan hun kaste lidt vægt omkring sig til nøds.
Spraglet og farverigt, men med et farvetema af mørkebrun, skarlagensrød og sort. Talice er som oftest at finde i en tætsiddende, stribet vest, og nogle langt løsere og større bukser, ofte med et eller andet mønster trukket over stoffet. Vesten giver hendes krop langt mere andrygone træk, og spænder ind over barmen, så især den er mindre tydelig og iøjenfaldende.
I sine senere teenageår har Talice også udviklet en præference for smykker og dekorationer i guld, selvom hun som oftest holder sig til en simpel næsepiercing, akkompagneret af utallige øreringe til de spidse øre.
Nej, heldigvis ikke. Talice har ingen permanente skader, men kan ikke komme udenom arbejds ar fra lidt for hurige knive, brændende kul eller lign. Helt sikkert vingerne. Talice fjerner dem sjældent, og selvem vingefanget ikke er meget mere end 2 meter, er det nok til at hun ikke mener de skal pakkes væk. Den skarlagensrøde farve er blevet et kendetegn for hende, og hun nyder derfor at tilføje elementer af det, som hendes særtræk. Men alle ønsker vel at være lidt specielle, gør de ikke?

| Styrker |
- -- --- ------ --------------------------------------- ------ --- -- -
NYSGERRIG | ÅBEN | SOCIAL | MODIG | DYREMENNESKE

| Svagheder |
- -- --- ------ --------------------------------------- ------ --- -- -
IMPULSIV | BLIND FOR EGNE FEJL | GLEMSOM | MANIPULERENDE TENDENSER | PRAGMATISK

- -- --- ---- ------------- -------------------------------------------- ------------- ---- --- -- -
"Somewhere in the world they think they're working for themselves
They get up everyday to go to work for someone else
And somebody works for them and so they think they got it made
But they're all just working to get paid the very same"
- -- --- ---- ------------- -------------------------------------------- ------------- ---- --- -- -

Hun har fart på, sigter gerne højt, og nyder sin tilværelse under den varme ørkensol.

Hun drømmer på gode dage om mere ansvar eller indflydelse på fremtiden, og frygter på de dårligere dage hvordan den føles usikker, og fuldkommen udenfor hendes kontrol. I mellem det, har Rubiniens hovedstad dannet rammerne for hendes tidligere år og uddannelse.
Det er en travl by, fyldt med både farver og tempo, og imellem de mange andre boder stod hun ofte da hun var barn, og hjalp til med diverse opgaver i familiens butik eller bjæffede en kæk kommentar tilbage, hvis kunderne prøvede at forhandle lidt for meget om prisen på en varer. Ivrig, men høflig - hun nyder en løs sludder, men har ofte et mål for øje når hun starter samtalen. Hvorvidt det så bare er at nævne et godt tilbud på silke, eller dele en sjov historie, kommer oftest ud på et.
Nu ældre og mere 'voksen' (ville hun selv sige), er det dog ikke længere butikken og hverdagen der trækker, og Talice er ambitiøs omkring hvad hun vil i fremtiden. At hårdt arbejde betaler sig - det tror hun uden tvivl på - og hun kan arbejde hårdere end mange andre! Hun skal bare lige have chancen for det, ville hun understrege. Den her stædighed, de her ambitioner, og tiltroen til egne evner er dog et dobbeltsidet spejl, hvor at Talice på den anden side af det ofte fremstår arrogant, eller småmanipulerende. Hun er ikke bleg for at skære hjørner eller venner fra, og arbejder ud fra et egoistisk 'mig og mine nærmeste' først princip.

Med blikket rettet imod verden udenfor, kan man heller ikke komme udenom at Talice af natur er utroligt nysgerrig. Der er stadigvæk meget at tage hånd om hjemme, men det gør intet ondt, at drømme, om at rejse ud i resten af Krystallandet.
Hun bryder sig om dyr, især firben og fugle, er passioneret omkring nye bekendtskaber og elsker musik, samt festligere begivenheder. Hun er dog samtidigt blind for sin eget lands mindre gode sider, og opdraget en smule for stolt, ville mange bestemt mene.
At hun til dags dato stadigvæk har til gode at sige oprigtigt undskyld, eller mængden af gange hun åbent har indrømmet at hun tog fejl kan tælles på en hånd, foretrækker hun ikke at dvæle ved.

Talice er opvokset i det røde sandhav, med barndomsminder fra Balzeras gader tæt på hjertet. Her har hendes mor været bestyrer for en af hovedstadens mange boder og butikker, og Talice selv en kernedel af familiebutikken. Hun er dog hvad mange ville beskrive som et uægte barn, og i mange år var det kun hende og hendes mors familie, som var de primære voksenfigurer i hendes liv.
Og det var et godt liv.
Dagene blev som oftest brugt omkring butikken, og når hun blev lidt ældre, som en del af en mindre vennegruppe, der flakkede igennem de mange stræder.

Fra hendes fødsel til omkring 13 års alderen, skete der ikke meget af betydning. Som 8 årig vækkedes hendes vinger til live, og som 10 årig var hun så privilegeret, at hun begyndte at modtage undervisning fra hendes moster, hjemme i butikken. At lære at skrive, læse, regne og tegne var færdigheder hendes mor samt moster maste ned over hovedet på hende, og hun formåede også at fange hende lidt de efterfølgende år, da det begyndte at gå godt. Der skulle dog gå 2 år mere, førhen at en ny person strejfede hendes liv.
En fremmed mand ankom et par dage efter hendes 12 års fødselsdag, i purpurrøde gevandter og med et sæt majestætiske vinger, som skærmede for solen, da Talice vendte blikket imod butikdørens åbning. Gyldne øjne der hurtigt fandt hendes skikkelse, en skarp næse og dramatisk kohl under øjnene; det var som at kigge i et guldbeklædt spejl, og der var noget fjernt genkendeligt over hans træk. Hun kunne ikke lade være med at tænke, hvem er han?

"Er Láni i butikken, idag?" den dybe stemme havde et fornemt toneleje, og hun rystede hurtigt på hovedet, og lukkede bogen foran hende. "Hun kommer tilbage i aften... kan jeg modtage en besked?" det var svært ikke at skjule nysgerrigheden i hendes stemme, imens hovedet lyttende gled på skrå.
Det fik et smil over de smalle læber, som ikke havde forladt hende siden han trådte ind i butikken. Bagved hende kunne hun mærke hvordan vingerne en kende ængsteligt raslede i sekunderne han ikke svarede, inden at han heldigvis åbnede munden. "Sig du blot, at Ramiel har været her. Jeg kommer tilbage i morgen..." hun kunne føle hvordan hans blik rykkedes tilbage imod hendes vinger, og i et splitsekund kunne hun sværge at han så tilfreds ud, inden at han vendte sig, med en dovent løftet hånd som farvel.
Da hun senere om aftenen fortalte hendes mor at der havde været en kunde som havde spurgt efter hende, gled der noget bekymret over de ellers milde øjne.

Årene efter, var år hun brugte på at skærpe sine færdigheder, og træne sine nuværende evner. Siden den dag, kunne Talice langsomt mærke at hendes mors blik havde et andet mål for øje, end inden han var dukket op. Ikke strengere, men næsten mere ivrig efter at lære hende alt det som hun manglede - hvilket var ting hun slet ikke anede var vigtige, før nu. Hun begyndte at aktivt træne sin krop og magi, og samlede op på færdigheder med kniv fra hendes 'onkel' - en ven af familien. Hun lærte værdien i tale, og især i tavshed. At være opmærksom på det elviske blod hun trods alt besad, og adræt klatre op af bygninger, eller hurtigt finde hjem om nødvendigt. Det gav hende selvsikkerhed, og et støt voksende ego. Hun befærdede sig godt socialt... men hovmod kan være farligt. Hendes mor opdagede ikke de mere træls sider af Talice, der langsomt blev fremelsket i stoltheden.

Som 17 årig skete det dog, at et brev fandt vej til familiebutikken, den her gang addresseret til hende og ikke hendes andre familiemedlemmer. Undrende, jah nysgerrig på hvad det var smugåbnede hun det inden at nogle i huset ville se det, og fandt sig selv stående med et brev, fra Ramiel Lunea ad-Kazirea, hvem end han så var. Med det var en invitation, til at de kunne mødes når hun blev 18.
Talice er dog ikke helt uden hjerne, og har en anelse om hvem denne mand er. Dog ikke hvad han vil, så mange år efter - og uden at vide hvorvidt det her føles vigtigt, eller ligegyldigt, har hun brevet gemt i en æske derhjemme, til dagen kommer.
Indtil da, er hendes fremtid ikke bestemt af en eller anden fremmed, og hendes blik er nu rettet imod at få skaffet sig en læreplads, hos en af de rejsende købmænd i Balzera.