Med solskinsgyldne øjne, ravnsort hår og en gyldenbrun hud, er der ikke meget tvivl om at Talice oprindeligt stammer fra Rubinens ørkenfulde egne. Hendes ansigtstræk er hvad mange ville sige skarpe, lidt kantede, og havde det ikke været for det ofte medfølgende smil, ville halvelveren nok også være mere hård at se på. Senet, slank og høj - Talice fylder en del i sine omgivelser, og er på trods af sine lange lemmer, en del mere robust end almindelige halvelvere. Det meste af hendes liv har Talice trænet regelmæssigt, og i et forsøg på at udvikle hendes vinger yderligere - og måske hurtigere, er rygmusklerne og overkroppen hendes pryd, så at sige. Det er noget hun lægger vægt i, og selvom våbenfærdigheder eller brydefærdigheder ikke dækkes af træningsrammen, kan hun kaste lidt vægt omkring sig til nøds.
Spraglet og farverigt, men med et farvetema af mørkebrun, skarlagensrød og sort. Talice er som oftest at finde i en tætsiddende, stribet vest, og nogle langt løsere og større bukser, ofte med et eller andet mønster trukket over stoffet. Vesten giver hendes krop langt mere andrygone træk, og spænder ind over barmen, så især den er mindre tydelig og iøjenfaldende.
I sine senere teenageår har Talice også udviklet en præference for smykker og dekorationer i guld, selvom hun som oftest holder sig til en simpel næsepiercing, akkompagneret af utallige øreringe til de spidse øre.
Nej, heldigvis ikke. Talice har ingen permanente skader, men kan ikke komme udenom arbejds ar fra lidt for hurige knive, brændende kul eller lign. Helt sikkert vingerne. Talice fjerner dem sjældent, og selvem vingefanget ikke er meget mere end 2 meter, er det nok til at hun ikke mener de skal pakkes væk. Den skarlagensrøde farve er blevet et kendetegn for hende, og hun nyder derfor at tilføje elementer af det, som hendes særtræk. Men alle ønsker vel at være lidt specielle, gør de ikke?

| Styrker |
- -- --- ------ --------------------------------------- ------ --- -- -
NYSGERRIG | ÅBEN | SOCIAL | MODIG | DYREMENNESKE

| Svagheder |
- -- --- ------ --------------------------------------- ------ --- -- -
IMPULSIV | BLIND FOR EGNE FEJL | GLEMSOM | MANIPULERENDE TENDENSER | PRAGMATISK

- -- --- ---- ------------- -------------------------------------------- ------------- ---- --- -- -
"Somewhere in the world they think they're working for themselves
They get up everyday to go to work for someone else
And somebody works for them and so they think they got it made
But they're all just working to get paid the very same"
- -- --- ---- ------------- -------------------------------------------- ------------- ---- --- -- -

Hun har fart på, sigter gerne højt, og nyder sin tilværelse under den varme ørkensol.
Talice er en ung, stærk og høj halvelver, formet af Rubiniens varme gader og strenge normer, men drevet af et hjerte der længes efter noget større. Hun voksede op mellem boder og handelssnak, hurtig i replikken og ivrig efter kontakt, altid med et mål skjult bag sin lette samtale.

Talice tror på hårdt arbejde og på egne evner med en næsten urokkelig overbevisning. Denne ambition, denne stædighed, gør hende stærk – men også blind over for egne fejl. Hun er impulsiv, glemmer aftaler og detaljer, og kan uden at blinke skære hjørner, hvis det gør vejen kortere. Hvis manipulation hjælper hende derhen, hvor hun vil, bruger hun den gerne – ikke ondt, men… praktisk.
Under hendes modige og nysgerrige overflade findes en ung kvinde i konflikt. Hendes rubinske opdragelse, med sin stolthed og skarpe normer, sidder stadig dybt i hende. På gode dage drømmer hun om ansvar og indflydelse, om at gøre verden bedre. På dårlige dage føler fremtiden som en storm, hun ikke kan styre – noget langt større end hende selv.

Hendes hjerte er godt, og hendes intentioner er som regel rene. Men hun sætter ofte sig selv og sine nærmeste først, og det kan gøre hende både arrogant og svær at stå på mål med. At indrømme fejl? At sige undskyld? Det sker sjældent. Ikke fordi hun er kold – men fordi hun oprigtigt sjældent ser, når hun er gået over en grænse.
Talice er i bevægelse. Mellem den kultur, der formede hende, og den person hun forsøger at blive. Mellem solen over Rubiniens tage og de fremmede horisonter, hun drømmer om at udforske. Ung, stærk og umætteligt nysgerrig famler hun stadig efter sit eget moralske ståsted – men hun gør det med en energi og charme, der er svær at modstå.

Talice er opvokset i det røde sandhav, med barndomsminder fra Balzeras gader tæt på hjertet. Her har hendes mor været bestyrer for en af hovedstadens mange boder og butikker, og Talice selv en kernedel af familiebutikken. Hun er dog hvad mange ville beskrive som et uægte barn, og i mange år var det kun hende og hendes mors familie, som var de primære voksenfigurer i hendes liv.
Og det var et godt liv.
Dagene blev som oftest brugt omkring butikken, og når hun blev lidt ældre, som en del af en mindre vennegruppe, der flakkede igennem de mange stræder.

Fra hendes fødsel til omkring 13 års alderen, skete der ikke meget af betydning. Som 8 årig vækkedes hendes vinger til live, og som 10 årig var hun så privilegeret, at hun begyndte at modtage undervisning fra hendes moster, hjemme i butikken. At lære at skrive, læse, regne og tegne var færdigheder hendes mor samt moster maste ned over hovedet på hende, og hun formåede også at fange hende lidt de efterfølgende år, da det begyndte at gå godt. Der skulle dog gå 2 år mere, førhen at en ny person strejfede hendes liv.
En fremmed mand ankom et par dage efter hendes 12 års fødselsdag, i purpurrøde gevandter og med et sæt majestætiske vinger, som skærmede for solen, da Talice vendte blikket imod butikdørens åbning. Gyldne øjne der hurtigt fandt hendes skikkelse, en skarp næse og dramatisk kohl under øjnene; det var som at kigge i et guldbeklædt spejl, og der var noget fjernt genkendeligt over hans træk. Hun kunne ikke lade være med at tænke, hvem er han?

"Er Láni i butikken, idag?" den dybe stemme havde et fornemt toneleje, og hun rystede hurtigt på hovedet, og lukkede bogen foran hende. "Hun kommer tilbage i aften... kan jeg modtage en besked?" det var svært ikke at skjule nysgerrigheden i hendes stemme, imens hovedet lyttende gled på skrå.
Det fik et smil over de smalle læber, som ikke havde forladt hende siden han trådte ind i butikken. Bagved hende kunne hun mærke hvordan vingerne en kende ængsteligt raslede i sekunderne han ikke svarede, inden at han heldigvis åbnede munden. "Sig du blot, at Ramiel har været her. Jeg kommer tilbage i morgen..." hun kunne føle hvordan hans blik rykkedes tilbage imod hendes vinger, og i et splitsekund kunne hun sværge at han så tilfreds ud, inden at han vendte sig, med en dovent løftet hånd som farvel.
Da hun senere om aftenen fortalte hendes mor at der havde været en kunde som havde spurgt efter hende, gled der noget bekymret over de ellers milde øjne.

Årene efter, var år hun brugte på at skærpe sine færdigheder, og træne sine nuværende evner. Siden den dag, kunne Talice langsomt mærke at hendes mors blik havde et andet mål for øje, end inden han var dukket op. Ikke strengere, men næsten mere ivrig efter at lære hende alt det som hun manglede - hvilket var ting hun slet ikke anede var vigtige, før nu. Hun begyndte at aktivt træne sin krop og magi, og samlede op på færdigheder med kniv fra hendes 'onkel' - en ven af familien. Hun lærte værdien i tale, og især i tavshed. At være opmærksom på det elviske blod hun trods alt besad, og adræt klatre op af bygninger, eller hurtigt finde hjem om nødvendigt. Det gav hende selvsikkerhed, og et støt voksende ego. Hun befærdede sig godt socialt... men hovmod kan være farligt. Hendes mor opdagede ikke de mere træls sider af Talice, der langsomt blev fremelsket i stoltheden.

Som 17 årig skete det dog, at et brev fandt vej til familiebutikken, den her gang addresseret til hende og ikke hendes andre familiemedlemmer. Undrende, jah nysgerrig på hvad det var smugåbnede hun det inden at nogle i huset ville se det, og fandt sig selv stående med et brev, fra Ramiel Lunea ad-Kazirea, hvem end han så var. Med det var en invitation, til at de kunne mødes når hun blev 18.
Talice er dog ikke helt uden hjerne, og har en anelse om hvem denne mand er. Dog ikke hvad han vil, så mange år efter - og uden at vide hvorvidt det her føles vigtigt, eller ligegyldigt, har hun brevet gemt i en æske derhjemme, til dagen kommer.
Indtil da, er hendes fremtid ikke bestemt af en eller anden fremmed, og hendes blik er nu rettet imod at få skaffet sig en læreplads, hos en af de rejsende købmænd i Balzera.

-----

De sidste par år, har Talice nydt at arbejde under Kazimi familien, som budbringer og tjener for prinsesse Pompeia. Et arbejde som har fået hende tæt på det interne rænkespil de royale spiller. Og selvom det har været noget af en omvæltning, har hun efter bedste forsøg prøvet at finde sig til rette i sit nye liv. Lønnen er god, og arbejdet let - ser man bort fra de sociale interaktioner, som hun stadigvæk ikke har fået has på.
Undervejs, skete der dog noget fantastisk. Basil. En bevinget charlatan, som skulle lærer hende at flyve ordenligt. På trods af hans indledende modvillighed (måske fordi han havde været presset til det, af den kære prinsesse), formåede halvelveren at få noget ud af undervisningen. Og efter et par års træning, mange fald - og irriterende mange fejlslagne forsøg... skete der endelig noget nyt.

At det skulle vise sig at være et ekstra sæt vinger, som løste hendes problem, var uventet. Men ikke desto mindre, kunne den nye styrke løfte hende fra jorden - og pludselig... jah så virker hele verden til at ligge åben.