Fascinerende og trættende, summede Aslak lidt over. Fremskridt der skete for hurtigt, at ens eget verdensbillede ikke kunne følge med, det var der måske noget om. Man skulle være indstillingsparat til sådan en verden, noget som han selv havde oplevet på egen krop. 

De isne blå øjne var fast lagt på Asvard, selv som Isora spurgte ham om noget. Det var måden Asvard rynkede på panden ved det Aslak havde sagt, som gjorde at han næsten kunne forekomme som en, der var i fær med at studere hele Asvards kropssprog, ganske hans sjæl i det inderste. "De virkede både som nyere graveringer end så meget andet vi så, men ikke helt alligevel, men der findes vel en form af magi som kan have haft den effekt," - "Det var ikke til at kæde sammen, jeg kan læse mange sprog, men dæmonisk er ikke mit fortrukne sprog at gøre mig i," alt blev sagt monotont og som sidste ord forlod hans mund, vendte han blikket mod Isora. 

Jovist, at han havde sagt til hende de kunne læse en del af deres sprog, betød ikke, at Aslak havde ville sætte sig forfærdelig meget ind det. 

"Har jeg din accept til at rejse derud, Asvard?" 

Isora var et ungt menneske, og hendes nysgerrighed for det nye og spændende var stadig friskt. Asvard kunne godt misunde hende det verdenssyn og ikke mindst interesse for det nye. Byen var et spændende sted! "Det har den. Der er altid noget at blive overrasket over" selv for ham, selvom han nogen gange ville ønske at overraskelserne ikke var så mange!

"Hm, det er mere end vi andre. Dæmonernes sprog er specielt vanskeligt." han havde ikke engang forsøgt sig med at tolke dæmonernes sprog. Det var for kringlet og kompliceret. Specielt taget i betragtning af hvor lang tid det havde taget ham at lærer elvernes sprog og dialægter. "Måske magi. Hvad tror du, Isora. Findes der magi som kan det?" Han drejede blikket mellem de to, for at finde ud af hvad deres meninger var.

Panden blev rynket igen ved Aslaks spørgsmål og han tog en dyb indånding, mens han kiggede eftertænksomt til siden. "Kun på en betingelse." startede han og drejede blikket tilbage til den mærkfærdige mand. "Lad være med at interagere med dem, hvis det er mørkets nye tilholdssted. De vil ikke tage det let at blive fundet. Tværtimod" her ville rejsetold ikke virke.

Aslak og Isora havde allerede haft snakke om hvor meget sprog de kunne, og hun havde været fascineret af alle de sprog som Aslak havde lært. Det var imponerende, som han nærmest havde kendskab til de fleste sprog, så det var tydeligt at når han sagde at dæmonisk ikke var hans stærkeste, at Asvard havde ret; det var meget mere end de kunne. "Det virker spændende, og noget som burde undersøges, hvis det kunne give os noget nyt og afslørende" Det var der nogen ingen tvivl om at det kunne, men når de ikke var bedre til det dæmoniske end de var, så ville det måske være en større opgave. 
Isora havde ikke den store viden inden for magi, hun havde ingen magiske kræfter selv, men det var jo ikke umuligt at nogen havde den form for kræfter eller magi, at det kunne skabes. "Det er muligt. Min viden om magi, er ikke den største, men jeg er sikker på at det slet ikke er umuligt, at mørket har den slags" 

Der var alligevel mange farer i den tur, som Aslak ville have dem ud på. De var begge to uerfarne i at rejse rundt, og obsidianøerne var for dem begge et helt nyt sted, som de ikke havde besøgt før. De var dog trænet til disse opgaver, så psykisk var de klar, men det kunne altid overraske og chokere, hvis de stødte på noget som de ikke havde regnet med. "Men fik du en forståelse for hvad der stod, eller ved du hvad vi skal lede efter Aslak?" Spurgte hun interesseret. 

Skønt for nøgenheden blandt dem alle det mindste problem, var det næsten forkert at tage emnet i denne position. Aslak lod øjnene glide rundt i hovedet for at se på dem begge, frem for at konstant at vende og drejet hovedet. Isora havde mere kendskab til magien end dem begge, hendes kendskab var langt større end Aslak, så meget kunne de da konstatere på stående fod. 

Med et træk på skulderen lod han sig selv sige: "Jeg ved, at vores ældste har gjort sig meget i det dæmoniske, men det gavner os desværre ikke synderligt. Hun rådet mig til at styrke mine sprogkundskaber mens jeg var herude," men synd at sige, at han ikke havde formået det. Han rømmede en anelse på sig selv og lod hoved og blik se ned i vandet, skønt det var varmt og de kunne fornemme hvordan huden med tiden ville blive mærket af dette indtil frugten havde lagt sig på ny, så han skævende til Isora og tænkte lidt for sig selv, som han hørte hvad de ellers sagde. 

Asvards ord var en form af rettespor, håndterbart og godt at arbejde ud fra. Holde afstand, selvom de ville være nødsaget til at lade sig lande og se det an for sig. "Selvfølgelig, Isoras beskyttelse bliver min første prioritet," nu hvor han ikke kunne komme uden om at hun ville med, ville hans først og fremmest skulle sikre sig, at hun var i sikkerhed. "Jeg har ikke lyst at bruge sådanne ord i nogen kontekst, Isora. Jeg bliver nødt til at arbejde med mavefornemmelsen af det som stod skrevet," mere kunne hans ikke rigtig sige, ikke anerledes hvert fald, for han kunne ikke sammekæde det til nogle ord der ville give mening og at begive sig i kast med at snakke dæmonisk. 

I sit stille sind, kunne Asvard ikke undgå at tænke ungdommen. Nok var han ikke den ældste skabning, men han havde allerede haft en høj alder som menneske, inden døden havde indtrukket og genfødt ham i sin gamle skal. Isora fik det til at lyde som om, at det nye var langt mere spændende en potentielt farligt. Han kunne ikke bebrejde hende. Han misundede hende det faktisk.

"Også din egen, Aslak" tilføjede Asvard hurtigt efter og sendte ham et fast blik. De skulle ikke løbe faren i møde på den måde, og kun interagere hvis nødvendigt. Det var bedre at de holdte afstanden, hvis det sikrede deres sikkerhed.
"En mavefornemmelse kan redde liv... Nå" Asvard lagde skuresvampen og sæben på kanten af karret. "Bliv i nu bare endelig siddende og snak videre. Jeg vil blive skyllet og vende tilbage til paladset" Asvard rejste sig i karet og trak sig op af det varme vand. Ligesom Aslak var Asvard ikke særlig blufærdig, mere af at han efterhånden var blevet for gammel til at lade det bekymre sig.

Han bevægede sig hen til området, hvor man kunne blive skyllet ren fra sæbe i lidt mere køligt vand. Han havde ikke godt af at sidde for længe i det varme vand, før nogle af de gamle skavanker begyndte at klage sig. Varme var godt, men ikke mod det hele.

Alt dette her var utrolig nyt for Isora. Hun havde ikke været en vogter længe, ikke mere end et par år og derfor virkede alt hvad de foretog sig som nyt og spændende. Hun vidste udmærket godt at det var et farligt job, at de kom ud i områder hvor sikkerheden var små og at det derfor virkede naivt at Isora kun fandt det spændende og nyt. Men hun kendte til farerne.

"Som Asvard siger, så er det ikke kun mig du skal passe på, Aslak" Hun vidste godt at Aslak og hende allerede havde et makkerskab, og Aslak måske var mere vidende om jobbet end hende, men hun passede lige så meget på Aslak som omvendt. Hun ville uden tvivl gøre hvad hun kunne hvis der skulle ske noget med ham. 
Hun vidste ikke hvor længe Asvard havde siddet der, men Isora og Aslak var lige kommet, så hun så intet problem i at blive siddende. Selvom hele situationen, nok var en smule mærkelig. Hun vendte sig langsomt til det, som de havde snakket. 
Hun kiggede over på Asvard og tænkte ikke over at hun burde have holdt sig for øjenen, da han rejste sig, bare af respekt, så det kom lidt for sent. "Hyggeligt at møde dig igen, Asvard" Måske ikke på denne måde. Hendes blik gled over på Aslak, "Hvad siger du, skal vi blive siddende?" 

Hånden fra hendes øjne fjernede hun og kiggede efter Asvard, som han forlod karret. Ingen havde taget skadet af at se eller vise sin bagdel.

Hovedet sank en anelse frem men han nikkede til hvad Asvard sagde. Selvfølgelig skulle han også passe på sig selv, men når de skulle ud til områder hvor der var en risiko, ville han klart foretrække at sikre sig at Isora kom helskindet fra stedet end skulle lide hvad end last der måtte være i vente for dem. "Selvfølgelig, kom godt afsted," han kunne lige så godt sende Asvard afsted med lidt held. 

Men Isora talte til ham og han lod blikket falde mod hende, de sad over for hinanden. "Tjo, det kan vi godt. Er du da ikke blevet ren endnu?" igen - han følt sig ikke just beskidt eller lignende, men hun kunne vel godt have en anden følelse for det end ham. Aslak lod dog kort blikket vandre efter Asvard som han forsvandt, men han lod blikket falde til vandet hvor han så ringene af der blev skabt, når man tabte dråber i det fra oven. "Er det grænseoverskridende for dig at se mænd nøgne?"

Der blev taget afsked med Asvard som han forlod badet og trak sig tilbage. Burde de blive siddende? Hun havde igennem dette lille møde fundet det akavet og mærkeligt at sidde nøgen sammen med to kollegaer på denne måde, det var akavet. Godt nok vidste hun at Aslak ikke bekymrede sig eller gjorde nogen mine til at kigge på hende, for det virkede ikke til at han gik op i den slags, men Isora havde set dem begge nøgen nu og de havde set hende. Hun vidste ikke hvordan hun skulle arbejdet med de tanker i hendes hoved. 

"Jo, det er jeg egentligt" Hvorfor havde hun forslået at blive siddende? Hun var ved at blive ren, hun havde brugt sæben på hendes krop. De steder, hvor hun ønskede at bruge den og undladt de steder hvor hun ville bruge den, når hun var alene. Altså de havde haft en god snak, men det var måske at de sad i badet. Han lod blikket glide over på Aslak med et svar. Hun hyggede sig selvfølgelig med ham, ingen tvivl om det. "På denne her måed? Når det er kollegaer og mænd jeg kender, og sidder med dem i samme kar, så er det faktisk. Men lige så meget at du kan se mig nøgen. Det er jeg ikke vant til" Det var hun slet ikke vant til. Hvornår havde en mand sidst set hende nøgen?

Det var næsten en modsigelse af sig selv. Hvis hun var ren, hvorfor så blive siddende? Selvfølgelig det lune kar var da rart, men i sidste ende ville de blot blive til tørre rosiner i deres hud. Men han lod det dog være op til hende, han havde ikke nogen problematikker med det. Tvært i mod. Men som hun fortalte, at det på sin vis var grænseoverskridende, lod han et ah forlade sine læber og han nikkede forstående til det hun sagde. Han skævede ned i vandet og tog sig ikke selv synderligt af, at hun fra tid til anden havde frit udsyn til hans dele, såvel som han havde til hendes. 

Lidt tøvende før han lod ordene forlade hans mund "Vil du gerne have jeg holder mig for øjnene, så du kan komme op og tilbage i klæderne?" - "Men du har ikke noget at være flov over, du er en pæn kvinde, Isora," han var jo ikke blind, det skulle da lige på det rene, men det sagde ham bare ikke noget at se folk nøgne. En kentaur var nok noget andet, men det var også et vildt syn. Aslak lagde hovedet en smule skævt og prøvede at opmuntre hende med et skævt smil. 

Det var en modsigelse af sig selv, men lige nu føltes vandet så rart at sidde i. Det opvejede lidt det at hun sad nøgen, sammen med sin kollega. Hun havde aldrig regnet med at skulle se Aslak nøgen, men det havde hun nu. Det var rart at sidde i det varme vand, det var ved at være længe siden sidst. 
Det handlede ikke kun om at hun kunne se andre nøgne, for det havde hun intet problem med, men det havde også noget at sige at de kunne se hende. Det var måske det værste. Men det var jo noget hun måtte lære at leve med, især når hun var sådanne steder her. Hun havde dog ingen lyst til at vaske sig bestemt steder, over for Aslak  eller andre.

Hun kunne ikke lade være med at grine over hans forslag, for det havde han jo allerede gjort en gang i dag. "Jeg tror mere det handler om at folk skal se mig, Aslak" Nu havde hun også ladet blikket glide rundt på folk herinde, hun havde set nøgne mænd og kvinder gå forbi dem. Hun havde endda ladet blikket glide ned mod vandet, set ham. Det kunne hun ikke undgå, "Så jeg tror bare at jeg skal se lige ud og tænke på at jeg har tøj på" Hun sendte ham et lille blink. "Tak Aslak, det var virkelig pænt sagt" Det betød noget for hende, det gjorde hende glad, så smilet bredte sig på hendes læber.

Uanset hvordan de nok vendte og drejet det, så ville deres forløb i karet også snart nå til vejs ende, men hvem skulle gå først? Han vidste ikke om hun foretrak at gå sidst, så hun endnu engang kunne få et tydeligt udkig af ham, eller omvendt. Men det var jo derfor de talt om det nu. 

Andre folk? Var det ikke pointen med dette badehus, at alle kunne se hinanden som man var? Havde Aslak misforstået noget uden selv at vide det. Men han skulle næppe begynde at spørge nu, for det ville kun forværre stemningen og gøre det mere akavet (i øjeblikket da). "Ja? Vil du så gå først eller går vi bare samtidig?" det virkede til hun ville først afsted, så nu spurgte han mere direkte for sig. Det var jo ligemeget for ham i sidste ende. "Huh? Så lidt, sandheden er jo bedste sagt højt, ikke?" 

Det var måske meget fint at deres bad var på vej til dets ende, der var ingen grund til at lade det trække i lang drag. Det ville blot gøre det hele mere akavet, end det var. Men der var alligevel ingen grund til at han skulle holde hende for øjnene, der var sjovt da de kom om, som om at hun var noget uskyldigt som skulle beskyttes. Nu havde hun set alt hvad der skulle ses, og andre havde uden tvivl set hende, så der var intet at beskytte hende imod. 

Aslak bekymrede sig ikke at kigge på andre eller andre så ham, så han havde tydeligt ingen problemer med at sidde her. Altså det ville jo ikke have gjort Isora noget, hvis der var badekar, som var afskærmet fra andre, så man kunne være lidt privat og ikke blev kigget på. I hendes øjne, skulle man bare bade og ud. "Lad os bare gå samtidig, Aslak" Sagde hun roligt, det gjorde det helt sikkert nemmere for hende. 
"Jo, bestemt. Det er bare ikke ofte at folk fortæller den slags, Aslak" Hun sendte et varmt smil hans vej.

De havde nået til en enighed på baggrund ad hvad Isora ønskede. Aslak valgte uden yderligere tøven at rejste sig få sig ud af karet. Han ville normalvist havde tilbud Isora en hånd, men for nu havde han luret, at det ikke var stedet. Men han gik om til den side af karet hvor hun sad og ventede lidt på hende. 

Skønt det nok kunne virke en smule mangle på blufærdighed, at han lod sig stå der og ventede på hende, som om det ikke havde nogen betydning at hverken eller var nøgne. Men de skulle alligevel bare ud fra det og til omklædning for sig selv. "Men det var godt med et bad," kommenteret han i sin venten på at hun kom op. 

Så snart de begge var oppe fra karet og skulle gå, så ville det hele vel næppe blive mere akavet for Isora. Men Aslak havde det ganske fint med, han var uberørt.