Aria så på ham da han takkede
"ingen årsag" sagde hun roligt som hun fortsatte med at flytte isen for hans fødder og så frem for sig for at se hvor de gik også så de ikke farede vild eller gik den forkerte vej, det ville ikke være sjovt.
Aria nikkede forstående
"jeg betragter mig selv som enebarn" sagde hun roligt, hun var ikke god til at snakke om familier og følelser og den slags, det lå ikke rigtig til hende, tværtimod så ville hun helst være fri for at snakke om det, men hun lyttede gerne hvis det var.
Hun nikkede
"ja, der er et lille stykke, men vi er der stort set nu... jeg bor der" sagde hun roligt og pegede på et lille hus med en smuk have ude foran. Huset lignede mere et sted hvor en ældre kvinde eller et ældre par ville bo og ikke en 16 årig pige som Aria, men hun havde trods alt også kun lejet et værelse der, så det var jo ikke hendes hus.
Aria gik over til havelågen og så på Basil
"jeg er taknemmelig for din hjælp i aften, og tak for at du fulgte mig hjem" sagde hun roligt og smilede lidt til ham, det var et forsigtigt smil, men det var der.
Huset var mørklagt, hvilket ikke overrasket Aria, da ejerne nok allerede sov.