Hans spørgsmål om hun var færdig med, at spise fik hende til at nikke. Hun puffede tallerken hen til ham. Derefter fik hun blidt grebet fat rundt om sit krus med gedemælk. Hun drak en står tår, før hun lod hendes blik glide lidt rundt. Måske hun kunne få en slags rundvisning udenfor, eller herinde på kroen. Men det var nok bedst, at få en rundvisning udenfor, for kroen var vel ikke den største. Kayla valgte bevidst ikke at nævne et sted, men valgte i stedenfor at smile lidt ved ordene omkring det. Som spørgsmålet om kokken på skibet kunne lave mad, grinede hun lidt. Det var nu ikke kun kokken, men nogle af mændene og kvinderne i hendes mandskab, lavede også mad engang imellem. Det skiftede meget med, hvem havde lyst og hvem var god til det slags mad de skulle have.

"Jeg synes bestemt, at du skal sige ja. Jeg lover dig, at der ikke bliver noget pirateri. Du skal glæde dig, til at se en helt masse. Nyde vinden i håret, og se de flotte øer, og strande" nævnte hun med et skævt smil, som hun lod hendes blik falde på ham. Der var utrolig meget at se, når man sejlede rundt. Strandene og vandet, var bestemt noget af det flotteste. Men Kayla kunne ikke vælge noget, som hun bestemt synes var bedre end noget andet. Det hele var nærmest fantastisk og smukt. Man skulle nyde vandet, og naturen når man endelig havde chancen. Der var også en masse vandfald, han ikke havde set før, som hun glædelig ville vise ham. Det var noget hun selv kunne lide, og nød meget"Vandfald er noget af det smukkeste, og der er tit en dejlig ro omkring dem" sagde hun med en venlig stemme, som hun lod blikket kort glide ned på hendes krus i hånden.

Det virkede mere og mere til, at han gerne ville med. Det gjorde hende kun glad, for det skulle nok blive hyggeligt. Hendes mandskab ville sikkert finde ham venlig, og interessant som hun gjorde. Hun håbede dog også at de ville tage sig godt imod ham. Det plejede de at gøre overfor fremmede, så mon ikke de ville hilse pænt på ham. Hun rettede en smule på sin siddestilling, og drak det sidste i hendes krus. Mælken var god, og hun slikkede sig tilfreds om munden. Maden havde været god, og mælken også. Det var virkelig godt, at hun havde truffet en beslutning om at tage til Elverly, og bestemt herind på kroen.

Hvis der avr noget Kayla kunne så var det at tale for sin sag. Så han tog tallerknen og gik ud i køkkenet med den blot for at smide den i en balje, så kunne en af tjenerinderne tage sig af opvasken når de kom. Han tænkte sig lidt om og kom da også gående tilbage kløende på sin nybarberet hage. Hun var virkelig ivrig efter at få ham med på den båd. Han gav hende sikkert ret i det med vandet. Det var sikkert rart at være ude på, han havde bare ikke oplevet det før. Men en gang skulle vel være den første ikke sandt? Nu var han trods alt 1588 så en gang ude på vandet skulle vel være den første. Han kunne jo godt svømme, det var slet ikke det. Men tanken om at skulle bo på et skib hvor der ikke var mulighed for at stikke af nogen steder skræmte ham en smule. Måske hvis han fik det overstået og oplevede dette såkaldte søde liv til søs kunne det være at han ville have en på opleveren.

"Okey Kayla. Hvornår sejler skibet? Og hvor fra?" spurgte han og kiggede på hende. Hvis der virkelig var så mange ting hun ville vise ham som han ikke havde set før så skulle det da ikke komme an på det. Han var altid udfordret i sin egen nysgerrighed. Det han ikke vidste skulle han da vide noget mere om, og hvis denne Kayla kunne vise ham noget han ikke havde set før. Så ville det blot bringe ham endnu et minde. Ja kroen skulle da passes visse vasse, det skulle nok ske. Det havde han kropiger til at kunne klare. Men hvis hun nu kom et sted hen hvor der var noget udsøgt vin eller mjød der var hjemmedyrket han blev nød til at have med hjem. Hvor godt kunne det så ikke lige blive?!

Måske havde hun virket meget ivrig efter, at ville have ham med ud på vandet. Men der var også skønt, og der var nogle skønne og flotte omgivelser. Man kunne ikke andet end, at nyde det. Hun lod et bredt smil komme frem, og var ret sikker på at det var lang tid siden sidst, at hun faktisk havde taget nogen med ud, at sejle. Det skete ikke så tit, at hun havde haft nogen med, som ikke gad. Hun tvang aldrig nogen, men hun havde oplevet, at have haft nogen med, som ikke var så glade for at sejle. Det havde vist sig, at være ret godt i sidste ende, så mon det ville blive det samme med Davian. Hun håbede da lidt på det, og at han ikke ville hade det alt for meget.

"Det sejler lidt væk herfra, vi skal gå lidt for at komme hen til den tætteste havn" nævnte hun med en venlig stemme. Det var sandheden, skibet kunne ikke holde andre steder. Der var ikke nok vand til det i nærheden, så derfor var skibet nødt til, at holde lidt væk fra kroen, og hvor de generelt var lige nu. Skibet ventede også på hende, og det samme med mandskabet. Men de var vant til, at hun sommetider var nødt til at ordne nogle ting. Men hun havde fået noget at spise, og drikke, så måske de bare skulle komme afsted. Selvom hun heller ikke ville virke alt for desperat. Men det var altid spændende, at sejle. Det var det i følge hende, og hun lod hendes blik hvile sig på ham. Var han klar, eller ville han fortryde det så snart de var taget væk fra kroen.

Kayla vidste det ikke, som hun bare lod et bredt smil blive siddende på ansigtet"Er du klar til, at gå.. Eller skal du ordne noget, før vi kan tage afsted. Skibet venter på mig, så det sejler ikke før vi kommer" nævnte hun med et lille mildt grin. Det var nok mest hendes mandskab, som ventede på hende. Men skibet kunne ikke sejle uden hende, for det var hende som var kaptajnen. Hvilken herlig magt, man fik ved det. Selvom hun bare så sig selv som pirat, så fik man automatisk den titel når man var ejer af et skib"Jeg er sikker på, at du kommer til at blive vild med at sejle" nævnte hun med et større smil.

Det sejlede et stykke her fra. Hvilken havn, hvor henne i landet? Han kunne da ikke bare sådan tage afsted nu. Det var stadig morgentid og kropigerne var ikke engang ankommet endnu. Han ville bestemt ikke lukke sin kro fordi HAN skulle på eventyr. Et eventyr han ikke vidste om han ville overleve når det kom til stykket. "Hvilken havn?" spurgte han og kiggede på hende. Han var lige glad med at han skulle gå et stykke, han kendte området som sin egen bukselomme så det ville ikke skabe nogle problemer når det kom til stykket. Det var mere alt det praktiske der skulle ordnes først.

"Rolig nu Kayla. Jeg kan ikke bare gå når der ikke engang er kommet nogen kropiger endnu. Desuden har jeg en jagt der skal overstås først. Kødet skal på bordet ellers kommer der aldrig nogen kunder ind og spiser" kom det fra ham og kiggede på hende. "Hvis du giver mig et par dage til at få tingene på plads med mad og kropigerne. Så dukker jeg op på den havn du skal næven hvor er og hvad den hedder. Så kan vi mødes på kajen. Hvis det passer dig" han smilte til hende og lænede sig ind over baren ved at ligge begge arme ned på barbordet "Lad os se hvordan vejret bliver jeg kan blive positivt overrasket over hvor godt jeg klare at sejle. Eller jeg kan være helt ude på dybt vand og brække mig i lår tykke stråler" kom det fra ham og grinte svagt.