Den måde hun nærmest blev væk på, når han gjorde disse ting, når han rørte hende, når de hengav sig til hans særprægede form for sadisme.
Det var det samme i dette øjeblik, trods hun var fuldt ud klar over, hvordan det her ville komme til at føles.

Det var ikke en rar måde at dø på.

Zane nikkede let til hendes svar, og kyssede hende igen, hedt, mens hans frie håd bevægede sig om på hendes bare ryg, nydende den bløde hud.
"Find mig igen..." hviskede han - hvorefter han placerede knivspidsen mod hende, lige over navlen... og lod lod den gennembryde den silkeagtige hud.
Langsomt, som var det en nydelsesting, stak han kniven dybt ind i maven på hende.

Intet slag han nogensinde havde leveret, ville kunne måle sig med den intensitet og smerte, som dette unægteligt ville sprede i hendes krop.
Og selvom det var en anden form for lyst, så brændte morderen i ham lige nu med absolut, sadistisk eufori.

Nok til at han trak kniven ud af hende, og stak hende endnu engang, denne gang i den øvre del af maven.
En dødsdom.
En meget, meget smertefuld dødsdom.

Generelt var der ikke mange måder der var rare at dø på. Nyssa elskede at se andre lide endtil det sidste, men var beordre til at slå en anden ihjel gik det noglegange relativt hurtigt. Hun vidste hvad der ventede og havde set det et utal af gange før.

Hun kyssede igen, med blik i øjet om at de ville finde hinanden igen. Hun mærkede det klare rene snit. Der tvang sig igennem hendes hud. Det gjorde ondt, vanvittigt ondt "for Zalandin også" vred det ud af hendes mund og hun bed sin læbe. Smerten var ikke det eneste. Zanes indre der nærmest elskpolerede i ren lykke af erufi fyldte hende også og gjorde hende i stand til smile og underligt nok nyde det. 

Hun hostede kort som kniven blev fjernet. Hele hendes hvide nederdel, blev nærmere rød. Hun hostede igen og bloddråbe røg af munden på hende. Hun så kort ned imens kniven for anden og sidste gang strøg igennem hendes mave. Nyssa lukkede sine øjne. Hun bed i sin læbe for ikke at skrige og lod Zanes sadistiske erufi fylde hendes op og lade det overskygge alt sammen. 

Kroppen blev svag og tung, al liv forlod den og hun kunne drive ud af kroppen, hvorefter hun forsvandt på jagt efter en ny krop. Kroppen ville falde på gulvet nærmest fredfyldt med et svagt sadistisk smil på læberne. Hun havde moret sig.