Det var en underlig fornemmelse at nogen rørte ved vingerne, men han tænkte når nu han havde rørt de bløde fjer, så var det kun rigtigt at James også fik lov til at røre ved hans. De var på nogle punkter væsentlig tyndere også, og det var fascinerende for en som Mushu hvordan begge slags var kraftige nok til at få dem til at flyve. Ikke at Mushu nogensinde havde været den stærkeste flyver, men han var trods alt ikke så god i den fysiske afdeling.

”Yeah. Min race er ikke så bløde som dine fjer,” sagde Mushu, selvom han vaklede lidt over fjerene. ”Men blød nok til at røre.” Mushu vidste trods alt godt at der var visse dragefødte der var lidt for ru til at man rigtig kunne røre dem, men det var bare en del af at være dem.

Det var utroligt at stå her med et par andre vinger og røre dem. Nu havde han kun mærket sine egne kæmpe store vinger når de nåede rundt om ham. Her kunne han faktisk se et par andre vinger med egne øjne som ikke kom fra en engel. Han ahvde hør om nogen dæmoner der også havde vinger, men dem havde han endnu ikke mødt. For James var det bare lidt ærkeligt at røre på andre vinger, og så på en som faktisk var glad og livlig.

"De er... FANTASTISKE!" kom det fra ham og strålede i hele ansigtet. Han nød virkelig at stå her med en hånd på disse vinger inden han lod hånden fjerne sig fra hans vinger. Han fortrød ikke at have rørt dem, de var bare så meget anderledes end hans egne. Så  var de ikke engang lige så store som hans, så det var vidunderligt at se et andet væsen være stolte af sine vinger, og endnu mere stolt af at mærke et par andre vinger end sine egnes. "De føltes... Helt ubeskriveligt" han var virkelig overbevist om at det ikke kunne blive mege bedre. Selv den glæde som Mushu udviste ved at have rørt hans vinger sad stadig i ham. Det gav en varm følelse inden i James og det vandrede hele vejen ned til storetåen!

Mushu smilede glad til James, med hans meget brede skarpe smil som mest af alt lidt lignede at han viste tænder men han gjorde det nu så godt han kunne.
"Det er jeg glad for!" sagde han begejstret, selvom han ikke havde kendt andet end læderagtig tekstur og sællede kroppe. Der var fjerene absolut det største der var sket for ham.

Men som deres samtale havde forgået i længere tid, så havde den også draget opmærksomhed, som en større, bredskuldret dæmon kom over mod dem, og som Mushu fik øje på manden, så krympede han lidt sammen.
"Hvorfor er du gået i stå? Hvad med dit arbejde?" kom de hårde dæmoniske ord fra manden, og Mushu var hurtig til at samle kosten op endnu engang.

"Undskyld," sagde Mushu bare og dukkede hovedet tiltrods for at de var samme højde, og pludselig var alt interessere fra Mushu mod James væk, som han var mere fokuseret på at han var blevet skældt ud for ikke at lave det arbejde han var blevet sat. 

James smilte lidt for sig selv og lagde hovedet lidt på skrå. Han var faktisk hel glad for at der var en der kunne se glæden i hans vinger når han ikke selv kunne.
Dog kom der en vrede følelse hen over ham og han bed sig hårdt i læben, det stak i hans hjerte og han kiggede ned i jorden for op på den lid højere mand end ham selv.

"Hvad med du passer dig selv karl smart?!" han var lige glad med at han kom til skade, han havde prøvet det der var værre, og det der helt sikkert ville komme til at bide ham selv i røven om ikke så længe.
Dog knep han øjnene lettere sammen og han kiggede lidt hårdt på dæmonen og så på Mushu. "Giv ham dog chancen for at være fri, kosten løber ingen steder!" endnu engang opbyggede han en vrede som så mange andre gange før. Men hvad skulle han gøre. Mushu var tydeligtvis bange og denne mand foran ham var bare vred. Det gav en blandet følelse han ikke kunne beskrive, og vreden skulle jo ud på en eller anden måde!

”N-nej… det er o-okay.” sagde Mushu lidt stammende, som han greb ud efter kosten. Manden var jo en dæmoN! Og dæmoner fik lov til at fortælle ham præcist hvad han skulle. De var hans herre, hver og en af dem, og det accepterede Mushu trods alt blindt

”Og måske skal du bare blande dig udenfor…. Englebasse,” fnøs dæmonen. Tydeligvis heller ikke bange for at komme op og toppes med manden. Selvom han nok mere havde gjort det for at sætte den dragefødte på plads end fordi han bekymrede sig over at feje.

Mushu var dog allerede begyndt at gå i gang med at feje den beskidte jord, med et bøjet hoved og som om at han ikke lagde mærke til hvad der ellers skete. Det vidste han ville var at komme i klemme, fordi han ikke kunne gøre som der blev sagt. 

En vrede skød op i James som han kiggede på dæmonen og så tilbage til Msuhu. "Nej det er ikke okey! Han skal da passe sig selv!" lød det en smule arrigt fra ham og kiggede vredt på dæmonen efterfølgende. Han kastede et blik lidt rundt for at se om der var noget han kunne kaste men det var der ikke, og han var en elendig kriger. Men han kunne da bruge sin stemme og han kunne da flyve, om end at hans vinger ikke altid ville som han ville. De levede lidt deres eget liv til tider, det var næsten en skam!

"Hvad med at du holder mund og fiser væk, hvem du så end er! Der er ikke brug for dig her. Denne skabning fejre når han vil!" han havde stadig ikke fået af vide hvad Mushu var og det var nok godt det samme, desuden var James ikke bange for noget her i verden, han fortrød aldrig noget af det han gik og sagde. Hvis det endte dårligt så endte det dårligt og så tog han det med!

Som skænderiet kun blev mere eskaleret mellem dæmonen og englen, så trak Mushu sig længere og længere væk, som han blev ved med at feje. Nej han kunne ikke klare at lytte til ordene. Det var ikke rart når folk skændtes.

”Vi har ejerskab over ham, så selvfølgelig skal han gøre som der bliver sagt,” sagde dæmonen også bare endnu højere, hvilket blot fik Mushu til at fare mere sammen. Og ligeså stille, så lod han trods alt sin nye ven og dæmonen overlade diskussionen til dem selv. Han kunne ikke klare at være i det, og han kunne ikke bryde ind. Dæmonen var for magt fuld, og det var i hvert fald hvad han fortalte sig selv, som han forsvandt rundt om bygningerne, stadig i færd med at feje. Han skulle jo feje.