Alianne_ 04.09.2021 19:56
Rødme steg op i Adenas kinder, da undertonen af fyrstindens ord gik op for hende. Selvfølgelig var det næppe passende at lade hende og Alyssa være helt alene uden anstandsdamer til stede. Selvom Adena ikke nødvendigvis havde tænkt det som det første måtte hun jo indse, at tanken om mere tid med Alyssa - den slags tid - lå lige der under overfladen. Adena måtte rømme sig lidt, før hun kunne finde ordene til at svare fyrstinden."Det ville glæde mig," svarede hun og foldede de let svedige håndflader bag om ryggen. "Jeg har mødt Emmeline før, og ser jo også Arya som en veninde, og mere tid til at få en dybere relation vil bestemt kun gavne. Der er med sikkerhed mange punkter, vi kan komplimentere hinanden på."
En kort, ubevidst trippen med fødderne gjorde Adena opmærksom på, at hun ikke vidste, om hun skulle bringe mere op. Burde hun sige det ligeud, hvad hun havde med Alyssa? Nok ikke. Fyrstinden lod til at have regnet det ud helt fint allerede, og der var ingen grund til at vade mere i det. Hvis Aldamar kunne rende rundt med en skøge - om end en luksus én af slagsen - kunne hun vel også rende rundt med en adelig. Hun forsøgte i hvert fald at fortælle sig selv, at det var noget nemmere at fimse rundt med en af egen stand.
"Jeg glæder mig til at indgå i den videre dannelse," sagde hun så, da lidt af nervøsiteten fordampede. "Og jeg vil bestemt gøre mit for at leve op til alle krav og forventninger."
